Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp? Torsdag den 4. februar 2010 Agerskov Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1
Indhold Udgangspunktet Verdensmestre Konkurrencevilkår Muligheder
Udgangspunkt Landbruget er i krise Samfundet er i krise Europa er i krise Vesten er i krise
Indkomster i dansk landbrug Mia. kr. 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Kriser i Danmark 2007-12 Fødevarekrise 10 8 Økonomisk krise 6 4 Finanskrise 2 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Prisfald på landbrugsvarer i 2008 og 2009 - men fra et unaturligt højt niveau
190 Hvedepriser i Danmark Hvede, kr/hkg 170 150 130-50 % 110 90 70 50 2007 2008 2009 2010
Hvedepriser i Danmark Hvede, kr/hkg 190 170 150 130 110 90 70 50 2007 2008 2009 2010
Mælkepriser i Danmark 310 Mælk, øre pr. kg. 290 270 250-33 % 230 210 190 170 150 2007 2008 2009 2010
Mælkepriser i Danmark 310 Mælk, øre pr. kg. 290 270 250 230 210 190 170 150 2007 2008 2009 2010
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre / kg 400 350 Stigende priser på mælkepulver -Kina m.fl. øger importen 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontraktpris (DK) Landmænd forlader Arla 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontraktpris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontrakt pris (DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Hvad kan vi lære? På lang sigt er mælkepriserne lavere på spotmarkedet
Ejendomspriser en tikkende bombe?
2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 Priser på landbrugsejendomme og inflation Indeks 1964 = 100 1.000 750 500 250 Landbrugsejendomme Inflation 0 1970 1980 1990 2000
Priser på landbrugsejendomme og inflation 2.500 Indeks 1964 = 100 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 Landbrugsejendomme Inflation 250 0 Ejendomspriser halveres 1970 1980 1990 2000
Priser på landbrugsejendomme og inflation 2.500 Indeks 1964 = 100 2.250 2.000 1.750? 1.500 1.250 1.000 750 500 250 Landbrugsejendomme Inflation 0 1970 1980 1990 2000
Priser på landbrugsejendomme og inflation 2.500 Indeks 1964 = 100 2.250 2.000 Meromkostning 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 Landbrugsejendomme Inflation 0 1970 1980 1990 2000
Udgangspunkt: To vigtige sektorer Danske landmænd Danske andelsselskaber DC, Arla Tican, DLG m.m.
Udgangspunkt: To vigtige sektorer Danske landmænd Danske andelsselskaber DC, Arla Tican, DLG m.m.
Udgangspunkt: To vigtige sektorer Danske landmænd Danske andelsselskaber DC, Arla Tican, DLG m.m. Andelsselskaberne skal trække læsset...
Verdensmestre?
Verdensmestre i andelsorganisering
Markedsandel for andelsvirksomheder 100 Pct. 90 Mejerier 80 70 60 Svineslagterier 50 40 30 20 10 0 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
100 Pct. Markedsandel for andelsvirksomheder 90 80 Pelsdyr Oksekød 70 60 50 40 30 Grovvarer 20 10 Æg Markfrø 0 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Verdensmestre i strukturtilpasning
120 100 80 60 40 20 0 Strukturudviklingen i den danske fødevareindustri Kreaturslagterier 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Slagterier 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 60 50 40 30 20 10 0 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Markfrøselskaber 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 Mejerier 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
De største danske andelsvirksomheders størrelse (placering i EU efter størrelse) Branche Placering Svineslagterier 2 DC Kreaturslagterier 7 DC Mejerier 2 Arla Grovvarevirksomheder 3 DLG Markfrøvirksomheder 1 DLF-T. Pelshandel 1 Kopen. Fur Blomster (potteplanter) 7 Gasa Group... Men kun 3 promille af Europas landmænd
Verdensmestre i eksport, betydning og strukturer
Fødevareindustriens eksportandele i forskellige lande Danmark New Zealand Nederland Luxembourg Sverige Tyskland Storbritannien Finland Schweiz Norge USA Gns. 0 10 20 30 40 50 60 Pct.
De 14 danske varer med den største andel af verdensmarkedet Landbrugsmaskiner Smør Træprodukter Møbler Veg. råvare Sukkerslik Byg Org. kemikalier Mask. til fødev.ind. Ost Kød Fisk Tilberedt kød Pelsskind 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. 40
Fødevareindustriens andel af den samlede industriproduktion Canada Danmark Finland Frankrig Grækenland Holland Italien Japan New Zealand Norge Portugal Schweiz Spanien Sverige Tyrkiet Tyskland UK USA Østrig OECD EU Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35
Værdiskabelse pr. landmand
Verdensmestre i produktivitet
Forskel i produktivitet mellem landbrug andre erhverv Frankrig Danmark New Zealand Canada I-lande 0 1 2 3 4 5 Pct.point
Verdensmestre i liberalisering?
Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 45 Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-2007. 1,7 NPC 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Landbrugsstøtte i % af produktionsværdi Norge Schweiz Korea Island Japan Tyrkiet EU OECD Mexica Canada Rusland Kina USA Australien Brasilien Ukraine Chile Sydafrika New Zealand 0 10 20 30 40 Pct. 50 60 70
Forbillede for mange lande
Hvorfor er dansk svineindustri så succesfuld? Svaret ligger i organiseringen af sektoren. Hobbs, Jill E., 2001, Canada
Landmændenes ejerskab af - og leveringer til andelsslagterier.. er en årelang og succesfuld vertikal alliance. GIRA, 2000 Konsulentvirksomhed, Schweiz
Italiensk forsker: Ja, vi kender godt de danske andelsvirksomheder. De er imponerende... men vi kan ikke kopiere jer her i Italien. Landmænd i Italien har ingen tillid til hinanden eller til fællesskabet Februar 2008
Verdensmestre i omkostninger
Løn verdens højeste
Timelønninger i en række lande (storbyer) Danmark
Høje danske lønninger? Modsvares af en bedre arbejdskvalitet Modsvares af en bedre arbejdsproduktivitet (nr. 2 i verden) Fastlægges af markedet
Andre omkostninger Gælds- og rentebelastning: Højeste i Verden? Et godt tegn Jorden bør kunne betale en 20-årig rente Jordpriser
Miljø og landbrug - omkostninger
Hvad vejer tungest? Landbrug Miljø - Påvirker få - Påvirker mange - Store omkostninger - Få omkostninger - Fødevarer nok - Miljø på dagsorden
Omkostninger Vi får aldrig ens omkostninger i EU Forskelle i - politik - holdninger - præferencer - behov for omkostninger - pisk eller gulerod
Virker skatter og afgifter? God styring Rimelig brugerbetaling God indtjening til Staten Nedlukning Udflytning
Muligheder og vilkår
Vedvarende fødevarekrise med høje fødevarepriser??
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser
Pris ($/t) Hvede: Pris og areal 255 560 235 215 195 Pris 550 540 175 155 530 135 520 115 95 510 75 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 500
Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) 560 235 550 215 195 Areal Pris 540 175 530 155 135 520 115 510 95 75 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 500
Fremtidige vilkår og muligheder
Politik 1995-2010 2020 Landbrugspolitik Handelspolitik Reformer og omlægning Erhvervspolitik Fødevarepolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Velfærdspolitik
Markeder 1995-2010 2020 Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Kvoter, brak m.m. Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Ingen udbudsbegrænsning
Strukturer 1995-2010 2020 Styret udvikling Fortrinsstilling Kobling: Husdyr og jord Selveje Vækst via opkøb lokalt Mindre styring Ekstern kapital tillades Vækst via opkøb i udlandet Specialisering
Rammevilkår 1995-2010 2020 Landbrugets særlige forhold Fokus på samfundsøkonomi Forsyningssikkerhed Understøtning af vækst Landbruget må selv klare sig Andelsselskaber vigtigere for landmænd Vilkår som andre erhverv Fokus på miljø og energi Miljødimension overalt
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (I) Ingen nemme løsninger... Bevar og udbyg de styrker, som jeres andelsselskaber har I er beundret verden over! Aktivt ejerskab men ikke modarbejde jer selv
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (I) Ingen nemme løsninger... Bevar og udbyg de styrker, som jeres andelsselskaber har I er beundret verden over! Aktivt ejerskab men ikke modarbejde jer selv
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (II) I skal hele tiden være foran konkurrenterne Forspringet skal bevares Nyudvikling, innovation, forskning Synliggør fordelene ved innovation Tag globaliseringen som en udfordring og mulighed! I er nok de mest globaliserings-positive landmænd i verden!
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (III) Tænk i markeder, globale kunder og globale løsninger Tænk ikke på, hvordan samfundet skal redde jer! Samfundets livline forsvinder...
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (IV) Nye markeder skal udvikles Østeuropa Fjernøsten m.m. Brug forskning, udvikling og rådgivning til at give jer selv et forspring
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (V) Ingen simple løsninger eller Columbusæg Flerstrenget løsning Øget produktivitet Kvalitet, sporbarhed Innovation udvikle og producere nye egenskaber Stordrift Samarbejde i værdikæden Globalt udsyn m.h.t. muligheder Konkurrenceevne Opsøge og udvikle nye muligheder
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (VI) Vi lever i et velfærdssamfund Høje omkostninger Offentlige goder I skal producere til verdensmarkedspriser Omkostninger langt over verdensmarkedsprisniveau Politiske omkostninger Virker de? Brugerbetaling? Bagslag?
Tak for ordet