Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret februar 2018
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Herefter et afsnit som beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Til sidst et afsnit som beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i Nordjylland med 1,0 pct., hvilket svarer til 2.053 fuldtidspersoner. Sammenlignet med resten af landet i samme periode, var der en stigning i beskæftigelsen på 1,5 pct. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for Handel og transport (825), Bygge og anlæg (703), samt Ejendomshandel mm. (383). o Siden 2012 har jobomsætningen været stigende i Nordjylland. Fordelt på brancher har de største antalsmæssige stigninger i det seneste år været inden for Transport, Bygge og anlæg, samt Videnservice o I Nordjylland var der i 2. halvår 2017 et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 2.193, hvilket er 575 flere end det opregnede antal i 2. halvår 2016. Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er Bygge og anlæg (546), Industri (388), samt Handel (259). o I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden 2010. I løbet af 2017 har der dog været en mindre stigning i ledigheden, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. I december 2017 var der 12.719 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland, hvilket er 202 flere ledige end samme måned året før. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2008 3. kvartal 2017, Nordjylland Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2014 faldt beskæftigelsen med 16.367 fuldtidspersoner i Nordjylland, hvilket svarer til et fald på 7,3 pct. Siden 2014 og frem til i dag har Nordjylland oplevet stigende beskæftigelse. Fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2017 er beskæftigelsen steget med 5.806 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og det svarer til en vækst på 2,8 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2016-3. kvartal 2017, RAR-områder Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017) fordelt på RARområder. I Nordjylland er der i perioden sket en stigning på 1,0 pct., hvilket svarer til 2.053 fultidsbeskæftigede. På landsplan har der i samme periode været en stigning på 1,5 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 2. kvartal 2016-2. kvartal 2017, Nordjylland Tabel 1 viser, hvordan den nordjyske beskæftigelse har udviklet sig fra 3. kvt. 2016 3. kvt. 2017, fordelt på brancher. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Der er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for Handel og transport (825), Bygge og anlæg (703) og Ejendomshandel mm. (383). Der har været fald i beskæftigelsen inden for Industri mm. (-182), Finansiering og forsikring (- 93), Offentlig erhverv (-21) samt Information og komm. (-19). Den relative vækst har været størst inden for Bygge og anlæg (5,1 pct.) og Ejendomshandel mm. (4,6 pct.). 3
Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2016), Nordjylland Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. Siden 2012 er jobomsætningen i Nordjylland steget markant. I 2016 var der en jobomsætning i Nordjylland på ca. 75.600. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, oktober 2017, Nordjylland Figur 4 viser jobomsætningen de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, fordelt på kommuner. Her har Nordjylland haft et mindre fald i jobomsætningen på 0,1 pct., svarende til et fald på 95. På landsplan har der i samme periode været en stigning 1,3 pct. Jobomsætningen er steget mest på Læsø med 19,1 pct., mens den er faldet mest i Frederikshavn med 6,8 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, oktober 2017, Nordjylland Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher, de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden. Her er de største antalsmæssige stigninger sket inden for Transport (485), Bygge og anlæg (285) og Videnservice (237). De største antalsmæssige fald er derimod sket inden for Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (-788) og Sundhed og Socialvæsen (-503). I det seneste år var der 75.366 jobåbninger i Nordjylland. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007-2. halvår 2017, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2017 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er steget i 2. halvår 2017 sammenlignet med samme periode i 2016. I 2. halvår 2017 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 2.193, hvilket er 575 flere end det opregnede antal i 2. halvår 2016. Kilde: STAR rekrutteringssurvey, 2006-2017 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2017, Nordjylland Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæft. Andre serviceydelser mv. 15 0,2 Bygge og anlæg 546 3,2 Ejendomshandel og udlejning 1 0 Energiforsyning 0 0 Finansiering og forsikring 0 0 Handel 259 0,6 Hotel og restauration 81 0,8 Industri 388 1 Information og kommunikation 14 0,2 Kultur og fritid 62 1,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 132 1 Offentlig administration, forsvar og politi 3 0 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 176 1,4 Råstofudvinding 0 0 Sundhed og socialvæsen 88 0,2 Transport 211 2,2 Undervisning 25 0,1 Uoplyst 0 0 Vandforsyning og renovation 0 0 Videnservice 189 2,1 Samlet 2.193 0,8 Kilde: STAR rekrutteringssurvey, forår 2017 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018, RAR-områder Siden bundniveauet i 2010 har der været en tendens til flere forgæves rekrutteringer. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på 6.206. Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på antallet af forgæves rekrutteringer i Nordjylland fordelt på brancher, er der flest inden for Bygge og anlæg (546), Industri (388), og Handel (259). Bygge og anlæg er den branche med flest forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen med en andel på 3,2 pct. Derefter kommer Transport (2,2 pct.) og Videnservice (2,1 pct.). Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RARområder og hele landet. Ses der på stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder, er der en større andel i Nordjylland (62,2 pct.) sammenlignet med resten af landet (58,4 pct.). Modsat er der en lavere andel af stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder i Nordjylland (30,8 pct.) end på landsplan (34,1 pct.). Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2017 1 Der er en mindre statistisk usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 december 2017, Nordjylland I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden starten af 2010 og frem til medio 2016. I løbet af 2017 har der været en mindre stigning i ledigheden, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. I december 2017 var der 12.719 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. Det er 202 flere ledige end samme måned året før. Kilde: Danmarks Statistik(AUS08) og egne beregninger Fig. 9: Ledighedsudviklingen fordelt på kommuner, december 2016 december 2017 Figur 9 viser, at ledigheden samlet set er steget med 7,1 pct. i Nordjylland mod 2,3 pct. på landsplan fra december 2016 december 2017. De største procentuelle stigninger i ledigheden har været i Jammerbugt (17,4 pct.), Brønderslev (12,1 pct.) og Mariagerfjord (10,1 pct.), mens der har været et fald ledigheden i Thisted (-3,8 pct.) og på Morsø (-1,5 pct.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, december 2016 december 2017, Nordjylland Figur 10 viser udviklingen i ledigheden fordelt på a-kasser i perioden december 2016 til december 2017. Antalsmæssigt er ledigheden i perioden steget mest i 3F (292) og De Faglige Hus A-kasse (102), mens den er faldet mest hos FOA (-98). Andelsmæssigt er ligheden i perioden steget mest i DANA (34,3 pct.) og Journalistik, Kommunikation og Sprog (33,3 pct.), mens den er faldet mest hos FOA (14,0 pct.) og NNF (11,9 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUF01R) og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2017 2019, Nordjylland Beskæftigelsen forventes at stige med 1,7 pct. i Nordjylland frem mod 2019. Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for Bygge og anlæg med 4,6 pct. Modsat forventes beskæftigelsen at falde indenfor landbrug med 0,2 pct. Indenfor privat service og industri forventes stigninger i beskæftigelsen på hhv. 2,8 pct. og 1,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Nordjylland, fremskrivning fra 4. kvartal 2017 4. kvartal 2019 Figur 12 illustrerer den forventede ledighedsudvikling frem til 4. kvartal 2019. Her fremgår en faldende ledighed frem mod 2019. Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2019 forventes ledigheden at falde med 878 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 6,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2017 2019 (16-64 år), RAR Nordjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant fra 2008-2014 med i alt 18.127 (-6,3 pct.). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt uden at ledigheden tilsvarende steg. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008-2013 faldt beskæftigelsen med ca. 22.995 og ledigheden steg med 4.993. Fra 2014 er beskæftigelsen begyndt at stige, og denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget og denne tendens forventes ligeledes at fortsætte. Fra 2017 2019 forventes beskæftigelsen at stige med ca. 4.450, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2017 2019 I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med ca. 7.450 fra 2017-2019, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. I samme periode forventes der en stigning på 1,5 pct. i hele landet. Den største andelsmæssige stigning i arbejdsstyrken forventes i Rebild (2,4 pct.), mens det største fald forventes på Læsø (- 0,7 pct.). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Fig. 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, Nordjylland Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 18.823 personer. Det svarer til et fald på 6,5 pct. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 17.744. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.397. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Fig. 16: Ledige fordelt på uddannelser, Nordjylland Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med 5.129 fuldtidspersoner. Antalsmæssigt har den største stigning været på det faglærte område med en vækst på 2.669. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014, Nordjylland Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Ufaglærte 330 8,4% -17.795-18,5% Faglærte 2.669 81,4% -8.406-7,3% KVU 290 84,6% 615 5,2% MVU 734 98,0% 392 1,0% LVU 764 145,9% 3.917 21,2% Uoplyst 342 168,1% 2.522 49,6% Kilde: Danmarks Statistik (AUL07og RAS300) Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2014 Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-14, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 18.000, men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8.000, mens ledigheden steg med knap 2.700. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til 2014. 9
Dansk og udenlandsk arbejdskraft fordelt på brancher Fig. 17: Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, december 2015 december 2017, Nordjylland Af figur 17 fremgår det, at antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere i Nordjylland, har været stigende i løbet af 2017. Fra december 2016 december 2017 er beskæftigelsen for udenlandske arbejdstagere steget med 1.061 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 8,7 pct. Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Tabel 5: Udviklingen i andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, december 2016 - december 2017, Nordjylland Tabel 5 viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra december 2016 december 2017. Antallet af danske arbejdstagere er i perioden faldet med 0,3 pct., hvilket svarer til et fald på 641 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft er antalsmæssigt vokset mest indenfor Bygge og anlæg (325), samt Landbrug, skovbrug og fiskeri (215). Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Den danske arbejdskraft er vokset mest inden for Bygge og anlæg (516). Modsat har der været fald inden for Industri (-429), Undervisning (-393), og Transport (-188). 10
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8 og 9 samt tabel 3): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a- kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 10, 11, 12, 13): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (fig. 14 og 15 samt tabel 4): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelsen (tabel 4 og 5): Beskriver udviklingen for jobparate ledige, og deres status efter ½ og et 1 år. Tallene er beregnet pba. DREAM. Tabel 5 beskriver udviklingen det seneste år i fuldtidsbeskæftigede personer (arbejdssted) efter branche og herkomst. Kilde: STAR. Udenlandske arbejdstagere (tabel 6): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 11