Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Bivenlige planter til randzonerne her


Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

GUDP. Handlingsplan 2019

Økologisk svineproduktion: Praktikerdag og forskerseminar

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Bibestøvning og økonomi

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Hold dine frugttræer sunde

Honningbier er naturligt hjemmehørende

DN mener Om vilde bier

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

Dus med byens bier, og vilde planter?

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

INSEKTMONITORERING. af de bornholmske blomsterstriber Rapport af Morten Top-Jensen oktober 2018

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe. Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker

Danmarks vilde bier trusler og beskyttelse

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!

Konkurrerer bierne om føden?

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Værdien af urter i græsmarker for natur, dyr og mennesker

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Jagt, vildt og natur FRØ 2016

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver,

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

STATUS FOR NEONIKOTINOIDERS SIDEEFFEKTER PÅ BIER

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Miljø- og Fødevareministeriet. Vedtægter for. International Centre for Research in Organic Food Systems

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

Modul a Hvad er økologi?

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

BLOMSTER- OG BESTØVNINGSBIOLOGI

Økologimøde. 25. januar 2017

Skadedyr, forsvar og fjender

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Efterafgrøder (økologi)

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Det økologiske kvægsædskifte

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Konkrete tiltag til højnelse af naturværdi af blomsterbrak

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

Plante- og indkøbsstrategi for Trekanten

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Hold dine frugttræer sunde

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Transkript:

Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er, at forskellige blomsterarter tiltrækker forskellige insekter, men at jordbund og slæt påvirker blomstring. Mangel på blomster og bestøvende insekter Insektbestøvning er en vigtig økosystemydelse, både for frøsætning hos vilde planter og hos en lang række afgrøder, særligt hos raps, frugttræer, bærbuske og kløver. Det danske landbrugsland er dog generelt fattigt på blomster, og dermed mangler både vilde og kommercielle bier føde. Det er en af årsagerne til biers tilbagegang i den danske natur. Flerårige græsmarksblandinger med urter og bælgplanter kan forbedre levevilkårene for bestøvende insekter og sikre en god produktion af insektbestøvede afgrøder. Generelt er blandinger med mange plantearter bedre for bier og andre bestøvere end blandinger med få arter. En blanding med flere arter giver føde til insekter gennem en længere periode, fordi arterne blomstrer forskudt af hinanden. Mængden af blomster og fordelingen af forskellige arter kan dog variere afhængigt af jordbund og hyppigheden af slæt. Jordbund og slæt I Multiplant projektet, hvor blandinger primært blev udviklet til optimering af biogas- og proteinproduktion, blev de samme blandinger udsået på tre forskellige lokaliteter: To lokaliteter adskilt af få kilometer, men hvor den ene havde en sandet lerjord (JB4) og den anden tung lerjord (JB6) samt en tredje lokalitet med sandet lerjord (JB4) ca. 20 km fra de første to lokaliteter. Vores optællinger af blomster gennem vækstsæsonen 2016 viste, at sammensætningen af blomster på de to sandede lerjorde lignede

Page 2 of 5 hinanden mere end de to geografisk nære lokaliteter. Således var blomster af kommen langt mere talrige på den lerede lokalitet, mens blåhat blomstrede langt hyppigere på de mere sandede jorde. Den samme blanding kan derfor have forskelligt udtryk på forskellige jorder, fordi jordbunden har betydning for arternes blomstring. Hyppigheden af slæt påvirkede også blomstringen. Hyppige slæt øgede kun blomstringen hos et fåtal af plantearter, og et enkelt årligt slæt gavnede heller ikke blomstringen. To årlige slæt resulterede generelt i flest blomster over en længere periode. Bestøvningsprofiler Blomster tiltrækker bestøvere fra det omgivende landskab, så præcis hvilke insekter, der ses på blomsterne, afhænger også af hvilke insekter, der lever i det givne landskab. Alligevel viste vores undersøgelser, at en given planteart har en bestøvningsprofil, dvs. en typisk fordeling af insektgrupper, som netop denne blomst tiltrækker. For eksempel tiltrak kommen forskellige former for fluer, mens brunelle og kællingetand mest tiltrak humlebier. Viden om bestøvningsprofiler er derfor vigtig, når man designer blomsterblandinger, så man tilgodeser forskellige insektgrupper. De fleste bælgplanter (rødkløver, hvidkløver og kællingetand) er gode til at tiltrække store bier, men de tiltrækker ikke fluer eller små bier. Lucerne afviger herfra ved at tiltrække mange sommerfugle. Indgår urter i blandingerne, hjælper man også andre bestøvende insekter end bier, herunder svirrefluer og andre fluer. Udover at være vigtige bestøvere, har de også andre funktioner i økosystemet, fordi larverne fra nogle arter gør nytte ved biologisk bekæmpelse af skadedyr. Projektet Multiplant er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljøog Fødevareministeriet. Husk at fortælle, at Økologi & Erhverv er din kilde, hvis du citerer denne artikel.

Page 3 of 5 Tilmeld nyhedsmail Få nyhedsmail fra Økologi & Erhverv hver 14. dag. E-mailadresse * Fornavn Efternavn Tilmeld Annoncer Klik på annoncen og se mere

Page 4 of 5 Her er du: Forside Økologi & Erhverv Nyheder 2017 11 Økologi-forskning - Økologi & Erhverv nr. 620 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj T: 87 32 27 00 info@okologi.dk Faktura sendes til: faktura@okologi.dk CVR: 13038139 Sociale medier Økologisk Landsforening 2015

Page 5 of 5 Til top