2014-2016 VIBORG KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN Dagplejen Område Sydøst Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro Tlf.: 87 87 20 76
Pædagogisk Læreplan for Dagplejen Område Sydøst Indholdsfortegnelse. 1 1. Overordnede love og mål for læreplansarbejdet 2 1.1 Dagtilbudsloven 2 1.2 Viborg Kommunes Børne- og Ungepolitik Lys i Øjnene 2 1.3 sforståelse / læring / miljø 3 1.4 Metodikker 4 1.5 Evalueringsform 4 2. Præsentation af Dagplejen Område Sydøst 7 2.1 Struktur i Område Sydøst 7 2.2 Mål og værdier for dagplejen i Område Sydøst 8 2.3 Barnets alsidige personlige kompetencer 9 2.4 Barnets sociale kompetencer 10 2.5 Barnets sproglige udvikling 11 2.6 Krop og bevægelse 12 2.7 Natur og naturfænomener 14 2.8 Kulturelle udtryksformer og værdier 15 2.9 Børn med særlige behov 17 2.10Overgang fra dagpleje/vuggestue til dagtilbud 19 Politiske målsætninger for dagtilbud 21 1
Pædagogisk Læreplan for Dagplejen Område Sydøst 1. Overordnede love og mål for læreplansarbejdet. 1.1 Dagtilbudsloven. Af Dagtilbudsloven lov nr. 501 af 06/06/2007 fremstår følgende formål med den pædagogiske læreplan: Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og for børn i alderen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2 Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer. Alsidig personlig kompetence Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Overgange Stk. 3 Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 1.2 Viborg Kommunes Børne- og Ungepolitik. Viborg Kommunes politik på Børne- Unge området hedder Lys i Øjnene (er pt. under revidering) Følgende værdisæt udgør et fælles grundlag for arbejdet med børn og unge i Viborg Kommune. Børne- og Ungesyn: Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan. Børn og unge: Børn og unge deltager aktivt i sunde 2
fællesskaber - derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv. Forældrene: Børn er forældrenes ansvar - derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel. Forebyggelse: Alle arbejder målrettet med sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats - derfor har vi særlig fokus på det brede tværlige samarbejde i nærmiljøet. De professionelle: Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne - derfor anvender vi den viden, der virker. Vi har desuden meget fokus på tidlig indsats i forhold til Børn og Unge med behov for særlig støtte. Lys i øjnene - den sammenhængende Børne- og Ungepolitik kan findes i sin helhed på www.viborg.dk (kommune - børn og unge) 1.3 sforståelse/læringsmiljø. Barnet er medskaber af sin egen læring. handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Legen er en vigtig faktor, som udgangspunkt for barnets læringsprocesser. I disse læreprocesser støtter, guider og udfordrer medarbejderen barnet i aktiviteterne. Begreb som udvikling og læring går hånd i hånd. Barnet lærer når det udvikler sig og udvikler sig, når det lærer. Barnets dannelse knytter sig til barnets refleksion, handlinger og identitet. at begribe verden - refleksion at agere i verden - handling at blive sig selv i verden - identitet I læringsmiljøet er dagtilbuddets kultur og atmosfære, medarbejderens rolle, de fysiske rammer, organiseringen og de metoder der bruges, vigtige. Vi skal ligeledes hele tiden have fokus på Børnemiljøet, altså se det ud fra et børneperspektiv, henholdsvis det psykiske, fysiske og æstetiske. Der planlægges ud fra barnesynet, de daglige rutiner, regler, normer, planlægning og organisering af hverdagen for børnene og hvilke muligheder, de fysiske rammer giver. Som individer lærer vi gennem hele livet, og vi udvikler os i samspillet med andre. Børnene er aktive skabere af egen læring og lærer gennem leg, oplevelser og underen. Det er 3
vores pædagogiske opgave at tilrettelægge rammerne omkring børnene, så der er mulighed for fakta viden, inspiration og udfordringer i de læringsmiljøer, vi er medskabende af. Vi tænker, reflekterer og evaluerer vores hverdag ud fra modellen med de tre læringsrum. Der er forskel på hvilke aktiviteter og oplevelser der særligt inspirerer, motiverer og giver mening for det enkelte barn. Dagplejerens viden og opmærksomhed på egen rolle, er vigtig i forhold til hvordan vi skaber gode læringsrum. (Kilde de tre læringsrum Basil Bernstein ) De tre læringsrum Børnene har ringe indflydelse på indhold og form. De voksne har høj grad 1. læringsrum af indflydelse på indhold Voksenskabt læring - og form. den voksne går foran barnet. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. Børnene har høj indflydelse på indhold og form. 2. læringsrum Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. 3. læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. 1.4 Metodikker Vi arbejder med systemisk og didaktisk tænkning ved at anvende følgende metoder. Smitte - modellen Praksisfortællinger LP - modellen Marte Meo Børnemiljøvurdering. DCUM.dk 1.5 Evalueringsform Viborg Kommune har valgt, at dagtilbuddene arbejder med en model for evaluering, der betegnes FCCERS (0 til 3 års området). Evalueringen af læreplanen skal ses i sammenhæng med et årshjul for hele dagtilbudsområdet. Årshjulet er bygget 4
op således, at der skal udarbejdes en ny læreplan hvert andet år med efterfølgende pædagogisk tilsyn og evaluering, som danner baggrund for udarbejdelse af en ny læreplan. Metoden skal bruges som måling af den pædagogiske kvalitet i forhold til temaerne i den pædagogiske læreplan. Kvalitetsbegrebet i FCCERS går i korthed ud på, at omdrejningspunktet i de pædagogiske læringsmiljøer handler om inklusion, læring, demokrati og relation ud fra kriterier, som fremgår af nedenstående model. Kriterium for pædagogisk kvalitet Barnets muligheder for at lære og udvikle kompetencer, så de kan begå sig og få et godt liv i dag og i fremtiden. At der i dagtilbud i hverdagslivets processer er fokus på, hvad der er bedst for børns læring og læreprocesser. At børns, dagplejeres og forældres subjektive oplevelser og erfaringer inddrages i processerne. Opmærksomhed på kvaliteten af relationerne mellem dagplejer og børn. Bevidstheden om interaktionsformernes betydning. Pædagogisk perspektiv Inklusion Forhold der har betydning for den pædagogiske kvalitet er indlejret i 4 dimensioner i FCCERS. Struktur - medarbejdernes uddannelse, normering, materialer og fysiske rammer. Dagplejerens holdning - dagplejerens stil i læringssituationer, fokus på barneperspektivet og demokrati. Proces - fokus på interaktionen i barnets læreproces. Interaktion - fokus på mødet mellem børn og voksne i form af gensidig anerkendelse. Fccers materialet er blevet udvidet med 5 items på 0-3 års området. Det er et redskab til selvevaluering, kvalitetsmåling og kvalitetsudvikling. Vores pædagogiske praksis placeres på en skala fra 1-7. Fccers er et procesværktøj til at skabe skabe refleksion og til at finde udviklingsmuligheder. Som arbejdsredskab henvises også til læreplansvejledningen Udarbejdet af Viborg Kommune januar 2010. 5
Læreplanskabelonen er bygget op over SMTTE modellen, som er en dynamisk procesmodel hvor tingene hænger sammen og påvirker hinanden. Vi anvender modellen til en målrettet indsats og handleplan i det daglige pædagogiske arbejde. Sammenhæng (baggrund, forudsætninger) Evaluering (registrering/vurdering) Mål (hvad vil vi gerne opnå) Tiltag (handlinger) Tegn (sanseindtryk - på hvilke måder Skal vi kunne se at vi er på vej mod målet) Dagplejen i Viborg Kommune er kendetegnet ved en stærk og velfunderet faglig bevidsthed, som skaber trivsel for alle til gavn for børnene. Mangfoldigheden blomstrer, der brydes med det vante og fleksibiliteten hyldes. 6
2. Præsentation af Dagplejen Område Sydøst, Viborg Kommune. 2.1 Struktur i Område Sydøst. Område Sydøst består af Dagplejen, 2 sammenlagte institutioner, Rødkærsbro Børnehave og Smørhullet, Egeskov Børnehave og Skovbørnehaven, samt Bøgeskovens Børnehus og Børnehaven Pilekvisten, som ikke er sammenlagt med en anden børnehave. Områdeleder: Anne Mette Marling er områdeleder og varetager den overordnede ledelse i området. Området har en samlet bestyrelse med repræsentanter valgt fra de forskellige institutioner. I bestyrelsen har forældrene mulighed for indflydelse og involvering i områdets overordnede beslutninger. Dagtilbudskontoret er placeret på Egeskov Skolen, Vestre Ringvej 11, 8850 Bjerringbro. Her træffes områdeleder Anne Mette Marling, leder af dagplejen Helle Udsen Jensen, dagplejepædagogerne Inger Skovgaard Pedersen, Grethe Bertelsen og administrativ medarbejder Hanne Nedergaard. Se i øvrigt vores hjemmeside på www.viborg.dk - kommune - Børn og unge. Den samlede medarbejdergruppe i dagplejen består af 52 dagplejere fordelt på land og by, henholdsvis i Rødkærsbro, Brandstrup, Vindum, Bjerring, Mammen, Lee, Hjermind, Sahl og Bjerringbro. Dagplejen er et pasningstilbud i private hjem for børn i alderen 24 uger - 2 år og 11 måneder, hvorefter børnene får tilbudt en børnehaveplads. Åbningstiden i dagplejen varierer i øjeblikket mellem kl. 6.15 og Kl. 17.00, dog således at den enkelte dagplejers åbningstid ikke må overstige 48 timer ugentlig. Der tilbydes en fuldtidsplads på 48 timer til det enkelte barn. Dagplejen er et lille miljø med tæt følelsesmæssig tilknytning til en voksen. Det er den samme voksne, der varetager barnets behov i løbet af dagen, hvilket er med til at give barnet en tryg og overskuelig dag. 7
2.2 Mål og værdier for dagplejen i Område Sydøst. Med udgangspunkt i børnene og det enkelte barn er vores overordnede mål at skabe en tryg, lærende og udviklingsrig hverdag, hvor vi ser vi Børnemiljøet, som en overordnet ramme. At skabe et trygt og forudsigeligt miljø for børnene Tilbyde små grupper på 3-4-5 børn Støtte og udvikle børnene såvel psykisk som fysisk Stimulere børnenes evner og begreber på de forskellige alderstrin Give børnene daglig kontakt med en fast voksen Give børnene oplevelser sammen med flere børn og voksne i legestuen/heldagslegestuen/gæsteplejen Have et godt forældresamarbejde Sikre pædagogisk tilsyn Se barnet som en unik person med individuelle behov, udvikle selvværd og selvtillid For at opnå ovenstående mål vil vi i dagplejen i Område Sydøst gerne være kendt for følgende: Fleksibilitet Engagement Ejerskab Høj faglighed Område Sydøst 8
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.3 Barnets alsidige personlige udvikling. Notater - reflektioner/justeringer. kkk,,, Vi vil opnå, at barnet oplever tryghed Vi skaber mulighed for, at barnet bliver selvhjulpen og selvstændig Vi skaber en ramme for, at barnet udvikler selvværd og selvtillid Vi skal være bevidste om, at arbejde med barneperspektivet. De krav, vi stiller til barnet, skal være tilpasset barnets udviklingstrin. Der skal være en anerkendende tilgang til barnet. For at opnå tryghed hos barnet, kræver det en nærværende, engageret og lyttende dagplejer. Der skal være en tillid og medbestemmelse. Dagplejerne inddrager børnene i de daglige gøremål og derved oplever børnene at de har et medansvar og indflydelse. At barnet selv får lov og har betydning for fællesskabet. At barnet tør prøve nye ting og bliver modig At barnet selv tager initiativ til leg, dække bord, tage tøj af og på At barnet kan selv og bliver stolt At barnet vil selv Dagplejeren følger barnets initiativ Dagplejeren bruger turtagning Dagplejeren støtter barnet i at være selvhjulpen Dagplejeren inddrager barnet i dagligdagens gøremål At barnet møder en positiv og anerkende dagplejer Evaluering Fccers 1, 2, 3, 4, 5, 1A, 8 Barnets livsmappe Dialog med forældre Kollega sparring Vi skal sikre os, at BMV er med i vores refleksioner hele tiden. På vores seneste personaleforu m kom der et forslag om, at bruge heldagslegestuen til at tale om sikkerhed, og barneperspektivet Løbende reflekterer vi over, om der skal ske en ændring i tiltagene. 9
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.4 Barnets sociale kompetencer. Notater - reflektioner/justeringer. l Barnet skal lære at indgå positivt i sociale samspil med andre børn og voksne Barnet skal lære at møde andre anerkendende og respektfuldt Barnet skal lære at knytte venskaber og vise omsorg Dagplejeren støtter børnene i, at få positiv kontakt med hinanden. Trivsel og glæde er en forudsætning for et godt psykisk og æstetisk børnemiljø. At barnet lærer at trøste andre og viser omsorg og interesse for andre At barnet lærer at se de andre børns reaktioner, såvel positive som negative At barnet lærer selv at lege, samt løse små konflikter At barnet viser glæde ved at være sammen med andre Dagplejeren er en god rollemodel Der udvises respekt overfor barnet Der sættes ord på barnets handlinger og følelser Lære barnet at hjælpe andre Turtagning Barnet lærer at begå sig i små og større grupper Evaluering Fccers 6,7,8,9, 2B, 2A Billeddokumentation Praksisfortællinger Dialog med forældrene 10
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.5 Barnets sproglige udvikling. Notater - reflektioner/justeringer. Evaluering Fccers 10, 11, 12 Billeder TRAS Livsmappe Videooptagelser At barnet udvikler et varieret sprog og evnen til at bruge det At barnet får mulighed for at udvikle sproget i hverdagens aktiviteter At barnet selv kan udtrykke behov og følelser sprogligt Det har stor betydning for barnet at blive set mødt og forstået af de andre børn og af de voksne. Det æstetiske gode børnemiljø er et krav, for at børnene får lyst til at udfolde sig. At barnet bruger sproget aktivt i samvær med andre At barnet udtrykker egne behov og følelser sprogligt At barnet genkender en sang og synger med At barnet viser glæde og interesse for at kikke i bøger At barnet fortæller når der kikkes på billeder At barnet udvikler interesse og nysgerrighed i forhold til tal og bogstaver At der hos dagplejeren findes et varieret udbud af materialer om sproget, sprogkuffert, bøger, rim/remser, sange/sanglege At dagplejeren benævner egne og barnets aktiviteter At dagplejeren er nærværende, lyttende og anerkendende At der leges med sproget, mundmotoriske øvelser med dun, sæbebobler At der samtales om billeder og oplevelser sammen 11
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.6 Krop og bevægelse. Notater - reflektioner/justeringer. At barnet oplever glæde ved bevægelse og opnår forståelse for egen krop At styrke barnets fysiske sundhed med fokus på kost, hygiejne og bevægelse At styrke barnets sanser Det er vigtigt, at måltiderne foregår i en god atmosfære, at der er et sundt og varieret udbud af mad, at det ser fristende og indbydende ud. Det æstetiske har betydning for både børn og voksne. De fysiske rammer skal være gode både ude og inde med mulighed for, at barnet kan udfolde sig fysisk. Der skal endvidere være fokus på sikkerheden både ude og inde. For at opnå et godt fysisk børnemiljø, kræves der også en god hygiejne ved puslebord, toiletforhold, køkken, m.m. At barnet udfordrer sig selv og hinanden i fysisk aktivitet og leg At barnet tager mere og mere initiativ til at være selvhjulpen At barnet viser glæde ved at bruge de faciliteter, der er til rådighed At barnet bruger kroppen, hopper, danser At dagplejeren er aktiv sammen med barnet og viser glæde derved At dagplejeren lader barnet være aktiv i afog påklædning At barnet lærer om hygiejne Tilbydes en sund og varieret kost Evaluering Fccers 13, 14, 15 Billeder Åbent hus arrangement 12
13
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.7 Natur og naturfænomener Notater - reflektioner/justeringer. Evaluering Fccers 16 Billeder Udstilling At barnet oplever og får respekt for naturen omkring sig At barnet får forståelse og tilegner sig viden om de fire forskellige årstider At barnet får tilegnet en viden om dyr og livet i naturen Der skal være nogle inspirerende og udfordrende rammer, da det er med til indvirke på barnets oplevelser og handlinger. Barnet viser glæde ved at skulle ud At barnet viser hensyn i naturen At At barnet gør brug af sanserne i naturen, ser dyr, røre ved dyr/ting, smage, lugte, se Færdes forskellige steder i naturen At barnet oplever skift i vejret At dagplejeren er engageret og viser glæde ved og lyst til at færdes i naturen Ud i naturen i al slags vejr Følge og iagttage de forskellige årstider Så, plante, høste, spise Blive en del af Grønne spirer 14
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.8 Kulturelle udtryksformer og værdier. Notater - reflektioner/justeringer. At barnet får kendskab til forskellige kulturer, udtryksformer og værdier At barnet oplever årets gang og de forskellige højtider og traditioner At barnet får mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer, f.eks. sang, musik, teater, tegne, male Den voksne skal både gå foran barnet og samtidig se tingene ud fra barnets perspektiv. Barnet finder selv bøger og sange Barnet vil gerne med på biblioteket At barnet viser glæde og genkendelse ved de forskellige traditioner At barnet viser nysgerrighed og interesse Dagplejeren har et varieret udbud af bøger, som er placeret i børnehøjde Barnet lærer om vores traditioner, julefest, fastelavn, fødselsdagsfest og andre årstidsbestemte aktiviteter Barnet får kendskab til forskellige materialer til kreativ udfoldelse Dagplejeren formidler viden om andre kulturer og læser bøger, spiller musik, ser billeder herom Evaluering Fccers 13 Arrangementer for forældre, bedsteforældre 15
SMTTE-Modellen - Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier. Afrika Sammenhæng: Efter dagtilbudsloven 8 skal der udarbejdes læreplaner for 6 temaer, herunder: kulturelle udtryksformer og værdier, som et centralt mål i dagtilbuddet, for at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Jeg sætter fokus på Afrika og dette lands kultur, for at skabe læring og mødet med en anden udtryksform, der kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Mål: Barnet skal have hjælp til at udvikle sin kulturelle interesse og tilgang til verden, samt stifte bekendtskab med, at vi mennesker er forskellige og ser forskellige ud. Tiltag: Vi kigger på billeder fra Afrika og snakker om det vi kan se. Vi vil tage toget til Viborg for at overvære, se, høre og opleve afrikansk musik og dans. Vi vil smage på afrikansk kage. Vi vil spille på afrikansk musikinstrumenter. Endvidere vil vi økonomisk støtte de afrikanske børns læring og skolegang ved køb af lodsedler. Tegn: At børnene glade og nysgerrige deltager i de forskellige aktiviteter svarende til deres alder og udviklingstrin. At børnene smager og mærker duften fra afrikansk bagværk. At børnene får lyst til at danse og spille. Evaluering: Projektet evalueres løbende. Der vil blive brugt billeddokumentation og notater i kalenderne. 16
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion 2.9 Børn med særlige behov Notater - reflektioner/justeringer. Barnet skal føle sig som en del af fællesskabet i dagplejen Barnet skal føle sig tryg og anerkendt i forhold til både børn og dagplejer i dagplejen Dagplejeren skal skabe udviklingsmuligheder for barnet med udgangspunkt i de ressourcer barnet har Fællesskab og inklusion er et krav for, at der er et godt børnemiljø. Rummelighed og fællesskab er med til at skabe en positiv hverdag. Barnet er glad for at komme i dagplejen At barnet trives i dagplejen At barnet oplever gode relationer til de andre i dagplejen At barnet bliver mødt med åbenhed og forståelse At barnet udvikler sig Huske det anerkendende perspektiv og turde reflektere over vores egen praksis og udfordre den. pers Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion At der udarbejdes handleplan for et barn med særlige behov At der sker en tidlig inddragelse af forældre At dagplejeren hjælper barnet med at få legekammerater At der gøres brug af trivselsskema Afholdelse af fokusgruppemøde med deltagelse af relevante personer Evaluering Fccers 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 18 Forældresamtaler Fokusgruppemøder Trivselsskema Overleveringssamtale Videooptagelser LP analysemodel Fortsat at gøre brug af de tværfaglige muligheder, f.eks. har vi stor gavn /læring af råd og vejledning fra ressourcekorpset 17
LP model til analyse af opretholdende faktorer 1. Find den problemstilling I vil blive klogere på og beskriv den kort i den midterste cirkel. 2. Hjælp hinanden med (som brain-storm) at indkredse den mulige opretholdende faktorer der kan være i spil og skriv dem ind i cirklerne omkring midten. Start hver sætning med: Gad vide 3. Undersøg om I er omkring opretholdende faktorer, som både er knyttet til: Individperspektivet, Aktørperspektivet og Kontekstperspektivet 4. Vælg den/de opretholdende faktorer, som I mener, er vigtigst at undersøge i første omgang. Aftal hvordan/med hvilke metoder I vil undersøge det! 18
smål for det pædagogiske læringsmiljø Børnemiljø (det fysiske psykiske og æstetiske) Tegn på læring Jf. FCCERS - Principperne: inklusion Tiltag Jf. FCCERS - Principperne: Inklusion 2.10 Overgang fra hjem, dagpleje, børnehave. Samarbejdet mellem hjem og dagpleje skal være med til at skabe tryghed og trivsel for det enkelte barn Ligeledes skal samarbejdet mellem sundhedsplejen, dagpleje og børnehave skabe tryghed for hvert enkelt barn Dette samarbejde skal give forældrene tryghed ved opstart i dagplejen At barnet er glad for at blive afleveret og afhentet At barnet er glad for at komme i dagplejen At barnet viser tryghed i de nye omgivelser At forældrene oplever tryghed ved at aflevere barnet i dagplejen Et eller flere besøg inden opstart i dagplejen Afholdelse af begyndermøde i dagplejen med forældre, dagplejer og pædagog. Her medbringes overleveringsskema fra sundhedsplejen Afholdelse af 2½ års samtale med forældre Dagplejeren besøger børnehaven med barnet inden opstart i børnehaven Overleveringssamtale med forældre inden opstart i børnehave Notater - reflektioner/justeringer. Næste gang, der skal udarbejdes pædagogisk læreplan, vil jeg involvere personaleforum endnu mere. Dermed får de et større medansvar og ejerskab. Da vi fortsat er i gang med implementeringen af TOPI og dermed overleveringsformen, er det vigtigt at være opmærksom på de tegn vi ser. 19
Evaluering Overgangsskema (TOPI) TRAS skema Overleveringssamtaler Fokusgruppemøder Tilbagemelding fra børnehaven Løbende skal der ske en evaluering på overgangsprocedurenløbende evalueres der p Aftale vedr. overgang fra dagplejen til børnehusene Område Sydøst Ved visitation af børn til børnehusene, sendes der samtidig en oversigt til leder af dagplejen. Dagplejerne har en oversigt på børnehusene, navne på ledere og mailadresser Børnehusene har en oversigt over områdets dagplejere og dagplejepædagoger Overleveringssamtaler afholdes på alle børn. Ved samtalen i børnehuset, har dagplejeren mulighed for at tage en kollega med, som passer børn mens samtalen afholdes eller samtalen ligger på en legestuedag, i legestuen, så kan der være mulighed for at børnene kan passes i legestuen imens. Mødet kan også afholdes i dagplejehjemmet. Der skal være mulighed for, at lave individuelle aftaler. Ramme for samtalen: (Samtalen varer 15-20 min (max) Børnehuse Område Sydøst Pilekvisten Skovbørnehaven Egeskovbørnehave Rødkærsbro Børnehave Smørhullet Bøgeskovens Børnehus Børn i grøn position Børn i gul position Børn i rød position Som udgangspunkt afholdes samtalen mellem kl. 9.30-10.30 eller kl. 12.30-13.30. Dagplejer aftaler dato og tid med børnehaven og forældrene. Som udgangspunkt afholdes samtalen mellem kl. 9.30-10.30 eller kl. 12.30-13.30. Dagplejepædagog aftaler dato og tid med dagplejer, børnehaven og forældrene. Der er mulighed for udvidelse af mødets varighed. Som udgangspunkt afholdes samtalen mellem kl. 9.30-10.30 eller kl. 12.30-13.30. Dagplejepædagog aftaler dato og tid med, dagplejer, leder og pædagog i børnehaven og forældrene. Der er mulighed for udvidelse af mødets varighed. Mødeleder Deltagere November 2013 Leder af dagplejen Område Sydøst Helle Udsen Jensen Pædagog i børnehaven byder velkommen, styrer tid og samler op til sidst. Dagplejer, forældre og kontaktpædagog i børnehaven Barn/børn deltager ikke Dagplejepædagog byder velkommen, styrer tid og samler op til sidst. Dagplejer, forældre, dagplejepædagog og kontaktpædagog i børnehaven, evt. børnehusleder. Barn/børn deltager ikke Leder i børnehaven byder velkommen, dagplejepædagog styrer tid. Dagplejer, forældre, dagplejepædagog, kontaktpædagog og børnehusleder. Ad hoc leder i dagplejen og andre fagpersoner. Dagplejer deltager ved behov Barn/børn deltager ikke 20
Tiltag i forhold til politiske målsætninger Politiske målsætninger for dagtilbud Beskriv kort, hvordan de politiske målsætninger indgår i den pædagogiske læreplan og i den daglige pædagogiske praksis? Evaluering Politiske målsætninger for de tværgående indsatser. Tværgående: Da Lys i øjnene er under revision, indsendes denne side først, når den revidereudgave er færdig og er blevet drøftet i personalegruppen. Beskriv kort, hvordan de politiske målsætninger indgår i den pædagogiske læreplan og i den daglige pædagogiske praksis? Evaluering Decentrale mål Institutionens arbejde med egne mål og indsatser Evaluering 21