Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Relaterede dokumenter
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget.

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Afgrøder til biogasanlæg

Hvad kan de forskellige aftagere betale for halmen? Seminar med fokus på halm

Græs til biogas: Business case i Danmark?

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

National strategi for biogas

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

KERNEN I KORNOPBEVARING

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Methanemissioner fra Biogasanlæg

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

remtidens biogas med høj tørstof

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Samensilering af roer og majshelsæd

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Økonomien i biogasproduktion

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014


Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Faktaark - værdikæder for halm

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Fremtidens biogasanlæg

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Test af metanpotentiale

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Muligheder ved samspil med biogas

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Er der økonomi i Biogas?

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Biogas - en mulighed for fjerkræ

BILAG 3 Kravspecifikation og ydelsesbeskrivelse September 2017

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Transkript:

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen

Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet af ForskEL og udført af TI AgroTech og Aarhus Universitet, Foulum

Baggrund: Roetop og halm Potentiale: >500 mio Nm3 CH4 Halm 2-3 mio ton TS Sukkerroer 40.000 ha 160.000 ton TS i roetop

Spørgsmål som projektet søger at besvare: -Kan roetop-halmensilage bruges til at regulere produktionen? -Kan roetop-hamensilage bruges til at booste produktionen on demand -Er der en synergieffekt som følge af ensileringsprocessen? -Hvordan ser business casen ud og perspektiverne for branchen? + = Kilde: mad.tv2.dk

Aktiviteter i projektet 1. Udtagning af prøver af blandinger af roetop og halm 2. Produktion af 87 ensilageprøver (roetop, ubhandlet, snittet og ekstruderet halm 3. Batch forsøg til biogaspotentialebestemmelser 4. Udtagning af prøver til blanding af roetop og halm 5. Ensilering i 800 liters pilotskala siloer 6. Batch udrådningsforsøg med ensilage fra pilotskala ensilering 7. Belastningsforsøg for at bestemme reguleringspotentiale i kontinuerte reaktorer 8. Teknisk-økonomisk systemanalyse forretningsmodeller - perspektivering 9. Slutrapport

Resultater

Methaludbytte: Nm3 CH4 pr. ton organisk tørstof 400 Methanudbytte ren roetop 350 300 250 200 150 100 50 0 3. Ensileret roetop. Korr. til %VS i frossen 30. 30. Frossen roetop. 31. Ensileret roetop. Korr. til %VS i frossen 30.

Methaludbytte: Nm3 CH4 pr. ton organisk tørstof 350 Methanudbytte Halm 300 250 200 150 100 50 0 25. Tør, ubehandlet halm 55. Tør, snittet halm 83. Tør, extruderet halm. 57. Vand+snittet halm 67:33. Korr. til %VS i frossen 56. 58. Vand+snittet halm 67:33. Korr. til %VS i frossen 56. 86. Ens. vand+ext. halm 67:33. Korr. Til %VS i frossen 56*

Methanudbytte Nm3 CH4 pr ton organisk tørstof Fundne gennemsnitsværdier 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Ren roetop Ren halm Ens roetop og halm 80:20 Ren roetop Ren halm Ens roetop og halm 80:20

Methanudbytte Nm3 CH4 pr ton organisk tørstof Gennemsnitsværdier fundne og beregnede 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Ren roetop Ren halm Ens Ens roetop og roetop og halm halm 80:20 80:20 beregnet Ren roetop Ren halm Ens Ens roetop og roetop og halm halm 80:20 80:20 beregnet

N L metan/kg VS 400 Metanpotentiale i prøver af roetop og halm 350 300 250 200 150 100 Ren roetop 88% roetop+12% snittet halm 80% roetop+20% snittet halm 72% roetop+28% snittet halm 72% roetop+28% ekstruderet halm Ren, snittet halm 50 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 Dage

Pilotskala forsøg: Ensileringseffekt på methanudbyttet Methane yield, after 61 days (Nm 3 CH 4 /ton VS) 19-34 % højere udbytte. Højest ved 25 % halm 450 Calculated BMP 400 Measured BMP +19% +34% +22% 350 +23% 300 250 200 150 100 50 Straw Beet leaves 0 100% 25% 20% 15% 10% 0% 0% 75% 80% 85% 90% 100% Mixture straw:beet leaves (% FM)

Boostforsøg med roetop/halm ensilage Dag 1 8 Kilde: Pau Grima, Henrik Møller, AU

Ubehandlet halm Roetop+sn.halm: 67:33 Ren roetop Ren roetop Halm og top 80:20 Tør halm Vand og halm 67:33 Tør snittet halm Top og snittet halm 72:28 Top og snittet halm 72:28 Top og ekstr. Halm 72:28 Top og sn. halm 88:12 Dag 0 Dag 1 Dag 3

Høst og bjergning af roetop

Forudsætninger, her roetop Kapacitet, ha pr. time 1 Optagning inkl. aftopning 1800 kr pr. time Ekstrapris for transportør 180 kr. pr. ha. Ledsagevogne Læsstørrelse Hastighed på vej Indlægning og opbevaring 600 kr pr. time 30 m3 20 km pr. time. 26 kr/ton

Bjergning og transport af halm Der er regnet på følgende scenarier: -Halm snittet med selvkørende snitter og hjemkørt i tipvogne -Halm snittet og bjerget med opsamlervogn -Halm snittet og bjerget med opsamervogn med matrix til kompaktering af læsset -Halm presset i bigballer og hjemkørt på halmvogn -Halm presset i rundballer og hjemkørt på halmvogn

Forudsætninger, her bigballer Kapacitet, ha pr. time 3,9 Presning Læsstørrelse Timepris transport Hastighed på vej Indlægning og opbevaring 90 kr pr. balle 10 tons 600 kr. pr. time 20 km pr. time. 26 kr/ton

Kr. pr. ton Omkostninger, bjergning, transport, lagring + evt. Forbehandling, kr. pr ton 700 600 500 400 300 Bigballer Ops vogn m matrix 200 100 0 0 2 4 6 8 10 12 Afstand til lagerplads ved anlæg, km Ren roetop, kr/ton Halm selvk. snitter, kr/ton Halm opsamlervogn, kr/ton Halm, opsaml+matrix, kr/ton Halm, bigballer, kr/ton Halm, rundballer, kr/ton

Kr/m3 CH4' Bjergningsomkostninger mv, kr. pr. Nm3 CH4 i forhold til afstand 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 Bigballer Roetop Ops vogn m matrix 1,50 1,00 0,50 0,00 0 2 4 6 8 10 12 Afstand til lagerplads ved anlæg, km Ren roetop, kr/m3 CH4 Halm selvk. snitter, kr/m3 CH4 Halm opsamlervogn, kr/m3 CH4 Halm, opsaml+matrix, kr/m3 CH4 Halm, bigballer, kr/m3 CH4 Halm, rundballer, kr/m3 CH4

Kr/m3 CH4 Omkostninger pr m3 CH4, ensileringseffekt (24%) på halm indregnet. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 Rundballer Roetop Bigballer Ops vogn m matrix 1,50 1,00 0,50 0,00 0 2 4 6 8 10 12 Afstand til lagerplads ved anlæg, km Ren roetop, kr/m3 CH4 Halm selvk. snitter, kr/m3 CH4 Halm opsamlervogn, kr/m3 CH4 Halm, opsaml+matrix, kr/m3 CH4 Halm, bigballer, kr/m3 CH4 Halm, rundballer, kr/m3 CH4

Kr. pr. m3 CH4 Råvarepris for ensilageblanding 75:25, kr. pr. Nm3 CH4 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 0 2 4 6 8 10 12 Afstand til lagerplads ved anlæg, km Ensilageblanding Ensilageblanding, købt halm

Forretningsmodeller -Hvis man er et gårdanlæg og kan låne egen halm skal halmprisen ikke indregnes -Hvis man er et gårdanlæg og alternativt kan sælge halmen indregnes halm delvist som alternativ omkostning -Skal halmen købes skal halmprisen naturligvis medregnes -Hvis man er et fællesanlæg og kan låne halmen af leverandørerne, som jo får den igen i den afgassede gylle skal halmprisen ikke indregnes -Selv i år med gode bjergningsbetingelser er der en vis mængde halm, der ikke kan sælges som primavare -Hvis det bliver sat i system bør dette kunne sælges til biogasanlæg til en lidt lavere pris.

Konklusioner -Roetop halmensilage er et glimrende substrat til biogasproduktion -Halm er godt for processen øget C/N forhold -Ensilagen kan dermed erstatte organisk affald og energiafgrøder -Ensileringen synes at have en betydelig effekt på udbyttet fra halm -Ensilagen kan bruges til boost af produktionen on demand -Ensilagen kan tilvejebringes for omkostninger svarende til majsensilage -også selvom halmdelen skal købes

Tak