Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2012/13

Relaterede dokumenter
Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Davidskolen. Periode:

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

UDSKOLINGEN årgang

Nordbyskolens evalueringsplan

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Frydenhøjskolens udskoling

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

National præstationsprofil dansk, læsning

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Fag Indskoling(0.-2. klasse) Mellemtrin(3.-6. klasse) Overbygningen( klasse)

Resultat af evaluering af Johannesskolens samlede undervisning

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Lektiepolitik på OLF

Evalueringskultur

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Orienteringsmøde om skolereformen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Elever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.

Klasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. Dansk:

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Per Gyrum Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Evalueringskultur

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Evaluering af skolens samlede undervisning

SOMMERHILSEN FRA SKOLEN

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Evaluering af undervisningen

IMPLENTERING AF SYNLIG LÆRING

Kære forældre i gruppe 4

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Center for Undervisning

Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Evaluering og opfølgning:

LAYOUT: Charlotte van Hauen.

Folkeskolens 9.-klasseprøver. Skoleåret 2015/2016

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Velkommen til Vestre Skole

Resultatrapport - Hvidebækskolen

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10. klasse Dragør Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Velkommen til informationsmøde om HP og skolereformen mv. Hindholm Privatskole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Transkript:

Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Nyt evalueringskoncept side 6 3. Lockout og konsekvenserne heraf side 6 4. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 5. Emneuge side 6 6. Bevægelsesuge side 7 7. Ibrugtagning af nye naturfagslokaler side 7 8. Plan for 2013-14 side 7 1. Karakterer. Eleverne evalueres to gange pr. år ud fra følgende koncept: - Alle elever får udleveret et karakterblad, der er tilpasset hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning. - De får karakterbladet med hjem og skal udfylde deres egen del af det - Karakterbladet afleveres tilbage til skolen, og lærerne skriver deres karakterer ind. - Eleven har derefter en samtale med klasselæreren med udgangspunkt i karakterbladet. - Der formuleres et mål for den kommende periode - Eleven tager karakterbladet med hjem til forældrene - Forældrene har nu mulighed for at melde sig til skole-hjemsamtale. - For de ældste elever gælder, at de kan deltage i skole-hjemsamtalen. 1

Samlet årsevaluering for 1.- 2. kl. ud fra skolens evalueringsark Karaktererne er smiley-baseret, men her er brugt tal: 1 = Det kan blive bedre (under middel) 2 = Det går godt (middel) 3 = Det går rigtig godt (over middel) Karakterfordeling læsning skriftlig Matematik Jeg kan godt lide at gå i skole 1 3 2 1 4 2 17 21 14 12 3 16 13 21 20 Elever i alt 36 36 36 36 Elever 1. kl./2.kl. 15/20 15/20 15/20 15/20 Fordeling i procent 1 8,3 5,6 2,8 11,1 2 47,2 58,3 38,9 33,3 3 44,4 36,1 58,3 55,6 100,0 100,0 100,0 100,0 2

Samlet årsevaluering for 3.- 6. kl. ud fra skolens evalueringsark Vurderingsskala A meget over middel B over middel C middel D under middel E meget under middel Mundtlig Læsning Karakterfordeling Skriftlig Matematik Færdighed Problemregn. Engelsk (ikke 3.-4. kl.) a 8 19 15 14 11 3 b 33 33 23 44 36 10 c 40 29 40 26 32 22 d 5 6 8 3 8 7 e 1 0 0 0 0 1 Antal elever i alt 87 87 86 * 87 87 43 3.kl 22 22 22 22 22-4.kl 22 22 22 22 22-5.kl 22 22 22 22 22 22 6.kl 21 21 21 21 21 21 Procentfordeling på karakterer a 9,2 21,84 17,44 16,09 12,64 6,98 b 37,93 37,93 26,74 50,57 41,38 23,26 c 45,98 33,33 46,51 29,89 366,78 51,16 d 5,57 6,9 9,3 3,45 9,2 16,28 e 1,15 0,00 0,00 0,00 0,00 2,33 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 * særlig aftale med en elev om ikke at fokusere på karakterer i skriftlig dansk i en periode 3

Samlet årsevaluering for 7.- 9. kl. ud fra skolens evalueringsark 7-trinsskalaen er anvendt Karakterer -3 00 02 4 7 10 12 Retskrivning 0 0 2 19 25 10 2 Læsning 0 0 4 15 27 10 2 Skriftlig fremstilling 0 0 10 17 17 11 3 Mundtlig 0 0 0 20 22 15 1 Matematik Færdighed 0 0 2 16 25 13 2 Problem 0 0 2 16 20 16 4 Mundtlig 0 0 3 12 27 11 5 Engelsk Mundtlig 0 0 2 16 20 19 1 Skriftlig 0 0 1 15 20 19 3 Tysk Mundtlig 0 1 1 16 15 17 6-2 elever Skriftlig 0 1 3 17 14 18 3-2 elever Fysik/kemi 0 0 0 13 29 14 1-1 elev Historie 0 0 0 26 25 7 0 Samfundsfag (kun 8.- 0 0 0 6 24 5 1 9.kl) Kristendomskundskab 0 0 0 8 15 13 0 (kun 8.-9.kl.) Biologi 0 0 1 8 29 18 2 Geografi 0 0 0 15 24 17 2 7.kl. = 22 elever 8.kl. = 16 elever 9.kl. = 20 elever Elever i alt =58 4

Karakterer fordelt i % -3 00 02 4 7 10 12 I alt % Retskrivning 0 0 3,45 32,76 43,1 17,24 3,45 100 Læsning 0 0 6,90 25,85 46,55 17,24 3,45 100 Skriftlig fremstilling 0 0 17,24 29,31 29,31 18,97 5,17 100 Mundtlig 0 0 0 34,48 37,93 25,86 1,72 100 Matematik Færdighed 0 0 3,45 27,59 43,10 22,41 3,45 100 Problem 0 0 3,45 27,59 34,48 27,59 6,90 100 Mundtlig 0 0 5,17 20,69 46,55 18,97 8,62 100 Engelsk Mundtlig 0 0 3,45 27,59 34,48 32,76 1,72 100 Skriftlig 0 0 1,72 25,86 34,48 32,76 5,17 100 Tysk Mundtlig 0 1,79 1,79 28,57 26,79 30,36 10,71 100 Skriftlig (kun 9.kl.) 0 1,79 5,36 30,36 25,00 32,14 5,36 100 Fysik/kemi 0 0 0 22,81 50,88 24,56 1,75 100 Historie 0 0 0 44,83 43,10 12,07 0 100 Samfundsfag 0 0 0 16,67 66,67 13,89 2,78 100 (kun 8.-9. kl.) Kristendomskundskab 0 0 0 22,22 41,67 36,11 0 100 (kun 8.-9.kl.) Biologi 0 0 1,72 13,79 50,00 31,03 3,45 100 Geografi 0 0 0 25,86 41,38 29,31 3,45 100 Arbejdsindsats Vurderingsskala: A. Usædvanlig god B. Meget god C. God D. Mindre god E. Ringe/dårlig? Arbejdsindsats A B C D E 0 34 20 4 0 Matematik 4 31 19 4 0 Engelsk 3 19 33 3 0 Arbejdsindsats A B C D E i % 0 58,62 34,48 6,90 0 Matematik 6,90 53,45 32,76 6,90 0 Engelsk 5,17 32,76 56,90 5,17 0 5

2. Nyt evalueringskoncept I juni sidste år skrev vi følgende: I skoleåret 2012-13 vil vi forsøge at implementere et forbedret evalueringskoncept på skolens mange aktiviteter. Det sker ud fra et ønske om, at vores evaluering skal være innovativ og brugbar i forhold til kvalitetsstyring og sikring. Det har udmøntet sig i, at vi nu har lavet et koncept, hvor en evaluator har til opgave at indsamle alt, hvad der er af evalueringer undervejs. Det er fx evalueringer af emneuge, bevægelsesuge, indsamlingsarrangementer, skolefester osv. Det placeres i en særlig evalueringskonference i Skolekom, så alle kan have let adgang til det med henblik på at kvalificere fremtidig planlægning. 3. Lockout og konsekvenserne heraf I foråret var også vi ramt af lockout i 4 uger. Det forsøgte vi at håndtere, så det blev til mindst mulig ulempe for elever og forældre, idet vi under hele forløbet tilbød pasning. Vi lavede ugentlig nye skemaer for de klasser, der var ramt, så de fik undervisning i de ikke-lockoutramte læreres timer. Vi forsøgte at samle det lidt, så eleverne ikke skulle være for meget on/off. I det hele taget bestræbte vi os på at gøre det så lidt forvirrende som muligt, da vi faktisk har en del sårbare elever. Eleverne i 9.kl. blev opfordret til at holde læsedage i de fag, hvor de skulle op til prøve. Det fungerede tilfredsstillende, og vi oplevede, at eleverne langt hen ad vejen tog ansvar for selv at få fyldt på og hjælpe hinanden. De mistede timer vil vi påbegynde at samle op på i det nye skoleår, hvor vi bl.a. sørger for, at de fag, der læses på vores samlæsningsdage, især er de fag, der er kommet i underskud pga. lockouten. Vi regner i den forbindelse naturligvis med anvendelse af flere lærerressourcer og et højere lærertimeforbrug. 4. Anderledes uger og samlæsningsdage Igen i år har vi haft 2 anderledes uger, hvor skemaerne er brudt op og eleverne fx arbejdet med projekter eller har fagdage. I disse uger ligger også terminsprøver for de ældste elever. Fordelingen kan ses i vores nyhedsbrev Slyngen, der ligger på skolens hjemmeside Desuden har vi haft 5 enkeltstående samlæsningsdage, hvor eleverne på tværs af klasserne i deres afdeling har det samme fag i samtlige timer, og hvor formålet er tid til fordybelse i et fælles emne. Også vedrørende disse dage kan det ses i Slyngen, hvad eleverne har beskæftiget sig med. Der er stadig både fordele og ulemper ved disse anderledes uger og samlæsningsdage, og det tages løbende op til evaluering. I det kommende skoleår har vi til hensigt at bruge dagene til opsamling som beskrevet under lockoutafsnittet. 5. Emneuge Årets emneuge i uge 41 var med emnet Optimisme, oplevelser, opfindelser, et emne eleverne selv havde valgt ved en demokratisk afstemning, der var gjort så realistisk som muligt med stemmebokse lånt af Regionskommunen osv. Ved et efterfølgende møde i Pædagogisk Råd blev følgende sagt: Det var en supergod uge, og det var rigtig godt tilrettelagt. Der har været rigtig meget forarbejde fra udvalgets side. Tak for det! Eleverne var glade. Stor enighed med udvalgets egen evaluering. 6

Var kampagnegruppen nødvendig? Det var måske bedre bare at overlade denne opgave til nogle af medarbejderne. Det var lidt synd for denne gruppe, at de ikke fik lov til at bygge og lave modeller.(de var dog selv glade for det, og så det ikke som et stort savn) Emnet var måske lidt anderledes end det, eleverne havde forventet efter valget på demokratidagen. Der var enkelte elever, der bemærkede, at det ikke helt var det, de havde valgt. Men processen og tankerne er fuldt ud i overensstemmelser med det at opfinde, og der kunne godt have været opfundet helt nye ting og maskiner til de forskellige områder, hvis det var det, man ville. 6. Bevægelsesuge I uge 20 havde vi bevægelsesuge i Sæt-skole-i-bevægelse -regi. Bevægelse blev implementeret så meget som muligt i undervisningen. Det var en positiv oplevelse, men vi har besluttet, at frem over skal det ikke være en samlet uge, men spredes ud på 5 forud fastsatte dage i forårsperioden. 7. Ibrugtagning af nye naturfagslokaler I skoleåret 2012-13 har vi nydt godt af vores to helt nye faglokaler til henholdsvis natur/teknik, biologi og geografi og til fysik/kemi. Lokalet til naturfagene er indrettet med god skabsplads, interaktiv tavle og direkte adgang til udendørs vaske og arbejdsborde. Fysiklokalet er indrettet med diverse nye og moderne installationer, auditorium og laboratorium. Begge lokaler har givet naturfagene en faglig opmuntring og giver større undervisnings- og arbejdsglæde hos både elever og lærere. 8. Plan for 2013-14 I skoleåret 2013-14 vil vi fortsat arbejde på at kvalificere evalueringskonceptet. Desuden vil have meget fokus på at indhente det forsømte i forhold til en hel måneds lockout. Næste evaluering af skolens samlede undervisning forsøges lagt på hjemmesiden ultimo juni 2014. Samlet og skrevet af Lene Due Madsen Viceskoleleder lm@davidskolen.dk 7