Multimodaleelevproduktioner - som evaluering i matematik undervisningen
Indhold: Den didaktiske ramme Fælles mål Elev mål Den didaktiske begrundelse indenfor TPACK Forløbets opbygning Tegn på læring Udfordringer og muligheder i forløbet Konklusion
Den didaktiske ramme: Forløbet tager afsæt i en specialklasse på mellemtrinet. Klassen består af 8 elever, som har meget forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen. De didaktiske overvejelser er hængt op på et forløb omkring multiplikation, men kunne foregå med et hvilket som helst emne som udgangsspunkt. Det er ikke forløbet i sig selv der er det interessante, men derimod hvordan vi bruger evaluering og multimodale produktioner, til at eleverne bliver bevidste om deres egen læring, sætter sig mål, og begynder at tage et ansvar for deres egen læring. Forløbet strækker sig over en 3 ugers periode, med 4 lektioner om ugen. Eleverne vil igennem forløbet og gennem deres egen målsætninger komme i større eller mindre grupper, men arbejder som udgangspunkt individuelt. Til at producere de multimodale produktioner benyttes programmet/app'en bookcreator. Bookcreator giver mulighed for at lave en e-bog der indeholder, billede, video, tekst tale og tegning. Fælles mål: Evaluering, opsætning af egne mål og ansvaret for ens egen læring, er i for sig ikke en del af fælles mål, men derimod en didaktisk tilgang til undervisningen, og et forsøg på at gøre elevernes læringsudbytte større af det fagfaglige område, man arbejder med. Men den metode, der er valgt i forbindelse med de didaktiske overvejelser rummer i sig selv at arbejde med følgende: "Det øvrige arbejde med kommunikation i matematik på mellemtrinnet skal både sigte på elevernes mundtlige og skriftlige kommunikation. Eleverne skal blive i stand til at kommunikere varieret med og om matematik, herunder med brug af digitale værktøjer. De skal bl.a. kunne udtrykke deres idéer, handlinger og ræsonnementer i matematik og kunne anvende fagord og begreber. Det er centralt, at elevernes udvikling af færdigheder i og viden om matematisk kommunikation finder sted i meningsfulde sammenhænge." (Fra forenklede fælles mål) De specifikke mål fra forenklede fælles mål som er brugt i dette forløb er følgende: Færdighedsmål Eleven kan mundtligt og skriftligt kommunikere varieret med og om matematik Vidensmål Eleven har viden om mundtlige og skriftlige kommunikationsformer med og om matematik, herunder med digitale medier Færdighedsmål Eleven kan anvende fagord og begreber mundtligt og skriftligt Vidensmål Eleven har viden om fagord og begreber
Kompetencemål: Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Videns- og færdighedsmål: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi Begrundelse for den didaktiske optik indenfor TPACK: Der kan gives mange begrundelser for valget af denne optik, men jeg har valgt at sætte fokus på 3, der er en generel didaktisk begrundelse, der tager sit afsæt i elevernes læringsudbytte. Der er en fagfaglig der tager sit afsæt i matematiske forståelser, og til sidst er der en it-didaktisk overvejelse, der tager afsæt i hvad nyt it bringer ind i skolen. De tre begrundelser skal forstås i en TPACK ramme. Elevmål: Målsætningerne for eleverne tager i dette format udgangspunkt i, hvad eleverne gerne skulle opnå ved at arbejde med denne didaktiske tilgang. Der er opsat tre primære mål for det. I parentesen er målene skrevet op i de formuleringer, der er brugt sammen med eleverne. A) At blive bevidst om egen udvikling. (at kunne se jeg bliver bedre) B) At benytte mundtlig og skriftlig kommunikation til at formidle matematik. ( at fortælle om matematik både ved at skrive og indtale) C )At udvikle deres evne til at tage ansvar for læring. (at jeg gerne vil være dygtigere) Udover disse mål blev der også opsat en række fagspecifikke mål for eleverne, som tog udgangspunkt i det emne(multiplikation), som var genstand for arbejdsmåden, det var og er især de fagspecifikke mål, som eleverne er fokuseret på, og arbejder med at udvikle. De er nærmere beskrevet i afsnittet om selve forløbet. Fra laeringsteknologi.dk artikel: "TPACK - teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden"
De er et forsøg på at arbejde med alle tre områder i undervisningen, og få alle tre tilgange i spil i undervisningen. Men det er også en måde at få fokus væk fra programmerne og sat fokus på læringsprocessen gennem it. Pædagogisk begrundelse: Den didaktiske begrundelse for at vælge denne optik. Indenfor specialområdet i skolen møder vi ofte elever der har en skolegang fuld af nederlag. Det kan være faglige, sociale, motoriske osv.. Disse nederlag danner grunden for elevernes egen selvbevidsthed. Vi oplever derfor ofte at eleverne opfatter sig selv som dårlige eller at beside meget ringe evner i et fag, og at denne overbevisning er meget fastgroet. (Kap. 2 "Nøglen til læring") Ideen er at arbejde med denne opfattelse igennem målsætning og evaluering i multimodale elevproduktioner. At fokus bliver flyttet fra resultatet, som kan vurderes i godt og dårligt, til processen, hvor der er fokus på udviklingen, og en følelse af at jeg bliver dygtigere og kan noget mere. Teknologisk begrundelse: Et væsentligt spørgsmål omkring inddragelsen af it i undervisningen er: hvad bidrager it med, som man ikke kan udføre manuelt Hvor er det at it går ind og støtter og udvikler elevernes læring, på en ny måde? At genskabe en vinkelmåler og sætte den ind i et program, er ikke udviklende. At regne regnestykker på en ipad, bibringer i sig selv heller ikke noget nyt, måske en motivation, men ikke en ny måde at lære på. Derimod når vi fokuserer på brugen af lyd, billeder, video og tekst igennem multimodale produktioner opnår vi en ny platform for at udvikle elevernes læring igennem brugen af it. Forløbets opbygning: Eleverne introduceres til emnet gennem et mindmap, snakker om hvad de kan i fht. Emnet og om der er noget de føler sig usikre på. Fagfaglig begrundelse: Der findes flere forståelser for faget matematik. En meget udbredt forståelse er, at der er et matematisk problem og at der til dette problem er en bestemt løsning. Det handler om at finde det rigtige resultat. Denne forståelse er resultatorienteret og er en god og gældende forståelse indenfor færdighedsregning. En anden forståelse er, at vi har et matematisk problem, og at der kan være flere løsningsmuligheder. Den forståelse er mere fokuseret på, hvordan vi opfatter vejen hen til resultatet, og at vi forstår denne vej. Kommunikationen omkring matematik er central for disse to forståelser.
I forbindelse med dette introducerer læreren nogle af de matematiske begreber, man ønsker eleverne skal forstå og kunne bruge. I dette forløb omkring multiplikation kunne det være: - Ciffer. - Multiplikation. - Komma-tal. - Kvadrat-tal. - osv. Næste skridt er at sætte sig et mål. I dette tilfælde fik eleverne 4 mulige mål man kunne vælge sig ind på, med mulighed for at sætte selvstændige mål længere inde i forløbet. I dette specifikke forløb var målene disse: At vælge 5 tabeller, som man kan sikkert. At kunne den lille tabel sikkert. At bruge en metode til at multiplicere 1cifrede tal med 2 cifrede. At bruge en metode til at multiplicere 2 cifrede tal med 2 cifrede. Læreren tilpasser opgaverne, så de giver mulighed for at opnå målene der er sat op. Når en elev mener han har opnået målet, evalueres han på dette. Dette gør han igennem bookcreator, her laver eleven en videooptagelse, en lydoptagelse eller tekst og billeder, som viser man har opnået sit mål. De næste billeder, screenshots, og videoer er eksempler på noget eleverne har leveret. For at gøre denne del mere kompatibel, er det udgivet i et fladt format, det vil sige, at det ikke er muligt at afspille eksempler i lyd og billed. Der hvor der er angivet en lille højtaler, har eleven indtalt sin forståelse frem for at benytte skriftsproget. Hvilket har været nødvendigt for de elever, der har gennemført forløbet.
I det følgende er der eksempler på de mål eleverne har sat sig. Det er alle billeder fra de e-bøger eleverne har skabt sig igennem forløbet. Når eleverne løbende evaluerede deres mål, brugte de videoer, billeder, tekst og tale til dette.
Når de første mål er evalueret sætter eleven sig nye mål, det kan være at benytte den erhvervede viden i nye kontekster, i tekstopgaver, problemløsningsopgaver etc. Det kan også være at man multiplicerer med kommatal osv. Det kan også være eleven finder ud af, at han ikke har opnået sit mål, og derfor må sætte sig nogle nye delmål, for i sidste ende at opnå det mål, han havde opsat. Hvis målet var at benytte en algoritme til at regne med, men at tabellerne ikke var på plads, kunne det være man skulle starte der i stedet for. På den måde fortsætter man til emnet er bearbejdet, eller at der er nået en tidsmæssiggrænse. I dette tilfælde var tiden 2 uger. I den tredje uge blev emnet multiplikation så brugt i forbindelse med regnskab, hvor der også blev sat mål op. Ideen er at eleven hele tiden evaluerer sine progressioner gennem en multimodalplatform, at denne evaluering bruges som udgangspunkt for den næste målsætning osv. En ganske ikkevidenskabelig observation er at eleverne bliver meget mere opmærksomme på læringsprocessen og ikke resultatet. Derudover giver det mulighed for alle elever at udtrykke sig, og at det ikke blot er nogle få elever på klassen, der får mulighed for det. Man kan som lærer evt. lave en mere traditionel evaluering til sidst i forløbet, hvis man mener der er betydende for det mål, man har sat op for forløbet. Tankerne omkring forløbet er hængt meget op på James Nottinghams forståelse af, hvordan man opnår et større læringsudbytte, ved at involvere eleverne i målsætningsfasen og evalueringsfasen. Følgende model er skabt med inspiration i Nottinghams tanker: Evalueringsniveauer: 1. Sæt mål. 2. Første forsøg. 3. Refleksion. 4. Andet forsøg. 5. Tilbagemeldning fra læreren. 6. Sidste forsøg. 7. Bedømmelse. Skabt med inspiration fra James Nottinghams 7 steps to feedback heaven Hvis det skal være optimalt er de 3 første faser meget selvstændige processer for eleven, i dette specifikke undervisningsforløb, blev det vurderet at eleverne ikke endnu havde kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt med denne fase, men at man på sigt sagtens kan forestille sig at eleverne arbejder mere selvstændigt med denne proces. Ideen er at eleven aktivt opstiller mål, evaluerer og tilpasser de kommende læringsprocesser til dette.
Tegn på læring: Fagligt: Eleven bruger fagbegreber i sin produktion. Eleven kan forklare begreber som er knyttet til emnet. Eleven kan på bagrund af evaluering sætte sig nye mål indenfor emnet. Eleven bruger tillærte metoder eller færdigheder til at løse opgaver med. Eleven bruger sproget til at udtrykke sig om matematik. Teknologisk: Eleven bruger varierede udtryksformer. Eleven har en forståelse for hvilke udtryksformer det kan benytte i evalueringen. Eleven kan kompensere for evt. vanskeligheder gennem brugen af it. Eleven kan arbejde med skiftende apps, programmer etc. i produktionerne. Pædagogisk: Eleven bliver bevidst om deres egen udvikling. Eleven udvikler egne mål for læring. Eleven tager større ansvar for sin egen udvikling. Eleven kan reflektere over deres udvikling. Tegnene på læring er hængt op på det tidligere afsnit omkring TPACK. Muligheder og udfordringer i forbindelse med forløbet: Der er en række overvejelser man kan gøre sig i forhold til at arbejde med denne tilgang i faget. Jeg har udvalgt 3 til refleksion over hvad vil være relevant at overveje. Dette er mine egne overvejelser og derfor en subjektiv holdning, der kommer til udtryk. 1) Elevernes evne til at bruge multimodale udtryksformer. 2) Elevernes muligheder for at opsætte selvstændige mål. 3) Platforms problemer. Elevernes evne til at bruge multimodale udtryksformer: Hvis man ønsker at benytte den didaktiske tilgang til faget, som er beskrevet, er det selvfølgelig helt væsentligt at eleverne kan arbejde med forskellige udtryksformer, være kritiske omkring dem osv. Der ligger et stort arbejde her. Men denne udvikling sker også gennem brugen af de værktøjer man vælger. Jeg mener derfor ikke man skal have en række øvelser før man kaster sig ud i at bruge værktøjerne. Men eleverne skal selvfølgelig lære hvordan de bruger de forskellige udtryksformer omkring lyd, billed, tekst, video osv. bedst muligt. Før det skitserede undervisningsforløb blev sat i gang, arbejdede vi med en række øvelser, som alle kunne bruges i selve forløbet. Jo mere naturligt eleverne arbejder med udtryksformerne, jo bedre vil resultatet blive.
Eksemplerne i denne opgave bæger tydeligt præg af at eleverne endnu er lidt utrænet i brugen af den multimodale platform, men de er også et bevis på at eleverne brugte it en på en måde, der støtter deres læringsproces, og det er lige præcis der, hvor vi gerne skulle hen. Elevernes mulighed for at opsætte egne mål: At kunne opsætte mål og være en stor del af sin egen læringsproces kræver rigtig meget af eleverne, især når der arbejdes med elever, der har meget dårlige overblikskompetencer. I dette eksempel har det derfor været vigtigt at eleverne selv vælger nogle mål, men at læreren har opbygget et stillads, så det giver eleverne mulighed for at opsætte mål. På samme måde hvis man bliver introduceret til et ukendt område, og bliver bedt om at opstille nogle mål. Forestil sig at du skal opstille nogle mål for geologiske forhold på Kreta, så er det meget rart at vide i hvilke retninger man kan gå. På samme måde skal eleverne hjælpes til i hvilke retninger de kan gå. Dermed ikke sagt at eleverne på et tidspunkt udvikler nok kompetencer til at kunne indgå i denne proces med mindre og mindre støtte. Men det kræver et opmærksomhedsområde for læreren. Platformsproblemer: I dette tilfælde blev der arbejdet med udgangspunktet at alle elever havde adgang til ipad, samt programmet bookcreator. Med ipadens browser, videooptager, kamera osv. giver det et fint udgangspunkt for at arbejde. Men har eleverne ikke adgang til dette, giver det selvfølgelig nogle udfordringer. Hvis man arbejder med ikke ios-devices, kunne det være en mulighed ar arbjede med følgende programmer: StoryMaker (Android) play.google.com/store/apps/details?id=info.guardianproject.mrapp Det her er en af de overvejelser man skal gøre sig inden man kaster sig ud i projektet. Hvis det meste af tiden går med frustrationer og tekniske vanskeligheder, mister man helt det mål, der er med projektet, og derfor giver denne arbejdsform meget lidt mening i denne sammenhæng. Konklusion: Skal man lave en konklusion på ovenstående, ville en kort konklusion være godt begyndt men langt fra målstregen. Der er et stort potentiale i at arbejde på denne måde, og gennem observation kan man registrere at eleverne viser begyndende tegn på læring. Det er især brugen af den multimodale platform som løbende evaluering, der giver et godt udbytte. Eleverne begynder at blive en større del af deres egen læring, de tager mere ansvar for at arbejde med opgaver der udvikler dem, og de kan klart og tydeligt se de lærer noget. De er stolte og glade for deres fremskridt, og de kan sætte ord på, hvad de mener de er blevet bedre til. Det vil sige læringen er ikke længere en diffus størrelse, der foregår ubevidst udenfor og indenfor i eleven, men en bevidst størrelse i en vis udstrækning. Der er en række områder som kan blive bedre. Hvor vant er eleverne med apps, programmer? Kan de bruge udtryksformerne kritisk? Kan de opstille mål for dem selv? Og man kunne opremse flere spørgsmål og områder som ikke er skarpe og faste endnu. Men når det er sagt, så er arbejdsformen med løbende målsætning og evaluering en potentiel guldgrube. Hvis eleverne opnår/lærer denne evne til at evaluere deres eget arbejde, er chancen for læring større end ved mange andre faktorer, som påvirker læring. (Nottingham) Derudover er kombinationen med multimodale produktioner rigtig givende. Det giver eleverne mulighed for at udtrykke sig selvstændigt, og at kunne kompensere for evt. vanskeligheder med skriftsprog, motorik, etc. For mig at se er det nemlig ikke afgørende om eleven er dygtig, men om eleven udvikler sig, og dermed også udvikler forståelsen af dem selv, til ikke at handle om er jeg god eller dårlig, men rettere om jeg kan ændre på mig selv og udvikle mig. Online www.mystorybook.com
Ressourcer: "Nøglen til læring" af James Nottingham, Dafolo, 2013 Tpack teknologisk, faglig og pædagoisk viden, Ture Reimer-Mattesen læringsteknologi.dk, april 2012. Forenklede fælles mål, UVM, 2014 Nye fælles mål møder T-pack, Lise Mulder, 21. august 2014, Prezipræsentation, Blog it lærernetværket. Digital dannelse Digital Litteracy, indlæg Lise Mulder, Blog it netværket, 2014 Den sproglige Dimension, artikel af Dan B Eriksen, 2000. Billeder der ikke er egne billeder er taget fra cc-search.