MYTE # 1 SPISEFORSTYRRELSER HANDLER IKKE OM MAD

Relaterede dokumenter
Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Fakta om spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling

Intensiv ambulant behandling

Overspisning- Tankernes magt

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN ÅR

Gruppebaseret behandling af BED

Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

v. Psykoterapeut / socialrådgiver Dorthe Graakjær, Emma Luna Hallgaard Christensen

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Spiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

University of Copenhagen

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Behandling af spiseforstyrrelser

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Tab dig kg uden kirurgi

Bipolar affektiv lidelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev , overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Epilepsi, angst og depression

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Temadag om svær spiseforstyrrelse

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Overspisning Teori og Praksis

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Smerteseminar AUH d. 28. februar Børnesmertecenter Børneafdelingen

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

depression Viden og gode råd

Psykolog John Eltong

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Hamiltons Depressionsskala

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hvad er mental sundhed?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Lændesmerter - lave rygsmerter

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Livsmod. Oplæg fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS. v. Psykologer Signe Scharling og Frederikke Egeberg

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Funktionelle Lidelser

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Transkript:

Basisviden om spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne Elisabet Thorgaard og Inger Becker MYTE # 1 SPISEFORSTYRRELSER HANDLER IKKE OM MAD 1

Inger Becker Spiseforstyrrelser Forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder Mad Krop Vægt Som hænger sammen med eller påvirker følelseslivet MYTE # 2 SPISEFORSTYRRELSE ER ET VALG ER ET VALG Cynthia Bulik 2

25-04-2018 FAKTA: SPISEFORSTYRRELSER ER SYGDOMME, IKKE VALG Hvorfor beskæftige sig med tidlig opsporing/ intervention ved spiseforstyrrelser? Forekomst: 0,8 % Anoreksi, 2-5 % Bulimi 3% BED Tidlig hjælp giver bedre prognose Anoreksi er den psykiatriske sygdom, som har den højeste dødelighed. Store menneskelige omkostninger for patienten og for forældre, søskende, venner Samfundsøkonomisk: Omkostninger ifm. langvarig behandling, rehabilitering, tabte skoledage, tabt arbejdsfortjeneste, ekstra støtte, invaliditet... Inger Becker 2015 3

FAKTA: Spiseforstyrrelser findes i alle størrelser Cythia Bulik 8 Tidlig opsporing Risikogrupper Overvægt Hårdt trænende sportsfolk, vægtafhængige, æstetiske sportsgrene Modelarbejde Tarmlidelse/ diabetes Overvægt og/eller slankeadfærd i familien 4

9 RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER Holdninger Selvfølelse, Kropsopfattelse Adfærd Spisevaner Metoder til vægtkontrol der øger risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser, øger risikoen for at få fysiske helbredsproblemer og som er ledsaget af nedsat psykosocial funktion og trivsel Ikke en SYGDOM, MEN... Kilde: Mette Waaddegaard 10 Risikoadfærd for spiseforstyrrelser og samtidig forekomst af anden risikoadfærd Unge ml. 16-19 år: Risikoadfærd Uden risikoadfærd Stort alkoholforbrug 30,8% 13,3% Daglig rygning 50,0% 16,0% Hash forbrug 5,6% 1,2% Hyppige lægekontakter 69,0% 44,0% 5

SCOFF Kaster du nogensinde op, fordi du føler dig ubehageligt overfyldt? Er du bekymret for, at du har mistet kontrollen over, hvor meget du spiser? Har du for nyligt tabt dig mere end 6-7 kg på tre måneder? Synes du, at du er for tyk, selvom andre siger, du er tynd? Vil du sige, at mad dominerer (styrer) dit liv? Ved 'ja' til to eller flere spørgsmål, er spiseforstyrrelse sandsynlig Yderligere screenende spørgsmål er der tale om en spiseforstyrrelse? (modificeret efter Powers and Santana 2002) Har din vægt ændret sig? Hvad spiste du i går? Har du overspisninger, hvor du oplever, at du mister kontrollen over, hvor meget du spiser? Har du nogensinde benyttet opkastninger, slanke - eller afførings eller vanddrivende piller eller streng diæt/faste for at tabe dig eller undgå, at du tager på? Hvor meget motion dyrker du på en typisk uge? Hvordan har du det med dit udseende? Er dine menstruationer regelmæssige? Mette Waaddegaard 6

Inger Becker 2014 Flere ligheder end forskelle Anoreksi Vægttab, intenderet Voksne BMI 17,5, børn manglende vægtøgning Faste, insufficient spisning Bulimi Normalvægt eller overvægt Spiseanfald Spisetrang Kompenserende adfærd, udrensning, motion, slankepiller, vanddrivende medicin Kompenserede adfærd, udrensning, motion, slankepiller, vanddrivende medicin Uregelmæssig spisning Forvrænget kropsopfattelse, Hormonelle forstyrrelser Forvrænget kropsopfattelse Bulimisk undertype 14 Forvrænget kropsopfattelse 19-04-2018 7

Mentale ændringer, søvnløshed, Ødelagte tænder hårtab svimmelhed lavt blodsukker forsinket brystudvikling nedsat kropstemperatur forandret temperaturregulering uregelmæssig / ingen menstruation Mænd: nedsat Testoteronproduktion muskelsvaghed/ reduktion af muskelmasse Anorexi langsom hjertefrekvens dunagtig behåring (Lanugo-hår) Vitamin-mangelsygdomme Forstoppelse/påvirket tarmfunktion nyreskader Forsinket vækst knogleskørhed væskeansamling i underhuden blålige kolde fødder og hænder Mette Waaddegaard hormonforstyrrelser - forandringer i blodet (nedsat immunforsvar). 8

nedtrykthed, depression humørsvingninger Spiserørskatar slap muskulatur udspilet mavesæk/ mavesmerter tarmproblemer/ diarré, forstoppelse menstruationsforstyrrelser Mænd: nedsat testosteronproduktion Bulimi hårtab sår i mundvigene tandemaljeskader hævede spytkirtler Forstyrret hjerterytme stivhed/spændinger/ smerter/ prikken, stikken /diffuse smerter Vitamin-mangelsygdomme sår på hænderne nyreskader/ urinvejsinfektioner tør hud Mette Waddegaard hormonforstyrrelser - forandringer i blodet (nedsat immunforsvar). 18 Faresignaler Særlig grund til at reagere Hvis vægttabet er hurtigt > 30 %/3 mdr. eller 20 %/ 4 uger Hvis vægten er lav BMI < 13,5 Hvis borgerens tilstand fysisk og/eller psykisk er forværret Hvis der er hyppige opkastninger Hvis der er suicidale tanker Tiltagende hævelser, kulde, cyanose Svimmel, sløv, forpustet, smerter i brystet 9

Påvirkning af centralnervesystemet Mentale ændringer ved underernæring/fejlernæring Følelsesmæssig ustabilitet, nedsat mentaliseringsevne Angst Tristhed/depression Vrede, irritabilitet Tvangs og gentagelsesprægede adfærdsmønstre Impulsivitet/ undgåelsesadfærd Sort/hvid tankegang - på den ene side og på den anden Tab af interesse og motivation for det, man tidligere har været glad for Koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, sløvhed Øget træthed, uoverkommelighedsfølelse Søvnløshed, rastløshed Øget behov for kontrol Optagethed af mad Minnesota forsøget Inger Becker 2009 19 Inger Becker 2012 20 Binge Eating Disorder - tvangsmæssig overspisning Gentagne overspisningsanfald (binge eating) indtager stor madmængde i afgrænset tidsrum En følelse af kontroltab >3 karakteristika Spiser hurtigere end normalt Spiser til ubehagelig mæthedsfølelse Spiser store madmængder uden at være sulten Spiser alene (skam), Føler væmmelse, tristhed, skyld efter overspisning Overspisningsepisoderne forbundet med betydeligt ubehag Gennemsnitligt mindst 2 dage/uge i 6 måneder Normal kropsopfattelse 10

Inger Becker 2014 Komorbiditet/differential diagnose Somatisk lidelse Cancer Stofskiftesygdom Diabetes Tarmlidelse Depression OCD Psykose Gennemgribende udviklingsforstyrrelse Autisme spektrumforstyrrelse ADHD/ADD Dårlig begavelse Inger Becker 2015 Komorbiditet Hos 50-75 % af patienter med AN, BN og BED forekommer i et livsforløb en behandlingskrævende depression eller dysthymi (Herzog et al, 1992, Grilo et al. 2008) 2/3 har angsttilstande (Kaye et al, 2004) 41% har OCD lignende tilstande, 20 % social fobi (Alkohol)misbrug især hos BN ptt. (Bulik et al, 2004) 1/3 af patienterne har 1 eller flere personlighedsforstyrrelses diagnoser (Godt K., 2002 og 2008) 11

Spiseforstyrrelser - Årsager: sårbarheds-stress model Individuelle Familierelaterede Arv Sociologiske Kulturelle Stressorer Belastende livsomstændigheder Slankekure og vægttab Omgivelsernes reaktion Egne negative tankemønstre Fysiologisk effekt af sult Disponerende faktorer Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer Vedligeholdende faktorer - en måde at regulere følelser på Sult/overspisning/overdreven motion Fjerner fokus fra andre problemer angst og følelsesmæssige problemer relationelle vanskeligheder Omdefinerer problemet til at være mad, udseende og vægt i stedet for følelser og relationer Mette Waaddegaard 12

Inger Becker 2015 En hverdag, som styres af Vaner, ritualer og leveregler Udfordring for patient, pårørende -og de professionelle } Problem og løsning } Manglende motivation for forandring } Manglende sygdomserkendelse symptomet er egosyntont } Ambivalens } Sort-hvid tankegang } Skam } Angst Inger Becker 2009 26 13

Forhold som påvirker den professionelle relation/handlekompetance } Egne holdninger Eget forhold til krop Eget forhold til mad Tvang, støtte/ kontrol følsomme emne } Egne følelsesmæssige reaktioner i relationen } Fordomme, myter, viden om spiseforstyrrelser } Samarbejde og viden om muligheder for intervention og yderligere hjælp } Adgang til regelmæssig supervision Inger Becker 2010 27 Fokuseret flersporet, tværfaglig, fasespecifik behandling Bio-psyko- socialt perspektiv Behandlingsmål Fysiske mål Akutte, overlevelse Langsigtede, normalisering Krop Vægt Mad Psykologiske mål Accept af krop Selvværd Relationer Mestringsstrategier Udvikling og forståelse Forebygge tilbagefald Sociale mål Uddannelse Job Socialt netværk Biologisk Psykologisk Socialt Inger Becker 2010 28 14

Enhed for Spiseforstyrrelser Tværfaglig personalesammensætning Speciallæger, sygeplejersker m. specialfunktion, psykologer, diætist, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretærer Døgnbehandling 4 pladser B+U, 4 voksne Dagbehandling 2 B+U Ambulant behandling 30 Anoreksi, prognose Ca. tal 50-60 % raske 25-30 % forbedret funktion 15 % kronisk forløb 5% dør 19-04-2018 15

Behandlingselementer } Voksne } Individuelle samtaler } Samtaler med pårørende/familier } Gravide } Samarbejde med obstetrisk afd. + sundhedsplejerske Børn og unge } Familiebehandling } Mestringsgruppe } Somatisk undersøgelse } Psykoedukation til pt og pårørende } Gruppe behandling } Diætetisk vejledning } Socialrådg. bistand } Psykologisk undersøgelse } Fysioterapi Kortsigtede behandlingsmål Genetablering af normal vægt, regelmæssige sufficiente spisevaner Ophør af overspisninger Ophør af kompenserende adfærd Opkastning Motion Langsigtede behandlingsmål Opnå indsigt i vedligeholdende faktorer Opnå indsigt i underliggende problemstillinger Udvikle mere hensigtsmæssige coping strategier Støtte til at genoptage hverdagslivet, interesser, arbejde, uddannelse, socialt liv 32 Behandler fokus Normaliserende behandling/recovery Fokusering på normalisering af vægt, spisning og kompenserende adfærd. Tydeliggørelsen af spiseforstyrrelsens funktion. Anvisning af andre handlemåder. Bærer af håb opstilling af realistiske mål. Stabiliserende behandling/harm-reduction Forbedre patientens tilstand Lindre smerte Øge livskvalitet Motiverende arbejde 16

Josie Geller Motivation Patienter vurderet ved indlæggelse Josie Geller 75% 17% 8% Inger Becker 2011 34 Motivationsarbejde Ready, willing and able Balance mellem fordele og ulemper Fokus på fordele fører til fokus på ulemper, - og omvendt Inddragelse af højere værdier og mål à synliggørelse af modsætningen mellem spiseforstyrrelsen og ønsker for fremtiden 17

Psykologiske karakteristika } Lavt selvværd } Perfektionisme } Usikkert selvbillede } Stemningssvingninger } Enten-eller } Skam Problemer med mentalisering Inger Becker 2015 Hvad er mentalisering? Nyt ord for kendte fænomener At skabe mening i den sociale verden ved at gøre sig forestillinger om mentale tilstande Tanker, følelser, impulser og motiver At være optaget af egne og andres mentale tilstande At se sig selv udefra og andre indefra 18

Inger Becker 2012 37 Problemer med at mentalisere } Mangler gode ord for følelser At kende og identificere egne følelser } Adfærd kan tolkes på flere måder Tendens til at misforstå andre Konsekvens: Verden bliver uforudsigelig,kaotisk Inger Becker 2015 Problemer med mentalisering medfører problemer med selvreguleringen At regulere følelserne Evne til at udholde følelser/at tåle Lav frustrationstærskel, fra tænkende til handlende hjerne= problemvedligeholdende Bruger kroppen til at regulere følelser 19

Konkretisme Forskydning Kontrol over tallerkenen = kontrol over livet Kontrol over kroppen = kontrol over livet Inger Becker 2015 40 Spiseforstyrrelsen er som en snylter fritid tanker/ følelser fritid tanker/ følelser fritid tanker/ følelser familie mad sundhed familie mad slankning mad sundhed familie udsultning spisning opkastning mad træning vejning sundhed venner arbejde/ skole venner arbejde/ skole venner arbejde/ skole Kilde: Finn Skårderud 20

Fordele ved Ulemper ved Spise forstyrrelse Selvtillid Styre vægten At have kontrol Indsigt i sig selv Selvdisciplin Spise alt det man vil Glædesfølelse, rus Følelse af tryghed Maden fylder en tomhed Identitet Fryser altid Social isolation Dårligt selvværd pga. spiseforstyrrelsen Humøret påvirkes Kropsfiksering, hvad der skal spises Kroppen tager skade Besværligt at navigere rundt i, finde egnede toiletforhold, lydisoleret Nydelsen er væk Skuffelser og løgne Mangel på energi Dårlig samvittighed Påvirker børnene og omgivelserne Dårlig økonomi Søvnproblemer Problemer med koncentration og med at overskue hverdagen Afhængig af vægtkontrol Livsfarlig Behandling Kan blive rask Mindske symptomerne Få et andet indblik i sit liv Få indblik i hvor meget det ødelægger kroppen Støtte til at bruge fornuften Møde andre med samme problem Man er ikke alene Giver tryghed ved at have tillid Få redskaber til at bekæmpe spiseforstyrrelsen Få det bedre ved at gøre noget ved sit problem Få forståelse Skal ændre noget Tage hul på det hele Skuffelser Tidsforbrug Spisedagbog skal føres Psykisk stress- migræne Skal vejes Skal tage fri fra skole Inger Becker 2012 42 Spisedagbog Aktiv. KÆDEANALYSE Se sammenhæng mellem spisning situation, tanker, adfærd og følelser Overblik over fødemængde, emner Finde undtagelser og strategier Leveregler Fødevarer forbudte/tilladte Motion Spiseadfærd 21

Inger Becker 2009 Mad er Medicin Mekanisk spisning 5-6 måltider Kostplan til vægtøgning eller vedligehold Tidsbegrænsning af måltiderne Støtte ved måltiderne Hvile Afstemme aktivitet med fødeindtag Aktivitet er meget mere end motion Lyst/tvang/alene/sammen Kostforslag ved ekstra aktivitet 43 Inger Becker 2014 Mekanisk spisning Ved manglende fornemmelse af sult/mæthed 4-6 måltider dgl. Morgenmad senest 1 time efter du er vågen Spis regelmæssigt, ca. hver 3-4 time Angst for overspisning: Portionsanret måltiderne, eller forlad bordet Indfør gradvist forbudt mad/ mængder Undgå at blive for sulten 22

Inger Becker 2009 45 Måltidsstøtte/Spisetræning Individuelt eller gruppe Kostplan Før: Planlægge måltidet, aftale støtte/ udfordringer Under: Observation, støtte, afledning af angst Korrektion af unormalt spiseadfærd Udfordring Bevare roen, finde på gode samtaleemner, afledning, Efter: Støtte, evaluere, finde nye strategier Familiebaseret behandling Anvendes specielt til børn og unge Emner: Betydningen af, at spiseforstyrrelsen er flyttet ind Roller/relationer Kommunikationen i familien Påvirkning af søskende 23

Tilpasning til sygdom/problem kræver Omlægning af rutiner Beslutninger udsættes Fordelingen af ressourcer bliver skæv Familiens ritualer forstyrres Familiens identitet forvrides Sygdommen bliver omdrejningspunktet Kilde: Ivan Eisler Inger Becker 2010 47 Inger Becker 2009 48 Hvordan påvirker en spiseforstyrrelse de pårørende? Stress Tvivl om egne værdier og holdninger. Angst, bange for at miste. Vrede Følelsesmæssig smitte Skyld og skam Magtesløshed Mødre med symptomer på PTSD 24

Sammenhængende indsats Tværfagligt, tværsektorielt samarbejde Graduerede indsatser Andre afd. Forventningsafstemning Opgavefordeling Klarhed Kontinuitet Praktiserende læge Arbejde/s Kommunikation Borger/patient kole Amb for SF Bostøtte sundhedsplejers ke Forvaltningen Pårørende www.psykiatri.rn.dk Anonym rådgivning 25

Temaeftermiddag 8 oktober 13.00-16.30 Gravide med en spiseforstyrrelse Samarbejde på tværs Målgruppe: Jordemødre, obstetriske læger, sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker, praktiserende læger Sted: Auditoriet, Mediciner huset, Sygehus Syd, Aalborg Kontakt: Inger.becker@rn.dk 26

www.danskselskabforspiseforstyrrelser.dk https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/spiseforstyrrelser-anbefalinger-fororganisation-og-behandling https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/nationale-retningslinjer-for-rehabiliteringtil-borgere-med-svaere-spsieforstyrrelser https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-anoreksi https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-moderat-og-svaer-bulimi https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/forloebsprogram-for-boern-og-ungemed-spiseforstyrrelse 27