Projekt FELIS. Evaluering af boligsociale indsatser Pernille Tanggaard Andersen Forskningsleder for forskningsenheden for Sundhedsfremme Lektor. Ph.d. Sociolog. Syddansk Universitet
Kort Præsentation Disposition Baggrund for FELIS (Flerstrenget Evidensbaserede lokale Indsatser for Sundhedsfremme) Bydelssundhed i forskellige udsatte boligområder i danske kommuner Evaluering Rekruttering Barriere Refleksion & Spørgsmål
To kommuner
To kommuner Esbjerg kommune (115.560) Fokus på bydelssundhed Fokus på medborgerskab Stor kommune mere silo- styring Sundhedsprofil: Målrette indsatsen mod etniske minoriteter og lavindkomstgrupper Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd rygning, kost, motion + stress (KRAMS) Fredericia kommune (50.868) Fokus på Social ulighed i sundhed Fokus på empowerment processer og borgerinddragelse Mindre kommune flade styringsmodel Sundhedsprofil: Målrettet indsatser mod lavindkomstgrupper, etniske minoriteter. KRAMS Specielt mange rygere, op mod 20 % og 18 er svært overvægtige
Bydelssundhed: Korskærparken ca. 2.000 beboere 70% 60% 50% 40% 39% 60% 35% 50% 46% 30% 26% 20% 10% 13% 15% 7% 9% Fredericia Kommune Korskærparken 0% Store sundhedsmæssige udfordringer Mange rygere, dårlig kost og for lidt motion Halvdelen har en langvarig sygdom, skade eller lidelse. (lokal sundhedsprofil) Kilde: Danmarks Statistik 2010
Mål for Bydelssundhed At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling (både mål og middel) At anvende flerstrengede metoder, erfaringer og viden til udvikling af andre områder og at formidle videre To veje: A). Afgrænsede målgrupper og prioriterede styrede indsatser B). Ikke definerede indsatser på forhånd! Er udviklet i en løbende dialog med beboerne Flere kommuner opererer med et mål for Sundhedspolitikken om at mindske social ulighed i sundhed og sætter bydelssundhedsprojekter i gang
Grundforståelse i forskningsprojektet FELIS: FELIS Flerstrenget Evidensbaserede lokale Indsatser for Sundhedsfremme Baseline 2008 Interventions Evaluation Repeat baseline
Evaluering af indsatser Evaluerings- design inspireret af realistisk evaluering og proces- evaluering To principper styrende i Korskærparken: A). Brugerorienteret evaluering B). Dokumentation og opsamling af evidens på forskellige fronter til videre arbejde
Realistisk /Virkningsevaluering Virkningsevaluering søger at integrere procesevaluering og effektevaluering og at kombinere kvalitative og kvantitative metoder. virkningsevaluering Udgangspunkt i tydelig programteori (forestillinger om, hvordan og hvorfor denne indsats tænkes at virke) Kvalificerede evalueringskriterier
Program teori Eksempel på Programteori Bydelssundhed mål at arbejde med udsathed og social isolation Ændringer; hvem taler vi om? hvor udbredt? Hvad skal der til for at ændre dette? (målrettede Indsatser på flere planer, tænke i hele livet, skabe rammer for medborgerskab og inklusion) Resultat; Værktøjer for de fagprofessionelle til at bekæmpe udsathed, nye rammer så færre føler sig social isoleret og højere grad af mulighedsstrukturer for opbyggelse af social kapital i området
Boligområde Bydelssundhedsplan Ændringer Mapping + indkredsning Indsatser omkring det hele liv Rammer til at bryde isolation Fagprofessionelles fokus ændres Resultat Færre der føler sig socialt isolerede Flere værktøjer for de fagprofessionelle i arbejdet Bedre social kapital i området
Grundtanke bag programteori CMO- konfigurationer: Context (c) + mechanism (m) = outcome (o) Indsatser virker (o) når de introduceres med de rette ideer og muligheder (m) til grupper og personer under de rette sociale og kulturelle omstændigheder Mekanismer: Ofte skjulte, de er følsomme overfor variationer i konteksten og de skaber outcome Kontekst: Potentialet i en mekanisme bliver til effekter afhænger af den kontekst den udmøntes i Outcome: er de mellemsigtede og langsigtede resultater
Proces- evaluering 2008 2014: Borgerinddragende projekt: Cafe- møde, udgangspunkt i brugeres ønsker, forventninger og behov Bottom up strategi givet liv til projektet => og har betydet, at sundhedsprojektet ikke blev kommunens projekt, men i høj grad borger-drevet fra begyndelsen.. Fortsat torden- skjold-soldater Dilemma=> ressourcestærke grupper nødvendige, fungerer på den ene side som rollemodeller på den anden barriere for at få andre grupper med
Forskerteamets rolle På baggrund af analysen af sundhedsprofilundersøgelsen i området at udrede, facilitere og planlægge indsatser i sammenarbejde med Bydelsprojektet Evaluereret på fire- fem indsatser i samarbejde med kommunen + andre aktører Her anvendt en kvalitativ tilgang og løbende interviewet beboere, fagprofessionelle og andre aktører if. de indsatser som var sat i værk Udarbejde mindre evalueringer og løbende valideret resultaterne og faciliteret implementeringen heraf
Rekruttering Spørgsmålet om rekruttering altid vanskelig.. Her anvendt to grundmetoder: Rekruttering via gatekeeper=> magtbalance kan tippe/ kun ressourcefulde borgere i tale Rekruttering via snebold- metode = > mere tidskrævende men klart større brede og længere ud i området + Et feltarbejde i området over 3-4 måneder over 2 år Yderligere kan forskningen være en neutral aktør giver muligheder!
Effektevaluering Lokal sundhedsprofil gentages 4 år efter Ser på fakta i sundhedsdata Danner generelt billede Ikke direkte effekt Ændringer over tid..
Barriere Lokalt Fraflytnings problematik Boligforeningernes samarbejde internt Interne interesse- konflikter Hvordan bibeholdes gode cirkler og ejerskab? Hvordan fastholdes frivillige? Hvem er hovedansvarlig?
Barriere - politisk Politisk skift Økonomisk krise Fokus ændring til nye områder Graver for mange sager frem Nedprioritering af vellykkede indsatser
Succeshistorie: Ejerskab og forankring Forankring af aktiviteterne i foreninger n n n n n Motionsforeningen med egen bestyrelse - mange med anden etnisk baggrund end dansk. Hyggen værestedet for ensomme. Også medlem af LVS Kvindeklubben Svanerne Imellem Os. I samarb. med Helhedsplanen. Praktisk hjælp Forening Korskær paraplyforening. Direkte samarbejde med kommunen. Samarbejdsaftale. De sociale netværk spredes som ringe i vandet, og udgør platforme for sundhedsarbejdet. Beboerengagementet som forudsætning for alt andet. Beboerne tager ejerskab og ser aktiviteterne som deres. Sætter selv ting i gang og mødes på tværs. Tidlig forankring af aktiviteterne hos frivillige tovholdere.
Konklusioner fra Syddansk Universitet (SDU) Hvis det lykkedes at arbejde med høj grad af borgerinddragelse, decentralisering og ejerskab: Et sundhedsprojekt men også et Demokratiprojekt og Integrationsprojekt Den sociale kapital (sammenhængskraften) bliver højnet noget der rækker ud over de enkelte indsatser Der er skabt rammer for forankring og bæredygtighed
Litteratur Kilder/Links: www.korskaerparken.dk (beboernes hjemmeside) http://www.fredericia.dk/omkommunen/sundhed7000/sider/ sundhedsprojekter.aspx (projektbeskrivelse, evalueringer mm) Slutevaluering af Syddansk Universitet skrevet af Pernille Tanggaard Andersen m. fl. Andersen, P., & Bak, C. (2014). Slutevaluering - Sundhedsprojektet, Korskærparken, 2008-2013, For Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune Syddansk Universitet. Bak, C., Dreier, J., & Andersen, P. (2011). Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder - brobygning mellem Forskning og praksis: Syddansk Universitet. Forskningsenheden for Sundhedsfremme i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Udvalgte artikler om projekterne Andersen, PT, Bak, CK og Clausen, C (2014): Svømmetilbud målrettet etniske kvinder. Procesevaluering af en svømmeintervention. Nordisk Tidsskrift for Helseforskning Andersen, PT (2010): Empowerment som frigørelse? I:Sundhedssociologi en grundbog. (red.) af Andersen, PT & Timm, H. Hans Reitzels Forlag. Andersen, PT, Jørgensen, SK og Larsen, EL(2011): For the sake of Health. Reflections on the contemporary use of social capital and empowerment in Danish health promotion policies. Social Theory & Health Vol. 9, 1, 87 107 Bak, CK, WD, J, og Andersen, PT (2011): Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder brobygning mellem Forskning og praksis. Syddansk Universitet. Forskningsenheden for Sundhedsfremme i samarbejde med Sundhedsstyrelsen Andersen, PT og Folsgaard, LP (2012): Lokalsamfund og sociale netværk. I: Sociologi og rehabilitering. (red) af Schrøder, I og Schultz, K. Munksgaard Forlag. Bak, CK, og Andersen, PT (2012): Lokale sundhedsprofiler: et godt redskab til at forebygge social ulighed. I: Social Politik, Nr. 6. Bak, CK. & Andersen, PT(2013): Anvendelse af flerstrengede interventionsprogrammer i sundhedsfremme projekter. (Using multi-pronged intervention programs in health promotion.) Ugeskrift for Læeger: 175, 16, s. 1100. Bak, CK. & Andersen, PT ( 2013:. Selvvurderet helbred, etnicitet og social position i et udsat boligområde (self-rated health. ethnicity and social position in a deprived neighboorhood). Nordisk Tidskrift for Helseforskning. Larsen EL, Andersen PT, Bak CK (2012): Fortællinger om et liv som arbejdsløs og socialt ekskluderet. (Tales of a life as unemployed and socially excluded.) Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. (16):83-103.
Spørgsmål??