En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt) Kommunikationsmåde og felt Hvad er på spil i matematik Makro Meso Mikro Opsamling og metaperspektiver på en sprogbaseret matematikundervisning Afslutning og opsummering
Konteksten sættes Hvem er jeg! Lidt om min tilgang til sprog og matematik! Polias paul Cobb Freudentahl! Hvorfor sprog og matematik og hvordan det kan tænkes!
At forestille sig sprogbrugen (teksten) ud fra situationen (konteksten)
2 At forestille sig situationen (konteksten) ud fra sprogbrugen (teksten) Hvad er det her så? Hjørne. Det her er kanter. Det her er Hjørner.. den her spids her er et hjørne. Hvad nu hvis vi går over til den her? Hvor mange kanter har den så? For at beskrive konteksten og finde ud af hvad der omgiver sproget, kan vi spørge: Hvad tales/skrives der om? (kommunikationsfelt) Hvem er involveret i kommunikationen? Hvad er deres indbyrdes forhold, status og roller? (kommunikationsrelation) Er det talt, skrevet eller multimodalt (kommunikationsmåde)
Hallidays model af tekst i kontekst Kulturel kontekst Situationskonteks t At se sproget som et system af valgmuligheder At se sproget som en ressource til at skabe betydning At beskrive hele tekster i konkrete kontekster Den konkrete tekst J.R. Martin & David Rose (2008): Figure 1.2 Strata of language in social contexts, p. 10, i Genre Relations. Mapping Culture Equinox
Sprogbrugssituationer kan anskues ud fra om sproget bruges som ledsagelse til handling, kommentar, rekonstruktion eller konstruktion, dvs. man kan placere enhver sprogbrugssituation på følgende kontinua: Måder at bruge sprog på som Fagligt felt Kommunikationsmåde Konkret, dagligdagsnært Teknisk abstrakt Kommunikationsmåde ledsagelse til handling kommentar rekonstruktion konstruktion Afstand i rum mellem samtale partnere: Tæt på Større afstand Endnu større afstand Alment
Kommunikationsmåde Situation Felt Relation (samtale partnere)
Sprogets rolle er afhængig af den undervisningssituation der foregår! Ledsagelse til handling kommentar rekonstruktion konstruktion Martin, J.R (2010): Language, register and genre, I: Coffin, Caroline, Theresa Lillias & Kieran O Halloran (eds): Applied Linguistics Methods. A Reader. London: Routledge. 12-32
Afprøvning af kommunikationsmådekontinuet Placer de tre fotos på kommunikationsmådekontinuet ud fra hvordan I vurderer at situationen lægger op til at sproget bruges (som ledsagelse til handling, kommentar, rekonstruktion eller konstruktion). Prøv også at forestille jer hvad personerne helt konkret siger
Kommunikationsmåde Hvilket sprog er på spil i forskellige situationer?
Fra hverdagens talesprog til skolens fagsprog Et kontinuum (kommunikationsmådekontinuum) sprog som handling sprog som fortælling sprog som refleksion face to face sprog der gengiver monologisk dialogisk handlingen, sprog til refleksion, fx tale i forbindelse rekonstruerer forhold en bog, teori om handling, fx under i virkeligheden, fx hvad konstruktion af trekanter et eksperiment gjorde du der, hvordan eller forskellige algoritmer løste du den opgave? overvejende talt mindst kompleks kendte, hverdagsprægede genrer common sense begivenhedsorienteret spontan nærhed overvejende skriftligt mest kompleks institutionaliserede genrer uncommon sense refleksion afsluttet distance
At strække sproget! Er at sætte eleverne i situationer, hvor de strækker sproget mode både det mere fagsprogsnære og det mere dagligsprogsnære. Dette opnås ved at samtalepartnerne justere sig i situationen.
Lærerens brug af små ændringer i måden at kommunikere med eleven på talesprogsnært skriftsprogsnært Læreren omformulerer Læreren bruger metasprog og taler eksplicit om hvordan man taler fagligt Læreren minder eleverne om at tale fagsprogligt og giver eleverne ansvaret Læreren pakker skriftsproget ud
Feltet: Det faglige felt er her matematikken! hvordan gribes det an? Hvad for en viden (teori) kan vi kalde på?
Overvej fx Skal vi starte i en matematik situation børnene kender? eller i selve matematikken? eller I begge dele?
Begge dele Hvad giver det os af muligheder? Udvikle matematikforståelse med udgangspunkt i eleverne forforståelse (sproglige ressourcer) Matematisering (Brug af visuelle repræsentationer som løsningsmodel) De matematiske symboler knyttes til situationen visuelle udtryk det matematiske sprog.
Konteksten Valg af konteksten og problemstilling bliver helt centralt for muligheden for at forstå den matematik der er på spil. Fx i hvilken kontekst? og hvilken problemstilling vil I vælge at tage udgangspunkt i, første gang eleverne skal møde minus? Valget kan have en afgørende betydning for elevens forståelse af netop minus (subtraktion)!
Eksempler på forskellige subtraktions situationer: (Flexmat 2005) 1. Fratræknings situation: Pedellen har 12 småkager, musene stjæler 8 hvor mange småkager har pedellen nu? 2. Mangel situation: Sofie har dækket bord til 5, hun får 9 på besøg, hvor mange mangler hun at dække bord til? 3. Sammenlignings situation: a. Ulla har 14 kroner, Sten har 8 kroner, hvor mange kroner har Ulla mere end Sten. b. Peter har 27 fisk, Torsten har 6 fisk færre end Peter, hvor mange har Torsten?
Matematik trækker på tre typer af ressourcer (Polias) visualiseringer Sprog Symboler
Visualiseringer
Eksempler
Makro perspektiv At planlægge forløb udfra sprogsituation!
Som planlægningsredskab (inspireret af John Polias, shunting along the mode continuum ) Et koordinatsystem med to akser hvor det ene er kommunikationsmådekontinuet, den anden akse er de enkelte situationer i løbet af undervisningsforløbet. Samlet viser figuren et undervisningsforløb set som en kæde af sprogbrugssituationer
Et eksempel!
Forløb om lige og ulige tal Ledsagelse til handling kommentar rekonstruktion konstruktion
Opgave Fotos fra et undervisningsforløb om figurer i 1. klasse. Samtal om hvilket sprog, der er på spil for eleverne på de udleverede fotos og placer dem efterfølgende i sprogmodellen (de udleverede fotos).
Gruppe 8 s trekantforløb Ledsagelse til handling kommentar rekonstruktionkonstruktion
Hvordan bruges sproget i de situationer som vises på de forskellige fotos? Første øvelse: vurdering af enkelte undervisningssituationer Drøft med sidemanden hvordan I vurderer at undervisningssituationen på det enkelte foto lægger op til at bruge sproget. Placer i forlængelse heraf hvert foto på kommunikationsmådekontinuet.
Meso stilladsering Kommunikationsmåden kan varieres i klasserummet ved små justeringer i det fysiske rum, lærens placering, elevernes placeringer, elevens afstand til visuelle ressourcer og symboler, triangulering, informationskløftaktivitet mm.
Sprogbrugssituationer kan anskues ud fra om sproget bruges som ledsagelse til handling, kommentar, rekonstruktion eller konstruktion, dvs. man kan placere enhver sprogbrugssituation på følgende kontinua: Måder at bruge sprog på som Fagligt felt Kommunikationsmåde Konkret, dagligdagsnært Teknisk abstrakt Kommunikationsmåde ledsagelse til handling kommentar rekonstruktion konstruktion Afstand i rum mellem samtale partnere: Tæt på Større afstand Endnu større afstand Alment
Mikro perspektiv I interaktionen mellem eleverne eller mellem eleven og læreren er der et sprog på spil, som kan støtte elevens sproglige udvikling. hvilket sprog tilbyder læreren hvilke visuelle ressourcer trækkes ind og hvilke symboler er i spil og tilbydes disse?
Skift i kommunikationsmåde (Mikroperspektiv) Læreren omformulerer/reformulerer Recasting by the teacher Meta-snak om fagets sprog Talking about the talk: making the new register explicit Linjer trækkes op og ansvar overdrages Reminding and handing over Skriftsproget pakkes ud Unpacking written language
Pauline Gibbons foreslår 7 samtaletræk, man kan trække på i den enkelte sprogsituation!
Hvordan kan samtalen gøres mere støttende for fagsproglig læring? Positionér eleverne som nogen, der har noget at sige (som eksperter og interessante samtalepartnere). Opfordr eleven til at tankegangen ekspliciteres gennem samtalen. Sæt farten på samtalen ned (øg ventetiden ). Udnyt det tredje samtaletræk
Hvordan kan samtalen gøres mere støttende for fagsproglig læring? Overvej forholdet mellem tjekspørgsmål og andre typer spørgsmål. Lyt til elevernes svar (Ikke kun til de forventede svar). Overvej samtalens mellemmenneskelige aspekter.
Micro meso og makro stilladsering Microstilladsering Mesostilladsering Makrostilladsering Mikro stilladsering kan forekomme i interaktioner med informerede andre, men ikke kun med læreren. Meso stilladsering forekommer ved at ændre i registre i de tilgængelige og mulige situationer, der er tilstede i klasserummet, hvor eleverne kan blive tilpas udfordret. Macro stilladsering Er design af en succesfuld rækkefølge af sproglige aktiviteter, i forhold til genre og register Micro stilladsering foregår i situationen Meso stilladsering Kan planlægges, men kan også opstå i situationen Makro stilladsering kan planlægges
Tak for i dag!