AfgrødeNyt NR. 2-18. marts 2015 INDHOLD Aktuelt Kvælstofprognosen 2015 Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Glimmerbøsser i vinterraps Caryx Bormangel i vinterraps Brug af Galera Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Hold øje med havrerødsot Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Det fine vejr i sidste uge har næsten fået en til at glemme, at vi stadig kan få vinterlignende temperaturer. Kigger vi på prognosen for Fyn, så må vi forvente at få flere nætter med frost i den kommende uge og enkelte dage med meget lave temperaturer. På trods af meldingerne om frost, så er det vigtigt at få bragt mangan ud, hvis afgrøden er stærkt præget af manganmangel. Hvis afgrøden er sat meget tilbage af manganmangel, har vi set god effekt af at tilføre en mindre mængde svovlsur ammoniak, der virker lokalt forsurende og giver en tilførsel af lidt kvælstof. Skal du ud med græsukrudtsmidler, bør du vente til starten på den næste lune periode men få midlerne hjem og vær klar. Det er vigtigt, hvis du har problemer med f.eks. ager-rævehale eller rajgræs at bekæmpe dem, mens de er små. For væselhale tegner forsøgene et lidt mere usikkert billede nogle år er det bedre at vente lidt. Hvis Monitor indgår i din ukrudtsbekæmpelse, så vær opmærksom på, at en efterfølgende efterafgrøde kan blive trykket, hvis der ikke jordbearbejdes. Generelt anbefaler vi kun at vækstregulere vintersæden, hvis de er tidligt sået, og planterne er kraftige. Selv om der ved alle vækstreguleringsmidler tales om øget rodvækst, stimulering af sideskud og mere ensartet modning, så er det meget svært at finde forsøg, hvor vækstregulering har kunnet betale sig i vintersæd. Derfor skal vækstregulering kun bruges i lejesædstruede marker. Der er netop godkendt et nyt vækstreguleringsmiddel Moddus Start, der indeholder det samme aktivstof i den samme mængde som Moddus M, men i kraft af formuleringen skulle effekten være 25 % bedre.
Aktuelt i marken Fortsat fra side 1 Generelt anbefaler vi ikke at blande vækstreguleringsmidlerne med græsukrudtsmidler. Du kan se vores anbefalinger under Aktuelle løsninger. Mange har givet vinterraps og frøgræs gødning. I vintersæden er det ved at være tid til at give den første mængde. I meget tidligt såede og kraftige marker har det ikke noget hastværk. Markerne er ved at tørre op, men mange steder er jorden våd endnu. Vent med at så vårsæden til jorden er tjenlig. Når du når så langt, så gør dig umage med såarbejdet det betaler sig. Bland gerne ca. 30 kg N pr. ha i såsæden, hvis du ikke har en såmaskine, der kan placere gødningen. Godkendelsen af Oxitril og Briotril er udløbet 28. februar 2015. Midlerne kan således ikke købes, men må anvendes frem til 28. august 2016. Miljøministeriet har forlænget dispensationen til anvendelse af Asulox i spinat til frøavl. Dispensationen starter 19. marts og udløber 16. juli 2015, hvor rester skal bortskaffes. Der må anvendes max. 2 l Asulox pr. ha. Kvælstofprognosen 2015 Kvælstofprognosen er netop kommet. Den viser et mindre indhold af kvælstof i jorden på finsandet jord og lerjord dvs. på JB 2 og 4 samt på jorde med JB over 4. Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype (kg N pr. ha) Område Grovsand JB 1 og JB 3 Finsand JB 2 og JB 4 Hele landet 0 5 10 Lerjord JB over 4 Korrektionen gælder for korn og forårssåede afgrøder. Det vil sige, at korrektionen ikke gælder for f.eks græs og vinterraps. Svovl udvaskes ligesom kvælstof, så du skal være opmærksom på, at dine afgrøder får tildelt tilstrækkeligt svovl. Hvis vi har udarbejdet din gødningsplan, så kan du på skema A under fane 6 finde, hvor mange ha du skal korrigere for prognosen. 2
Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Efter weekendens kolde nætter, ser vejrprognosen igen varmere ud og bekæmpelse af store forekomster af énårig rapgræs i rødsvingel kan være aktuel. Erfaringsmæssigt er det de tidlige behandlinger, der både er mest effektive og samtidig mest skånsomme. En behandling med 0,05-0,1 l Hussar OD 0,5 l olie pr. ha tidligt vil være tilstrækkeligt til at give rødsvinglen et konkurrencemæssigt forspring. Med Primus og DFF er der nu mulighed for at udføre en tidlig behand-ling mod en række tokimbladede ukrudtsarter, da effekten er god allerede fra 2-3 o C. Primus har god effekt på kamiller, burresnerre, valmue, raps og fuglegræs, men er mangelfuld på ærenpris, stedmoder og tvetand, hvor det vil være nødvendigt at tilsætte DFF/Legacy 500 SC/Diflanil 500 SC. Glimmerbøsser i vinterraps Glimmerbøsserne kommer frem fra deres vinterhi i hegn o.lign. ved ca. 9º C, mens kortere flyveture kræver 12-13º C, og længere flyveture kræver ca. 15º C. Glimmerbøsserne gør størst skade i det helt tidlige knopstadie, hvor løvbladene endnu dækker knopperne. Den vejledende bekæmpelsestærskel i det tidlige knopstadie er 3 glimmerbøsser pr. plante. Vær opmærksom på, at skadedyrssprøjtning under blomstring også bekæmper snyltehvepse. Snyltehvepse parasitterer i stort omfang glimmerbøssens larver, og mængden af snyltehvepse har derfor betydning for angrebsstyrken af glimmerbøsser året efter. I tabellen ses en oversigt over anbefalede midler til bekæmpelse af glimmerbøsser. Der er kun 4 aktuelle midler, da der er udviklet resistens mod de øvrige godkendte midler. De 4 midler har hver sin virkemekanisme. Det har ikke været muligt at finde forsøg med afgørende forskelle mellem midlerne. Oversigt over anbefalede midler mod glimmerbøsser Godkendt i stadium Anbefalet dosis, l/ ha Pris for anbefalet dosering inkl. afgift ekskl. moms, kr./ha Max. antal behandlinger Bimærke Avaunt Biscaya OD 240 Mavrik 2F Plenum 50 WG 30-59 (begyndende strækning-første gule kronblade synlige) Fra st. 51(blomsteranlæg synlige) Ingen restriktioner 51-59 (blomsteranlæg synlige til første gule kronblade synlige) 0,15-0,17 0,2-0,3 0,2-0,225 0,10-0,15 153-173 91-137 124-140 78-117 Max. 1 behandling pr. år Bimærke. Må over blomstrende planter kun udbringes udenfor biernes flyvetid (ca. kl 21-03) Max. 1 behandling pr. år Intet bimærke. Må udbringes hele døgnet 2 x 0,2 l/ha eller 1 x 0,225 l/ha Intet bimærke. Må udbringes hele døgnet Max. 1 behandling pr. år Intet bimærke. Må udbringes hele døgnet 3
Caryx er nu godkendt til anvendelse både efterår og forår Caryx har fået udvidet godkendelsen, så den nu må anvendes både efterår og forår. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til, at dette også gælder selvom, det er en dunk med gammel etiket. Det kræver dog, at man har en udskrift af den nye godkendelse, som du f.eks. kan udskrive fra Middeldatabasen. I landsforsøgene er der kun målt sikre nettomerudbytter for forårsanvendelse i 2 ud af 23 forsøg, i perioden 2012-2014. Derfor anbefaler vi kun anvendelse af Caryx forår på et meget begrænset antal marker. Det kan være marker, hvor plantetallet er alt for højt (>50 planter pr. kvadratmeter), hvor der er sået høje sorter såsom DK Explicit, hvor man tidligere har haft erfaringer for dårlig indføring i skærbordet pga. højde (og dermed dryssespild) og på arealer med gammel strøm i jorden, hvor der tidligere har været problemer med lejesæd i vinterrapsen. Vi så sidste år i vores forsøgsmark i Nr. Søby, at Alabaster, PT 225 og DK Extrovert har mindre tendens til lejesæd end de øvrige sorter. Ved eventuel udbringning af Caryx anbefaler vi 0,7 l Caryx pr. ha, når hovedskuddet er ca. 15 til 20 cm højt. Bormangel i vinterraps Vinterraps er følsom over for bormangel. Kraftig vækst, høje temperaturer og tørre forhold kan øge behovet for bor i vinterrapsen. Når væksten for alvor går i gang, skal man være opmærksom på, om der er behov for bor. Bormangel optræder mest i tørre år, fordi bor transporteres passivt ind i rødderne sammen med jordvandet. Bormangel optræder også mest udpræget i perioder med kraftig vækst. Bor bør kun tilføres, hvor der er mistanke om bormangel, dvs. på sandjord og andre jordtyper ved høje reaktionstal i forhold til jordtype. Hvor der er risiko for bormangel, bør der tilføres bor mindst én gang i foråret, og hvis der skal bekæmpes glimmerbøsser eller lignende, kan det anbefales at tilføre bor én gang mere i form af f.eks. 1-2 kg Solubor pr. ha. Bormangel viser sig bl.a. ved korte internodier, misdannet stængel med revner, rødmarmorerede blade og dårligt udviklet blomsterstand. Symptomerne er mest udbredt på de yngste blade. Bormangel kan imidlertid være vanskelig at identificere, før skaden er sket. Planteanalyser kan benyttes, hvis der er mistanke om bormangel. Du kan kontakte din planteavlskonsulent for at høre mere om planteanalyser. 4
Eksempler på produkter til afhjælpning af bormangel Produkt Indhold af g bor pr. l eller kg Pris Dosering 1 * 1 ) Dosering 2 * 2 ) Pris Pris Kr. pr. enhed l eller kg pr. ha Tilført g bor pr. ha l eller kg pr. ha Tilført g bor pr. ha 1) Forebyggende dosering, hvor mangel normalt ikke optræder. 2) Dosering pr. udsprøjtning ved konstateret mangel eller på arealer disponeret for mangel Kr. pr. kg bor Kr. pr. ha ved højeste dosering Bor 150MEA 150 30,0 1,0 150 2,5 375 200 75 Solubor 215 25,0 1,0 215 5,0 1075 116 125 Solubor DF 175 25,0 1,0 175 5,0 875 143 125 Boson 73-1,5 110 2,5 183 - - Norotec Bor 130 28,5 1,0 130 2,0 260 219 45 YaraVita Bortrac 150 150 19,0 1,0 150 3,0 450 127 57 Brug af Galera Vær varsom med at bruge Galera, der kan give afgrødeskader, hvis afgrøden på nogen måde er stresset. Desuden er det meget vigtigt, at blomsterknopperne er dækket. Kan du se knopperne, er det for sent at anvende Galera. Galera har en god effekt på en række tokimbladede arter bl.a. burresnerre og kamille. Galera kan være relevant at anvende ved store forekomster af burresnerre. Galera kan anvendes ved dagtemperaturer over 8-9 C. Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Det tørre efterår, hvor mange var tidligt færdige med at så vintersæd, har heldigvis ikke efterladt mange vintersædsmarker usprøjtede fra efteråret af. Og effekten af Boxerog DFF i kombination ser mange steder ud til at have gjort det fremragende. I ubehandlede marker Ubehandlede hvedemarker med græsukrudt sprøjtes, så snart der loves stabilt vejr uden nattefrost i en periode. Forekommer der agerrævehale eller rajgræs som ukrudt, skal behandlingen være enten 0,75 l Atlantis DFF, 220 g Broadway 0,5 l PG26N eller 0,75 l Cossack 0,5 l olie pr. ha. Husk der er reducerede maks. doseringer på Atlantis og Cossack i rug. Ved stort tryk af ager-rævehale kan det komme på tale at blande Broadway og Atlantis. Tal med planteavlskonsulenten om dette. Er der vindaks eller alm. rapgræs i en vinterbygmark kan det lade sig gøre at bekæmpe dem med 0,7 l Primera Super pr. ha. er der samtidig tokimbladet ukrudt, kan du tilsætte 10 g Express SX spr. klæbemiddel pr. ha I vintersæd med en lille bestand af enårig rapgræs og rajgræs kan der f.eks. anvendes 0,05 l Hussar OD 0,05 l DFF 0,15 l Oxitril pr. ha dog maks. 0,025 l Hussar OD i vinterbyg. Er der tale om hvedemarker helt uden græsproblemer, så kan ubehandlede marker holdes billigt rene med f.eks. 10 g Ally SX 0,4 l Starane XL pr. ha. Husk at Ally ligesom Primera Super ikke må anvendes efter begyndende strækning i vinterbyg. Opfølgning hvor der er græsukrudt Hvor der er kendskab til høj forekomst af ager-rævehale eller rajgræs, skal der gøres en indsats 5
i foråret for at undgå en fortsat forøgelse af ukrudtsfrøpuljen. Her er middelvalget afhængigt af, hvilke midler der er brugt i efteråret. Er der kun brugt Boxer/Stomp og DFF/Oxitril, så er der frit valg blandt fop/dim-midler og SU-midler. Her anbefales 0,5 l Atlantis eller 165 g Broadway 0,5 l PG26N pr. ha. ved ager-rævehale og 0,4 l Cossack 0,5 l olie ved rajgræs pr. ha. Når den gennemsnitlige døgntemperatur er 8-9 C, kan vi begynde at bruge 0,07 l Hussar OD pr. ha olie til opfølgning i hvede, hvor der er rajgræs. Temperaturfølsomheden hos græsmidlerne Det er efterhånden kendt for de fleste, at Hussar OD ikke virker før det er over 8-9 C og helst 15 C, som gennemsnitlig døgntemperatur, når det gælder bekæmpelse af rajgræs. Det gælder endvidere, at det ikke må blive koldt om natten de første par dage efter behandling. Det er derfor et middel, der typisk først skal bruges i sidste halvdel af april. Erfaringsmæssigt ved vi, at Atlantis og Broadway er meget mindre temperaturfølsomme. Det samme gælder det nyere middel Cossack, som indeholder aktivstofferne fra Atlantis og Hussar, men her er erfaringsgrundlaget selvsagt ikke så stort. Når man skal bekæmpe de vanskelige græsser, er det meget vigtigt ikke at komme for sent på det. Væksten er i gang i græsserne i skrivende stund, og vi vil opfordre til at mange marker bliver behandlet inden 1. april, såfremt temperaturen og føret vil det. Vi så adskillige eksempler sidste år, hvor for sen behandling af ager-rævehale og rajgræs var skyld i for dårlig effekt. Det er den gamle læresætning; større planter kræver større mængder, der gør det så vigtigt at komme tidligt efter de vanskelige græsser. Begrænsninger for minimidler Det er vigtigt at huske, at der for en række sulfonylurea-midler (SUmidler) er pålagt den begrænsning, at de kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Teksten på etiketten er følgende: For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Express, Hussar, Ally, Zoom og Harmony. Begrænsningerne i anvendelsen er illustreret i tabellen. Læs altid etiketten og tjek maks. dosis. Lovlig anvendelse af SU-midler. Midler, som giver samme metabolit, er vist med rødt og understregning må ikke blandes. Hvis der i efteråret er brugt: Lexus, Absolute 5 eller ingen SUmidler Må der tidligt forår bruges: Hussar, Atlantis, Cossack, Ally, Accurate, Express, Nuance, Broadway, Monitor, Primus, Saracen, Tombo, Lexus Og senere følges op med: Broadway, Monitor, Primus, Primus XL, Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA Atlantis, Othello, Express, Nuance Broadway, Monitor, Lexus, Primus, Saracen, Tombo Broadway, Monitor, Starane XL, Primus XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA 6
Afgrødetålsomhed Det er ikke alle græsukrudtsmidler, der har samme skånsomhed over for de forskellige kornarter, og derfor er de ikke godkendt i alle vintersædafgrøder. Oversigten viser, hvor midlerne er godkendt. Afgrøder, hvor midler med effekt mod græsser kan anvendes om foråret Middel Absolute 5 Atlantis OD Broadway Cossack OD Hussar OD Lexus Monitor Othello Primera Super/ Foxtrot Topik Tombo Vinterhvede Vinterbyg Triticale Rug maks. 25 ml maks. 0,45 l maks. 0,6 l - 7
Hold øje med havrerødsot De første angreb af havrerødsot i vinterbyg blev allerede set i efteråret, mens vi først nu begynder at se angreb af havrerødsot i vinterhvede. Nedenfor ses foto fra en mark på Lolland Falster, som indgik i registreringsnettet for bladlus i efter-året 2014. I alle marker i registreringsnettet blev der ved sprøjtning mod bladlus i efteråret efterladt et ubehandlet område. Der var ved sidste tælling i ubehandlet 100 % planter med bladlus og 5% angrebne planter i marken på billedet, som blev sprøjtet en gang mod bladlus. Sprøjtevindue i vinterhvede fotograferet 2. marts 2015. Det markerede område indgår i planteavlskonsulenternes registreringsnet for bladlus i efteråret og er ikke sprøjtet mod bladlus i efteråret. Marken omkring det markerede område er sprøjtet 1 gang mod bladlus den 24. oktober og er også sprøjtet 2 gange med mangan i efteråret mod kun 1 gang i det markerede område. En test viste angreb af havrerødsot i de gule planter i det markerede område og ingen angreb i planter fra det grønne område. Foto: Erik Skov Nielsen, DL-Syd. Udbyttetab ved angreb I litteraturen er angivet forskellige udbyttetab pr. procent planter angrebet af havrerødsot. Variationen i tab skyldes bl.a. forskellige angrebstider i efteråret og forskellige vækstbetingelser i sæsonerne. Alle kilder er dog enige om, at vinterbyg er mest følsom for angreb efterfulgt af vinterhvede, triticale og til sidst rug, som er mindst følsom for angreb. I vinterbyg er tabene ofte store, og der er rapporteret om udbyttetab i intervallet 60-100 % pr. % angrebne planter. I hvede er rapporteret om udbyttetab i intervallet 15-80 % pr. 8 % angrebne planter. En dansk under-søgelse i 2007 viste 45 % udbyttetab på de angrebne planter. I rug er ikke fundet præcise angivelser, men udbyttetabet vurderes at ligge omkring 15 % pr. % angrebne planter. Elisatest Da virus ikke kan ses i et almindeligt mikroskop, skal der udføres en serologisk test af planter med mulige angreb. Saften presses ud af planterne, og der tilsættes antiserum. Ved angreb kommer der en gul farvereaktion, hvis planten/ planterne, hvor man har taget saften fra, er angrebet af havrerødsot. Testen viser, at planterne er angrebet af havrerødsot, men siger intet om angrebsstyrken. Prøver kan indsendes til test til SEGES via planteavlskonsulenten, og der beregnes et mindre beløb for analysen. Omsåning? Ved kraftige angreb af havrerødsot kan omsåning blive nødvendig. Forinden skal man selvfølgelig sikre sig, at ikke andre årsager som f.eks. manganmangel eller forsinket N- virkning er årsag til gulfarvningerne. Elisatesten angiver kun, om der er havrerødsot eller ej i de testede planter. Der kan være marker, der både er angrebet af havrerødsot og har f.eks. manganmangel.
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk Kirsten Larsen Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk Thomas Wohlleben Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk 9
Kommende arrangementer Stil skarpt på dit såbed Kom til opfølgning på efterårets faglige arrangement på Eskelund, Assensvej 45, 5560 Aarup Sæt X i kalenderen allerede nu: Torsdag d. 28. maj 2015 kl. 10.00 15.00 VIGTIGE DATOER 15. marts 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2013/14. 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2013/14. 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2014/15 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) 21. april: Sidste frist for at indberette mark, hvor der kan sås MFO-efterafgrøde 11. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 18. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort Det var årets første nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 8. april 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 10
Aktuelle løsninger uge 12-2015 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 11