Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas



Relaterede dokumenter
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Er der økonomi i Biogas?

Økonomien i biogasproduktion

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Den danske situation og forudsætninger

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer


Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Formål med behandling af husdyrgødning

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

BIO t e c h n o l o g y a / s

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Maabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Hvordan handler du? Disposition

Biogas som økologisk columbusæg

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Hvad er Biogas? Knud Tybirk


BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche

RKSK-Modellen for biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet

Bioselskabet ApS, Foersom

Transkript:

Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg inden for Landboforeningens område 1

Forord Det er med stor glæde at vi i Sønderjysk landboforening kan være medinitiativ tager til Sønderjysk biogas. I Sønderjysk landboforening er vi meget optaget af at sikre at vore medlemmer har mulighed for at være med helt fremme når det gælder ny teknologi, og ikke mindst når det drejer sig om gylleteknologi. Her ser vi i Sønderjysk biogas meget store muligheder for at vore medlemmer kan få løst nogle af de store udfordringer de i dag stilles overfor når det f.eks. gælder harmoniareal, lugtgener, udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, o.s.v. Når vi så samtidig kan være med til at fremstille energi med et meget lavt CO2 udslip, så er der virkelig tale om en vindersag, både for landmændene, men også for det øvrige samfund. Henrik Frandsen formand SLF. I en tid, hvor der er stor fokus på klima og CO2-fortrængning, er det med stolthed at Nordic BioEnergy sammen med Sønderjysk Landboforening kan bidrage med teknologien til kombineret energiproduktion og bedre udnyttelse af landbrugets næringsstoffer. Når den velkendte biogasteknologi kombineres med samfundets ønske om bedre miljø, vedvarende energi og optimeret landbrugsdrift, så mener vi at biogasanlæg baseret på gylle er en god forretning til gavn for alle. Lars Rohold, adm. direktør, Nordic BioEnergy. Styregruppen: Lars Rohold, Direktør NBE John Madsen, Økonomidirektør NBE Bent Jespersen, Projektleder NBE Aksel Buchholt, Formand for Foreningen af danske biogasanlæg Henrik Frandsen, Formand SLF Jørgen Gram, Bestyrelsesmedlem SLF Jørn Ebbesen, Bestyrelsesmedlem SLF Christian Lund, Bestyrelsesmedlem SLF Per Grønbæk, Direktør SLF Gunnar Jespersen, Konsulent SLF Lars Kjeld Jensen, Projektleder SLF Kontakt information Nordic BioEnergy Projektleder Bent Jespersen Tlf: 66 15 70 71 e-mail: bj@nordicbioenergy.dk Sønderjysk Landboforening Projektleder Lars Kjeld Jensen Tlf. 73 20 26 84 e-mail: lkj@slf.dk 2

Projektet Sønderjysk Biogas bliver placeret i mellem Vojens og Toftlund, og anlægget kommer til at producere gas på baggrund af gylle fra 30.000 DE i Sønderjylland. Der er behov for en årlig leverance af 425.000 m3 husdyrgødning. De 390.000 m3 skal leveres som gylle, og de resterende 35.000 m3 leveres som fiber fra separation. Anlæggets produktion af gas, vil blive afsat til fjernvarmeværkerne i Toftlund og Vojens. Projektgruppen forhandler i øjeblikket med de to varmeværker om afsætning og vilkår. Efter planen vil etablering af anlægget blive påbegyndt i foråret 2010, der arbejdes i øjeblikket på de indledende miljøundersøgelser samt på at gøre klar til høring af projektet. Forventet tidsplan 1. december 2008 Der er sikkerhed for levering af råvarer 1. december 2008 Placeringsforslag sendes i offentlig hørring 1. februar 2009 Aktiekapitalen er på plads 2009 Miljøgodkendelse og byggetilladelser 1. april 2010 Byggeriet påbegyndes 1. januar 2011 Der leveres gas Anlægget 3

Leverandører Der er behov for tilslutning fra landmænd, der tilsammen råder over ca. 30.000 DE for at få tilstrækkeligt med gylle til anlægget. Biomassegrundlag Krav til biomassegrundlag for et 4 MWel biogasanlæg: Ca. 30.000 DE, svarende til 600.000 m3 rågylle, ved gnsn. 20 m3 gylle/de En del heraf separeres: 390.000 m3 rågylle med 8 % tørstof 35.000 tons fiber med 14 % tørstof I alt 425.000 m3 biomasse med 8,8 % tørstof Output Anlægget vil årligt producere ca. 425.000 m3 afgasset gylle som sælges til de deltagende landmænd. Den afgassede gylle vil have en forventet kvælstofs udnyttelse på 80%. Gasproduktionen forventes at blive på 14.100.000 m3 biogas pr år. Energiproduktion Produktion Gasproduktion: 425.000 m3 biomasse med gnsn. 33 m3 biogas/m3 = 14.100.000 m3 biogas Energiproduktion: 14.100.000 m3 biogas á 6,0 KWh/m3 indeholder 84.600.000 KWh Elproduktion: 84.600.000 KWh kan producere 34.400.000 KWh el Ved produktionstid 8400 timer/år 4.090 KWel Varmeproduktion: 84.600.000 KWh producerer 42.300.000 KWh varme Ved produktionstid 8400 timer/år 5.036 KWvarme 4

Deltagelsesbetingelser. 1. Landmanden tilmelder sig med hele sin producerede mængde af husdyrgødning. 2. Landmanden hjemtager som afgasset gylle det samme antal DE, som han leverer. 3. Såfremt landmanden på grund af manglende harmoniareal ikke kan hjemtage så mange DE som leveret, betaler han en af udvalget fastsat afgift pr. DE af differencen mellem leveret og modtaget, pt. 1.000 Kr. pr. DE. 4. Såfremt landmanden ønsker at hjemtage flere DE gylle end han leverer, betales den for afgasset gylle fastsatte pris herfor. 5. Såfremt biogasanlægget har mere gylle end de tilmeldte landmænd kan hjemtage, kan biogasanlægget afsætte den overskydende mængde til dagspris. 6. Det er ikke tilladt at hjemtage afgasset gylle med videresalg til 3.mand for øje. 7. Såfremt landmanden ønsker den afgassede gylle leveret andet steds end på afhentningsstedet for rågyllen, betales en af udvalget fastsat afgift pr. m3, der er afhængig af afstanden fra afhentningsstedet: Sats 0: 0 0,2 Km Kr. 0,00 Sats 1: 0,2 3 Km Kr. 2,00 Sats 2: 3 6 Km Kr. 4,00 Sats 3: 6 10 Km Kr. 6,00 8. Som kompensation for de såkaldt bløde værdier (mindre lugt, præcis deklaration, fremtidssikring i forhold til miljølovgivningen, mm.), opkræver biogasanlægget en afgift pr. m3 leveret gylle eller ton separeret gylle, pt. Kr. 2,00/ ton. 9. Biogasanlægget betaler for den afhentede rågylle en pris, der fastsættes ud fra indholdet af kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K). I prisudregningen indgår den forventede opnåelige N-udnyttelsesgrad, for kvæggylle 70 % og for svinegylle 75 %. Prisen reguleres for den enkelte leverance ud fra afvigelsen fra standardtørstofindholdet, der for kvæggylle er 7,5 % og for svinegylle 5 %. Prisreguleringen sker forholdsmæssigt både opadgående og nedadgående. 10. Biogasanlægget betaler for den afhentede separerede gylle en pris, der fastsættes ud fra indholdet af kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K). I prisudregningen indgår den forventede opnåelige N-udnyttelsesgrad for separeret gylle, 50 %. Prisen reguleres for den enkelte leverance ud fra afvigelsen fra standardtørstofindholdet, der for separeret gylle er 30 %. 11. Biogasanlægget opkræver for den leverede afgassede gylle en pris, der fastsættes ud fra indholdet af kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K). I prisudregningen indgår den forventede opnåelige N-udnyttelsesgrad for afgasset gylle, 80 %. Prissætningen sker ud fra analyser af den afgassede gylle, foretaget 2 gange pr. år. 12. Leverandører må ikke anvende sand i sengebåsene. 5

Afregningsmodel Afregningsmodellen er lavet så der er balance i økonomien for de landmænd der levere deres gylle og tager det samme antal dyreenheder retur. For de landmænd der ønsker at afsætte dyreenheder enten som fiber eller som gylle er levering til biogasanlægget et fordelagtigt alternativ til at skulle købe jord. Prisen på den afgassede gylle bliver beregnet ud fra det tilgængelige indhold af N, P og K, prisen reguleres efter de aktuelle gødningspriser. Prisen for leverandører til anlægget fastsættes til 50% af gødningsværdien. Eksempel afgasset gylle N P K kg pr tons 4,85 1,44 2,30 Udnyttelse 80% 85% 85% Pris 9,5 21 10 Værdi 37 26 20 Værdi i alt 82 kr Salgspris 41 kr Den gylle der leveres til anlægget afregnes ligeledes efter gødningsværdien. Prisen reguleres efter tørstofindholdet. Udgangspunktet er et tørstofindhold på 7,5% for kvæggylle og 5% for svinegylle. Der vil være fradrag hvis tørstof procenten er lavere og tillæg ved højere tørstofindhold. Et par eksempler Eksempel svinegylle N P K kg pr tons 4,30 1,07 1,73 Udnyttelse 75% 85% 85% Pris 9,5 21 10 Værdi 31 19 15 Værdi i alt 64 Tørstof 4,5% Afregningspris 29 kr Eksempel kvæggylle N P K kg pr tons 5,31 0,60 2,80 Udnyttelse 70% 85% 85% Pris 9,5 21 10 Værdi 35 11 24 Værdi i alt 70 Tørstof 7,0% Afregningspris 33 kr 6

Eksempel 1: Svineproducent med harmoni i ejendommen Produktion Ejet areal 250 DE 179 ha Landmanden levere alt sit gylle til biogasanlægget og modtager afgasset gylle retur svarende til samme antal dyreenheder. Omkostningerne Med de nuværende priser på gødning vil landmanden i eksemplet modtage en betaling på 29 kr/ton gylle han leverer til anlægget, mens han skal betale 41 kr/ton for den afgassede gylle. Hertil kommer behandlingsafgiften på 2 kr/ton. Netto betaler landmanden således 62.840kr eller i gennemsnit 11 kr/ton gylle han leverer til anlægget. Handel med Biogas Mængde Pris I alt Salg rågylle 5.500 tons 29 kr 159.500kr Køb af afgasset gylle 5.155 tons 41 kr 211.340kr Behandlingsafgift 5.500 tons 2 kr 11.000kr Netto Handel -62.840kr Biogas omk pr ton -11kr Næringsstofs regnskabet Sammensætningen af den gylle som leveres til biogasanlægget. Eget Gylle Mængde N P K Nærringstoffer pr ton 4,30kg 0,74kg 1,71kg Total indhold 5.500ton 23.650kg 4.070kg 9.405kg PR DE 22ton 95kg 16kg 38kg Sammensætningen af den afgassede gylle som modtages retur Afgasset gylle Mængde N P K Nærringstoffer 4,85 1,44 2,30 Total 5.155ton 25.000 kg 7.920 kg 12.650 kg PR DE 21 tons 100kg 32kg 51 kg De økonomiske fordele Kvælstoffet i den afgassede gylle er nemmere at udnytte end kvælstoffet i rågyllen. Forsøg fra landscenteret viser at udnyttelsen i den afgassede gylle ligger på 80%, mens det tilsvarende er 70% i ren svinegylle. Det giver i dette eksempel 3.445 kg udnyttet N ekstra svarende til 19 kg N mere pr ha. Ved de nuværende gødningspriser hvor N koster 9,50 kr/kg repræsenterer de 3.445 kg N en værdi på 32.728 kr. Mægnde kg N / ton Total N Udnyttels % Udnyttet N N pr Ha Rågylle 5.500 ton 4,3kg 23.650kg 70% 16.555kg 93kg Biogas gylle 5.155 ton 4,85kg 25.000kg 80% 20.000kg 112 kg Difference -345 ton 0,55kg 1.350kg 3.445kg 19 kg Værdi af Ekstra udnyttet N 32.728kg 7

Udnyttelseskravet til den afgassede gylle fastlægges ud fra udnyttelseskravet til det input der er til anlægget. Med Sønderjysk Biogas forventede blanding af fiber, svinegylle og kvæggylle bliver udnyttelseskravet på 68%. Da den faktiske udnyttelse er 80% er der således mulighed for at ramme en mere optimal tilførsel af kvælstof. I dette eksempel er differencen mellem udnyttelseskravet og det faktiske udnyttede N på 3.000 kg. Der vil kunne forventes et merudbytte på 10 kg korn for hver 1 kg N der tilføres ekstra. Det giver os et samlet merudbytte på 300 hkg, eller 30.000kr ved en kornpris på 100kr/hkg Værdi af ekstra N Total N Udnyttels % Udnyttet N Udnyttelses krav biogas 25.000 68% 17.000 Faktisk udnyttet 25.000 80% 20.000 Ekstra tilført N 3.000 Økonomisk gevinst Den samlede økonomiske gevinst ved at levere rågyllen og modtage afgasset gylle retur bliver således på 53.950 kr eller 11 kr pr ton gylle der leveres til anlægget. Værdi af ekstra Udnyttet N Værdi af ekstra kvælstof I alt Pr ton leveret gylle 32.728kr 30.000kr 62.728kr 11 kr Eksempel 2: Svineproducent der vil udvide med salg af fiber Udgangspunktet er den samme landmand som i eksempel 1, som nu ønsker at udvide sin produktion. Med 179 ha jord vil han med separation kunne udvide til 375 DE, dvs. 125 DE ekstra i forhold til udgangspunktet. Bedriften Før Efter Ejet areal 179 ha 179 ha Antal DE 250 DE 375 DE I dag er det alene Kemira og Samson Bimatech der kan leve op til kravene for lavteknologisk separation. De regner med en omkostning på 20 kr/ton behandlet gylle. Ved salg af fiber til biogasanlægget vil der med de nuværende priser og med en tørstofsprocent på 27% kunne opnås en pris på 37 kr/ton fiber der leveres. I eksemplet bliver netto omkostningen for landmanden således på 126.000kr eller 1090 kr pr DE der udvides med. Omkostninger til separation Økonomien mængde pris i alt Separation omkostning 8.260 ton 20 kr -165.198kr Salg af fiber 964 ton 37 kr 35.655kr Netto -129.543kr 8

Opfyldes kravene om lavteknologisk separation må der fuldgødskes med væskedelen. Ved en udnyttelse på 80% af kvælstoffet i væsken vil der tilføres 6.521 kg N ekstra i forhold til før udvidelsen eller 36 kg N/ha, med 9,50 kr/kgn repræsentere den ekstra kvælstof en værdi på 61.950kr. Værdi af ekstra N Nærringsstoffer Total N Udnyttelses % Udnyttet N udnyttet pr ha Før 23.650kg 70% 16.555kg 93 Efter med Separation 30.000 kg 80% 24.000 kg 134,4 Ekstra N 7.445 kg Værdi af ekstra N 70.728kr Total økonomi Netto omkostning Værdi af ekstra kvælstof I alt Pr ekstra DE -129.543kr 70.728kr -58.815 kr 470 kr/de Eksempel 3: Svineproducent med udvidelse med afsætning af gylle Bedriften Før Efter Ejet areal 179 ha 179 ha Antal DE 250 DE 375 DE I stedet for at separere afsættes de overskydende DE via biogasanlægget, der hjemtages afgasset gylle svarende til de tilladte DE på ejet jord. Landmanden sælger alt sit gylle til anlægget, næringsindholdet og dermed prisen er den samme som i eksempel 1 Omkostningerne mægde pris I alt Gylle salg til biogas 8.250ton 29 kr 239.250 kr Behandlingsafgift 8.250 ton 2 kr/ton 16.500 kr Gylle retur 5.155 41kr/ton 211.340 kr Afgift 125 1000kr/DE 125.000 kr Netto til biogasanlægget -113.590 kr PR afsat DE 909 kr/de De økonomiske fordele ved den afgassede gylle er identisk med eksempel et. Indregnes fordelen er landmandens netto omkostning 50.890kr eller 407 kr pr DE der afsættes. 9

Eksempel 4: Kvægproducent med harmoni i bedriften Produktion Areal krav 250DE 147 ha Omkostningerne ved levering til biogasanlægget Handel med Biogas Mængde Pris I alt Salg rågylle 4.700ton 33kr 155.100kr Køb af afgasset gylle 5.155ton 41kr 211.340kr Behandlingsafgift 4.700ton 2kr 9.400kr Netto Handel -65.640kr Biogas omk pr ton -14kr Sammensætningen af den leverede og den modtagne gylle Eget Gylle Mængde N P K Nærringstoffer 5,31kg 0,60 kg 2,80 kg Total 4.700ton 24.957 2.820 13.160 PR DE 19 ton 100kg 11kg 53 kg Afgasset gylle Mængde N P K Nærringstoffer 4,85 1,44 2,30 Total 5.155ton 25.000 kg 6.768 kg 10.810 kg PR DE 21ton 100 kg 27 kg 43kg Næringsstofs regnskab Mægnde kg N / ton Total N Udnyttels % Udnyttet N pr Ha Rågylle 4.700ton 5,3kg 24.957kg 65% 16.222kg 110 kg Biogas gylle 5.155ton 4,85kg 25.000kg 80% 20.000kg 136 kg Difference 455ton 43 3.778kg 26 kg Værdi af Ekstra udnyttet N 35.891kr Økonomisk gevinst Værdi af ekstra Udnyttet N Værdi af ekstra kvælstof I alt Pr ton leveret gylle 35.891 kr 30.000 kr 65.891 kr 14 kr/tons Eksempel 5: kvægproducent der vil udvide med salg af fiber Bedriften Før Efter Produktion 250 DE 375 DE Areal krav 147 ha 147 ha 10

Omkostning til separation mængde pris i alt Separation omkostning 7.732ton 20 kr -154.639kr Salg af fiber 902ton 37 kr 33.376kr Netto -121.263kr Værdi af ekstra N Nærringsstoffer Total N Udnyttelses % Udnyttet N udnyttet pr ha Før 24.957ton 65% 16.222kg 110kg Efter med Separation 30.000 ton 80% 24.000 kg 163 kg Ekstra N 7.778 kg Værdi ekstra N 73.891 kr Total økonomi Netto omkostning Værdi ekstra N I alt Pr ekstra DE -121.263kr 73.891kr -47.372kr -379kr Eksempel 6: kvægproducent der vil udvide med salg af gylle Bedriften Før Efter Produktion 250 DE 375 DE Areal krav 147 ha 147 ha Omkostning til biogas mængde pris I alt Gylle salg til biogas 7.732ton 33 kr 255.155 kr Behandlings afgift 7.732 ton 2 kr -15.464 kr Gylle retur 5.155 ton 41 kr -211.340 kr Afgift 125 DE 1000kr - 25.000 kr Resultat -96.649kr PR afsat DE -773kr Værdi af ekstra N Nærringsstoffer Før 24.957kg 65% 16.222kg Efter 25.000kg 80% 20.000kg Ekstra N 3.778kg Værdi af ekstra N 35.891kr Total omkostning pr DE Netto til biogas Værdi ekstra N Omkostning i alt Pr afsat DE -96.649kr 35.891kr -60.759kr -486kr 11