DAGPLEJEBOGEN Dato: 18. april 2016 Kostpolitik i dagplejen Målsætning For at danne grundlag for børns trivsel, udvikling og fremtidige gode kostvaner, er målsætningen for dagplejens kostpolitik, at alle børn får en sund, ernæringsrigtig og varieret kost i dagplejen. Mælk I det første leveår skal barnet have modermælk og modermælkserstatning. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er ca. tre gange så højt som modermælk. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbarnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet. Det betyder, at du som dagplejer indkøber og serverer modermælkserstatning som drikkemælk/i kop for de børn, du har indskrevet, der er under 1 år. Forældrene kommer selv med flaskemælk. Fra 12 måneder til 2 år serverer dagplejen letmælk herefter minimælk, skummetmælk eller kærnemælk. Fra 1 år bør mælk og mælkeprodukter udgøre ca. 350 ml og maks. 500 ml i døgnet. Med ca. 350 ml mælk/døgn lever kosten lettere op til anbefalingerne, fordi mælken bidrager med forskellige næringsstoffer til den samlede kost uden at optage for meget plads for anden mad. Fra 9 måneder kan gives surmælksprodukter af sødmælkstypen, fx A-38 og yoghurt, som en del af en varieret kost. Man kan give barnet fra ½ dl stigende til 1 dl frem mod 1-årsalderen. Først fra 2 år anbefales mælkeprodukter med højt proteinindhold som fx skyr, fromage frais, ymer og lignende. Børn har, udover mælken, også brug for ca. ½ liter vand dagligt. Generelt Barnets behov for alsidig kost bør dækkes af kød, fisk, mælk, frugt/grønt og kornprodukter. Frugt og grøntsager suppleres altid med brød. Vær opmærksom på, at nogle brødtyper er tilsat meget fedt, fx birkes, croissant og kiks de er at sammenligne med kage og er derfor ikke egnede som hverdagsmad. Helt fra barnet begynder med overgangskost og gennem spæd- og småbarnsalderen, er der visse fødevarer, som ikke bør gives til barnet, før det har en sikker tyggeevne og ikke risikerer at fejlsynke. Det vil typisk være ved 3-årsalderen, men det afhænger af det enkelte barns udviklingstrin og evne til at tygge. Når det gælder peanuts, mandler og kerner fra fx vindruer, er kvælning og fejlsynkning den største risiko for barnet. Hvad angår rå gulerødder og andre lignende hårde fødevarer gælder, at disse kan gives kogte, blendede, revne eller finthakkede til det spæde barn, og senere i mundrette, passende stykker, så maden ikke kan sætte sig fast i luftrøret og lukke for luftvejene. I forhold til frugt med skræl: snit et fint mønster i skrællen, så kan barnet lettere bide det over og undgår dermed at få større flager/strimler galt i halsen. Vesthimmerlands Kommune. Himmerlandsgade 27. 9600 Aars. Tel. 99 66 70 00. www.vesthimmerland.dk
Det er af stor betydning for barnets sundhed og madvaner, at man ikke undlader fødevarer herunder forskellig frugt og grønt på grund af risiko for fejlsynkning, således, at barnet kan få de vitaminer, mineraler og fibre, det har brug for. Desuden er det væsentligt, at barnets tyggemuskler bliver stimuleret. Begræns mængden af salt i maden til et minimum og drys ikke salt på maden, da barnets nyrer kun har en begrænset evne til at udskille det igen. Undgå derfor også saltstænger. Kosten må ikke indeholde for mange fibre pga. risiko for diarre. Fibre findes specielt i grove brødtyper og grove grøntsager, anvend derfor brødtyper uden synlige kerner, men gerne med groft mel i, fx grahamsmel, spelt og sigtemel. Glutenholdig kost kan gives i kombination med ikkeglutenholdige produkter fra barnet begynder på skemad, også før det er 6 måneder. Majs, ris, hirse, boghvede og quinoa indeholder ikke gluten. Hvede har det højeste glutenindhold, mens rug og havre har et lavt glutenindhold. Giv kun saftevand eller juice ved helt særlige lejligheder, og da gerne ekstra fortyndet. Store mængder af de sukkerholdige drikke feder, tager appetitten fra den ernæringsrigtige kost og kan give diarre. Lightprodukter indeholder blandt andet sødestoffet aspartam og er derfor ikke egnede til små børn. Lightprodukter er fedtreducerede og små børn har brug for fedt til hjernens udvikling. Børn under tre år bør undgå at spise store rovfisk som fx tun. Det gælder også tun på dåse. Af andre rovfisk kan nævnes helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Årsagen er, at der kan være risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden og et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt. Børn under 1 år må ikke få honning, da det indeholder bakteriesporer, som i nogle tilfælde kan forårsage spædbørnsbotulisme. Der anvendes friske råvarer af god kvalitet, med et minimum af sprøjtemidler, tilsætningsstoffer og farvestoffer. Vask dine og børnenes hænder før og efter et måltid og hold en god hygiejne generelt. Rå æg skal være pasteuriserede. Det tilrådes at begrænse mængden af rosiner og andet tørret frugt til max 50 gram om ugen, da det indeholder svampetoksiner, der muligvis kan virke kræftfremkaldende. Specialkost Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Der tages hensyn til allergibørn ved at undgå specifikke madvarer. Specialkost begrundes lægeligt og retningslinjerne følges nøje. Helt specielle fødemidler eller diæter medbringes af forældrene. Hvis et barn har et særligt behov, fx grundet astma eller hjertet, aftales dette mellem forældre/dagplejer og pædagog. Børn fra en anden kultur Der tages hensyn til børn med religiøst begrundede kostvaner. Få forældrene til at oplyse, hvilke fødevarer barnet ikke må spise. Kræver det madvarer, som ikke forhandles i et almindeligt supermarked, må forældrene selv medbringe det. Dagplejebogen Side 2
I praksis Ethvert måltid bør bestå af såvel korn- og mælkeprodukter, som af frugt/grønt, da barnet har et stort energibehov og kun en lille mave. Morgenmad Vi er altid i dialog med forældrene omkring morgenmad og dagplejeren tilbyder morgenmad til de børn, der har behovet. Der er ingen tidsbegrænsning på morgenmadsserveringen. Morgenmaden kan bestå af grød, havregryn, havrefras eller A-38. Eller rugbrød/grovbrød, ost og marmelade, hertil vand eller mælk. Dette kan suppleres med frisk frugt eller frugtmos. Formiddagsmad Lidt brød og frugt eller en lille portion surmælksprodukt med drys. Vand eller mælk. Fx skorpe eller grovbolle, frugt(grød)/grønt eller en blanding af frisk frugt og havregryn/havrefras med lidt A-38. Frokost Rugbrød med varieret pålæg, fx leverpostej, kylling/kalkunpølse, kogt skinke, torskerogn, makrel, æg, ost, frikadeller, fiskefrikadeller eller kyllingelår. Hertil grøntsager, kogte gulerodsstave, eller rå agurkestave, peberfrugt, avocado, karse eller purløg. Eller en varm ret med kartofler, ris eller pasta og grøntsager. Mælk eller vand Dagplejebogen Side 3
Eftermiddagsmad Måltidet skal være et rigtigt måltid indeholdende både brød/grød og frugt; herved bliver energibehovet bedre dækket, blodsukkeret forbliver stabilt og ulvetimen undgås lettere. Måltidet kan fx bestå af: Grovbolle eller rugbrød med ost eller pålæg, frugt(grød)/grønt, vand eller mælk eller surmælksprodukt med havregryn eller havrefras, suppleret med frugtmos/frugt. Gode ideer til frugt og grønt Frugt: æble, pære, banan, melon, vindruer, ananas, abrikos, appelsin, mandarin, kiwi, blommer og jordbær. Grønt: majs, agurk, peberfrugt, tomat, radise, ærter, karse, purløg eller hvidkålssalat med appelsiner og rosiner eller kogt gulerod, pastinak, rødbede, blomkål og broccoli. Brug gerne egen avl Dagplejebogen Side 4
Måltidet som pædagogisk aktivitet og hyggestund Involver børnene i det omfang, det er rimeligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Lad børnene være med til at: - Købe ind - Hente frugt og grønt i haven og skylle det - Tilberede maden - Dække bord - Rydde af bordet og tørre af - Sætte i opvaskemaskinen Maden serveres i sådanne omgivelser og på en sådan måde, at lysten til at spise fremmes mest muligt: - Skab en afslappet og rolig atmosfære - Tænk på stemningen brug evt. lys - Giv barnet lov til at dufte til samt føle og smage på maden - Giv barnet lov til selv at vælge og af og til at smøre maden - Giv barnet lov til at levne - Pres aldrig barnet til at spise Fysisk aktivitet: Fysiske udfoldelser er en naturlig del af hverdagen i dagplejen, både ude og inde. Børnene tilbydes aktiviteter, der styrker deres motoriske udvikling. Dagplejebogen Side 5