Evaluering & Selvevaluering 2018:

Relaterede dokumenter
Selvevaluering 2014/2015:

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

Kongeådalens Efterskole ønsker at fremme den enkeltes alsidige udvikling og dannelse ved at:

Selvevaluering

Selvevalueringsrapport 2017

frem. MASSER AF VALGFAG

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Undervisningsmiljøvurdering 2016

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

VVE Indholds- og aktivitetsplan

Evaluering af undervisningen

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

Uddannelsesplan for praktikanter på Faarevejle Efterskole

Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Den danske Designog Håndværksefterskole

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Bestyrelsens beretning 2014

Magleby Efterskole. Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Kommunikation, trivsel og læring

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Odder Kommunale Musikskole

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt Local Identity Forming Europe

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Selvevaluering Skolens værdigrundlag:

Selvevaluering skoleåret

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Skolens målsætning og værdigrundlag

Viceforstander Værdibærer

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indhold VGIE Undervisningsmiljøvurdering Baggrund... 4 Den generelle tilfredshed... 4 Hvorfor efterskole... 4 Hverdagen... 4 Tryghed...

Selvevaluering skoleåret

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

1 10. klasse på Haderslev Realskole

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

En fælles skitur for hele skolen lyder det vildt?

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.

Formål for børnehaveklassen

Efterskolen Solgården

Glade børn lærer bedst

Ledelsesberetning 2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole

Årsplan for skoleåret

Selvevaluering

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Få en lærerig oplevelse for livet

Evaluering af værdigrundlaget 2016

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj Tappernøje. Tlf.:

Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål.

Undervisningsmiljøvurdering

Selvevaluering 2010/2011

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

Selvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Evaluering Opland Netværkssted

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Her kan du få et spændende, aktivt og afvekslende skoleår med faglige udfordringer, praktik og fællesskab. Et fedt ungemiljø!!

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret Sydvestjyllands Efterskole

Udlandsrejse. Hardsyssel Efterskole. med. Rom. Playitas. Ardéche. Skitur

Indholdsplaner. Indhold Tid Udførelse Formål

Uge Skema Overskrift Indhold Mål. Søndag: Skolestart Introuge hele uge 33 Lørdag + søndag = Bliveweekend. 34 Mandag: : Engelsk (2)

Timer i alt: 97 x 45 min Temaer: Musik, Das ist Deutschland, Der Zweite Weltkrig, Jung sein og Berlin. Uge Skema Overskrift Indhold Mål

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2017/2018

Tilfredshedsundersøgelse.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på 4 studieår.

EVALUERING OG OPFØLGNING

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

Glamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ

Princip for Undervisningens organisering

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

Bestyrelsens beretning 2016

Transkript:

Evaluering & Selvevaluering 2018: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Ture Vores mål med de 3 ture er at give eleverne en oplevelse af at lære noget anderledes end de plejer i flok. Vi har været på udlandsture i rigtig mange år med vores elever, og vi bliver ved med at gøre det, fordi vi oplever, at den succes, eleverne mærker, ved at være udlands og skal kommunikere med fremmende som de måske skal prøve for første eller anden gang, giver dem selvtillid. Vi kommer altid glade hjem fra sådan en tur med følelsen af at kende eleverne meget bedre, end da vi tog afsted. Udlandsturene er fællesskab og udvikling. Kan man ikke deltage i aktiviteterne, kan man kigge på og fotografere de andre. Man er med til det hyggelige liv i lejlighederne eller på hotellet, hvor de er lidt mere på egen hånd, end de plejer. Vi kommer med andre ord til at opleve hinanden i nogle andre situationer, end vi plejer, og det har vi så uendeligt godt af. Alle turene har på deres egen måde et fagligt, historisk og kulturelt element. Introuge Introturen fungerer som en rystesammen oplevelse for eleverne. Turen er en 3 dagstur, hvor eleverne bliver igangsat med samarbejdsøvelser på tværs af husene og derigennem kommer til at kende flere end dem fra eget bofællesskab. Introturen vil desuden byde på undervisningen i diverse grene af klatring, fysisk udfoldelse, fiskeri, madlavning over bål og andre ting indenfor outdoor -livsformen. Storby-tur Skolen rejser hvert år til en europæisk storby på studietur. Indholdet af turen varieres hvert år til den pågældende by. Generelt forsøger vi at ramme noget historisk, kulturmæssigt og samfundsmæssigt. Vi har for vane at besøge enten: Milano, Paris eller Berlin. Alle de 3 byer har noget helt unikt og spændende at kigge på og filosofere over. Optil handler turen specielt historie og samfundsfag samt fortælletimer om de oplevelser og indtryk som venter os ved vores destination. Formålet med turen er selvfølgelig at give eleverne er oplevelse, men så sandelig også at tvinge dem til at bruge deres sprog (fremmedsprog) og sætte deres viden fra skoleklassen i den rette kontekst i felten. Skitur Skolen tager hvert år på skitur til Norge eller Sverige. Målet med turen er, at give eleverne en oplevelse, som både indeholder et fysisk element skiløb, et fællesskabsmæssigt element - rejsen og samværet på skidestinationen, et samarbejdselement bofællesskab og madlavning i hytter samt et kulturelt element opleve vores broderlands sprog, kultur og natur.

Det er vores erfaring at turen er et værdifuldt bidrag til elevernes udvikling på alle nævnte områder og mange profiterer af dette og modnes til at klare andre udfordringer såvel hjemme på skolen som ude på ture. Actiontur Turen går til Tjekkiet, hvor der primært lægges vægt på de fysiske udfordringer herunder konfrontation med sine grænser i forbindelse med højde, fart, vand og balance. Blandingen af at skulle finde fysik og mental mod og styrke er krævende for mange og får nye sider frem i eleverne, som både de selv og deres kammerater kan blive overrasket over. Turen bibringer også eleverne et lille indblik i et land og en kultur, som har været igennem en stor forandringsproces, og som de fleste ikke kender så meget til. Med til den kulturelle oplevelse er et besøg i Prag med rundvisning og fortælling. Lidt af skolens arrangementer Temaweekends I løbet af skoleåret arrangerer skolen forskellige weekendtilbud. Formålet med disse tilbud er, at give de elever, som har, måtte vælge at blive på skolen en oplevelse og en fællesskabsaktivitet. Vi arrangerer: LANweekends (computerweekends), Krea-Weekends (Kreative/maler værksteder), Jule-weekend (Juleklip, småkager, juletræer, sange), Tur-weekends (Ud i det grønne) mm. Almindelige weekends Eleverne har normalvis fri, men der laves dog forskellige arrangementer alt efter antal elever og muligheder den pågældende weekend. Weekends inddrages ca. 3 gange om året til lejrskole, efterskolernes dag og juleweekend. Efterskolernes dag Efterskolernes dag afholdes hver gang kalenderen rammer sidste søndag i september. Vores elever på skolen er rundvisere den dag og er med til at give dem værktøjerne til at tale med fremmede mennesker og elever påtager sig denne opgave med stolthed over deres skole samt en stor mængde gåpåmod. Eleverne har stortset alle tidligere selv været på denne dag og vil gerne gøre det godt. Skolernes motionsdag Skolernes motionsdag afholder vi allerede i uge 40 på Husby Efterskole. Det gør vi, da vores ene studietur som regel ligger i uge 41. Dagens består af en motionsøvelse (Det kan være alt fra Zumba, O-Løb, Boksning, Karate, Svømning, etc) og en fortælletime med en foredragsholder. Formålet med dagen er, at give eleverne en oplevelse af en anden fysisk aktivitet end det de er vant til samt hører en inspirerende fortælling fra en motionist. Opsummering: Det er vore klare indtryk at alle disse arrangementer og studieture på hver sin måde spiller sammen med skolens værdigrundlag og i den grad er med til at styrke eleverne som hele mennesker. Ture bidrager med et krav om at være ansvarlig, imødekommende, tage en udfordring på sig og i det hele taget understøtter de forskellige andre færdigheder eleverne skal have med i bagagen herfra.

Det er vores generelle vurdering at eleverne har stor glæde af både turene og arrangementerne. De vokser i begge dele som mennesker og lærer nye sider af dem selv. De kan altid diskuteres om man kan lave tingene bedre end vi gør og det kan man sikkert, men vi er meget gode til at lave små ændringer fra år til år og optimerer hele tiden skoleårets ture og arrangementer så det passer til lige netop vores elever det år. Pligter Alle elever tildeles et bestemt rengøringsområde på skolen. Eleverne har ansvaret for, at netop deres område er rengjort hver dag på en fast tid. Desuden foregår en grundigere rengøring hver torsdag i husene og fredag i skolens bygninger. Udover det rent praktiske formål tilsigtes det, at eleverne opøver og udviser en ansvarlighed i deres færden på skolen og andre steder både som enkeltindivider og som gruppe. Fællessamlinger Aftensamling fungerer som en afrunding på dagen for eleverne og indeholder desuden en gennemgang af den kommende dag. Aftensamlingen byder i øvrigt på sang, fortælling med mere, hvori eleverne får oplysninger om hverdagslivet udenfor efterskolens rammer. Fortælletimer afholdes primært af ansatte på skolen eller foredragsholdere udefra. Alle elever er samlet i foredragssalen. Indhold og emner kan variere meget, men overordnet orienteres eleverne om emner af almen karakter som de almindelige timer ikke inddrager i større omfang. Eksempler herpå er historiske begivenheder, aktuelle forhold netop nu, erhvervsorientering, seksualoplysning, rejsebeskrivelser m.m. Der lægges desuden vægt på, at timernes indhold i vidt omfang afspejler skolens grundtvigske holdning. Fællessang indgår i skemaet. Formålet er dels, at eleverne skal stifte et positivt bekendtskab med bl.a. den danske sangskat. (herunder f.eks. DGI- og Højskolesangbogen samt skolens egen sangbog), dels at give den enkelte elev en oplevelse af at være en del af et stort fællesskab. Der er 45 minutters sang hver skoleuge i de normale skemauger. De forskellige fællessamlinger løser den primære funktion, nemlig at bidrage til fællesskabet! Kontaktlærerarbejde Til hvert elevhus er tilknyttet en huslærer. Huslærerens opgave er primært at sikre, at den enkelte elev trives på skolen i alle sammenhænge, og at eleverne i huset fungerer godt sammen socialt. Der afholdes et ugentligt skemalagt husmøde for at drøfte praktiske og menneskelig forhold. I forlængelse af husmødet afholdes et fællesmøde, hvor alle elever og lærere er samlet i skolens foredragssal. På fællesmødet, som ledes af husene på skift, giver en repræsentant for hvert hus et resumé af husmødets indhold, f.eks. reaktioner på dagsordenen for lærerrådsmødet. Nytilkomne elevforslag bringes derved ind i dagsordenen. Derved sikres eleverne en vis medindflydelse på skolens dagligdag. Fællessang indgår i fællesmøderne. Brugerne: Mener vore brugere, at vi gør det, vi siger, vi vil?

Generelt kan det konkluderes at der er en tilfredshed med skolen. Det kan ses, at der jf. skemaerne også med fordel kan arbejdes lidt mere med forventningsafstemning i fremtiden. Det nævnes i besvarelserne, at skolen gerne må tilbyde flere aktiviteter i weekenden. Undervisningen: Får eleverne lært det, vi lover og det, der kræves? - Drøftelse på lærermødet og fremtidige prioriteringer Generelt har vi på skolen hele tiden løbende drøftelser af vores undervisning ikke nødvendigvis i store strukturende møder men en løbende dialog om, hvordan vi hver især laver en god undervisning. Fleksibiliteten, der opstår ved en sådan facon er uundværlig. Indholdsplanen og dermed de årsplaner, som ligger til grund for undervisningen i de boglige fag, svarer til fælles mål, hvorfor vi bestemt mener at kunne sige, at vi lever op til det, der kræves! Den enkelte elev evalueres løbende i alle fag ved regelmæssige afleveringer, som lærerne retter og giver feedback på. Der gives standpunktskarakterer to gange om året og i december afholdes terminsprøver. I maj/juni afholdes folkeskolens prøver i henhold til Undervisningsministeriets regler.

Skoledrift (Hvad siger tallene?)

Ledelsesberetning Beretning Hovedaktiviteter Skolens formål er at drive Grundtvig-Koldsk efterskole inden for rammerne af gældende regler for friekostskoler. Der lægges vægt på, at de unge, gennem daglig undervisning og udfordring rustes til at leve livet i medgang og modgang som selvstændige og selvhjulpne unge, der kan og vil tage ansvar for sig selv, familie, arbejde og samfund. Årets økonomiske resultat I skoleåret 2016/17 har vi haft et gennemsnitligt elevtal på 68,6. Fordelingen mellem elever i skoleåret 2016/2017 og skoleåret 2017/2018 er skævt fordelt med henholdsvis 67 elever i foråret 2017 og 70 elever i efteråret 2017. I forhold til 2016 er dette en gennemsnitlig mindre stigning på 1,1 årselever og regnskabsmæssigt en stigning på 0,9. For eleverne har skoleåret budt på almindelige efterskoleaktiviteter. Først og fremmest undervisning ogsocialt samarbejde samt fællesskab på skolen. Derudover har skoleåret budt på skilejrskole til Norge, kultur-tur til Toscana og adventuretur til Tjekkiet, samt diverse mindre ture i omegnen til bl.a. sportsarrangementer, teaterture, musical, introtur, hyttetur og mange andre oplevelser. På personalesiden er der i 2017 sket følgende. En lærer har været på barsel Det medførte en ansættelse af en lærervikar. Det betyder, at vi pt. er 14 ansatte på skolen. Årets regnskab viser et overskud på 465 t.kr. efter afskrivninger. Dette er meget tilfredsstillende og overskuddet forventes investeret i skolens ønske om en ridestald. Skolens feriepengeforpligtelse er ligeledes steget med ca. 115 t.kr. Skolens likvide beholdning er på 2.000 t.kr. Hermed er likviditeten steget med 500 t.kr. i forhold til året før. Stigningen sker til trods for massive investeringer i skolens bygninger og påbegyndelse af bål hus. Set i det lys er stigningen yderst tilfredsstillende. Usikkerhed om fortsat drift Der er ikke konstateret væsentlig usikkerhed om fortsat drift. Usikkerhed ved indregning og måling Der er ikke konstateret usikkerhed ved indregning og måling. Usædvanlige forhold Årets resultat er ikke påvirket af usædvanlige forhold. Hændelser efter regnskabsårets udløb Der er ikke sket væsentlige begivenheder efter regnskabsårets afslutning med betydning for årets resultat. Forventninger til det kommende år Elevtallet er pr. 1. januar 2017 på 70 elever og vi forventer bestemt, at ramme over budgetmålet på 65 årselever. Der er pt. 72 elever tilmeldt til skoleåret 2018/2019, og en venteliste på ca. 10 elever fordelt, på skolens forskellige linjer Dog med størst søgning mod den digitale. Budgettet er baseret på 65 elever og udviser et overskud på ca. 227 t.kr efter afskrivninger. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Skolen har i år modtaget tilskud for 1,025 årselever svarende til 123 t.kr. Tilskuddet er blevet brugt på ekstra bemanding i dansktimer, samtaletimer, gennemgang af ændringer i hverdagen og ekstra bemanding i de situationer, hvor dette har været nødvendigt.