Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel

Relaterede dokumenter
Mænds sundhed og sygdomme

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom

13 års forskel i Ålborg

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænds sundhed kan det lade sig gøre

Ældre mænds sundhed eller mangel på samme

Mænd som syge, mænd som patienter

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mænds sundhed og sygdomme og manden som patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sundhed og fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed kan det lade sig gøre?

Mænds sundhed og sygdomme

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Mænds sundhed og Fællesskaber

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Mænds sundhed i hverdag og politik

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: svaam@rh.dk &

Mænds Sundhed, Fællesskaber og Naturen

Dagens program. Svend Aage Madsen

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænds sundhed i hverdag og politik

FLERE MÆND PÅ BANEN!

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

FLERE MÆND PÅ BANEN!

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

Mænds uopdagede depressioner

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

Flere mænd på banen!

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Støtte til manden i krise

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

FLERE MÆND PÅ BANEN!

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

DISPOSITION. Mænd og sundhed. Kommunikation og rekruttering. Gode Ideer til MHW2018

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Er du klar over det mand?

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Mænd og nære relationer

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Er du klar over det mand?

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

Patienten har et køn. Den mandlige patient i teori og praksis. Svend Aage Madsen Rigshospitalet

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Er du klar over det mand?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Indsatser for mænds sundhed

Hvad gør alkohol for dig?

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

Mænds Sundhed, Fællesskaber og Naturen

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Guide: Sådan tackler du stress

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Opsporing og forebyggelse af depression

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Findes der social ulighed i rehabilitering?

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Social ulighed i ældres sundhed

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Afsluttende spørgeskema

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

At være pårørende til en kræftpatient

SUNDHEDSCOACHING SKABER

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Den mandlige kræftpatient i teori og praksis

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

23 år og diagnosen fibromyalgi

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

Transkript:

Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 1

Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015 Growth Men 59.6 69.0 9.4 Women 63.7 74.8 11.1 Difference 4.1 5.8 The Lancet Vol 388 October 8, 2016 2

Global udvikling I restlevetid fra 50 år 1980 2015 1980 2015 Growth Men 23.1 26.6 3.5 Women 26.4 30.9 4.5 Difference 3.3 4.3 The Lancet Vol 388 October 8, 2016 Opfattelser af mænd som syge Hvad tænker vi om mænd og sygdom og om syge mænd? 3

Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det. 13 års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. 4

Men 90 8 år 81 2 år 79 80 71 70 63 60 50 40 30 20 10 0 Øst Vest Mænd Kvinder Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år 90 80 79 70 60 63 50 40 30 20 10 0 Øst Vest Mænd 5

Og 10 år mellem kvinderne 90 80 79 81 70 60 63 71 10 år 50 40 30 20 10 0 Øst Vest Mænd Kvinder 18 år! 90 80 18 år 70 60 50 40 30 20 10 0 Øst Mænd Vest Kvinder 6

Hvad betyder det for livslængden? Det koster 14 % af kvinders liv at bo i Øst Det koster 25 % af mændenes liv Middellevetid i hundrede år 7

Økonomi og køn: 13 års forskel næsten 20% af livet 90 85 84,5 år 80 75 71,5 år 70 65 Mænd, 25% laveste indkomst Kvinder, 25 % højeste indkomst Uddannelse og restlevetid 84 82,7 82 81,5 80 79,3 79,5 78 76 77,1 Mænd Kvinder 74 74,4 72 70 Lang Mellem Kort 8

Voksende skel blandt mænd Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Det kønnede Damarkskort 9

Når der ikke er nogen til at sende dem Mænd Kvinder Når der ikke er nogen at sende dem til Ledige stillinger for praktiserende læger 10

Danmark 2030! 11

Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse Unge mænds tidlige død 12

Ulykkerne De kommer galt af sted 13

MEN: Årlige kræftdødsfald Hjertesygdomme 14

Selvmord Hvad dør de af? Sygdomme 25% Ulykker 50% Selvmord 25% 15 24 årige Danmarks Statistik 15

Der hvor det virkelig gælder Truslen 16

Langt flest mænd er overvægtige Alkohol (5+ genstande om ugen) 17

Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), 1997 2012: http://www.diabetes.dk/media/11628164/3_nye diabetikere incidens 1997 2012.xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/dar01/sider/tabel.aspx Kræft forekomst i DK Mænd: 371 pr. 100.000 (aldersstandardiseret) Kvinder: 343 pr. 100.00 (aldersstandardiseret) M/K ratio = 1,08 Mænd i DK har 8 % større forekomst 18

Kræftdødsfald i Danmark Mænd: 306 pr. 100.000 (aldersstandardiseret) Kvinder: 224 pr. 100.00 (aldersstandardiseret) M/K ratio = 1,37 Mænd har 37% større dødelighed Kræft uligheden Mænd i DK har næsten 10 procent større risiko for at udvikle kræft Mænd har næsten 40 procent større dødelighed af kræft 19

Forekomst af melanomer Forekomst af Melanomer White & Banks 2004 Dødelighed af melanomer Dødelighed af Melanomer White & Banks 2004 20

Hvad så med hjertesygdommene? Godt gået! 21

Mænds overdødelighed Fra 20 %til 255 % Af alle mulige forskellige sygdomme og årsager Hvordan synes de så selv det går? 81 80 79 78 77 Mænd Kvinder 72 70 68 66 64 62 Godt og Meget godt helbred 55 64 årige 76 75 60 58 Mænd Kvinder 74 Middellevetid i Danmark 56 22

Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand Mænd og sundhedsvæsnet 23

Brug af egen læge I Du får et lille bitte splitsekund til at forklare dig i, og det kan man ikke. Da jeg kom til lægen første gang, der var det nakken, og jeg er endnu ikke nået til at tale med hende om resten af kroppen, for det har hun ikke tid til. Man må ikke snakke om mere end en ting ad gangen hos lægen, og så er man et helt liv om at finde ud af, hvad der er galt. Altså det går jo ikke. Bjarne, arbejdsløs, i 50 erne Køn og sundhedsvæsen (Juhl & Christensen, 2008) 24

De 6 udfordringer Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Gå til lægen 4. Få diagnosen 5. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 6. Rehabilitering Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 25

De professionelle har også et køn Og det er kvinder Danmark: Ca. 3 procent mandlige sygeplejersker Norge 7 % og 25 % i Italien Blandt pædagoger er ca. en femtedel mænd. I Politiet er der omkring 25% kvinder blandt de nyoptagne 26

Også lægerne nu Kvindelige læger er i flertal fra 2015 I dag er 65 % af de nye hvert år lægekandidater kvinder Kønsforskelle i utilfredshed med hospital 27

Kritik af hospitalsbehandling Kritik vedrørende kommunikation 28

Utilfredshed hos kræftpatienter Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse, sygdom og behandling 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er kræftpatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest kræftpatienter 29

Godt forsøgt 1.381 personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen Herefter fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: 275. 30

Dialog med manden Barrierer Reaktioner Professionelles handlemuligheder Kommunikationen Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi God evne til at skubbe bekymringer væk Modstand imod at overreagere Manglende viden Svært ved at være åben om problemer 31

Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation Grunde til forandring og at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem og føle sorg At deres død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres partners liv 32

Guide 1 Gå nøgternt til samtalen Spørg ikke om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Accepter, hvis han ikke vil snakke! Guide 2 Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt vente og lytte 33

Eksempler 1 F.eks.: Hvor mange gange skal du op og tisse om natten Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe Har din vægt ændret sig pludseligt Er du sommetider svimmel Er der noget på din hud der har ændret sig Kan du somme tider ikke få vejret? Eksempler 2 Hvilke ting i dit liv synes du ikke du kan gøre nu, fordi du er syg? Hvad tror du andre mennesker tænker om dig, hvis de ved du er syg? Hvordan påvirker det dit syn på dig selv som menneske/mand? Vent og lyt Accepter hvis han ikke vil tale om det! 34

Eksempler 3 Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Har du snakket med dine kone/børn/venner om hvordan det er at være syg? så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på vent og lyt!! Undervisning af de professionelle 35

Nye markeringer Nye veje til manden 36

37

Arbejdspladsens rolle Særlige målrettede tilbud? 38

Nye fællesskaber 39

Partnerskaber Kommunikation med manden? 40

Viden Dugfrisk ny viden 41

TAK FOR ORDET 42