Praksisundersøgelse af hjemviste sager

Relaterede dokumenter
Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Kend spillereglerne!

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Praksisundersøgelse 2010 Det Sociale Nævn

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.

Vi her Skrevet til vedrørende ejendommen matr.nr. beliggende_ kommunens j.nr._

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Kolding Kommune Akseltorv Kolding Orientering om afgørelse. Vi har skrevet til, vedrørende ejendommen matr.nr. , kommunens j.nr.

Jette S. Linnemann Souschef

Vedrørende godtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens 83

Ankestyrelsens brev til borgerens advokat Vedr. sagsnr Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne.

Henvendelse om aktindsigt

En borger klagede til Statsforvaltningen over, at kommunen havde udstedt en byggetilladelse til hans nabo.

Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger:

Til Fåborg Kommune. Teknik og Miljø - Plankontoret.

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

Henvendelse vedrørende aktindsigt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

ve ee efeevelee, eem ev eveffee Du har kla et til Statsforvaltnin en å vegne af_ 4800 Nykøbing F Orientering om af ørelse Svar på klage

Jette S. Linnemann Souschef

Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev om Brønderslev Kommunes behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt,

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

RenoSam Vesterbrogade 24, 2. tv København V

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Kommuneinformations NIS 2. april 2007 Forvaltningslov

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Endelige afgørelse af klage over Lolland Kommunes afgørelse om istandsættelse og vedligeholdelse

Notat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Etablering af en ekstra overkørsel

Holstebro Kommunalbestyrelse Kirkestræde Holstebro. Vedr. A s henvendelse om Holstebro Kommune.

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

Manglende partshøring i familieretssag

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Vedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt

Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afgørelse er truffet i medfør af offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Statsforvaltningens brev til en borger

Ikke ret til aktindsigt i en afdøds plejehjemsjournal. Statsforvaltningens svar på en borger henvendelse:

Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune. [XX]s anmodning om aktindsigt (kommunens sagsnr. [sagsnr. udeladt af Ankestyrelsen])

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger

Refusion af udgift til bankgaranti

Bekendtgørelse af forvaltningsloven

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

God behandling i det offentlige

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Formålet med dette notat er at give en kortfattet introduktion og en kommenteret gennemgang af praksisundersøgelsen og dens resultater.

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Kontanthjælp og sanktioner

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt

Energiklagenævnet modtog herefter ved brev af 22. februar 2007 klagen fra Skanderborg Kommune, ledsaget af en udtalelse.

Ankestyrelsens principafgørelse om pension - helbredstillæg - personligt tillæg - tandbehandling - tandlægekonsulent - inhabilitet

De har ved af 11. oktober 2009 klaget til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2009 om aktindsigt.

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

Socialt nævn skulle realitetsbehandle klage over manglende partshøring i inddrivelsessag. 27. oktober 2009

Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

Sundbyhus Sundholmsvej 40A 2300 København S. Afgørelse om iværksættelse af påbud

Afgørelse i klagesag om Glostrup Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til carport i Hvissingeparken, Glostrup Sag NMK

Manglende høring og aktindsigt under behandling af klagesag

Henvendelse vedrørende Ballerup Kommune om aktindsigt

Vedr.: Henvendelse om Skive Kommune

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Ankestyrelsens principafgørelse om ældrecheck - efterbetaling - formue - nye oplysninger - genoptagelse - ulovbestemt grundlag

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Transkript:

Praksisundersøgelse af hjemviste sager Det Sociale Nævn i Nordjylland 2009

Indhold 1. Resumé...2 2. Anbefalinger til kommunerne...3 2.1. Årsager til hjemvisning... 3 2.2. Sagsbehandlingen efter hjemvisningen... 3 3. Undersøgelsens baggrund, formål og gennemførelse...4 3.1. Baggrund... 4 3.2. Formål... 4 3.3 Gennemførelse... 5 3.4. Høring af kommunerne og Ankestyrelsen... 6 4. Det Sociale Nævns reaktionsmuligheder i forbindelse med behandling af klagesager...7 4.1. Hjemvisning... 7 4.1.2. Formelle mangler... 8 4.1.2.1. Officialprincippet og retssikkerhedslovens 10... 8 4.1.2.2. Begrundelse... 8 4.1.2.3. Partshøring... 9 4.1.3. Virkningerne af sagsbehandlingsfejl... 9 4.1.3. Materielle mangler... 9 5. Materiel vurdering...10 6. Resultatet af undersøgelsen...11 6.1. Årsagerne til hjemvisningen...11 6.2. Den kommunale myndigheds opfølgning på nævnets hjemvisning...11 6.2.1. Den kommunale myndigheds efterlevelse af nævnets anvisninger...11 6.2.2. Sagens oplysning...14 7. Formalitetsvurdering...14 7.3. Sagsbehandlingstiden...17 7.4. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten?...18 8. Den kommunale myndighed har ikke truffet afgørelse...18 Skemaoversigt...20 Bilag 1 Lovgrundlag mv...21 Bilag 2 - Indkaldelsesbrev...24 Bilag 3 Uddrag af bemærkninger...25 Bilag 4 - Måleskema...31 PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 1

1. Resumé Statsforvaltningen Nordjylland, Det Sociale Nævn har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse af 3 kommuners behandling af hjemviste sager. At en sag er hjemvist betyder, at nævnet af en eller flere årsager ikke kan træffe en realitetsafgørelse. Hjemvisning indebærer, at kommunen skal træffe en ny afgørelse i sagen. Undersøgelsen viser, at de kommunale myndigheder i kun godt halvdelen af sagerne ( 23 ud af 40) har truffet en ny afgørelse, der i høj grad er i overensstemmelse med nævnets anvisninger. Til ovennævnte skal dog bemærkes, at Kommune, efter at målingerne er afsluttet, er blevet opmærksomme på, at journalmaterialet ikke har været fremsendt for så vidt angår 5 sager, som ikke er vurderet at være i overensstemmelse med nævnets anvisninger. I 4 af de 5 pågældende sager kunne det muligvis have ført til en anden vurdering, hvis materialet havde foreligget, da målingerne blev foretaget. I 7 tilfælde skyldes den manglende efterlevelse af nævnets anvisninger, at der pr. 1. februar 2009 slet ikke var truffet nogen ny afgørelse. I de sidste 10 tilfælde er der truffet en afgørelse, hvor afgørelsen kun i nogen eller ringe grad eller slet ikke er truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger. Der er i flere af sagerne tale om, at de kommunale myndigheder efter hjemvisningen, uden at foretage sig yderligere, har givet borgeren fuld medhold og således blot bevilget det ansøgte. I andre tilfælde har forvaltningen fastholdt sin oprindelige afgørelse uden at have fulgt de anvisninger, nævnet gav samtidig med hjemvisningen. Vedrørende årsagen til at sagerne blev hjemvist til kommunerne viste undersøgelsen, at hovedparten af sagerne (23 ud af 40) blev hjemvist af nævnet til kommunerne til fornyet behandling på grund af, at sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst forud for de kommunale myndigheders afgørelse. I ¼ af sagerne (10) var den primære årsag til hjemvisningen, at de kommunale myndigheder havde anvendt en utilstrækkelig eller forkert retlig vurdering. I de resterende 7 sager var hjemvisningsårsagen mangelfuld begrundelse (5) eller formelle fejl i øvrigt (2). Da de hjemviste sager ikke begrænser sig til et bestemt lovområde har vi ikke fundet det hensigtsmæssigt tillige at tage stilling til, om nævnet hvis der havde været tale om en ny klagesag ville have stadfæstet afgørelsen, ændret den, ophævet den eller hjemvist sagen på ny. Vedrørende kommunernes sagsbehandlingstid viser undersøgelsen, at den for de hjemviste sager var mellem 3 dage som den korteste og 8 måneder og 17 dage som den længste. 6 sager (ca. 18 %) af sagerne havde en sagsbehandlingstid på mere end 5 måneder. Hertil skal lægges de 7 sager, hvor de kommunale myndigheder ikke havde truffet nogen afgørelse. 13 af de 40 sager havde således en sagsbehandlingstid på mere end 5 måneder. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 2

2. Anbefalinger til kommunerne På baggrund af undersøgelsen anbefaler vi, at de kommunale myndigheder særligt retter øget opmærksomhed på følgende forhold: 2.1. Årsager til hjemvisning De kommunale myndigheder bør især skærpe opmærksomheden på, at sagerne skal være tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Det følger af retssikkerhedslovens 10, at myndigheden har ansvaret for at sager, der behandles indenfor det sociale område, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. ning Retssikkerhedslovens 5 De kommunale myndigheder anbefales at være opmærksomme på, at en ansøgning om hjælp skal vurderes i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Begrundelse De kommunale myndigheder anbefales at være opmærksomme på, at begrundelserne opfylder kravene i forvaltningslovens 24. Medmindre der undtagelsesvist er tale om en afgørelse efter en lovbestemmelse, hvori der ikke indgår elementer af skøn, bør de kommunale myndigheder være opmærksomme på, at der skal foretages en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers situation. 2.2. Sagsbehandlingen efter hjemvisningen Ny afgørelse Forvaltningerne bør sikre, at der altid træffes en ny afgørelse, og at dette sker i overensstemmelse med nævnets anvisninger. Konkret individuel vurdering Hjemvis- ningsafgørel- sen Forvaltningerne bør være opmærksomme på nævnets hjemvisningsafgørelser og på at følge anvisningerne heri. Hvis de kommunale myndigheder er usikre på, hvad afgørelsen indebærer, opfordres kommunerne til at kontakte os gerne telefonisk. Sagens oplysning Sagsbehandlingstiden Forvaltningerne bør være opmærksomme på, at de generelle regler for sagsbehandling også gælder for hjemviste sager. Retssikkerhedsloven gælder således også ved hjemvisninger. Det vil sige, at de kommunale myndigheder skal behandle sagerne så hurtigt som muligt, og at de generelle frister for behandlingen af sager som minimum gælder. Betydningen af hjemvis- De kommunale myndigheder må sikre sig, at betydningen af en hjemvisning er helt klar for kommunens sagsbehandlere, sådan at sager efter fornyet behandling sendes til borgeren med klagevejledning og ikke til nævnet. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 3

De kommunale myndigheder har i de hjemviste sager desuden i flere tilfælde givet borgerne fuld medhold uden at have foretaget nogen form for fornyet sagsbehandling. En hjemvisning er ikke udtryk for, at en borger automatisk skal have medhold. I så fald ville nævnet have ændret de kommunale myndigheders afgørelse. Partshøring De kommunale myndigheder anbefales at være opmærksomme på forvaltningslovens 19, hvorefter der altid skal partshøres, når der er indhentet oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for borgeren. Formålet med undersøgelsen har været at belyse typiske årsager til, at sager bliver hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i kommunerne og at belyse, hvordan de kommunale myndigheder følger op på disse sager. Vi har herunder set på, om forvaltningerne har fulgt nævnets anvisninger, og hvor lang tid de har været om sagsbehandlingen. Klagevejledning De kommunale myndigheder anbefales at være fokuserede på, at det er Det Sociale Nævn og ikke Beskæftigelsesankenævnet, der er angivet som klageinstans i klagevejledningerne. Endvidere kan vi anbefale, at det fremgår at klagevejledningen, at sagerne inden fremsendelse til Det Sociale Nævn skal genvurderes af forvaltningerne. 3. Undersøgelsens baggrund, formål og gennemførelse 3.1. Baggrund Undersøgelsen er et led i Det Sociale Nævns forpligtelse til efter 78 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for Det Sociale Nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Som led i denne opgave kan nævnene indhente sager til gennemsyn, jf. lovens 79. Undersøgelser af praksis giver grundlag for dialog om praksis og gør det muligt for nævnet at målrette den vejledning, som nævnene skal yde over for kommunerne. Emnet blev valgt, fordi vi mangler viden om, hvordan de kommunale myndigheder behandler hjemviste sager. Vi har i nogle tilfælde fået henvendelser fra borgere om, at kommunerne ikke har fulgt op på nævnets afgørelser. I andre tilfælde kan vi se, at de kommunale myndigheder ikke altid har forstået betydningen af hjemvisningerne. Det er i den forbindelse sket, at vi har modtaget fornyede afslag direkte fra forvaltningerne, selv om afgørelserne ikke var påklaget (endnu). I andre tilfælde har vi set, at forvaltningerne har fastholdt den oprindelige afgørelse uden at følge de anvisninger, nævnet gav ved sagens hjemvisning. 3.2. Formål PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 4

Vi har derimod ikke haft som formål at forholde os til rigtigheden af forvaltningernes fornyede afgørelser. Herudover har vi foretaget en vurdering af, om de kommunale myndigheder har overholdt de forvaltningsretlige regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning. 3.3 Gennemførelse Praksisundersøgelsen for 2009 om opfølgning på hjemviste sager er gennemført af 6 ansatte i Det Sociale Nævn. Gruppen har været bistået af kontorchef Frede Fisker. Til brug for undersøgelsen er der indkaldt i alt 40 sager fordelt på Aalborg Kommune, Kommune og Morsø Kommune. Den 10. februar 2009 sendte vi kopi af de 14/14/12 senest forud for den 1. januar 2009 afgjorte nævnssager til de pågældende kommuner, hvor afgørelsen gik ud på hjemvisning til fornyet behandling og afgørelse. Vi anmodede kommunerne om at indsende samtlige sagsakter i de pågældende sager, som var oprettet efter at kommunen havde modtaget afgørelserne om hjemvisning. Sagsakterne ønskedes tilsendt inden udgangen af februar måned 2009. Når der kun er indgået 12 og ikke 14 sager i undersøgelsen fra Morsø Kommune, er årsagen den, at der ikke var hjemvist mere end 12 sager til kommunen i perioden mellem den 1. januar 2007 og den 1. januar 2009. De indkaldte sager fordeler sig på følgende lovområder: - Aktivlovens kapitel 10 og 11 (hjælp i særlige tilfælde + 88 søgt for sent) (9 sager) - Servicelovens afsnit 4, børn og unge (7 sager) - Servicelovens afsnit 5, voksne (8 sager) - Servicelovens afsnit 6, hjælpemidler m.v. (10 sager) - Lov om social pension (varmetillæg + personligt tillæg) (2 sager) - Boligstøtteloven (1 sag) - Sager hvor der ikke var anført nogen lovhjemmel i afgørelsen (3 sager) De 40 sager der er indgået i undersøgelsen har været fordelt mellem 3 hold bestående af hver 2 sagsbehandlere. For at sikre en ensartet måling er 6 sager gennemgået af undersøgelsesgruppen og kontorchef Frede Fisker i fællesskab. Da det, uanset foranstaltningerne til sikring af ensartethed og kvalitet i undersøgelsen, ikke kan afvises, at der ville kunne være visse vurderingsmæssige forskelle mellem de 2 undersøgelsesgrupper, er der ved fordelingen af sager mellem sagsbehandlerne tilstræbt størst mulig spredning med hensyn til kommunerne. Vi mener dermed at have opnået størst mulig sikkerhed for, at forskelle i resultaterne kommunerne imellem ikke skyldes undersøgernes eventuelle forskellige vurderinger. Vi har gennemgået akterne med henblik på at vurdere, om de kommunale myndigheder har truffet fornyede afgørelser i overensstemmelse med nævnets anvisninger, og om sagerne har været tilstrækkeligt oplyst ved de fornyede afgørelser. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 5

Vi har endvidere gennemgået sagerne med henblik på en vurdering af, om de kommunale myndigheder har overholdt forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandlingen. Det fremgår af 79 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og de sociale nævns undersøgelser af kommunernes praksis på et møde. 3.4. Høring af kommunerne og Ankestyrelsen Udkast til undersøgelsesrapport er den 6. maj 2009 sendt til høring i de 3 kommuner, der indgår i undersøgelsen og til Ankestyrelsen. Hver af kommunerne har som bilag til rapportudkast modtaget de udfyldte undersøgelsesskemaer vedrørende sagerne fra deres egen kommune. Ankestyrelsen har den 29. maj 2009 oplyst, at Ankestyrelsen ingen bemærkninger har til rapporten. Ligeledes den 29. maj 2009 har vi afholdt dialogmøder med Aalborg Kommune, Morsø Kommune og Kommune. Under mødet tilkendegav Aalborg Kommune, at kommunen i 2005 havde haft en undervisningsrunde i forvaltningsret, og at man nu vil tage en ny runde. Kommunen stillede under mødet spørgsmål vedrørende målingen af en konkret sag. Efter fornyet gennemgang af sagen (Aa 6) har vi efterfølgende ændret måleresultatet fra ikke at være truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger til i høj grad at være truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger, ligesom sagen ved kommunens fornyede afgørelse vurderes ikke at mangle oplysninger. Morsø Kommune har den 4. juni 2009 indsendt skriftlige bemærkninger. Heraf fremgår det, at afdelingen Børn og Familier ikke har nogle bemærkninger til selve rapporten. Afdelingen er begyndt at bruge en jurist rigtig meget. Afdelingen mente, at nævnets anvisninger har været tilstrækkeligt klare. Morsø Kommunes Hjælpemiddelafdeling har bemærket, at afdelingen fremover vil være opmærksom på muligheden for telefonisk kontakt til statsforvaltningen i forbindelse med konkrete hjemvisninger, hvis der er noget, der ønskes nærmere uddybet. Kommune Specialrådgivning for børn har den 5. juni 2009 ligeledes indsendt bemærkninger til sagen. Heri er henvist til forklaring på dialogmødet den 29. maj 2009 om, at selve journalmaterialet vedrørende de fem sager, der hører under kommunens specialrådgivning for børn, ved en fejl ikke var fremsendt, hvilket kommunen beklagede meget. Statsforvaltningen havde således kun modtaget bilagsmateriale i form af breve, skoleudtalelser og lignende. Kommunen bemærkede hertil, at rapportens vurdering af de fem sager derfor er meget misvisende. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 6

Kommune oplyste videre, at kommunen af edb-tekniske årsager hidtil har haft to elektroniske systemer; et system til journalnotater og et til opbevaring af indskannet bilagsmateriale (breve, skoleudtalelser m.m.). Kommunen har fra den 1. september 2009 indført et fælles system, der kan opbevare såvel journalnotater som det indskannede bilagsmateriale. Som bilag til kommunens svar var vedlagt en redegørelse for hver af de enkelte sager i forhold til påpegede mangler. Kommunen bad om, at svaret blev indarbejdet i rapporten, eller at redegørelsen blev tilknyttet rapporten som bilag. Nævnet har den 9. juni 2009 svaret Kommune, at det af tidsmæssige- og ressourcemæssige årsager ikke er vurderet hensigtsmæssigt at genoptage målingen af sagerne på nuværende tidspunkt. Nævnet vurderede endvidere, at det materiale, kommunen har henvist til er for omfattende til, at vi umiddelbart kan vurdere, om vi er enige i kommunens udsagn. Kommunens redegørelse for de enkelte sager er derfor heller ikke medtaget i rapporten. Aalborg Kommune har ikke indsendt skriftlige bemærkninger til rapportudkastet. 4. Det Sociale Nævns reaktionsmuligheder i forbindelse med behandling af klagesager Det følger af 68 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Det Sociale Nævns afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. 4.1. Hjemvisning Det Sociale Nævn træffer afgørelse om hjemvisning af en sag, når nævnet af en eller flere årsager ikke kan træffe en realitetsafgørelse i sagen. En hjemvisning betyder således at den afgørelse den kommunale myndighed har truffet ikke længere gælder, og at den kommunale myndighed skal træffe en ny afgørelse i sagen. Hjemvisning kan ske som følge af, at der mangler væsentlige oplysninger eller som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis afgørelsen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Hjemvisning kan også ske, hvis der under nævnets behandling af sagen er indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for den kommunale myndigheds oprindelige afgørelse. Hvis disse oplysninger klart er til gunst for borgeren, og sagen i øvrigt er tilstrækkeligt oplyst, vil nævnet ikke hjemvise sagen men i stedet træffe en realitetsafgørelse, hvor nævnet ændrer den kommunale afgørelse. Herved tilgodeses borgerens ønske om at få en hurtig afgørelse. Hensynet til borgerens mulighed for at få prøvet sin sag flere gange (flerinstansprincippet) kan i denne situation ikke begrunde hjemvisning. I tilknytning til en hjemvisning vil vi stort set altid angive retningslinier eller anvisninger for en ny afgørelse. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 7

Der henvises i øvrigt til www.dsa.dk - afgørelser forvaltningsretlige regler vejledning om hjemvisning. Årsagerne til hjemvisning kan således både være formelle og materielle mangler ved den kommunale myndigheds afgørelse. 4.1.2. Formelle mangler Formelle mangler er fejl ved selve sagsbehandlingen, navnlig i forhold til regler i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, som er til af hensyn til borgerens retssikkerhed og for at sikre, at der træffes en korrekt afgørelse. 4.1.2.1. Officialprincippet og retssikkerhedslovens 10 Efter officialprincippet er det den offentlige myndighed her den kommunale myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, for at en afgørelse kan træffes på et fyldestgørende grundlag. Hvilke oplysninger, der er nødvendige, afgøres efter en konkret vurdering i de enkelte sager. Af retssikkerhedslovens 10 fremgår det specifikt, at det er myndigheden her den kommunale myndighed, der har ansvaret for, at sager der behandles indenfor det sociale område, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Hvis der mangler oplysninger, der vil udgøre en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen, vil udgangspunktet være, at nævnet hjemviser sagen til forvaltningen med anmodning om, at der træffes en ny afgørelse, efter at de pågældende oplysninger er indhentet. Hvis de oplysninger der mangler, kun udgør en mindre del af oplysningsgrundlaget, f.eks. supplerende oplysninger vedrørende en medicinsk behandling, der har fundet sted, efter at sagen er behandlet hos forvaltningen, vil nævnet som udgangspunkt selv indhente oplysningerne og træffe afgørelse på grundlag heraf. 4.1.2.2. Begrundelse Kravene til en begrundelse fremgår af forvaltningslovens 22 24. Det fremgår heraf, at en afgørelse som ikke giver borgeren fuldt medhold skal være begrundet. Begrundelsen er en forklaring på afgørelsen. En begrundelse skal indeholde de hovedhensyn, der ved en skønsmæssig afgørelse har været bestemmende for afgørelsen. En begrundelse skal desuden indeholde en henvisning til de retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 8

4.1.2.3. Partshøring Efter forvaltningslovens 19 skal en part, inden en afgørelse træffes, gøres bekendt med de oplysninger i sagen, som er til ugunst for vedkommende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Reglerne om partshøring skal sikre, at parten har mulighed for at vurdere det grundlag myndigheden har for at træffe afgørelse på og har mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger hertil. 4.1.3. Virkningerne af sagsbehandlingsfejl Væsentlige sagsbehandlingsfejl, f.eks. hvor partshøring er udeladt, fordi forvaltningen har truffet afgørelse før partshøringsfristen er udløbet, eller fordi der har foreligget inhabilitet, vil normalt betyde, at sagen hjemvises. Helt manglende begrundelse vil som regel betyde, at forvaltningens afgørelse er ugyldig, og at der derfor skal ske hjemvisning. Dette er ligeledes udgangspunktet ved en meget mangelfuld/vildledende begrundelse. I begge tilfælde vil nævnet dog ikke hjemvise men ændre afgørelsen, hvis borgeren efter nævnets opfattelse utvivlsomt er berettiget til den ansøgte hjælp. Mindre væsentlige sagsbehandlingsfejl, eksempelvis en ufuldstændig begrundelse eller manglende besvarelse af spørgsmål fra sagens parter, vil som regel ikke medføre hjemvise, men blive rettet op i forbindelse med nævnets behandling af sagen, eventuelt efter høring af den kommunale myndighed. Sagsbehandlingsfejl som ikke medfører hjemvisning vil blive påpeget og vi vil samtidig tage stilling til betydningen af den. 4.1.3. Materielle mangler Materielle mangler er mangler ved afgørelsens indhold. Det kan også være forkert tolkning og anvendelse af lovregler og/eller gældende praksis. Det kan også være, at den kommunale myndighed ikke har foretaget en konkret individuel vurdering i en sag, hvor en sådan vurdering skal foretages. Lider kommunens afgørelse af en materiel mangel, vil det som altovervejende hovedregel betyde, at afgørelsen bliver ændret og/eller at sagen hjemvises til fornyet behandling og afgørelse i forvaltningen. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 9

5. Materiel vurdering I forbindelse med indkaldelse af sagsakter i de sager vi har udvalgt til at indgå i praksisundersøgelsen har vi anmodet om, at samtlige sagsakter i de pågældende sager, som er oprettet efter at kommunen har modtaget de pågældende afgørelser om hjemvisning. Sagsakterne ønskedes modtaget inden udgangen af februar 2009. Vi har i undersøgelsen ikke forholdt os til det materielle indhold af den kommunale myndigheds fornyede afgørelse. Da undersøgelsen omfatter klagesager indenfor mange forskelligartede områder, har vi valgt ikke at forholde os til, om den kommunale myndigheds fornyede afgørelse materielt set er rigtig, men har begrænset os til at undersøge om forvaltningen har truffet en ny afgørelse i overensstemmelse med nævnets anvisninger, og om forvaltningen har fulgt forvaltningslovens bestemmelser om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Til nogle af spørgsmålene er der 4-5 svarmuligheder, således at graden af forkerthed eller rigtighed kan måles. For eksempel er der til spørgsmål 3.1. om, i hvilket omfang den kommunale myndigheds fornyede afgørelse er truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger følgende svarmuligheder: 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant 1 er udtryk for, at afgørelsen er helt i orden. 2 er udtryk for, at der er mindre fejl, uden at dette i sig selv medfører, at den kommunale myndighed har handlet forkert. Svares der 3 eller 4 er det udtryk for, at den kommunale myndigheds fornyede afgørelse ikke er truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger. Vi har undersøgt følgende forhold: Er kommunens fornyede afgørelse truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger. I hvilket omfang er sagen oplyst ved kommunens fornyede afgørelse. Hvor lang tid er der gået fra sagens blev hjemvist, til kommunen på ny traf afgørelse i sagen. Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med forvaltningslovens 22-24. Er klagevejledningen korrekt Har der været foretaget partshøring. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 10

6. Resultatet af undersøgelsen 6.1. Årsagerne til hjemvisningen Undersøgelsen viser, at der var forskellige årsager til, at sagerne blev hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i kommunen. I nogle sager var der flere årsager til, at en konkret sag blev hjemvist. Skema 1 Begrundelse for hjemvisningen Utilstrækkelige faktiske oplysninger Utilstrækkelig/forkert retlig vurdering Mangelfuld begrundelse Formelle fejl i øvrigt 9 2 3 0 Morsø 5 3 2 2 Aalborg 9 5 0 0 I alt 23 10 5 2 Som det ses af tabellen var utilstrækkelige faktiske oplysninger den hyppigste hjemvisningsårsag. Utilstrækkelig/forkert retlig vurdering er også ofte årsag til, at sagerne er blevet hjemvist. Der henvises i øvrigt til bilag 3, side 25, hvor hjemvisningsårsagerne i de enkelte sager kortfattet er gengivet. 6.2. Den kommunale myndigheds opfølgning på nævnets hjemvisning Retsvirkningen af en hjemvisning er, at den kommunale myndighed skal behandle sagen på ny og træffe en ny afgørelse efter de anvisninger nævnet har givet i sin afgørelse. I 33 af de 40 målte sager havde forvaltningen forud for den 1. marts 2009 truffet en ny afgørelse. I 7 sager var der ikke truffet en ny afgørelse. 6.2.1. Den kommunale myndigheds efterlevelse af nævnets anvisninger I de 33 sager hvor forvaltningen har truffet ny afgørelse, er nævnets anvisninger fulgt i høj grad eller i nogen grad i 25 sager. I 8 sager er det ikke tilfældet eller også er anvisningerne blot fulgt i ringe grad. Skema 2 Er kommunens fornyede afgørelse truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 5 1 1 4 Morsø 6 1 2 0 Aalborg 12 0 0 1 I alt 23 2 3 5 PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 11

Eksempler hvor den kommunale myndighed har fulgt nævnets anvisninger fuldt ud: Aalborg 2 Sag om afslag på boligstøtte forud for tilmelding til folkeregisteret. Sagen blev hjemvist af nævnet på grund af utilstrækkelige faktiske oplysninger. Den kommunale myndighed skulle foretage en fornyet behandling af sagen med henblik på at tage stilling til, fra hvilket tidspunkt det var godtgjort, at borgeren havde ophold i boligen. Det påhvilede borgeren selv at godtgøre, fra hvilket tidspunkt hun havde haft fast ophold i boligen. Forvaltningen ændrede efterfølgende sin afgørelse og imødekom ansøgningen om boligstøtte. Borgeren havde forinden afleveret kvitteringer for betalt husleje og el samt breve fra personer der bekræftede, at hun havde opholdt sig i boligen. Aalborg 13 Sag om nedsættelse af tid til rengøring i hjemmet fra 2 timer til 1½ timer hver 14. dag. Sagen blev overvejende hjemvist på grund af utilstrækkelige faktiske oplysninger. Det fremgik ikke af sagens oplysninger på hvilket grundlag den kommunale myndighed havde vurderet, at der var sket en sådan forbedring i borgerens eller ægtefælles tilstand, at de selv var i stand til at udføre visse opgaver. Der forelå ingen aktuelle lægelige oplysninger, og der var ikke udarbejdet et skema som omtalt i servicelovens 89, stk. 2. Den kommunale myndighed skulle i forbindelse med fornyet behandling af sagen indhente relevante lægelige oplysninger og på baggrund heraf sørge for udarbejdelse af skema jf. servicelovens 89 stk. 2. Ved den fornyede afgørelse blev hjælp til rengøring på ny på udmålt til 2 timer hver 14. dag. Forvaltningen havde forud herfor indhentet en statusattest fra egen læge og udarbejdet skema, jf. servicelovens 89, stk. 2. Morsø 6 Sag om størrelsen af hjælp til befordring til konsultation hos bandagist, hvor forvaltningen bevilgede hjælp svarende til udgiften ved anvendelse af offentlige transportmidler. Ansøger havde fået højre fod amputeret på grund af legionærsyge og var bevilget invalidebil. Forvaltningen havde anført, at kørsel i egen bil ikke kunne udelukkes men fravælges. Begrundelsen for hjemvisningen af sagen til kommunen var mangelfuld begrundelse. Forvaltningen havde ikke forholdt sig til, om befordringen på forsvarlig vis kunne ske ved anvendelse af billigste offentlige befordringsmiddel. Forvaltningen bevilgede efterfølgende hjælpen beregnet på baggrund af udgifterne ved kørsel i egen bil som ansøgt. Ved den fornyede afgørelse lagde kommunen stor vægt på, at borgeren havde nedsat gangfunktion, funktionsevne og balanceevne, og at borgeren ifølge de foreliggende oplysninger ikke kunne anvende offentlige transportmidler. 12 Sag om afslag på bevilling af madrasovertræk. Sagen blev hjemvist som følge af utilstrækkelige faktiske oplysninger. Forvaltningen havde ikke foretaget en konkret vurdering af funktionsevnen, og der manglede oplysninger om genernes omfang, social forhold og livssituation. Forvaltningen indhentede efterfølgende oplysninger fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og forholdt sig til borgerens sociale forhold. På baggrund heraf traf forvaltningen efter at sagen først havde været indsendt til nævnet en ny afgørelse om afslag på madrasovertræk. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 12

Eksemplerne hvor den kommunale myndighed i nogen grad har fulgt nævntes hjemvisningsafgørelse: 11 Sag om afslag på forskellige merudgifter. Sagen var hjemvist på grund af en mangelfund begrundelse efter servicelovens 100. Herudover havde den kommunale myndighed ikke foretaget en vurdering af, om der kunne bevilges hjælp efter servicelovens 116. Ved den fornyede afgørelse havde den kommunale myndighed begrundet sin afgørelse i overensstemmelse med nævnets anvisninger for så vidt angår hjælp efter servicelovens 100. Den kommunale myndighed havde ikke taget stilling efter servicelovens 116 som forudsat ved hjemvisningen. Morsø 4 Sag om afslag på hjælp efter servicelovens 41 til kørsel af datter til ungdomsskole. Nævnet havde hjemvist sagen under henvisning til, at den kommunale myndighed burde have taget konkret stilling til, om det måtte anses for en nødvendig merudgift, at datteren deltog i og blev afhentet af forældrene fra månedlige aftenarrangementer i en ungdomsklub. Forvaltningen burde også undersøge, om datteren kunne have deltaget i en ungdomsklub nærmere bopælen, hvis hun ikke havde været handicappet. Forvaltningen medtog ved sin fornyede afgørelse kørselsudgifter i merudgiftsydelsen, men havde ikke foretaget en vurdering af, hvor stor merudgiften var som forudsat i nævnets afgørelse. Eksempel på at den kommunale myndighed kun i ringe grad har fulgt nævnets hjemvisningsafgørelse: Morsø 9 Forvaltningen havde ved sin første afgørelse meddelt afslag på el-køretøj med den begrundelse, at borgeren kunne løse sit problem med at komme rundt ved hjælp af en 3-hjulet cykel. Nævnet hjemviste sagen til den kommunale myndighed med den begrundelse, at der ikke forelå lægelige oplysninger om sværhedsgraden af lidelsen og i hvilket omfang, det under hensyn til de helbredsmæssige forhold ville være muligt/forsvarligt at anvende 3-hjulet cykel til dækning af transportbehovet. Endvidere blev den kommunale myndighed foreslået en gangtest. Forvaltningen bevilgede ved sin fornyede afgørelse det ansøgte el-køretøj. Forvaltningen havde fulgt anvisningen om indhentelse af lægeoplysninger, men der var ikke taget stilling til, om borgeren kunne anvende 3-hjulet cykel. Klagers læge havde udtrykkeligt skrevet, at han ikke kunne udtale sig om brugen af en 3-hjulet cykel. Dette måtte komme an på en praktisk prøve. Eksempler på at den kommunale myndighed ikke har fulgt nævnets anvisninger: 9 Medhold Sag om beregning af merudgifter til diætkost ved diabetes og cøliaki efter servicelovens 41. Sagen var hjemvist på grund af mangelfuld begrundelse. Det fremgik ikke, hvordan merudgiftsydelsen var beregnet, og forvaltningen havde ikke undersøgt, om der var eventuelle besparelser ved selv at bage brød. Forvaltningen manglende desuden at undersøge, om der var sammenfald mellem cøliaki og diabeteskost. Ved den fornyede afgørelse havde forvaltningen ikke fulgt nævnets anvisninger om at foretage yderligere undersøgelser, men havde blot imødekommet ansøgningen fuldt ud. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 13

Aalborg 9 Fastholdt afslag Sag om nedsættelse af praktisk hjælp i hjemmet. Sagen blev hjemvist på grund af manglende oplysninger om borgerens helbredsforhold. Forvaltningen fastholdt sin afgørelse uden at have foretaget de sagsbehandlingsskridt, som var pålagt i nævnets afgørelse. Der henvises i øvrigt til bilag 4 side 28 6.2.2. Sagens oplysning I de 33 sager hvor den kommunale myndighed har truffet en ny afgørelse manglende der ingen eller enkelte mindre væsentlige oplysninger i 24 sager. I 3 sager manglede der flere og/eller væsentlige oplysninger og i 6 manglende afgørende oplysninger. Skema 3 I hvilket omfang er sagen oplyst ved den fornyede afgørelse? Ingen oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler 6 2 3 Morsø 6 1 2 Aalborg 12 0 1 I alt 24 3 6 Der henvises til bemærkningerne i bilag 4 side 29. 7. Formalitetsvurdering 7.1. Undersøgelsens resultat I et større antal sager har partshøring ikke været aktuel, fordi den kommunale myndighed ved sin fornyede behandling enten har givet borgeren fuld medhold eller ikke har indhentet nye oplysninger, der skal partshøres over. Skema 4 Har der været foretaget partshøring Ja Nej Partshøring er ikke aktuel 1 1 9 Morsø 1 0 8 Aalborg 0 4 9 I alt 2 5 26 PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 14

I 4 af de 5 sager hvor der ikke har været foretaget partshøring, har den kommunale myndighed indhentet nye oplysninger fra læge eller tandlæge, der skulle have været partshørt over. I den 5. sag har den kommunale myndighed indhentet et tilbud vedrørende køb af bil. Der henvises til bemærkningerne side 30. Skema 5 Hvilken form har afgørelsen? Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens Anden form journal 10 1 0 Morsø 8 0 1 Aalborg 10 3 0 I alt 28 4 1 Den kommunale myndigheds afgørelse er bortset fra et enkelt tilfælde truffet i form af en skriftlig afgørelse eller gengivet som et notat i forvaltningens journal. I den eneste sag hvor det ikke var tilfældet, bestod afgørelsen ifølge det gengivne i forvaltningens journal i en udlevering af et el-køretøj. Muligvis er der truffet en skriftlig afgørelse, idet det i journalen er anført, at borgeren var oplyst om pr. brev, at hun skulle køre 3,5 timer hver uge, og at der var kontrol af dette ca. hver ½ år eller senere. Der medfulgte imidlertid ikke noget brev med sagens bilag ved fremsendelsen til brug for praksisundersøgelsen, hvorfor vi ved målingen har lagt til grund, at der ikke er truffet nogen skriftlig afgørelse. Skema 6 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4 2 1 1 3 Morsø 2 1 0 1 5 Aalborg 6 0 0 2 5 I alt 12 3 1 4 13 I ca. 1/3 af sagerne har vi vurderet, at det ikke var relevant at tage stilling til, om begrundelsen levede op til forvaltningslovens begrundelseskrav. Årsagen hertil var at borgeren har fået fuld medhold. I 5 sager har den kommunale myndighed enten ikke begrundet afgørelsen eller blot gjort det i ringe grad. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 15

Sagen hvor den kommunale myndighed i ringe grad har begrundet sin afgørelse. 10 Sag om afslag på el-køretøj. Sagen blev hjemvist på grund af at den kommunale myndighed ikke havde indhentet lægelige oplysninger om en rygoperation. Ved forvaltningens fornyede afgørelse var der henvist til servicelovens 112, men der var ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor borgeren på baggrund af de indhentede lægelige oplysninger ikke havde ret til et el-køretøj. Forvaltningen havde ikke anført de faktiske omstændigheder, der var blevet tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen. Kort gengivelse af de 4 sager, hvor den kommunale myndighed ikke har efterlevet begrundelseskravet: 9 Sag om beregning af merudgiftsydelse til diætkost ved diabetes og cøliaki. Sagen blev oprindeligt hjemvist på grund af mangelfuld begrundelse. Det var ikke muligt at se, hvordan forvaltningen havde beregnet merudgiftsydelse. Den kommunale myndigheds fornyede afgørelse vedrørte alene fremtidige ydelser. Det fremgik ikke, om der var reguleret for tiden forud for den nye afgørelse, og det var ikke muligt at se, hvordan merudgiften var beregnet. Morsø 3 Sag om afslag på hjælp til tandbehandling. Sagen var oprindeligt hjemvist under henvisning til mangelfuld begrundelse. Den kommunale myndighed havde ikke begrundet, hvorfor en ansøgt tandbehandling ikke var fundet rimelig, eller hvorfor borgeren måtte anses for selv at kunne afholde udgiften. Ved forvaltningens fornyede afgørelse blev ansøgningen om tandbehandling imødekommet. Forud herfor blev der imidlertid truffet en mellemafgørelse om afslag på hjælp til narkose, hvor forvaltningen ikke tog stilling til borgerens begrundelse for at søge denne hjælp. Aalborg 6 Sag om afslag på hjælp til el-restance. Sagen blev hjemvist på grund af utilstrækkelige faktiske oplysninger. Der forelå ingen oplysninger om, hvorvidt afgørelsen var af afgørende betydning for familien. Ifølge nævnets anvisninger skulle forvaltningen ved den fornyede behandling have vurderet om afholdelsen var af betydning for familiens livsførelse. Ved den nye afgørelse nævnte forvaltningen nævnets anvisninger, men fastholdt blot den oprindelige afgørelse uden at begrunde hvorfor kommunen mente, at afholdelsen af udgiften ikke var af afgørende betydning for familiens livsførelse. Aalborg 9 Sag hvor den kommunale myndighed havde truffet afgørelse om nedsættelse af praktisk hjælp i hjemmet. Sagen blev hjemvist på grund af manglende helbredsmæssige oplysninger. Efter modtagelsen af afgørelsen ringede forvaltningen til borgeren og foreslog træning i hjemmet med henblik på ny vurdering til praktisk bistand. Det takkede borgeren nej til. Forvaltningen oplyste telefonisk, at det havde den konsekvens, at den kommunale myndighed fastholdt at nedsætte tiden til 2 timer hver 14. dag. Forvaltningen indhentede ikke de lægelige oplysninger som pålagt af nævnet. Den kommunale myndighed traf senere en ny afgørelse som led i l løbende opfølgning, hvor forvaltningen bevilgede uændret hjælp, tilsyneladende fortsat uden at der var indhentet lægelige oplysninger. Den kommunale myndighed havde ikke begrundet, hvorfor der ikke var indhentet lægelige oplysninger, eller hvorfor hjælpen blev fastholdt på det lavere niveau i forhold til tidligere. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 16

Skema 7 Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25 I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 2 3 0 2 4 Morsø 2 2 0 0 5 Aalborg 2 2 0 3 6 I alt 6 7 0 5 15 I 5 sager er klagevejledningen ikke fundet at være korrekt eller også har det ikke kunnet vurderes. I 3 af sagerne (alle fra Aalborg Kommune) var årsagen, at klagevejledningen ikke var medsendt. Det var således ikke muligt at vurdere, om der er givet korrekt klagevejledning. Det formodes, at der var givet klagevejledning, da der i alle 3 afgørelser er nævnt, at der var vedlagt klagevejledning. I de resterende 2 sager ( 11 og 14) var der ikke givet klagevejledning, selv om ansøgningerne delvist var afslået. I nogle af klagevejledningerne har vi fundet mindre fejl. Herunder var der i nogle af sagerne (3) henvist til Beskæftigelsesankenævnet i stedet for Det Sociale Nævn. I andre var der anført Statsamtet i stedet for Statsforvaltningen. I klagevejledningerne var ikke altid nævnt, at de kommunale myndigheder skulle genbehandle sagen før videresendelse til det sociale nævn. 7.3. Sagsbehandlingstiden Sagsbehandlingstiden i de sager, hvor de kommunale myndigheder har truffet en ny afgørelse efter hjemvisningen varierer mellem 3 dage som den korteste og 8 måneder og 17 dage som den længste. I 6 sager var sagsbehandlingen over 5 måneder. I 6 andre sager var sagsbehandlingstiden under 14 dage. Vi har set nærmere på disse sager med henblik på om årsagen til den hurtige sagsbehandling var, at den kommunale myndighed blot bevilgede det ansøgte. Det viste sig ikke at være tilfældet. I 4 af de 6 sager havde den kommunale myndighed fulgt nævnets anvisninger. I en sag havde den kommunale myndighed fastholdt sin oprindelige afgørelse uden at følge nævnets anvisninger, og i den sidste sag havde den kommunale myndighed delvist fulgt nævnets anvisninger. Skema 8 Sagsbehandlingstid Under 1 måned 1-3 måneder 3-5 måneder Over 5 måneder 1 2 2 4 Morsø 3 5 2 1 Aalborg 5 7 0 1 I alt 9 14 4 6 PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 17

De 5 af de 7 sager hvor de kommunale myndigheder ikke havde truffet afgørelse før 1. marts 2009 var alle hjemvist i 2007. Det vil sige, at der er gået mindst 1 år og 2 måneder uden kommunerne har truffet ny afgørelse. Den 6. sag var hjemvist ved afgørelse af 12. september 2008. I den sag var der imidlertid løbende pågået sagsbehandling, og der var fulgt op på nævnets afgørelse i overensstemmelse med anvisningerne. Den 7. sag var hjemvist ved afgørelse af 25. august 2008. Forvaltningen traf ny afgørelse den 3. april 2009. 7.4. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? I 3 sager har de kommunale myndigheder ikke forstået, at en hjemvisning betyder, at forvaltningen efter fornyet behandling skal meddele borgeren en ny afgørelse, og at sagen kun skal fremsendes til Det Sociale Nævn, hvis borgeren klager over denne afgørelse. De kommunale myndigheder har i disse sager indsendt den fornyede afgørelse direkte til nævnet uden at afvente en eventuel klage. Dette er sket til trods for, at nævnet altid skriver på forsiden af en afgørelse, hvad hjemvisningen betyder. 8. Den kommunale myndighed har ikke truffet afgørelse Som nævnt ovenfor havde de kommunale myndigheder ikke forud for den 1. marts 2009 truffet afgørelse i 7 af de målte sager. Kort gengivelse af de pågældende sager: Aalborg 4 Sag om afslag på bevilling af merudgiftsydelse under henvisning til at reparation og genanskaffelse af ødelagt indbo blev betragtet som en normal udgift for børnefamilier. Nævnet hjemviste den 25. august 2008 sagen til den kommunale myndighed på grund af utilstrækkelige faktiske oplysninger. Den kommunale myndighed skulle foretage en konkret vurdering af barnets lidelse og ødelæggelserne sammenholdt med art og omfang af skaderne. Den kommunale myndighed har dog den 3. april 2009 efter udløbet af fristen for indsendelse af sagsakter truffet en ny afgørelse i sagen. 3 Sag om afslag på bevilling af merudgiftsydelse i forbindelse med diabetes. Udgifterne fandtes at være under bagatelgrænsen. Nævnet hjemviste den 23. november 2007 sagen til den kommunale myndighed. Ved afgørelsen var der lagt vægt på, at egenudgiften til lægeordineret medicin ikke var medtaget, og at der var meddelt afslag på at medtage transportudgifter, uden at der var foretaget en konkret vurdering. Forvaltningen har oplyst, at sagen er ved at blive undersøgt. Der er intet sket i sagen i 1 år og 3 måneder. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 18

6 Sag hvor kommunen havde truffet afgørelse om ophør af aflastningsordning ud fra en samlet vurdering af den nuværende sociale og familiemæssige situation, og da barnet opholdt sig hos sin far halvdelen af tiden. Nævnet hjemviste den 21. december 2007 afgørelsen til den kommunale myndighed med den begrundelse, at der ikke forelå et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, før en undersøgelse efter servicelovens 50 var færdiggjort. Nævnets afgørelse betød, at den kommunale myndighed fortsat skulle bevilge aflastning fra torsdag til mandag hver 4. weekend indtil undersøgelsen var færdiggjort, og den var efterfulgt af en begrundet stillingtagen til og afgørelse om, af hvilken art foranstaltninger over for barnet skulle være. Forvaltningen ses ikke at have færdiggjort undersøgelsen eller have truffet ny afgørelse. Der foreligger i sagen blot referater fra afholdte konferencer vedrørende skolegang m.v. fra januar, februar, oktober og november 2008 samt elevplaner. 16 Sag om afslag på merudgiftsydelse under henvisning til, at borgeren ikke fandtes omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Nævnet hjemviste den 8. oktober 2007 sagen til kommunen. Ifølge forvaltningens sagsakter er der ikke sket andet i sagen, end at forvaltningen fra borgeren har indhentet dokumentation for medicinudgifter. Morsø 1 Sag om afslag på hjælp til ferietur, som indgik som led i et institutionsophold. Nævnet hjemviste den 9. oktober 2007 sagen til kommunen begrundet med, at der manglende en lang række oplysninger i sagen. Forvaltningen har telefonisk oplyst, at der ikke er foretaget noget i sagen siden hjemvisningen. Morsø 2 Sag med uklart klagetema. Nævnet har lagt til grund, at der var tale om en klage over en foranstaltning overfor et barn i form af efterskoleophold. Moderen mente ikke, at foranstaltningen var tilstrækkelig/den rette. Nævnet hjemviste den 12. september 2008 sagen til kommunen begrundet med, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst for så vidt angik barnets behov for støtte. Derudover forelå der en række formelle fejl. Forvaltningen havde ikke taget stilling til en foreliggende psykologvurdering, som talte imod efterskoleophold. Der var ingen skriftlig afgørelse og forvaltningen havde ikke indhentet samtykke fra hverken barnet eller forældrene. Der sås ikke at være truffet en ny afgørelse som konsekvens af hjemvisningen, men forvaltningen havde indhentet oplysninger i overensstemmelse med afgørelsen. Der var endvidere truffet flere afgørelser, som ikke var foranlediget af hjemvisningen men som var nødvendiggjort af den efterfølgende udvikling i sagen. Morsø 11 Sag om afslag på hjælp til betaling af boligindskud i ny bolig. Den kommunale myndighed havde begrundet afgørelsen med, at der ikke var tale om en uforudset udgift, og at borgeren selv fandtes i stand til at kunne afholde udgiften. Nævnet hjemviste den 20. juni 2007 sagen til kommunen. Forvaltningen traf den 17. august 2007 en ny afgørelsen men denne havde ikke relation til nævnets hjemvisning, da den vedrørte indskud til en anden bolig end den, der var omhandlet af nævnets afgørelse. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 19

Skemaoversigt Skema 1. Begrundelse for hjemvisningen...11 Skema 2. Er kommunens fornyede afgørelse truffet i overensstemmelse med nævnets anvisninger...11 Skema 3. I hvilket omfang er sagen oplyst ved den fornyede afgørelse?...14 Skema 4. Har der været foretaget partshøring...14 Skema 5. Hvilken form har afgørelsen?...15 Skema 6. Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel?...15 Skema 7. Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25...17 Skema 8. Sagsbehandlingstid...17 PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 20

Bilag 1 Lovgrundlag mv. Forvaltningsloven Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 (Uddrag) 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 21

Stk. 3. 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. 15. 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1. Retssikkerhedsloven Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 3. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. 11 a, stk. 2, og 11 c. 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om 1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter 12 a, 2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11 b, 3) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og 4) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens 289 a og efter 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. 11, stk. 2. PRAKSISUNDERSØGELSE AF HJEMVISTE SAGER 22