Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Relaterede dokumenter
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

»Grundvandsbeskyttelse

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Foders klimapåvirkning

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Biomasse og det fleksible energisystem

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Spørgsmål som vil blive besvaret:

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Nyt uddybet oplæg til udmøntning af den politiske aftale om begrænsning af majs og andre energiafgrøder til biogas

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Faktaark - værdikæder for halm

Flerårige energiafgrøder

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Afgrøder til biogasanlæg

landbruget Inge September 2012

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Danske forskere tester sædskifter

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Biogas som økologisk columbusæg

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

+ 10 MIO. TONS PLANEN. muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Kvægbedriftens klimaregnskab

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Danmark kan tredoble produktionen af biomasse

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

+ 10 MIO. TONS PLANEN

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Vand, miljø, klima, natur

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Potentialer for bæredygtig biomasse

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Energiafgrøder & biogasanlæg

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Viden og teknologibehov i forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens rapport

Notat om biomasseressourcer i Region Midtjylland

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Transkript:

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk

Tilsætning af dyrket biomasse (majs o.l.) reguleres 2015-2018 højst 25 % dyrket biomasse (vægtbasis) 2018-2021 højst 12 % 2021 -> ny evaluering?

Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder mindske fødevareforsyningen?

Korn er en dårlig solfanger Case: Vårbyg i DK

Forsøg viser potentiale for fordoblet udbytte Foulum 2013

Nitratudvaskning 2013-2014

Det er muligt samtidigt at øge udbyttet OG at reducere nitratudvaskningen Jørgensen & Lærke, 2016

Hvilken afgrøde til biogas? Afgrøde Udbytte per ha, tons tørstof Liter CH 4 /kg tørstof Roer (rod + top) 18 0,35 Strandsvingel, rajsvingel, hundegræs eller rørgræs 14 0,32 Elefantgræs, efterårshøst 14 0,20 Roer (rod) 13 0,39 Majs helsæd 12 0,36 Jordskokker (top) 12 0,30 Grønrug 11 0,35 Rajgræs, konventionel 10 0,35 Hamp 10 0,26 Kløvergræs, økologisk 8 0,35 Roer (top) 5 0,37 Ekstensivt (ugødet) græs på lavbund 3 0,28 Jørgensen & Møller, 2013

Afgrøde Drivhusgasfortrængning (ton CO2-ækv./ha) Energiproduktion (naturgas fortrængning) Metan-tab Lattergas Kulstoflagring i jord N-fiksering I alt (ton CO2- ækv./ha) Roer (rod + top) 11,04-3,41 0,26 0,00 0,00 7,89 Jordskokker (top) 5,93-1,83 0,09 1,83 0,00 6,02 Strandsvingel, rajsvingel, hundegræs 7,15-2,21-0,78 1,83 0,00 5,99 eller rørgræs Roer (rod) 8,09-1,83-0,30 0,51 0,00 5,80 Kløvergræs, økologisk 4,47-1,38 0,00 1,83 0,82 5,74 Elefantgræs, efterårshøst 4,76-1,47 0,28 1,83 0,00 5,40 Rajgræs, konventionel 5,58-1,73-0,39 1,83 0,00 5,30 Majs helsæd 7,19-2,22-0,30 0,00 0,00 4,67 Helsædsrug 6,34-1,96 0,06 0,00 0,00 4,44 Hamp 4,06-1,25 0,12 0,00 0,00 2,92 Roer (top) 2,95-0,91 0,63-0,51 0,00 2,17 Ekstensivt (ugødet) græs 1,45-0,45 0,00 0,00 0,03 1,03 Jørgensen & Møller, 2013

Andre miljøeffekter af afgrødevalg Afgrøde Pesticidforbrug (BHI) Nitratudvaskning (kg/ha) sandjord Biodiversit et Roer (rod + top) 3,02 15-55 0 + Jordskokker (top)? 10-30 + + Kløvergræs, økologisk 0 10-30 ++ + Strandsvingel, rajsvingel, hundegræs eller rørgræs iluc 0,07 10-30 + + Elefantgræs, efterårshøst 0,5 10-30 + + Roer (rod) 3,02 50-90 0 + Rajgræs, konventionel 0,07 10-30 + + Majs helsæd 1,12 70-120 0 + Helsædsrug 3,0? 0 + Hamp?? 0 + Roer (top) 0-35 0 - Ekstensivt (ugødet) græs 0 0 ++ - Jørgensen & Møller, 2013

Græsproduktion - lav miljøpåvirkning Pesticid behandlingshyppighed: 0,07 Nitratudvaskning på sandjord: 10-30 kg N/ha/år Grundvandsbeskyttelse & opfyldelse af vandplaner

+10 mio tons planen tre biomassescenarier Business as usual Ingen ændringer i afgrødevalg eller teknologi Historisk stigning i afgrødeudbytte og fodereffektivitet Eksisterende ressourcer (halm, gylle, rapsolie m.m.) Biomasseoptimeret Kornsorter med mere halm Øget halmopsamling Mindre korn og raps > mere højtydende biomasseafgrøde (roer) Gødskning af græs på lavbundsarealer Vejrabatter, grødeskæring, efterafgrøder m.m. Miljøoptimeret Ingen halmfjernelse i områder med kritisk lavt kulstof i jord Maksimal eftergrøde og flerårige biomasseafgrøder (græs) Ingen korn i nitratfølsomme områder Ingen gødskning af græs på lavbundsarealer Øget skovrejsning Gylling et al., 2012

Scenarioresultater 2020 Gylling et al., 2012

Biomassen konverteres til energi og foder Larsen, 2016 15

Reduktion på mellem 13 og 21% af Danmarks samlede drivhusgasemission Gylling et al., 2016

Konsekvenser for nitratudvaskning (ton N/år) Biomassetype BAU Biomasse Miljø Husdyrgødning -5.752-5.752-5.487 Energiskov (pil og poppel) -248-248 -248 Omlægning af rapsarealer til -3.142-6.085 biomasseafgrøder Omlægning af kornarealer til 775-5.040 biomasseafgrøder Skovrejsning -847-847 -2.005 Efterafgrøder -4.212 I alt -6.846-9.214-23.077 Svarer ca. til manglende målopfyldelse i Vandrammedirektivet Jørgensen, 2012

Græs og kløver producerer mere og bedre protein end raps, ært og hvede bør udvindes inden energianvendelse! Jørgensen et al., 2013

Bioraffinaderi: Energi+foder+materialer Højværdikomponenter Farvestoffer Smagsstoffer Aromastoffer Lægemiddelstoffer Andre stoffer Olie Høst Findeling Lagring Modning Transport Bioraffinaderi C 6 C 5 Syngas Fibre Brændstoffer Kemikalier Materialer Lignin Jordforbedring Gødning Rest Fødevarer Foder Rest Reaktor Biogas Syngas

Høst af ekstensive græsarealer på lavbund: Naturpleje, energi, foder & gødning

Konklusioner Græs er en miljøvenlig og produktiv afgrøde Velegnet til biogasproduktion Fødevareproduktionen kan fastholdes, hvis protein (og fibre) udvindes før energi Græs kan beskytte grundvand og reducere tab til havmiljøet Græsudnyttelse kan bidrage til naturpleje og fremme af biodiversitet