Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Relaterede dokumenter
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

Inklusionspolitik på Nordfyn

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Børn og Unge i Furesø Kommune

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Brande, 2012 november

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Børne- og Ungepolitik

Statusrapport om inklusion

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

STRATEGI FOR DEN GODE INKLUSION. Rudersdal Kommune, maj 2011

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Politik for udviklende fællesskaber

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Greve Kommunes skolepolitik

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Børne- og ungepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

9 punkts plan til Afrapportering

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

In INKLUSIONSPOLITIK

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Strategi for Folkeskole

Børne- og Ungepolitik

Transkript:

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde og involvering af børn og unge Tidlig indsats Opfølgning og evaluering 2

Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab I Dragør Kommune skal børn og unge have mulighed for at indgå aktivt i faglige og sociale fællesskaber, hvor de bliver hørt og anerkendt. Børn og unge skal have mulighed for at lære at håndtere, forholde sig til og værdsætte forskelligheder. Fællesskabet skal i videst mulig omfang være i stand til at rumme og værdsætte børn og unges mangfoldighed og forskelligheder. Alle har lige ret til at definere fællesskabet, og alle har lige ret til at være deltagere i fællesskabet 1 under forudsætning af gensidig respekt. Med Dragør Kommunes Inklusionspolitik ønsker vi at fastholde børn og unge i de lokale kommunale tilbud. Vi ønsker gennem en inkluderende pædagogisk praksis, at vores lokale fællesskaber i institutioner, skoler og fritidstilbud har et lærende og udviklende tilbud til alle børn og unge. At arbejde med inklusion er at sætte fokus på mangfoldighed som en styrke. Det er med til at udvikle empati, robusthed og forandringsparathed egenskaber, som børnene tager med sig videre i livet. Dragør Kommunens Inklusionspolitik tager udgangspunkt i Salamancaerklæringens principper 2, der blandt andet fastslår, at et inkluderende skole- og uddannelsessystem er grundlag for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund for alle borgere på alle niveauer og områder i samfundet. 1 EVA 2011-indsatser for inklusion i Folkeskolen 2 http://pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf 3

I Dragør Kommune ser vi inklusion som en værdimæssig tilgang til relationer mellem mennesker: Mennesker skal ikke blot rummes i fællesskabet, de skal have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet, uafhængig af deres forudsætninger. Inklusion er pædagogisk og ikke økonomisk funderet. Indførelsen af en inklusionspolitik i Dragør Kommune er ikke en spare øvelse. Dragør Kommune har flyttet ressourcer fra den videregående specialundervisning til det almene tilbud. Inklusion handler om at skabe fællesskaber for alle med plads til alle i Dragør. At understøtte en kultur, der taler og tænker andre ind i fællesskaberne. Kulturen har alle et ansvar for det være børn, forældre, institutioner, skoler, foreningsliv, plejehjem, slagteren, præsten, politikkerne og mange flere. Inklusion er ikke et barn eller en borger. Inklusion er samspillet mellem os alle i samfundet. Det er måden at møde og tænke børn og unge, fælleskaber og samfund på. INDSATSOMRÅDER I Dragør Kommune har vi valgt at arbejde med ovenstående værdigrundlag gennem fire indsatsområder: 1 Faglighed 2 Organisering 3 Forældresamarbejde 4 Tidlig indsats 4

Faglighed Ledelsen har en væsentlig rolle i udviklingen og forankringen af institutionernes og skolernes inklusionsforståelse, organisering af medarbejdere samt rammesætning af medarbejdernes kompetenceudvikling og professionelle samarbejde. Det er en vigtig ledelsesopgave, at medarbejderne har en forståelse for de grundlæggende tanker bag Inklusionspolitikken, og at medarbejderne er i stand til at overføre dem til den daglige praksis. Fagligheden understøttes gennem kompetenceudvikling, organisering af medarbejderressourcer og ændrede tilgange til opgaveløsningen. Det sikres, at medarbejderne har adgang til hurtig og kvalificeret viden, hjælp og faglig sparring. DET BETYDER AT 1 Professionsforståelser, organisationsformer og fremgangsmåder skal understøtte praksislæring og udviklingen af en professionskultur, der er nysgerrig på egen praksis og dens betydning for børnene. 2 Medarbejderne er bevidste om, hvad der er ekskluderende i de pædagogiske miljøer, herunder i læringsmiljøet, og hvad der fremmer inklusion. 3 Tilpasning af egen praksis er det første skridt, når man ser en børnegruppe eller et barn i en udsat position. 5

Organisering Med ambitionsniveauet i Dragør Kommunes Inklusionspolitik er det nødvendigt at se på, hvordan institutionernes, skolernes, fritidstilbuddene og forvaltningens organisering og samarbejde kan være med til at løse de opgaver, der er forbundet med kommunens vision for inklusion. Ledelse, tværfaglighed og fleksibilitet er centrale forudsætninger for arbejdet med inklusion. I Dragør Kommune sikrer vi en synlig prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer, så det ikke er den enkelte pædagog eller lærer, der i praksis skal prioritere. DET BETYDER AT 1 Der sikres fleksibilitet mellem tilbuddene, så overgange og grænseflader mellem normal- og specialtilbud er glidende, og så børnene har mulighed for at indgå i forskellige tilbud, der giver dem mulighed for at være specielle i det almindelige og almindelige i det specielle. 2 Overgange mellem og indenfor forskellige tilbud inddrager børn, forældre og medarbejdere for at sikre det bedste udgangspunkt for børnenes deltagelsesmuligheder i nye fællesskaber. 3 Samarbejdet mellem pædagoger og lærere baserer sig på en forståelse for hinandens faglighed og særlige kompetencer for at sikre børnenes læring, trivsel og udvikling. 6

Forældresamarbejde og involvering af børn og unge I Dragør Kommune tror vi på, at en vellykket inklusion kræver et godt samarbejde med alle forældre. Forældrene skal være en aktiv del af at understøtte inklusionen i de faglige og sociale fællesskaber, som deres børn er en del af. Det betyder, at forældrene for eksempel taler med deres børn om, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, og at forældrene er i dialog med hinanden og med medarbejderne for at finde løsninger på eventuelle udfordringer i fællesskabet. Det er væsentligt, at forældrene ved hvilke forventninger, der er til dem, at de føler sig imødekommet og forstået, og at de ved, hvem de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål eller er bekymrede for fællesskabet eller for deres barn. Børneperspektivet skal være omdrejningspunkt for inklusion. Der er fokus på børnenes sociale og personlige kompetencer, som er centrale kompetencer, når man skal klare sig i livet fremover. Om muligt deltager børnegruppen, barnet eller den unge i visitationsprocessen og/eller i iværksættelse af indsatser. DET BETYDER AT 1 Dragør Kommunes og den enkelte institution eller skoles værdigrundlag er rammen for den løbende dialog med forældrene om, hvad det vil sige, at deres barn er del af et inkluderende fællesskab. 2 Forældrene inddrages i at skabe positive relationer mellem alle i et inkluderende fællesskab for både børn og voksne. 3 Forældrene inddrages i at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til SFO og skole og fra skole til fritidsliv og senere ungdomsuddannelse. 7

Tidlig indsats Jo tidligere forældre og medarbejdere tilbyder en ekstra eller særlig indsats til et barn eller ung, der har behov for det, jo større er chancen for, at barnet eller den unge kan forblive i deres vante fællesskaber. Dragør Kommune prioriterer tidlig indsats højt for at sikre alle børn og unges deltagelsesmuligheder. DET BETYDER AT 1 Forældre til børn og unge bliver involveret helt tidligt i det tværfaglige samarbejde om en plan for inklusion. 2 Planen skal være tydelig og konkret, så hverken forældre eller medarbejdere er i tvivl om indsatsen eller i tvivl om, hvad de hver især har ansvar for. 3 Der er fokus på den enkeltes faglige udvikling og trivsel, så det sikres, at alle børn får den støtte, de har behov for. 8

Opfølgning og evaluering Der følges op på inklusionsindsatsen i Dragør Kommune gennem børnene og de unges oplevede inklusion. Der skelnes mellem tre former for inklusion: 1 Fysisk inklusion Når barnet eller den unge oplever, at de fysiske betingelser for at være i dagtilbuddet, skolen eller i fritidstilbuddet er til stede. Herunder lokaler, hjælpemidler med mere. 2 Social inklusion Når barnet eller den unge oplever fællesskaber, hvor det kan være aktivt deltagende og opleve at have værdimæssigt tilhørsforhold til fællesskabet. 3 Læringsmæssig inklusion Når barnet eller den unge opnår et højt læringsmæssigt udbytte. SYSTEMATISK OPFØLGNING PÅ INKLUSIONSINDSATSEN Dagtilbudsområdet undersøger årligt børnenes læringsmæssige inklusion gennem sprogvurderinger og hvert andet år børnenes fysiske og sociale inklusion gennem børnemiljøvurderinger. Skoleområdet undersøger årligt børnenes fysiske, sociale og læringsmæssige inklusion gennem kvalitetsrapporter og trivselsmålinger. Derudover udarbejdes hvert år en opgørelse over procentdelen af børn og unge, der er inkluderet i de almene tilbud samt en opførelse over, hvor mange der har fået handleplaner og hvor mange, der modtager enkeltundervisning. Desuden udarbejdes faktuelle tal for ekstern visitation på hele området samt antallet af ansøgninger, der er behandlet i visitationsudvalget. Børne-, Fritids- og Kulturudvalget bliver løbende orienteret om status på foranstaltninger vedrørende sårbare børn og unge. Inklusionspolitikken følges op af en overordnet handleplan, som kommer til politisk godkendelse. Handleplanen danner grundlag for de enkelte institutioners og skolers arbejde med principper m.v. Det betyder, at de enkelte institutioner og skoler udarbejder principper for arbejdet med inklusion. De lokale ledelser er ansvarlige for at udarbejde og følge op på retningslinjer og handleplaner for arbejdet. 9

INKLUSIONSMÅL Målet i Dragør Kommune er at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor flest muligt trives. Der tages udgangspunkt i, at det pædagogiske læringsmiljø i institutioner og skoler tilrettelægges således, at alle børn og unge oplever en grundlæggende omsorg samt fleksible gruppedannelser og læringsmiljøer. På skoleområdet betyder det, at barnet eller den unge bliver tilbudt plads på skolen i det skoledistrikt, hvor barnet bor. Inden for den enkelte skoles fysiske rammer tilstræbes det, at alle børn er så tæt på sine jævnaldrende, som det er muligt. I den forbindelse kan det være nødvendigt at udvikle skolens organisering, således at skellet mellem normal- og specialtilbud nedtones. Stamklassen bør ses som et hvert barns base, hvortil skolen i muligt omfang etablerer dynamiske hold, kurser og tilbud for alle børn. For at gøre skoledagen overskuelig for børnene, har skolen særligt fokus på at skabe sammenhæng og genkendelighed mellem de forskellige arenaer, børnene bevæger sig i. Der er visitation til specialpædagogiske tilbud for de børn og unge, som ikke vil profitere af at forblive på distriktsskolen. Disse eksterne tilbud købes udenfor kommunen. 10