Hvordan smager kineserlyden? (-ng) [ŋ]

Relaterede dokumenter
Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d]

Kombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer

Erkend de 5 grundsmage

At smage med næse og øjne

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Man smager med alle sanser

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

Madværkstedets. Madplan Sept. 1. Forloren hare med flerfarvet råkost. Thaisalat med ananasmelonsalsa. Stegte ris med æg og ananas

Sandsynlighed og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Formål Når der arbejdes med hentediktater, er eleverne aktive med deres krop, samtidig med der trænes konkret stavning, hukommelse og koncentration.

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

TAG FORSKUD PÅ FERIEN. med sommersalater

smage-5-kanten grundsmage og sanser

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Til middag hos... Aktivitets-overview

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Madplan Maj 2. Madværkstedets. Mørbrad med petit kartofler og stokkeslaw. Tortillas med oksekød, salsa og guacamole

agurk gulerod grøntsager

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew

Skinketortilla med sennepscreme

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens

Morgenmad og mellemmåltid

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Sankning: Hvad er det?

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.

Groft & godt. Inspiration til mad med Finax økologiske Frø og Kerner udviklet af Ditte Ingemann kogebogsforfatter og blogger

Hvad er et metaforisk udtryk?

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS

Så skal der laves mad med løg

Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

Månedens Smag: December

Opskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Undervisningsforløb om udskæringer

OPSKRIFTER. INFORMATIONSDAG D. 22 april Rødbedebøffer Laksecocktail med Humus. Havreflute. Årstidens salat Quinoasalat Bønnesalat

Morgenmad og mellemmåltid

Beskrivelse af praksis

SØFF- opskrifter, august Squashsalat med peberrod

VILDMOSEKARTOFFELFESTIVAL 14. OKTOBER 2017

Madværkstedets. Madplan April 1. Stegt laks med dampet spidskål og tzatziki. Teryaki-kylling med ris og ærtepesto. Lasagne og gulerodssalat

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød.

OPSKRIFTER RISNUDLER MED HAKKET OKSEKØD OG GRØNTSAGER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 17 MESTERSLAGTERENS

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Marias Køkken 4. marts 2015

K D Tag en FRI dag n n a Med inspiration fra Dite Ingem

K D Tag en FRI dag n n a Med inspiration fra Dite Ingem

Smagen af "Hindbærsnitter" - smag i essaygenren

Smagen af det levende sprog

Madværkstedets. Madplan sept. 2. Chilikylling med blomkålsris og jalapeños. bagte søde rødder

Opskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens

Madplan feb. 1. Madværkstedets. Kødboller i tomatsauce med spaghetti og kakisalat. Farseret porre med råmarinerede bær

til 4 elever Sådan gør du

Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens

RAW FOOD. Müsli. i n t e l l i g e n t, f o r f ø r e n d e o g s u n d m a d t i l a l l e

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Identificer naturens smagsskatte med alle sanser

Kostplan En uge fra Diva Light

DEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Sank ramsløg og lav pesto

Den økologiske. madpakke

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

SÆSONPAKKEN GOURMET OPSKRIFTER SOMMERRETTER GRILLET COTÉ DE BOUEF MED KARTOFLER OG GRÆSKARKERNEPESTO NOTER 4 KUVERTER.

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.

Opskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

Opskrifter. Vietnamesiske risruller med hakket svinekød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 30. mesterslagterens

Eriks Mad og Musik Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Billedtekster og overskrifter

sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med

Mejeriprodukter og mere frugt

Den søde juletid er bagetid

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

Meget mere smag til din hverdag

Rug banan pandekager. Til Lisbet & Isabella. Ca. 30 stk. 6 æg. 5 dl letmælk. 0,5 dl rapsolie. 2 modne bananer. 2 dl havregryn.

Transkript:

Side: 1/15 Hvordan smager kineserlyden? (-ng) [ŋ] Forfattere: Lise Holm Faglige temaer: Fonemer, Afkodning, Lydret læsning, Stavning, Smagssansen Kompetenceområder: Læsning Introduktion: Eleverne skal bl.a. gennem smagsoplevelser med mango blive opmærksomme på ng-lyden og få større erfaring i at læse ord, hvor den indgår. Nasalerne volder ofte problemer for eleverne, og særligt nglyden kræver ekstra opmærksomhed at få styr på, da dette fonem består af to bogstaver. Dette, samt hvordan smag kan bidrage didaktisk, forklares yderligere under uddybende. Det er desuden målet, at eleverne får erfaring med at stave ord med ng-lyden.

Side: 2/15 Aktivitets-overview 1 Organisér eleverne i en rundkreds med lukkede øjne. Der kommer nu tre runder, hvor eleverne skal mærke, dufte til og smage på en mangofrugt. 2 Første runde. Lad en mangofrugt cirkulere fra hånd til hånd eller lad dem mærke på den, mens den ligger nede i en stofpose, så alle elever får et førstehåndsindtryk af frugten. Det er vigtigt, at eleverne får lov at mærke uden nogen form for forstyrrelse eller ord fra de andre elever. Allerede ved berøringen får eleverne en fornemmelse for smag, idet de får en fornemmelse af konsistens og fødevarekategori. Deres smagserfaring vil give dem en fornemmelse af, hvilken retning smagen kan tage. 3 Anden runde. Skær nu mangofrugten over og lad eleverne dufte til mangostykkerne. Lugtesansen hænger uløseligt sammen med smagssansen, og nogle af eleverne vil nu kunne genkende frugten ud fra deres smagserfaringer. Det er stadig ikke tilladt at sige noget. 4 Tredje runde. Lav endnu en runde, hvor hver elev får et lille stykke mangofrugt, de kan smage på. Frugten skal være skåret ud på forhånd. Fortæl dem, at de skal smage det langsomt og smage rigtig godt efter. 5 Gem nu al frugten væk og lad eleverne åbne øjnene. Tal om det, de har oplevet, ud fra følgende spørgsmål: Er der nogen, der kan fortælle, hvad det var for en slags mad eller råvare, I smagte på? (frugt, mango) Er der nogen, der kan fortælle, om det var en sød, salt eller måske stærk smag? Var der nogen, der kom til at tænke på en bestemt oplevelse, da de smagte på frugten? 6 Smag på ordet mango. Send den hele frugt rundt igen og sig ordet mange gange. Og meget tydeligt lyd for lyd. [mαŋο] 7 Fortæl eleverne om mangofrugten, mangoplantager og kinesisk mad, hvor mango indgår, så de får lidt mere kendskab til den frugt, de lige har smagt. Se evt. uddybende.

Side: 3/15 8 Lydér ordet igen [mαŋο], og lad eleverne hjælpe med at stave det. Skriv det på tavlen. Tal om kineserlyden -ng [ŋ], som findes i mango, og som lyder lidt kinesisk, når man siger: ching chang, ming mang osv. Lad eleverne tale lidt kinesisk. 9 Hæng kopiark 1 (fuldsidesudgave af mango og -ng på side 2) op på væggen og lad eleverne forklare, hvad det viser. Dette kan bruges som huskeværktøj til fremtidig brug og evt. lamineres. 10 Sæt eleverne parvis. Uddel kopiark 2 og lad eleverne gå på jagt efter ord med -ng lyden. Rigtige ord? Vrøvleord? Kinesiske ord? Kan alle danske ord med -ng siges, så de lyder lidt kinesiske? Lad eleverne undre sig og afprøve. 11 Hæng arkene op i klassen, og lav en stor fælles ordtavle med mangoen fra kopiark 1 limet på i toppen og alle børnenes danske ord skrevet med tusch og konventionel stavemåde. I har nu en fælles mango-ng-ordtavle, som alle kan gøre brug af. 12 Giv eleverne et ordkort hver (kopiark 3) og lav en quiz og byt (CL) med dem. Man møder en kammerat, læser hinandens kort, bytter kort og går videre til den næste kammerat, man møder. På den måde får eleverne trænet læsning af en hel masse -ng-ord. Læs evt. mere under forberedelse. Hvis ordene er røde, skal eleverne være særligt opmærksomme på, at vokalen kan drille. 13 Skriv en historie om Ching og Chang. Brug så mange -ng kineserord I kan. Hent inspiration på -ng ordtavlen. Dette kan organiseres som fælles klasseaktivitet, hvor læreren skriver, eller som pararbejde afhængig af klassen. Historien kan fx starte således: Ching og Chang boede ved en mangoplantage. De var et par unge gutter, som elskede at synge, så derfor sang de en sang om mango, imens de hoppede afsted mellem de lange rækker af mangoplanter. Men pludselig.. 14 Afslut aktiviteten med oplæsning af alle de nye kineserlyds-mango-historier. Lad eleverne have en bog på hovedet, så de ser lidt kinesiske ud. Hvis overskuddet er til det, kan der laves kinesisk mangosalat sammen med børnene til en kinesisk mangofest med oplæsning af historier. Idé til opskrift findes på kopiark 4.

Side: 4/15 Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Organisér eleverne i en rundkreds med lukkede øjne. Der kommer nu tre runder, hvor eleverne skal mærke, dufte til og smage på en mangofrugt. 2 Første runde. Lad en mangofrugt cirkulere fra hånd til hånd eller lad dem mærke på den, mens den ligger nede i en stofpose, så alle elever får et førstehåndsindtryk af frugten. Det er vigtigt, at eleverne får lov at mærke uden nogen form for forstyrrelse eller ord fra de andre elever. Allerede ved berøringen får eleverne en fornemmelse for smag, idet de får en fornemmelse af konsistens og fødevarekategori. Deres smagserfaring vil give dem en fornemmelse af, hvilken retning smagen kan tage. Nu skal vi lave en lille leg, hvor det er meget vigtigt, I ikke kan se, og at I ikke siger noget. Der skal være helt stille! Når vi laver legen, skal I koncentrere jer meget om at mærke, lugte og smage. Hvis man ikke har lyst til at smage, kan man bare nøjes med at mærke og dufte, når man får noget i hånden. I den første runde skal I kun føle på det, der bliver sendt rundt. Er I klar? (mangoen sendes rundt) 3 Anden runde. Skær nu mangofrugten over og lad eleverne dufte til mangostykkerne. Lugtesansen hænger uløseligt sammen med smagssansen, og nogle af eleverne vil nu kunne genkende frugten ud fra deres smagserfaringer. Det er stadig ikke tilladt at sige noget. I den her runde skal I dufte til det, der bliver sendt rundt. Det er stadig vigtigt at være helt stille, så alle kan dufte uden at vide noget på forhånd. Prøv at lægge mærke til, om I får en fornemmelse af, hvad det smager af, når I dufter til det. Lugtesansen og smagssansen hænger nemlig sammen. 4 Tredje runde. Lav endnu en runde, hvor hver elev får et lille stykke mangofrugt, de kan smage på. Frugten skal være skåret ud på forhånd. Fortæl dem, at de skal smage det langsomt og smage rigtig godt efter. Her i den sidste runde får I lov til at smage... Hvordan smager det? Lækkert? Brug god tid på at smage, tyg det langsomt. Husk, at I stadig ikke må fortælle, hvad det er... I skal være helt stille 5 Gem nu al frugten væk og lad eleverne åbne øjnene. Tal om det, de har oplevet, ud fra følgende spørgsmål: Er der nogen, der kan fortælle, hvad det var for en slags mad eller råvare, I smagte på? (frugt, mango) Er der nogen, der kan fortælle, om det var en sød, salt eller måske stærk smag?

Side: 5/15 Var der nogen, der kom til at tænke på en bestemt oplevelse, da de smagte på frugten? 6 Smag på ordet mango. Send den hele frugt rundt igen og sig ordet mange gange. Og meget tydeligt lyd for lyd. [mαŋο] "Kan I høre lydene i ordet? Prøv, om I kan sige det lyd for lyd. Hvad er det for en mærkelig lyd, der er i ordet? Prøv at sige ang ang [αŋ]" 7 Fortæl eleverne om mangofrugten, mangoplantager og kinesisk mad, hvor mango indgår, så de får lidt mere kendskab til den frugt, de lige har smagt. Se evt. uddybende. 8 Lydér ordet igen [mαŋο], og lad eleverne hjælpe med at stave det. Skriv det på tavlen. Tal om kineserlyden -ng [ŋ], som findes i mango, og som lyder lidt kinesisk, når man siger: ching chang, ming mang osv. Lad eleverne tale lidt kinesisk. 9 Hæng kopiark 1 (fuldsidesudgave af mango og -ng på side 2) op på væggen og lad eleverne forklare, hvad det viser. Dette kan bruges som huskeværktøj til fremtidig brug og evt. lamineres. 10 Sæt eleverne parvis. Uddel kopiark 2 og lad eleverne gå på jagt efter ord med -ng lyden. Rigtige ord? Vrøvleord? Kinesiske ord? Kan alle danske ord med -ng siges, så de lyder lidt kinesiske? Lad eleverne undre sig og afprøve. 11 Hæng arkene op i klassen, og lav en stor fælles ordtavle med mangoen fra kopiark 1 limet på i toppen og alle børnenes danske ord skrevet med tusch og konventionel stavemåde. I har nu en fælles mango-ng-ordtavle, som alle kan gøre brug af. 12 Giv eleverne et ordkort hver (kopiark 3) og lav en quiz og byt (CL) med dem. Man møder en kammerat, læser hinandens kort, bytter kort og går videre til den næste kammerat, man møder. På den måde får eleverne trænet læsning af en hel masse -ng-ord. Læs evt. mere under forberedelse. Hvis ordene er røde, skal eleverne være særligt opmærksomme på, at vokalen kan drille. 13 Skriv en historie om Ching og Chang. Brug så mange -ng kineserord I kan. Hent inspiration på -ng ordtavlen. Dette kan organiseres som fælles klasseaktivitet, hvor læreren skriver, eller som pararbejde afhængig af klassen. Historien kan fx starte således: Ching og Chang boede ved en mangoplantage. De var et par unge gutter, som elskede at synge, så derfor sang de en sang om mango, imens de hoppede afsted mellem de lange

Side: 6/15 rækker af mangoplanter. Men pludselig.. 14 Afslut aktiviteten med oplæsning af alle de nye kineserlyds-mango-historier. Lad eleverne have en bog på hovedet, så de ser lidt kinesiske ud. Hvis overskuddet er til det, kan der laves kinesisk mangosalat sammen med børnene til en kinesisk mangofest med oplæsning af historier. Idé til opskrift findes på kopiark 4. Forberedelser To mangofrugter. Den ene skåret ud til smagsprøver. Evt. tørklæder, stofstykker eller natbriller til at sætte for øjnene. Udprint kopiark 1 - kun ét til at hænge op i klassen, lamineres eller printes på karton, og et ekstra til ordtavle. Udprint kopiark 2 - til halvdelen af eleverne, de skal arbejde sammen to og to Udprint kopiark 3 i farver - 1 eller 2 eksemplarer og klip kortene ud (kan lamineres, hvis man vil bruge dem til læsetræning fremover. Hvert felt/ord på arket repræsenterer et kort til udklipning. Udprint kopiark 4 - antal afhænger af, hvordan man organiserer denne øvelse Læringsmål Eleverne skal bl.a. gennem smagsoplevelser med mango blive opmærksomme på ng-lyden og få større erfaring i at læse ord, hvor den indgår. Nasalerne volder ofte problemer for eleverne, og særligt nglyden kræver ekstra opmærksomhed at få styr på, da dette fonem består af to bogstaver. Dette, samt hvordan smag kan bidrage didaktisk, forklares yderligere under uddybende. Det er desuden målet, at eleverne får erfaring med at stave ord med ng-lyden. Aktiviteten tager udgangspunkt i læring via smag og skal afsøge muligheden for, at smag kan lagre sig i kroppen som tavs viden og give fonemet/lyden noget at læne sig op ad. Er det mon lettere at huske nglyden, hvis den smager af mango? De tre aktiviteter om svære fonemer er ikke kronologiske og afhængige af hinanden, men derimod forløb til tre forskellige svære lyde. De to a-lyde, det bløde og det hårde d og nasallyden -ng. Man kan med fordel arbejde med alle tre lyde eller bruge det forløb, der passer til fonemudfordringerne i sin elevgruppe. Fra Fælles Mål for dansk sigtes mod følgende videns- og færdighedsområder:

Side: 7/15 Læsning/afkodning - Efter 2. klasse Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse lydrette ord (fx to, bus og sofa) og almindelige ikkelydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Uddybende Mango En mango er en eksotisk frugt med sødlig smag, som vokser på mangotræer. De fleste mangofrugter dyrkes i Indien og Kina i store mangoplantager, men de dyrkes også i Europa f.eks. Spanien. Mangoen kan spises frisk men bruges også i madlavning til fx mangochutney. I Kina bruges mangoen også meget i varme wokretter med fx kylling eller tigerrejer eller til en mangosalat. ng-lyden Skriftens lydprincip, at hver enkelt lyd i talen svarer til et bogstav i skriften, har meget få systematiske undtagelser. Undtagelserne er tilfælde, hvor én lyd skrives med to bogstaver ng [ŋ] og sj [ᶊ]. Her er alfabetet blevet sparet for nye bogstaver. Den tredje undtagelse er X, idet bogstavet står for to lyde [gs]. (inspireret af Elbro 2001) I dette materiale arbejder vi med ng, idet det er den hyppigst forekommende af de tre undtagelser fra skriftens lydprincip og dermed vil være til stor gavn for elevernes læseudvikling. Materialet er lavet ud fra tesen om, at eleverne vil huske lyden bedre, fordi den er koblet op på en smag. En æstetisk læreproces, der vil lagre sig i kroppen som en tavs viden, der kommer i spil gennem motorisk og sanselig perception. Smagsoplevelser og smagserfaringer kan derfor være med til at drive læseindlæringen frem og sætte særlige spor, der kan hjælpe hukommelsen og forståelsen på vej. Referencer Elbro, C. (2001): Læsning og læseundervisning, Gyldendal

Side: 8/15 Kopiark Kopiark: Kopiark 1 Hvordan smager kineserlyden - Hæng -ng op i klassen.pdf Kopiark 2 Hvordan smager kineserlyden - danske ord og vrøvleord.pdf Kopiark 3 Hvordan smager kineserlyden - Quiz og byt-kort.pdf Kopiark 4 Hvordan smager kineserlyden - Kinesisk mangosalat.pdf

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 1/2 Kopiark 1 Hæng ng op i klassen - Print og hæng op evt. laminér. Fuldsides-udgave til dette findes på næste side.

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 2/2

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 1/1 Kopiark 2 Danske ord og vrøvleord Find på danske ord og kinesiske vrøvleord med -ng Danske ng-ord Kinesiske ng-vrøvleord

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 1/3 Kopiark 3 Quiz og byt-kort Hvert felt/ord repræsenterer et kort, som klippes ud. Lamineres evt., så de bedre kan bruges fremover. Røde ord: vær særligt opmærksom på, at vokalen kan drille. tang mango mange lang sang synge ting tunge

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 2/3 lunge bange slange eng engel seng længe pung dyreunge blomstereng

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 3/3 ingen hænge Vinge

(1.-2. klasse) Aktivitet 2: Hvordan smager kineserlyden? Forfatter: Lise Holm Side: 1/1 Kopiark 4 Kinesisk mangosalat med cashew-nødder Ingredienser og fremgangsmåde Ingredienser 1 mangofrugt 1 agurk 2 gulerødder ½ spidskål 2 håndfulde ristede cashewnødder 2 spsk olie Saften fra en halv limefrugt 1 tsk sukker Lidt chili Fremgangsmåde: 1. Skræl og skær mangoen i tern 2. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler 3. Skær agurken i tynde strimler 4. Snit spidskålen meget fint 5. Hak cashewnødderne i mindre stykker 6. Rør chili, olie, honning og lime sammen i en skål 7. Bland gulerødder, agurk, spidskål og mango i en skål. Hæld dressingen over og drys med cashewnødder.