5. semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk Diætetik Toning: Klinisk Diætetik Semesteret indeholder 14 ECTS teori og 16 ECTS praktik

Relaterede dokumenter
5. semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk Diætetik Toning: Klinisk Diætetik Semesteret indeholder 14 ECTS teori og 16 ECTS praktik

5. SEMESTER, sundhedsfremme og diætetik SD, toning sundhedsfremme og forebyggelse SF. Professionspraktik og fysisk aktivitet.

Semester- beskrivelse

3. SEMESTER, Sundhedsfremme og Diætetik. Ernæring og Formidling 30 ECTS point

5. SEMESTER, Fødevarer og Ledelse. Professionspraktik, kommunikation og kvalitet. 30 ECTS point

5. SEMESTER, sundhedsfremme og diætetik SD, toning sundhedsfremme og forebyggelse SF. Professionspraktik og fysisk aktivitet.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Uddannelsesplan: Ernærings- og sundhedsuddannelsens 6. semester Toning: Klinisk diætetik Gældende for efteråret 2019

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Semester- beskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Semester- beskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Semester- beskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

1. SEMESTER. Ernæring og sundhed. 30 ECTS point

Semester- beskrivelse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Praktikbeskrivelse, KD

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Uddannelsesplan: Ernærings- og sundhedsuddannelsen. 5. semester: Sunde måltider til specifikke behov. 5. juli 2019

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Semester- beskrivelse

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

12. Modulbeskrivelse

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

4. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Semesterbeskrivelse. Sygeplejerskeuddannelsen. Aabenraa. 6. semester. Februarhold Gældende fra efterår

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2019

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

2. SEMESTER. Fødevarer, forbrugeradfærd og organisation. 30 ECTS point

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 1. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Professionsbachelor i Ergoterapi. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Transkript:

5. semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk Diætetik Toning: Klinisk Diætetik Semesteret indeholder 14 ECTS teori og 16 ECTS praktik Semesterets undervisere: Ane Gasbjerg (agas) semesteransvarlig Marianne Skaarup Marker (msma) Margrete Meldgaard (mmel) Hans Iskov Jensen (hije) Helle Engelbrekt Rossander (heer) Hanne Rasmussen (hras) Caroline Moos (ekstern underviser) 1

UC SYDs profil For at sikre kvaliteten og øge sammenhængen for de studerendes uddannelsesforløb har alle uddannelser på UC SYD formuleret deres kerneopgave. Kerneopgaven er uddannelsens vision og det alle semestre, forløb, temaer og undervisning er rettet mod. Med udgangspunkt i kerneopgaven og ud fra de studerendes evaluering samt undervisernes refleksioner formulerer undervisergruppen hvert år uddannelsens opmærksomhedspunkter, som der er særligt fokus på i årets undervisning. ES kerneopgave: At uddanne de studerende med og til kritisk og aktuel faglighed og samarbejde med dem som lærende mennesker samt bidrage til deres professionsdannelse i et samspil med professions- og aftagerfeltet. Uddannelsens opmærksomhedspunkter for 2018/19 At være studerende: Du skal som studerende tage ansvar for egen og medstuderendes studie, læring og trivsel, herunder fremme aktiv deltagelse og kritisk refleksion At blive professionel: Du skal som studerende udvikle din professionsidentitet gennem uddannelsen, dette sker bla. gennem: - At du reflekterer over praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden i forhold til professionen - At du indgår konstruktivt i og opsøger relevante praksisnære aktiviteter Denne semesterplan er baseret på og har hjemmel i: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=180535 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed ved UC SYD sep. 2016 - findes på hjemmesiden under Uddannelsens officielle dokumenter: https://www.ucsyd.dk/uddannelser/ernaering-og-sundhed/om-uddannelsen/uddannelsensofficielle-dokumenter/ 2

5. Semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk diætetik Indholdsfortegnelse UC SYDs profil... 2 1. Tema... 4 2. Mål for Læringsudbytte viden, færdigheder og kompetencer... 4 3. Semesterets opmærksomhedspunkter... 5 4. Fag og fagområder... 5 5. Semesterets fag og fagbeskrivelser... 6 6. Semesterets ramme - arbejdsform/projekter og tidsplan... 7 7. Semesterafslutning og bedømmelse... 8 8. Evaluering af semesteret... 9 9. Internationale muligheder... 9 10. Studieaktivitetsmodel:... 10 11. Litteraturliste - obligatorisk litteratur, der skal anskaffes... 11 Bilag 1 beskrivelse Bilag 2 Beskrivelse af praktikopgaven 3

1. Tema - Professionspraktik og klinisk diætetik I semesteret sættes fokus på, at den studerende opnår teoretisk viden og praktisk erfaring med behandling af diætetiske problemstillinger primært i relation til livsstilssygdomme. Endvidere arbejdes med individuel diætbehandling og farmakologisk behandling af patienter med specifikke problemstillinger samt kommunikations- og velfærdsteknologi i forhold til diætbehandling. Centralt indhold: Professionsudøvelse i praksis Diætbehandling og ernæringsterapi til patienter med eksempelvis gastroenterologiske og nefrologiske sygdomme Ernæringsdiagnose og dokumentation Elektronisk vejledningsmateriale, herunder anvendelsen af IT-teknologi i forhold til diætbehandling Formidling, motivations- og forandringsteori i relation til patienters livssituation og levevilkår Kommunikation og individuel vejledning 2. Mål for Læringsudbytte viden, færdigheder og kompetencer Efter semesteret har den studerende opnået følgende viden, færdigheder og kompetence Viden Den studerende: Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet Har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professions-praksis Viden om og kan forstå sundhedspædagogik, formidling og den professionelle samtale relateret til undervisning og vejledning Færdigheder Den studerende kan: Anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Vurdere og mestre understøttelse af borgerens og patientens motivation i forbindelse med kostændringer i relation til livssituationen og levevilkår Anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i professionspraksis og i tværprofessionel praksis Mestre diætbehandling og ernæringsterapi af borgere og patienter 4

Kompetencer Den studerende kan: Håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Selvstændigt udøve sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende kost- og er-nærings-vejledning Selvstændigt påtage sig ansvar for og håndtering af analyse, igangsætning, dokumentation, journalisering og evaluering af undervisnings- og vejledningsmateriale Selvstændigt håndtere at stille en ernæringsdiagnose og påtage sig ansvar for at igangsætte, dokumentere og evaluere diætbehandling og ernæringsterapi under hensyntagen til borgerens og patientens livssituation og levevilkår Selvstændigt påtage sig ansvar for håndtering af komplekse diætetiske problemstillinger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke patientgrupper 3. Semesterets opmærksomhedspunkter Semesterets opmærksomhedspunkter er fremkommet gennem ønsket om at konkretisere kerneopgave og uddannelsens opmærksomhedspunkter, samt ud fra tidligere erfaringer og evalueringer. Semesterets opmærksomhedspunkter er udgangspunkt for den mundtlige semesterevaluering, der ligger sidst i forløbet. Professionspraktik Anvendelse af teori i praksis Indhentning af praksiserfaringer Diætetik i forhold specifikke diætetiske problemstillinger med patienten i centrum 4. Fag og fagområder Oversigt over semesterets fag og fordeling ift. ECTS point. Fordeling af fag og fagområder ECTS Sundhedsvidenskab 9 Professionsetik 1 ECTS Farmakologi 2,0 ECTS 6,0 ECTS Naturvidenskab Diætetik 3 ECTS Sygdomslære 2 ECTS 4 ECTS Samfundsvidenskab Sociologi 1 ECTS Velfærdsteknologi 2 ECTS 3 ECTS Humanvidenskab Formidling 1 ECTS Vejledning 2 ECTS 3 ECTS 9 6 6 ECTS i alt 30 5

5. Semesterets fag og fagbeskrivelser Korte beskrivelser af hvordan de enkelte fag bidrager til semesterets mål med en overordnet beskrivelse af arbejdsformer. Fagenes forløb uddybes i undervisningsplanerne (se itslearning). Fagområde Sundhedsvidenskab Fag/ECTS/Underviser Professionsetik 1 ECTS v/heer I faget arbejder vi med etiske perspektiver i arbejdet med mennesker og bliver klogere på hvordan etiske og moralske dilemmaer stiller krav til professionelle vurderinger og handlinger. Vi diskuterer respekt af individets integritet og den professionelle anerkendelse af varierende levevis. Desuden ser vi nærmere på sammenhængen mellem moralsk ansvarlighed og udviklingen af professionel dømmekraft. Farmakologi 2 ECTS v/hras I faget arbejdes der med at opnå viden om og forståelse for den farmakologiske behandling i forbindelse med gastroenterologiske og nefrologiske sygdomme samt parenteral ernæring 6 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) Naturvidenskab Diætetik 3 ECTS v/agas & MSMA + eksterne I faget er der fokus på patienter med komplekse ernæringsmæssige problemstillinger inden for det gastroenterologiske område. Der arbejdes således med at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere diætbehandling til patienter med fx inflammatoriske tarmsygdom, irritabel tyktarm, cøliaki eller leversygdomme. Sygdomslære 2 ECTS v/agas + eksterne I faget arbejdes med at opnå en forståelse for sygdomslæren i forhold til de diætkrævende gastroenterologiske sygdomme. 4 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) Samfundsvidenskab Sociologi 1 ECTS v/hije I sociologi sætter vi fokus på de forskelle i især sociale og kulturelle forhold, som influerer på borgernes forhold til- og opfattelse af ernæring, sundhed, sygdom og sundhedsvæsen. Formålet er bedre at kunne tilrettelægge professionel praksis, der retter sig mod borgerens og patientens livssituation og levevilkår Velfærdsteknologi 2 ECTS v/mmel I dette fag arbejdes der med at sætte fokus på teknologier der skaber velfærd for borgerne. Der ses på forskellige former for velfærdsteknologi, herunder kommunikationsteknologier. Der tages udgangspunkt i tre perspektiver<. Den fagprofessionelles, borgerens og organisationens, herunder de kvalifikationer den 6

professionelle og borgeren skal besidde for at kunne anvende teknologien 3 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) Humanvidenskab Formidling 1 ECTS v/mmel Faget tager udgangspunkt i faglig formidling som en asymmetrisk situation mellem den fagprofessionelle og borgeren/ målgruppen. Der kan arbejdes med såvel mundtlig som skriftlig formidling rettet mod 5. sem. praktikken. Vejledning 2 ECTS v/heer I faget skal vi arbejde med den professionelle vejledningssamtale som begreb og som pædagogisk intervention. Vi skal fokusere på, hvordan den professionelle kan medvirke til at sætte en udvikling i gang hos den, der skal vejledes. Vi vil undersøge, hvordan en relation og et samspil etableres mellem vejleder og den, der skal vejledes, og hvordan individuel og kontekstafhængig vejledning kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. 3 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) 6. Semesterets ramme - arbejdsform/projekter og tidsplan Tidsplan for modulet - oversigt over de aktiviteter ugerne indeholder ud over almindelig undervisning Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Semesterstart Undervisning Undervisning indkald d. 11. okt. Undervisningsfri evt. anden uge. Aftales individuelt med praktikstedet 7

Aflevering af praktikopgave fredag i uge 45 (kriterierne for praktikopgaven er nærmere beskrevet i bilag 2) Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Undervisning Tilbagemelding på praktikopgaven Introduktion til semesteropgaven Undervisning Biblioteksundervisning Undervisning Undervisning Undervisning delvis skriveuge Undervisning delvis skriveuge Skriveuge Skriveuge Skriveuge og aflevering af semesteropgave Semesterprøve Semesterprøve 6. (Se særskilt praktikbeskrivelse i bilag 1) 7. Semesterafslutning og bedømmelse Prøven på 5. semester: Semesteret afsluttes med en prøve, der er tilrettelagt med det formål, at afprøve de studerendes forståelse for semesterets mål for læringsudbytte. Det er en forudsætning for at deltage i prøven, at den studerende har gennemført de obligatoriske studieaktiviteter. Obligatoriske studieaktiviteter på 5. semester: Deltagelse i praktikken opgaven Prøveform: Skriftlig opgave, individuel eller i gruppe på op til 4 studerende, efterfulgt af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den skriftlige opgave. En nærmere beskrivelse af opgaven vil komme på itslearning. Bedømmelsesgrundlag Den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Der gives en samlet bedømmelse. Bedømmelse 8

Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Til- og afmelding til prøver: Ved at påbegynde semesteret, er den studerende automatisk tilmeldt prøven. En eventuel afmelding til prøven skal ske senest 1 måned inden prøven begynder. Hvis den studerende melder afbud senere betragtes prøven som påbegyndt, og der bruges et forsøg. (Se endvidere eksamensbekendtgørelsen.) Hvis prøven ikke bestås, laves der aftale om reeksamen. Øvrige krav vedrørende prøven fremgår af kapitel 14 og 16 i studieordningen. 8. Evaluering af semesteret Evaluering af semesterets tilrettelæggelse og gennemførelse sker ved individuel besvarelse af et elektronisk spørgeskema. I forbindelse med de sidste lektioner på semesteret evaluerer underviser (-e) og holdet, hvordan tilrettelæggelse og gennemførelse af semesteret har bidraget til læring og opnåelse af mål for læringsudbytte. Her drøftes semesterets opmærksomhedspunkter som kan være forhold, der har vist sig særligt udfordrende eller befordrende for fx læring, forståelse, overblik, refleksion, samarbejde, fordybelse og udvikling. Her drøftes også de elementer som skal bevares. Spørgeskemabesvarelserne og de drøftede opmærksomhedspunkter vil indgå i undervisernes afsluttende semesterevaluering med henblik på at kvalificering af semesteret for det næste hold. 9. Internationale muligheder International koordinator informerer om muligheder på semesteret. 9

10. Studieaktivitetsmodel: 30 ECTS point svarer til 820 arbejdstimer hvoraf de 110 timer er skemalagte jf. modulets fagrække (semesteret løber over 20 uger). ken udgør 16 af de i alt 30 ECTS point. Fx aktiviteter forelæsninger, holdundervisning, vejledning. Deltagelse af: Undervisere og studerende Fx forumtimer, fremlæggelse af studieprodukter, temadage. Holduv. med forskellige tilrettelæggelsesformer Forelæsninger, køkkenøvelser vejledning ifm semesteropgaven Vejledning ift. semesteropgaven Feedback i fht. opgaver Initieret af: Undervisere og opgaver i forbindlese med praktikken Studiegruppearb. Gruppearbejde i forbindelse med semesteropgaven Arbejde med studiespørsmål Forberedelse, Selvstudie Fordybelse Udarbejdelse af semesteropgave Fx holdmøder uden underviser, studiedage, praktik, studiebesøg. Deltagelse af: Studerende Fx selvstændige studier og forberedelse, udarbejdelse af studieprodukter. Initieret af: Studerende 10

11. Litteraturliste - obligatorisk litteratur, der skal anskaffes Litteraturliste 5. semester ES16, UC SYD obligatorisk litteratur Grundbøger der skal anskaffes til 5. semesters fag sørg altid for at spørge efter/få den nyeste udgave af grundbogen. Den studerende skal være opmærksom på, at litteraturlisten ikke nødvendigvis er fyldestgørende for hele 5. semester. Der vil i fag, der starter senere på semesteret kunne komme yderligere litteratur, der skal indkøbes. Professionsetik 1 ECTS v/heer Christoffersen, Svein Aage (2013): Professionsetik: om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker. Aarhus: Klim. Farmakologi 2 ECTS v/hras Olsen Inge, Piilgaard Hallin Susanne (2014). Farmakologi hånden på hjertet. Munksgaard Sygdomslære 2 ECTS v/agas Viborg Arne L, Torup Annette W (2013). Sygdomslære hånden på hjertet. Munksgaard. Diætetik 3 ECTS v/agas & msma Sobotska L. (red.) (2011). Basics in clinical nutrition. Fifth edition. Galén (5. udgave er ikke udkommet endnu, men vi håber den kommer inden I er tilbage fra praktikken ellers anvender vi en anden bog). Hessov & Jeppesen (red.) (2011) Klinisk ernæring 5. udgave. Munksgaard. Danmark Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet (2015). Anbefalinger for den danske institutionskost. Schomacker M. (2016). Behandling af irritabel tarmsyndrom i et diætetisk perspektiv. Munksgaard. Sociologi 1 ECTS v/hije Niklasson, Grit (red.) (2013): Sundhed, Menneske & Samfund, København - Samfundslitteratur Velfærdsteknologi 2 ECTS v/mmel Der bruges uddrag af fagbøger samt rapporter og artikler Se undervisningsplanen. Formidling 1 ECTS v/mmel Fjelland, J. (2014): Kom ud over rampen Effektiv formidling, content marketing og kommunikation. Samfundslitteratur. Uddraget ligger på itslearning indscannede tekster. Jensen, L. B. (2001): Den sproglige dåseåbner. Roskilde universitetsforlag. Uddraget ligger på itslearning indscannede tekster 11

Jensen, L.B. (2007): På patientens præmisser. Samfundslitteratur. Uddrag udleveres på klassen Kost og ernæringsforbundet: De 11 faglige profiler: www.kost.dk https://www.kost.dk/download-faglige-profiler-som-pdf Nielsen, B. m.fl (2014): Professionsbachelor, uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Samfundslitteratur Kapitel 12 Sprogbrug og formidlingspraksis Kapitel 13 Mundtlig formidling Vejledning 2 ECTS v/heer Nielsen, L. (red.) (2016) Kostvejledning. Teorier, metoder og perspektiver Kbh.: Munksgaard Yderligere litteratur på semesteret: Der kan endvidere være litteraturhenvisninger på undervisningsplanerne for fagene. Dette gælder dog primært litteratur, der kan downloades fra nettet eller litteratur der er indscannet og kan downloades fra UC SYDs bibliotek. 12