KOMMUNEKREDIT INFORMATION

Relaterede dokumenter
Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

KOMMUNEKREDIT INFORMATION

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

Mindre optimistiske forbrugere

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur!

Sydbank Valutaupdate. Uge

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Afdeling Danske Small Cap aktier gav et meget tilfredsstillende resultat på 68%, hvilket var væsentligt højere end ventet

USA. Lønstigninger (YoY) Sydbanks vurdering: Historiske opsving i USA

Pæn start på 2019 for vareeksporten

Rente- og valutamarkedet

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar november: Våbenhvile i handelskrigen!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr

Markedskommentar september: Væksten i Europa accelererer!

Markedskommentar juli: Gode regnskaber og nøgletal, behersket inflation og fortsat faldende dollar!

KOMMUNEKREDIT INFORMATION

KOMMUNEKREDIT INFORMATION

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar!

Renteprognose. Renterne kort:

Årets investeringsforening 2017

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Nykredit Invest i 2013

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Markedskommentar maj: Synkront opsving og dollarfald!

Rente- og valutamarkedet

Guld mod tidligere højder

Morningstar Award 2018

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!

KOMMUNEKREDIT INFORMATION

Markedskommentar august: Geopolitisk risiko giver billigere aktier!

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Dansk økonomi på slingrekurs

Markedskommentar oktober: Røde oktober udsigt til handelsfred luner!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar juni: Verdensøkonomien kæmper, mens Trump styrer markederne fra sin Twitter konto!

Markedskommentar november: Hysteriske kællinger, Trumponomics og Trumpflation!

Rente- og valutamarkedet

Vigtigste tendenser i verdensøkonomien. Juni 2008

Markedskommentar. 1. kvartal Danmark. Udsigterne for de finansielle markeder

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger!

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Den næste finanskrise starter her

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal Temaer på de finansielle markeder

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid

Markedskommentar marts: Markedet overvinder Krim-krise og lavere vækst i Kina

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

side 1 Markedsforventninger præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

KOMMUNEKREDIT INFORMATION

God slutning, men eksporten skuffede i 2018

Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Puljenyt 1. kvartal 2019

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Markedskommentar januar: Den lempelige pengepolitik lakker mod enden vækst- og indtjeningsfremgang skal drive aktiestigningerne!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

2014 Outlook: Renterne kravler opad

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen!

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Markedskommentar maj: Stærk dollar og meget politisk og geopolitisk støj!

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.

Navigator: Danske renter stor nedtur

Renteprognose juli 2015

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Puljenyt 3. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2015

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Renteprognose. Renterne kort:

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

RENTEPROGNOSE Jyske Markets

Den globale økonomi er på rette vej, men det går langsomt og tager tid

Status på økonomiske nøgletal marts 2019

Transkript:

NR. 4 DECEMBER 2017 KOMMUNEKREDIT INFORMATION ET KIG I KRYSTALKUGLEN FOR 2018 Ser man tilbage på året 2017 fra en økonomisk betragtning, har året været mere succesfuldt end ventet. Der er analytikere, som har beskrevet 2017 som et Askepot år i den globale økonomi. Der har aldrig været færre lande i verden, der har været i recession ved udgangen af året. Den økonomiske fremdrift har været udtalt i de større økonomier anført af USA og Eurozonen. Traditionelt har den amerikanske vækst været højere end Eurozonens, men den positive overraskelse for 2017 er Eurozonen. Det skyldes især, at det generelt så svært ud for Europa ved indgangen til 2017. Storbritannien (UK) havde stemt sig ud af EU i 2016 (Brexit), og der tegnede sig flere valg i Europa, der kunne afspore den spirende økonomiske vækst. Her tænkes på valgene i Frankrig (præsident og parlament) og parlamentsvalgene i Hol- I dette nummer finder du indlæg om: Et kig i krystalkuglen for 2018 Opdateret design på hjemmesiden KommuneKredit ønsker Slagslunde Fjernvarme tillykke med Fjernvarmeprisen 2017 Leasing af biler via KommuneLeasing Afsked med Johnny Munk Henrik Andersen ansat som direktør i KommuneKredit Fortsættes næste side 1

ET KIG I KRYSTALKUGLEN FOR 2018 Fortsat fra forsiden land og Tyskland. Samtidig stod verden overfor en ny type amerikansk præsident ved indsættelsen den 20. januar 2017. I Eurozonen blev de nævnte valg dog klaret uden de store problemer. Den største udfordring ved indgangen til 2018 er udfaldet af det tyske valg, hvor der endnu ikke er dannet en ny (flertals) regering. Det ventes at ske i starten af det nye år mellem de hidtidige regeringspartnere CDU/CSU og SPD. Det lidt overraskende valg i UK i juni medførte, at Theresa Mays konservative regering blev afhængige af det Nordirske parti DUPs 10 mandater for at opnå flertal, og det har vanskeliggjort processen med Brexit. Økonomisk ser det spirende opsving i Eurozonen fra starten af 2017 ud til at være blomstret fuldt op i løbet af året. Markedet forventer en vækst på 2,3% for året som helhed, den højeste vækst i 10 år. For næste år ligger forventningen næsten på det samme niveau (2,2%). Markedet peger på flere faktorer, der kan hjælpe væksten op på højere niveauer end hidtil ventet. For det første ser ordrebøgerne blandt virksomhederne ud til at være tæt på fyldte. Der er flere økonomer, der har nævnt, at mange virksomheder kører tæt på kapacitetsgrænsen, og at det derfor er nødvendigt at øge investeringerne yderligere det kommende år. Det har været et tema for aktiemarkederne i 2017 og en af årsagerne til den imponerende stigning, der generelt set har været i de europæiske aktier i 2017. Desuden er jobskabelsen på det højeste niveau i 17 år, og ledigheden har været faldende gennem længere tid. Seneste tal viser 8,7% ledighed. Der er stadigvæk ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, og derfor ser lønstigningerne ikke ud til at presse inflationen meget højere i 2018. I takt med bedringen af jobmulighederne er forbrugertilliden også steget til det højeste niveau siden 2001. Der er stor tillid blandt forbrugerne til køb af varige forbrugsgoder, som ventes at løfte det private forbrug med 2,5% i 2018. Samtidig ser flere økonomer, at mange års sparepolitik i de fleste Eurozone lande er ved at have en vis effekt. Det betyder en (mindre) vækst i det offentlige forbrug efter flere års slankekur. Skal man kort se på pengepolitikken forventes det, at den europæiske centralbank (ECB) afslutter sit opkøbsprogram i løbet af 2018. Med ECBs udmelding om at renten vil være lav længe efter, at opkøbene er afsluttet, ser markedet først en forhøjelse af renten fra ECB i 2. halvår 2019. Det ventes at få de korte europæiske markedsrenter til at fortsætte på det nuværende lave niveau i 2018. Ser man på amerikansk økonomi, er vi et skridt eller to længere fremme i cyklussen. Den amerikanske centralbank (FED) har afsluttet sine opkøb af obligationer i 2014, har hævet renten flere gange med 0,25% (første gang i december 2015 og næste gang den 13. december 2017) og ventes at fortsætte med 3-4 renteforhøjelser i 2018. FED er i gang med at reducere beholdningen af obligationer på balancen og har sammen med ECB og centralbankerne i Japan (BoJ) og England (BoE), opkøbt USD 8 trillioner i markedet siden 2008. Det er 8.000.000.000.000 USD, hvor ECB og BoJ stadig køber op i 2018. Det er en kraftig stimulans til markedet, der langsomt er på vej til at blive afviklet. Den økonomiske vækst i USA har været stærk i 2. halvår efter et svagt første halvår. Samlet set lander vi på 2,3% i år stigende til 2,5% i 2018. En af årsagerne til en forventning om højere vækst i 2018 er den skattereform, der i øjeblikket er ved at blive forhandlet færdig. Den ventes at øge forbruget og dermed hjælpe væksten yderligere. Flere kommentatorer advarer dog om, at den øgede stimulans til økonomien kommer sent i den økonomiske cyklus, og en stor del af skattelettelserne forventes at blive sparet op og ikke anvendt til forbrug. Fortsættes næste side Ser man på hvilke risici, der kan ligge for markedet i 2018, er Italien oplagt. Her er den største umiddelbare udfordring det italienske parlamentsvalg i første halvår af 2018. Det er usikkert, hvem der kommer til at sidde i regering, og de seneste meningsmålinger giver ikke et klart billede af den parlamentariske situation efter valget. Der er dog ikke noget, der tyder på, at udfaldet af valget kan true det nuværende opsving. Det er snarere en politisk risiko end en økonomisk. Væksten i Italien har på trods af den politiske usikkerhed været i fremgang i 2017. Catalonien er der ikke mange der taler om længere, og UKs løsrivelse fra EU Brexit går formentlig sin skæve gang frem til den formelle løsrivelse i marts 2019. Det skal nok også trække overskrifter i 2018. Ifølge en nylig offentliggjort analyse, vil omkostningen for UK ved udtræden af EU være væsentligt større end briterne fik at vide inden afstemningen i juni 2016. 2

ET KIG I KRYSTALKUGLEN FOR 2018 Fortsat fra side 2 En af de store overraskelser i USA er, at ledigheden er faldet markant siden 2009. Ledigheden er på 4,1%, og markedet venter, at den falder yderligere i 2018 til under 4%. Det vil under normale omstændigheder betyde en øget lønstigning og dermed en øget inflation, men det har hidtil ikke været tilfældet. Hvorfor? Analytikere peger på, at inflationsforventningerne er faldet markant efter mange år med meget lave prisstigninger, så det har en selvforstærkende virkning. Desuden er der megen snak om automatisering i form af robotter og kunstig intelligens, og det kan være medvirkende til, at lønkravene er mindre end ellers. Sidst, men ikke mindst, ser det ud til, at beskæftigelsesdeltagelsen i USA er på vej op efter flere års nedtur. I dag er der en større skjult arbejdskraftreserve i USA, men i takt med den økonomiske fremgang er der flere, der igen melder sig på arbejdsmarkedet. Det betyder, at selv om den officielle ledighed falder, er der stadig en vis reserve at trække på. Det er blandt årsagerne til, at inflationen ventes at holde sig tæt på det nuværende niveau i 2018. Først i 2019 forventes det, at den kommer i nærheden af FEDs mål på 2%. De gradvise renteforhøjelser er også medvirkende til, at inflationen kun stiger svagt. Politisk er det svært at forudse, hvad der kommer til at ske i USA i 2018, herunder ved midtvejsvalget til Kongressen i november. Her kan præsident Trump miste flertallet i et af Kongressens 2 kamre og dermed sandsynligvis få endnu sværere ved at få sin politik igennem de sidste 2 år af sin præsidentperiode. Trump skal desuden udnævne flere guvernører til de ledige pladser i FED. Her ventes det, at disse kan være mere stemte for renteforhøjelser end de, som er afgået eller afgår i løbet af 2018. Det kan betyde, at markedets forventning om 3-4 renteforhøjelser på hver 0,25% mere hælder mod 4 end 3 forhøjelser. Ser vi afslutningsvis på dansk økonomi, så ser udsigterne også her lyse ud. Faldende ledighed, lav inflation, voksende overskud på handels- og betalingsbalancerne, pæn vækst og faldende underskud på statens budget har været kendetegnende for 2017. Herudover er både de korte og de lange renter fortsat meget lave, og aktiemarkedet har haft et godt 2017. Som det ser ud i øjeblikket, er der ikke meget, der tyder på, at 2018 skulle blive meget værre, så fremgangen ventes at fortsætte også i Danmark. 3

OPDATERET DESIGN PÅ HJEMMESIDEN I 2017 startede vi en proces med at opdatere designet af vores hjemmeside for at gøre den mere brugervenlig. Den nye hjemmeside blev offentliggjort den 30. oktober 2017. Vi har lagt ud med tre fokusområder. Alt det indhold du kender, er der stadig. Fandt du det du søgte? Send ris og ros til kommunikation@kommunekredit.dk Imødekomme brugeradfærd: Det skal være nemt at tilgå informationer på hjemmesiden via tablet eller mobil, så vi har gjort siderne responsive. Simpel navigation: Det skal være nemt at finde rundt, at finde de informationer man leder efter og at komme frem og tilbage. Visuel Identitet: I 2016 begyndte vi at arbejde med udseendet på vores regnskab og præsentationer, og det nye look har vi nu båret over i hjemmesidedesignet. 4

KOMMUNEKREDIT ØNSKER SLAGSLUNDE FJERNVARME TILLYKKE MED FJERNVARMEPRISEN 2017 Dansk Fjernvarme uddelte traditionen tro den årlige Fjervarmepris ved organisationens landsmøde i oktober 2017. Det er 10. gang, at Fjernvarmeprisen bliver overrakt til en modtager, som gør en særlig indsats på fjernvarmeområdet. I år gik prisen til Slagslunde Fjernvarme. Utilfredshed med høje varmepriser Frem til 2013 var det lokale fjernvarmeværk i Slagslunde ejet af E.ON. Varmeaftagerne var utilfredse med de høje og stigende varmeregninger og besluttede derfor at gå sammen om at overtage ejerskabet af værket. Mere menneskelige regninger Det lykkedes brugerne at overtage ejerskabet i 2013 med store reduktioner i varmeprisen som følge. Andelshaverne købte værket for knap 13 mio. kr. lånt i KommuneKredit. Købet af varmeværket har givet forbrugerne en varmepris, der i dag er 40% lavere end under E.ONs ejerskab. Samtidig er administrationsomkostningerne nu nede på omkring kr. 250.000 fra 1 mio. kr. før købet. Konkurrenceudsættelse er ikke altid vejen frem Det giver stof til eftertanke, sagde Uffe Bro, formand for Dansk Fjernvarme, som overrakte prisen: Det er ikke nødvendigvis til forbrugernes fordel, hvis værkerne bliver konkurrenceudsatte, tilføjede han. Brugerejet forsyning styrker det lokale fællesskab Men lavere priser er ikke den eneste fordel med andelshavertilgangen, ifølge Uffe Bro. Det styrker det lokale fællesskab, når borgere og brugere går sammen om forsyningen, og når de gør fællesskabet forpligtende. Det er ifølge Uffe Bro kongstanken ved fjernvarmen i Danmark, at den skal gavne og styrke fællesskabet, mens det giver brugerne den billigste og mest effektive varme. Det er Slagslunde Fjernvarme et lysende eksempel på, sluttede han. LEASING AF BILER VIA KOMMUNELEASING Folketinget har den 3. oktober 2017 vedtaget Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgift lov nr. 1195. Loven indeholder, ud over en generel nedsættelse af bilafgiften tillige regler som særligt påvirker leasingselskaber. Særligt bestemmelsen om genberegning af bilens registreringsafgift, senest 4 måneder efter første indregistreringsdato, giver en del udfordringer for hele leasingbranchen. Genberegning betyder, at den allerede betalte registreringsafgift skal reguleres ud fra Markedspris på bilen. Den umiddelbare konsekvens er, at der kan blive efteropkrævet yderligere registreringsafgift af den indkøbsrabat, man har opnået i forbindelse med købet. Genberegningen omfatter alle leasede biler, uanset om der er tale om finansiel eller operationel leasing og uanset hvilket leasingselskab, der benyttes. Da genberegningen skaber usikkerhed om den samlede registreringsafgift, indestår leasingtager selv for risikoen i forbindelse med genberegningen efter 4 måneder. Eventuel yderlig registreringsafgift indregnes i de resterende leasingydelser. Da vi ved, at der blandt KommuneLeasings kunder er et ønske om en kendt leasingydelse allerede fra indregistreringstidspunktet, arbejder KommuneLeasing på at tilbyde denne løsning. Det vil sige, at der ikke sker en regulering af leasingydelsen på grund af ændringer i registreringsafgiften. Løsningen med den kendte leasingydelse vil blive lidt dyrere, men til gengæld opnår leasingtager størst mulig budgetsikkerhed. Da det, jfr. lovgivningen, er den leasede bils ejer, dvs. KommuneLeasing, der indestår for eventuelt yderligere registreringsafgift samt alt det praktiske omkring genberegningen, er det meget vigtigt, at der ikke indregistreres biler uden vores viden og medvirken. Det er derfor meget vigtigt, at vores bilteam kontaktes, inden der sker indregistrering, så vi kan yde optimal rådgivning. Bilteamet kan kontaktes på: Email: bil@kommuneleasing.dk Tlf.: Jakob Baden 3369 7692 eller Bent Lütken 3369 7630. 5

AFSKED MED JOHNNY MUNK Direktør Johnny Munk går på pension med årets udgang efter 28 år i KommuneKredit, heraf de sidste 18 år som direktør. Der blev holdt afskedsreception den 8. december, og vi takker for det store fremmøde af nuværende og tidligere kunder, forretningsforbindelser, bestyrelse og personale, der kom for at sige farvel. KommuneKredit ønsker Johnny Munk et velfortjent og fornøjeligt otium. 6

HENRIK ANDERSEN ANSAT SOM DIREKTØR I KOMMUNEKREDIT Henrik Andersen, chef for finansafdelingen i Saxo Bank, efterfølger Johnny Munk som direktør i KommuneKredit. Henrik Andersen er 54 år og cand. merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1990, hvorefter han var trainee i Nykredit. Her var han ansat i 25 år, senest som underdirektør. Herefter kom Henrik Andersen til Saxo Bank. Henrik Andersen tiltræder stillingen som direktør i Kommune- Kredit den 2. januar 2018. Direktionen i KommuneKredit vil herefter bestå af administrerende direktør Jens Lundager og direktør Henrik Andersen. KommuneKredit Information udgives af: KommuneKredit Kultorvet 16 1175 København K Telefon: 3311 1512 Telefax: 3391 1521 KOMMUNEKREDIT ØNSKER Glædelig jul og godt nytår kk@kommunekredit.dk kleas@kommunekredit.dk www.kommunekredit.dk Ansvarshavende redaktør: Ann Qureshi I redaktionen: Leasingchef Christian Jeppesen Udlånschef Jette Moldrup Redaktionen er afsluttet den 15. december 2017. 7