Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2018
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og -indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotatet giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde. Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder. Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over blandt andet jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Næstsidste afsnit beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Endelig beskriver sidste afsnit udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2008-3. kvartal 2017, RAR Vestjylland (inklusiv Viborg) 185.000 180.000 175.000 181.840 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2013 faldt beskæftigelsen med 19.920 fuldtidspersoner i RAR Vestjylland, hvilket svarer til et fald på 9,7 pct. 170.000 165.000 160.000 170.121 167.467 166.405 164.219 164.160 164.997 164.811 165.478 168.110 Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været svagt stigende i Vestjylland. I perioden 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2017 er beskæftigelsen steget med 3.950 fuldtidspersoner en stigning på 2,4 pct. 155.000 Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2016-3. kvartal 2017 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kvartal 2016-3. kvartal 2017 i Vestjylland Branche DB07 1,5% 2,5% 3. kvt. 2016 3. kvt. 2017 Udv. i antal 3K 2016 3K 2017 Udv. i pct. 3K 2016-3K 2017 Alle erhverv 165.478 168.110 2.632 2% Bygge og anlæg 10.907 11.118 211 2% Ejendomshandl mm. 1.601 1.638 37 2% Erhvervsservice 14.246 14.694 448 3% Finansiering og forsikring 3.227 3.083-144 -4% Handel og transport mv. 32.582 32.779 197 1% Industri mm. 35.745 36.464 719 2% Information og komm. 2.326 2.409 83 4% Kultur og anden service 4.703 4.882 179 4% Landbrug mm. 6.180 6.380 200 3% Offentlige erhverv 53.955 54.658 703 1% Uoplyst 6 5-1 -17% 1,6% 1,0% Hele landet RAR Østjylland RAR Vestjylland RAR Nordjylland Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 1,6 pct. i perioden, hvilket svarer til 2.632 fuldtidspersoner. Der er relativt store regionale variationer imellem de viste RAR-områder, hvor stigningen i RAR Østjylland er på 2,5 pct.(7.948), mens beskæftigelsen i RAR Nordjylland kun er steget med 1,0 pct.(2.053). I gennemsnit i hele landet er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 1,5 pct. det seneste år. Det svarer til en vækst på 33.350 fuldtidspersoner. Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher i perioden 3. kvartal 2016 3. kvartal 2017. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland, er Industri, Offentlige erhverv og Erhvervsservice. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 719, 703 og 448 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende af spektret er beskæftigelsen faldet mest inden for Finansiering og forsikring med 144 færre fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til et fald på 4 pct. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. 3
Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2016) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner august 2016 august 2017 11,0% 9,0% 7,0% 5,0% 3,0% 1,0% 1,0% 3,0% 9,5% 5,6% 3,8% 3,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher august 2016 august 2017 3,3% 1,6% 1,0% 2,2% 2,3% Figur 3 viser, at jobomsætningen i RAR Vestjylland er steget betydeligt siden 2009. Over hele perioden 2009-2016 er jobomsætningen steget jævnt, dog med et mindre fald i årene 2011 og 2015. Fra 2015 til 2016 er jobomsætningen steget med 1.258 svarende til en stigning på 3,2 pct. Over hele perioden 2009-2016 er jobomsætningen steget med 3.607 nybesatte job svarende til en stigning på 10 pct. I de første 6 måneder af 2017 har jobomsætningen været på 21.768 mod 20.955 i de første 6 måneder af 2016, hvilket indikerer en fortsat stigning i jobomsætningen i 2017. I perioden august 2016 august 2017 er jobomsætningen i RAR Vestjylland steget med 3,7 pct., hvilket svarer til en stigning på 1.492 nybesatte jobs. I samme periode er jobomsætningen på landsplan steget med 1,0 pct. svarende til 8.012 nybesatte jobs. Jobomsætningen er steget i 5 af de 7 Vestjyske kommuner Skive, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro og Ikast-Brande. Generelt en positiv udvikling i jobomsætningen i RAR Vestjylland. I de seneste 12 måneder var den største jobomsætning i faktiske tal i Skive (501) og Herning (413) Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de forudgående 12 måneder i perioden august 2016 og august 2017. Jobomsætningen det seneste år sammenlignet med 12 måneder forinden er steget mest inden for brancherne Industri (1.040), Transport (263) og Hoteller og restauranter (200). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) De største antal jobomsætninger er inden for brancherne Sundhed og socialvæsen (185), Industri (1.040) og Handel (163). De største fald i jobomsætningen ses inden for brancherne Anden service (-315) og Information og kommunikation (-130). 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007 1. halvår 2017 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2007-2017 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2017 Branche i RAR Vestjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Samlet 875 0,5% Bygge og anlæg 206 2,0% Landbrug, skovbrug og fiskeri 32 0,3% Industri 129 0,4% Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 20 0,3% Handel 160 0,6% Information og kommunikation 3 0,1% Sundhed og socialvæsen 21 0,1% Finansiering og forsikring 68 2,4% Undervisning 20 0,2% Hotel og restauration 42 0,9% Ejendomshandel og udlejning 89 3,4% Videnservice 46 0,8% Transport 16 0,2% Offentlig administration, forsvar og politi 5 0,1% Energiforsyning 0 0% Kultur og fritid 18 0,7% Råstofudvinding 0 0% Vandforsyning og renovation 0 0% Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2017 Figur 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017 Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017 Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2017 i RAR Vestjylland (inklusiv Viborg). Fra 1. kvartal 2007 var der omfattende rekrutteringsproblemer med over 5.000 forgæves rekrutteringer i RAR Vestjylland. I perioden efter faldt antallet af forgæves rekrutter markant, og faldet fortsatte - med enkelte udsving - frem til 1. halvår 2012, hvor der var 347 forgæves rekrutteringer. Fra 1. halvår 2012 til 2. halvår 2015 var der en stigende tendens i antallet af forgæves rekrutteringer med det mønster, at der er flest i 2. halvår. I de seneste rekrutteringsundersøgelser er antallet af forgæves rekrutteringer igen faldende på trods af, at ledigheden er på et lavt niveau. Fra 1. halvår 2016 til 1. halvår 2017 faldt antallet af forgæves rekrutteringer med 36 pct. svarende til 498 forgæves rekrutteringer. I RAR Vestjylland var der samlet set 875 forgæves rekrutteringer i foråret 2017. Fordelt på brancher var der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge og anlæg (206), Handel (160) samt Industri (129). Målt på antallet af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af ansatte i branchen, er der flest forgæves rekrutteringer inden for Ejendomshandel og udlejning (3,4 pct.), Finansiering og forsikring (2,4 pct.) samt Bygge og anlæg (2 pct.). Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RARområderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance, 2. halvår 2017. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i RAR Vestjylland med hele landet, ses det, at der er færre mangelproblemer i RAR Vestjylland. Der er samtidig markant flere stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder 8,2 procentpoint flere end landsgennemsnittet. Der er også markant færre stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder 6,9 procentpoint under landsgennemsnittet. 5
Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 - oktober 2017, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, oktober 2016 oktober 2017 I RAR Vestjylland har ledigheden været faldende siden februar 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med 12.286 bruttoledige. I august 2016 var ledigheden mere end halveret, idet der var 6.110 bruttoledige (sæsonkorrigeret). Som det fremgår af figur 8, er ledigheden imidlertid steget det seneste år (se nedenfor), således at der i oktober 2017 var 6.967 bruttoledige (sæsonkorrigeret) i RAR Vestjylland. På trods af denne stigning det seneste år, er ledigheden i RAR Vestjylland fortsat på et lavt niveau. Det bemærkes samtidig, at der har været et fald (-363) i den sæsonkorrigerede ledighed fra juli til oktober 2017. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, oktober 2016 oktober 2017 140,0% 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% -20,0% -40,0% -60,0% 122,2% 62,2% 28,1% 18,0% 15,2% 14,3% 10,9% 10,5% 8,2% 4,9% 4,3% 2,0% 1,1% 0,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 0,9% 2,3% 3,4% 6,3% 12,5% 12,6% 13,7% 15,9% 17,3% 22,5% 58,8% Ledigheden er steget i alle de vestjyske kommuner i perioden oktober 2016 til oktober 2017 med undtagelse af Holstebro. Stigningen skyldes primært ændret visitationspraksis i forhold til integrationsydelsesmodtagere, der som hovedregel skal visiteres jobparate og dermed indgår i ledighedsstatistikken. Procentuelt er ledigheden steget mest i Ikast-Brande (25,4 pct.), Skive (22,6 pct.) og Lemvig (20,8 pct.). Gennemsnittet for RAR Vestjylland er en stigning på 10,5 pct., mens gennemsnittet for hele landet er en stigning i perioden på 5,7 pct. Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden oktober 2016 til oktober 2017. Ledigheden er i perioden steget i cirka halvdelen af a-kasserne. De største procentuelle stigninger er i Byggefagenes a- kasse (122,2 pct.), Lærerne (DLF-A) (28,1 pct.) og i de Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)(28,1 pct.). Ledigheden er modsat faldet i 11 a-kasser, og flere kasser har i oktober 2017 ganske få ledige. Derimod er der blevet væsentligt flere ikkeforsikrede ledige, hvilket primært skyldes den ændrede visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere. I oktober 2016 var der 889 ikke-forsikrede ledige, mens tallet i oktober 2017 var 1.442. 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2016-2018, RAR Vestjylland Beskæftigelsen forventes at stige med 2,0 pct. i RAR Vestjylland fra 2016 til 2018 svarende til 4.310. Det dækker over en forventet stigning inden for Bygge og anlæg på 5,0 pct. (711) og en stigning inden for Privat service på 3,0 pct.(2.295). En næsten tilsvarende stigning på 2,9 pct.(1.137) forventes inden for Industri. Inden for Offentlig service forventes en mere begrænset stigning på 0,4 pct.(293), og endelig er der forventninger om en nedgang i beskæftigelsen inden for Landbrug mm. på -1,0 pct.(-125) Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12: Udvikling i ledigheden for RAR Vestjylland, fremskrivning fra 4. kvartal 2016 4. kvartal 2018 Ledighedsudviklingen, som fremgår af figur 12, viser, at ledigheden faldt med 2.654 fuldtidspersoner fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2016. Det svarer til et fald på 35 pct. Fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2018 forventes ledigheden at stige frem mod udgangen af 2017 for derefter at falde i første halvdel af 2018. I den fremskrevet 2-årige periode er tendensen stort set uændret ledighed. I 4. kvartal 2016 var der 4.989 ledige i RAR Vestjylland. I 4. kvartal 2018 forventes antallet af ledige at være 5.078. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2016 2018 (16-64 år), RAR Vestjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant i perioden 2008-2015 fra knap 170.000 til cirka 155.000. Fra 2008 til 2013 faldt beskæftigelsen med ca. 17.000, og ledigheden steg med knap 6.000. Befolkningstallet faldt med ca. 7.500 (16-64 år) i perioden 2008-2015, og det trækker arbejdsstyrken ned. Fra 2016-2018 forventes beskæftigelsen og arbejdsstyrken at stige. Det er blandt andet en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker antal personer i arbejdsstyrken op. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område (inkl. Viborg) og kommuner, 2016-2018 Fremskrevet til 2018 forventes arbejdsstyrken at stige i alle vestjyske kommuner mest i Herning (1,5 pct.) og Holstebro (1,2 pct.). Modsat er den mindste forventede stigning i Struer (0,6 pct.) og Lemvig (0,8 pct.). Gennemsnittet for RAR Vestjylland er en forventet stigning på 1,1 pct., hvilket er 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet, hvor der er en forventet stigning på 1,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, 2008-2014, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i RAR Vestjylland med i alt 17.009 personer. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der væsentlige forskelle i udviklingen. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 14.569. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser, 2008-2014, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 6.469, hvilket svarer til 7,2 pct. De videregående uddannede har i samme periode haft en mere stabil udvikling, med mindre stigninger. Med 962 flere beskæftigede ses den største stigning i gruppen med lang videregående uddannelse. Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart i perioden 2008 2014 med 3.989 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 145,9 pct. Den største antalsmæssige stigning har været på det faglærte område, der i perioden har fået 2.007 flere ledige, og det svarer til en vækst på 144,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014, RAR Vestjylland (inkl. Viborg) Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvis udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvis udvikling Ufaglærte 614 34,0% -14.569-19,4% Erhvervsuddannelser 2.007 144,7% -6.489-7,2% KVU 268 149,7% 640 6,7% MVU 666 193,0% 765 2,4% LVU 128 106,7% 962 11,2% Andet 307 341,1% 1.682 34,8% Alle uddannelser 3.989 101,6% -17.009-7,7% Når udviklingen mellem ledighed og beskæftigelse sammenholdes i periode 2008-14, så er der træk at bemærke. Det største fald i beskæftigelsen er blandt de ufaglærte, hvor beskæftigelsen faldt med 14.569, mens ledigheden steg med 614. Samlet set for alle uddannelser i perioden 2008-2014 er beskæftigelsen faldet med 17.009, og i samme periode er ledigheden steget med 3.389. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 9
Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Vestjylland Antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen over året, men i perioden oktober 2015 oktober 2017 har der været en betydelig stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere. I perioden oktober 2015 oktober 2016 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere med 980, mens stigningen i perioden oktober 2016 oktober 2017 var på 941 fuldtidsbeskæftigede. Kilde: Jobindsats.dk Over hele perioden er antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere steget med 1.647 svarende til en stigning på 19,7 pct. Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, RAR Vestjylland, august 2017 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Jobindsats.dk 40,3% 18,3% 17,8% 10,7% 8,1% 7,8% 6,5% 6,5% 6,2% 5,7% 5,2% 4,6% 4,4% 4,3% 3,5% 3,4% 3,4% 2,6% 2,5% 0,8% Andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche. I RAR Vestjylland udgør udenlandske arbejdstagere 7,8 pct. af alle arbejdstagere, men i flere brancher er den betydeligt højere - Landbrug, skovbrug og fiskeri (40,3 pct.), Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (18,3 pct.) og Hoteller og restauranter (17,8 pct.). Modsat er andelen af udenlandske arbejdstagere inden for brancherne Finansiering og firsikring (0,8 pct.), Undervisning (2,5 pct.) og Offentlig administration, forsvar og politi (2,6 pct.) under 3 pct. 10
Begreber og definitioner Lønmodtagerbeskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (fig. 17 og 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 11