TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

Relaterede dokumenter
Afslutningsrapport for projekt. Destination trivsel. Resultater og anbefalinger til en trivselsfremmende

AFSLUTNINGSRAPPORT FOR PROJEKT. DESTINATION TRIVSEL Resultater og anbefalinger til en trivselsfremmende indsats i skolen

LÆRING FOR SUNDHED OG TRIVSEL

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Temamøde om seksuel sundhed

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Trivselsmåling 0. til 3. klasse

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Resultater af trivselsmåling

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF)

Sundhed og seksualitet:

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Trivselsmåling

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Sundhed og seksuallære:

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole

Trivselsplan Nordbyskolen Trivselsplan

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse

DESTINATION TRIVSEL PÅ SKOLEN

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Vejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Skødstrup Skole, klassetrin Aarhus Kommune

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Bryrup Skole Silkeborg Kommune.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

Kom godt i gang med skolesundhed.dk

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

Refleksionsøvelse Etik, Lovgivning og Rettigheder

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Transkript:

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring. Oplæg om Destination Trivsel - Om projektet Destination Trivsel og de indsatser/produkter der er udviklet. - Implementering i Holstebro kommune - Evaluering af projektet - Dialog om projektet og de trivselsfremmende potentialer i skolens sundheds- og seksualundervisning

Om Destination Trivsel At styrke det trivselsfremmende arbejde i skolen gennem en systematisk undervisningsindsats, hvor trivselstematikker og tilgangen fra Fælles Mål for SSF integreres i fagene, fra børnene starter i skolen til de går ud af 9. klasse.

Aktører i Destination Trivsel Partnerne Danske Skoleelever Skole og forældre Skolelederforeningen Aarhus kommune Holstebro kommune Aalborg kommune Københavns Kommune (Call Me) Øvrige aktører Venka Simovska, Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik Modelskoler i kommunerne Anette Schulz, Chefkonsulent, UC Syd Ungdomsorganisationen Ventilen Danmarks Lærerforening

Proces (2014-2017)

Destination Trivsel på skolen Baggrundsmaterialet Det forskningsmæssige udgangspunkt Anbefalinger til trivselsfremme på skoleniveau Andre indsatser og projekter

Materialerne Sprog Normer og mangfoldighed Krop Ensomhed Sociale medier ---------------------------------- Undersøgelse, handling og forandring Kritisk stillingtagen Et bredt og positivt sundhedsbegreb Elevdeltagelse og elevinddragelse

Ensomhed

Normer og idealer Indskoling FAMILIER C.W. Eckersberg Familien Nathanson 1818 En rigtig Birmingham familie. Gillian Wearing, 2014

Normer og idealer Mellemtrin KØN

Normer og idealer Udskolingen Køn og seksualitet

Krop http://www.sexfordig.dk/film/kroppen/

Forældreindsatsen

Implementering Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage til implementeringen? Praksiseksempel

Evaluering

Temaer Mobbet med det der gør dig, dig! Trivsel er mere end fravær af mobning Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Handlemuligheder, elevinvolvering og elevdeltagelse Øget fokus på trivsel i udskolingen Faglig læring og social trivsel Et trygt læringsrum Forældrenes rolle og skole-hjem-samarbejdet

Trivsel er mere end fravær af mobning Trivsel er at gå i en god klasse og en god klasse er: Sårn når man har venner, og har det sjovt, og man ikke bliver mobbet eller noget. (Pige, 5. klasse).

Trivsel er mere end fravær af mobning Jeg synes nogen gange, når jeg bliver ked af det, og så har jeg det godt med, når der er nogen af mine veninder, der trøster mig. Og at i klassen, så er der også mange der hjælper hinanden, og det er også ret dejligt (Pige, 3. klasse). Mental sundhed forstås som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. (Sundhedsstyrelsen 2012)

Trivsel er mere end fravær af mobning Fordi jeg kommer tidligt, så er der så en nogle, der kommer på gangene og siger godmorgen, så giver det bare sådan en god start på dagen (pige, 2. klasse). At man ved der altid er nogen, der, hvad skal man sige, at der er nogen, der altid care about you (Pige, 9. klasse).

Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet

Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Trivsel, det er når der er plads til alle (Dreng, 2. klasse) Og så også en god klasse for mig, det er nok det der, at man kan være som man vil, fordi at man ikke kan gøre noget sådan rigtig galt i vores klasse, fordi at man kan være sig selv. (Dreng, 6. klasse )

Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Altså, der er jo mange forskellige slags personligheder i vores klasse i hvert fald, der er nogle, de kan bedre lide at være lidt mere reserverede, og så er der nogen, der godt kan lide at være sammen med os alle sammen og snakke og sådan noget, og der er plads til alle. (Dreng, 9. klasse). Ja det synes jeg godt at man kan [skille sig ud]. Vi er ikke sådan som nogle andre klasser er, at der er der én, der bliver mobbet. Jeg tror aldrig, at vi har haft sådan noget (Dreng, 5.klasse)

Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Altså jeg tror de ville holde det rigtig meget hemmeligt [hvis de var homoseksuelle] (Pige 5. klasse) Når man går med piger, og man er en dreng [bliver man drillet] (Dreng 3. klasse)

Øget fokus på trivsel i udskolingen Nej nu, altså nu går I i de høje klasser, der er det mere bare sådan, at du skal lære noget, og det er ikke mere sådan, hvordan du har det i skolen, det er bare, at du skal lære noget (Pige, 9.klasse). Ej, så efter femte klasse, så gik det hele sådan, nu skal I lære, nu har vi slet ikke tid til at tage os af jer, vi kan slet ikke tale om noget, vi skal bare lære, lær, lær, lær (Dreng 9. klasse)

Øget fokus på trivsel i udskolingen Det handler ikke nødvendigvis om skolen, det handler også om aldersgruppen. Det handler også om, at store elever spekulerer mere over sig selv. Det er hårdere at være stor på den måde, du skal være på de sociale medier, du skal eksponere dig selv på en bestemt måde, du skal helst være veltrænet, sportsidiot osv. Altså, det handler jo lige så meget om nogle samfundsmæssige normer, som kører ind omkring vores unge mennesker og nogle krav, der stilles til dem. Det er ikke nødvendigvis kun en skoleting (Skoleleder)

Faglig læring og social trivsel Jamen, vi synes jo altid, vi har for lidt tid til at nå alle de mål, vi synes børnene de skal nå ( ) Så det er jo en rigtig god ide, hvor man netop kan få noget danskfagligt med ind over samtidig med, at vi egentlig også taler trivsel (Lærer, 2.klasse). Der er jo rigtig mange muligheder i det faktisk, at man på den måde får brugt noget tid på det [trivselsfremmende arbejde] uden at det altid går fra det fag-faglige, for det er dér, man sommetider kan komme i bekneb med at have tid nok, til at have tid til det (Lærer, 5.klasse)

Faglig læring og social trivsel Jeg havde tænkt, at hvis vi skulle arbejde med det, så ville jeg ikke have så mange fag-faglige ting ind, så ville det blive noget socialt arbejde, hvor vi lavede nogle ryste-sammen ting og nogle samarbejdslege og måske snakkede med dem om ensomhed, og hvad man kunne gøre. At få noget fagfagligt ind, det synes jeg jo i virkeligheden er meget genialt [ ] På den måde så synes jeg, at det er meget inspirerende (Lærer, 5.klasse).

Anbefalinger Mangfoldighed i forhold til køn, krop, seksualitet og familieliv bør være et gennemgående perspektiv i skolens pædagogiske arbejde Den sundhedspædagogiske tilgang i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab bør indtænkes i planlægningen af skolens trivselsfremmende indsatser Arbejdet med at skabe en god klassekultur i den enkelte klasse bør understøttes af udvikling af en skolekultur, hvor accept af forskelligheder og fælles tilhørsforhold er i fokus. Elevdeltagelse og elevernes egne opfattelser af trivsel bør udgøre fundamentet i planlægningen og tilrettelæggelsen af trivselsfremmende indsatser i klassen og på skolen. Der bør iværksættes initiativer, der understøtter et øget fokus på trivsel blandt elever i udskolingen. Der bør formuleres konkrete forventninger til, hvad forældre kan gøre for at støtte op om og tage ansvar for trivslen i klassen og på skolen.

Dialog Hvilken anbefaling vil I anbefale, at de nye kommunalbestyrelser rundt om i landet implementerer i kommunens skoler? Hvilke nye perspektiver og ideer bidrager dagens oplæg med, når det handler om at fremme elevernes trivsel og læring i skolen? Hvordan kan skolens sundheds- og seksualundervisning spille en central rolle i skolens arbejde med at fremme elevernes trivsel og læring? (Hvilke potentialer er der? Hvad kræver det? Hvad kan du gøre?, Hvem kan gøre noget?...) Hvilke muligheder og barrierer ser I i forhold til at omsætte resultater og anbefalinger fra Destination Trivsel til konkret trivselsfremmende praksis i skolen?

Tak fordi I kom. Alle materialer, der er udgivet i forbindelse med Destination Trivsel, kan findes her: http://www.underviserportal.dk/grundskole/aktuelt/destinati on-trivsel-trivsel-gennem-faglighed