Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Relaterede dokumenter
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Hvornår er en nedkøling sikker?

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Prædiktiv mikrobiologi

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Prædiktiv mikrobiologi

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Rapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

Bedre spisekvalitet mindre svind

Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Rapport 31. marts 2015


Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed


Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Rapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning

I al sin enkelthed handler det om at vælge sin sluttemperatur, tilberedningstid, sætte vandbadet til den temperatur og så ellers have tålmodighed

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier

26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter. Forekomst i fersk dansk kød jf. bilag A.

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Mikrobiologiske processer og sundhed

Biokonservering af koldrøget laks

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Fakta om sous-vide. tilberedning i vakuumposer. Anne Lassen & Ina Clausen. Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Mikroorganismer i fødevarer

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018

2006 nr. 61. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

Risikorangering af sygdomsfremkaldende i frisk frugt og grønt. Frugt og grønt indsatser

Årsrapport Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Varmebehandling af kød

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde

Procesteknologisk overvågning

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Transkript:

Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig varmebehandling? Tilstrækkelig hurtig nedkøling?

Vurdering af varmebehandling kræver viden om: Fødevarebårne sygdomsfremkaldende mikroorganismer & Varmebehandling Egenskab Varmetolerance Drabseffekt Beskrivelse med tal D-værdi z-værdi Pasteuriseringsværdi (PV) Påvirkende faktorer Mikroorganismen Fødevaren Uens størrelse Starttemperatur Placering i ovn HTST >< LTLT

Antal bakterier pr. gram fødevare Varmetolerance D-værdi 10000000 1000000 100000 10000 1000 1 log D-værdi: Den tid det tager at reducere 90% af en population ved en given konstant temperatur 100 10 1 D-værdi 0 10 20 30 40 50 60 Tid (min.) ved konstant temperatur

Log D-værdi Varmetolerance z-værdi 3.5 3 2.5 2 z-værdi: Den temperatur-ændring der resulterer i 10-fold ændring i D-værdien 1.5 1 log 1 0.5 z-værdi 0 65 75 85 95 105 Opvarmningstemperatur ( C)

Varmetolerance - patogener Lav varmetolerance Moderat varmetolerance Høj varmetolerance 4D v. 65 o C < 1 min. Bakterier Escherichia coli Campylobacter Shigella Vibrio Skimmel Parasitter 4D v. 65 o C =1-10 min. Bakterier Listeria monocytogenes (6.1 min.) Staphylococcus aureus (3.8 min.) Yersinia enterocolitica (1.8 min.) Salmonella (1.1 min.) Virus (1.5 min.) 6D v. 90 o C 10 min. Sporedannere Clostridium perfringens Clostridium botulinum Bacillus cereus

Varmetolerance sporedannere Inaktiverede Sporer LAV Sporer MEDIUM Sporer HØJ Sporer MEGET HØJ Temp. ( C) Tid til 6D (min.) 90 10 B. cereus Eksempel på overlevende sporedannere B. licheniformis 110 15 Cl. botulinum type A, B 115 120 10 4 Cl. perfringens B. stearothermophilus Cl. sporogenes 120 >45 Cl. thermosaccharalyticum

Log D-værdi Varmetolerance - fødevaren Listeria monocytogenes 2.0 1.5 1.0 0.5 z = 6.5 o C 0.0-0.5-1.0-1.5 Laks Torsk Mælk Oksekød z = 6.0 o C z = 7.0 o C z = 5.5 o C -2.0 50 55 60 65 70 75 Opvarmningstemperatur ( C)

Varmetolerance kødtype Kødtype D 60 (min) Listeria monocytogenes Z-værdi ( C) Kilde Okse 6,7 6,9 Hansen & Knøchel 1996: LAM 22:425 Okse, DFD 12,5 - Jørgensen et al. 1999: FM 16:185 Svin 5,6 5,9 Murphy et al. 2004: JFS 69:FMS97 Kylling 8,7 6,3 6,7 Mackey et al. 1990: LAM 10:251

Varmetolerance 4D Varmetolerance salt 15 10 Listeria monocytogenes Kilde: Jørgensen og Knøchel 5 0 0.5 3 6 9 20 % salt i vandfasen

Log10(CFU ml -1 ) Varmetolerance heat shock Listeria innocua, 60 C, TSB 8 6 4 HS shaken culture Control coil 2 0 0 50 100 Time (min) 6% NaCl, HS shaken culture

Varmetolerance L. innocua i svinekød Faktor Niveau D 60 (min) Kød ph Normalt (5,4-5,5) 5.3 Højt (5,9-6,0) 8.4 Kød fedtindhold 15% tilsat fedt 6.2 30% tilsat fedt 9.5 Saltindhold 3% NaCl i vandfasen 16.3 6% NaCl i vandfasen 40.9 Opvarmningshastighed Varmechok (46 C, 30 min) 10.4 0,6 C pr. min. (ph 6.0) 14.3

Temperatur ( C) Drabseffekt P-værdi (PV) 70 60 50 40 30 20 10 0 3.5 min. 17 min. PV: 0 10 20 30 40 50 60 Opvarmningstid (min.) Den tid som en opvarmning ville have varet, hvis temperaturen havde været konstant under hele opvarmningen

Drabseffekt beregning Drabseffekt af varmebehandling: F-værdi & PV: Tid til opnåelse af drabseffekt ved en bestemt temperatur og z- værdi. PV Tref z end T Tref z 10 (( ) / ) t start T = Temperaturen i produktet T ref = Referencetemperaturen z = z-værdi t = Varmebehandlingstiden

Drabseffekt uens størrelse Diameter (cm) af roastbeef PV ved 70 C, z=10 C (min.) 7,0 22 7,4 21 7,6 19 7,7 17 9,5 12 10,0 10

Drabseffekt råvarens temperatur Råvaretemperatur ( C) (Grønne bønner) PV ved 70 C, z=10 C (min.) -1 0,3 10 12 24 11 14 55

Drabseffekt placering i varmekilde Placering i vandbad (Spinat) PV ved 70 C, z=10 C (min.) I toppen 137 506 I midten 4 172 I bunden 432 500

Drabseffekt HTST >< LTLT Varmebehandling (Spinat) PV ved 70 C, z=10 C (min.) 30 min. ved 90 C 4 506 15 min. ved 100 C 0,6 630

Temperatur i koldeste punkt ( C) Ækvivalente behandlinger har samme PV 80 70 Ovn-temperatur 100 o C Slut-temp. i produkt 75 o C PV 757 =42s 60 50 40 PV 757 =42s Ovn-temp. 80 o C indtil 60 o C i produkt, derefter ovn-temp. 60 o C i 1 time 30 20 10 0-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 Opvarmningstid (minutter) Pasteurisering af mælk (z=4.3 o C) 72 o C, 15 s 63 o C, 30 min.

Tilstrækkelig varmebehandling? Hvad mener I?

Tilstrækkelig varmebehandling effekt kriterier Opvarmes og serveres med det samme Nedkøles til senere brug Gemmes koldt og serveres senere Forekomst Antal Varmetolerance Vækst potentiale Farlighed Modtagelighed L. monocytogenes 4D Kilde: Hansen & Knøchel 2001, IJFM 63, pp. 135 Cl. botulinum (kuldetolerante) 6D Kilde: Peck 1997, Trends FST 8, pp. 186 Cl. perfringens 1 log 10 stigning Kilde: Andersen et al. 2004, JFP 67, pp. 83

Effekt kriterium L. monocytogenes Sjællendt mere end 100 CFU/g kød 2 log CFU/g Mikrobiologisk kriterium, ingen i 25 g, dvs. 0,04 CFU/g -1,4 log CFU/g Reduktion: 2 (-1,4) log CFU/g Mindst 3,4 log Oprundes til 4D

Effekt kriterium L. monocytogenes Varmebehandling Grad af varmebeskadigelse Dage til vækst ved 3 C Dage til vækst ved 10 C ph 5.6 ph 6.2 ph 5.6 ph 6.2 Start population Skadet 0% - - - - Ikke-skadet 100% >30 <10 <10 <10 1D 2D Skadet 95-99% >30 >30 10-20 <10 Ikke-skadet 1-5% >30 >30 10-20 10-20 3D 4D Skadet >99.9% >30 >30 >30 >30 Ikke-skadet <0.1% >30 >30 >30 >30 Kilde: Hansen & Knøchel 2001: IJFM 63: 135

Tilstrækkelig varmebehandling forslag til proces kriterier Eks. For produkter med holdbarhed 5 dage ved max. 5 C 75 C Kontrol af sluttemperatur der skal være mindst 75 C i koldeste punkt Undtaget produkter der indeholder 3% salt i vandfasen 56 74 C Kontrol af tid/temperatur profil der skal være ækvivalent til 1 sek. v. 75 C (z=5 C) i koldeste punkt Hvis tid/temperatur profil er mildere, kontrol af produktspecifik risikoanalyse og dokumentationsmateriale 53 55 C Kontrol af varmebehandlingstid. Når der går højst 90 min. til 53 C opnås, gælder ækvivalensprincippet ELLERS skal der varmebehandles så evt. tilvækst af C. perfringens og B. cereus reduceres

Ækvivalens til 1 sek. ved 75 C (z=5 C) Temp. ( C) Tid 72 4 sek. 70 10 sek. 68 25 sek. 67 1 min. 65 2 min. 64 3 min. 63 4 min. 62 7 min. 61 11 min. 60 17 min. 59 26 min. 58 42 min. 57 1 time 56 2 time

Log(CFU/g) Log(CFU/g) Celsius( C) LTLT-området C. perfringens sporer hurtig LTLT profil i kylling C. perfringens sporer ved langsom LTLT profil i kylling 9 60 9 60.0 8 7 6 5 4 3 50 40 30 20 10 8 7 6 5 4 3 50.0 40.0 30.0 20.0 10.0 2 0 120 240 360 480 600 720 0 2 0 120 240 360 480 600 720 0.0 Tid (min.) Tid (min.) Spores temp Spores temp

Tilvækst/reduktion af C. perfringens Stigetid fra køl til 53 C (timer) C. perfringens tilvækst (log-stigning) ½ <1 1 <1 1½ <1 2 1 2½ 1,3 3 1,6 3½ 2,0 4 2,5 Knøchel & Hansen 2013

Varmetolerance C. perfringens LTLT behandling Kødtype D-værdi ved 53 C (min.) Kilde Hurtig* Svin 216 Knøchel & Hansen 2013 Hurtig Kylling 263 Knøchel & Hansen 2013 Langsom** Svin 281 Knøchel & Hansen 2013 Langsom Kylling 372 Knøchel & Hansen 2013 Konstant Okse 278 Foegeding & Busta 1980 *Hurtig: < 2 timer til 53 C **Langsom: 4 timer til 53 C Eks. tid til 3D v. 53 C: Svin: 11 14 timer Kylling: 13 19 timer Okse: Mindst 14 timer

Tilstrækkelig varmebehandling design og kontrol Design Kontrol 1. Udpeg problem organisme 2. Find startniveau for problem organisme i produktet 3. Bestem antal nødvendige logreduktioner 4. Find D- og z-værdi for problem organisme i sammenlignelig fødevare 5. Beregn nødvendig drabseffekt: D T Log-reduktion = npv T z npv T z = nødvendig drabseffekt ved temperaturen T D T = D-værdi ved temperaturen T 1. Find det koldeste punkt i produktet 2. Mål tid/temperatur-forløb under processen i koldeste punkt 3. Bestem processens drabseffekt, opv T z 4. Sammenlign opv T z med npv T z, hvis opv T z > npv T z er varmebehandlingen tilstrækkelig

Tilstrækkelig hurtig nedkøling? Hvad mener I?

Udgangspunkt for vurdering af nedkøling At Clostridium perfringens ikke når et sygdomsfremkaldende antal Kilde: Andersen et al. 2004, JFP 67, pp. 83 At nedkølingen vil følge en eksponentiel kurve når omgivelsesbetingelserne er konstante Kilde: Blankenship et al. 1988, AEM 54, pp. 1104

Grænse for vækst af C. perfringens Forekomst eksempler (USA statistik) Fersk svinekød 66 % Fersk oksekød 25 % Fersk fjerkrækød 79 % Hakket kød 39 % Forarbejdede kødprodukter 81 % Antal Typisk: 1-1.000 pr. g Maksimalt: 10.000 pr. g Sygdomsfremkaldende antal Typisk: >10 6 bakterier Minimum: 100.000 pr. g Værst tænkelige: 10 x opformering 1 log-stigning

C. perfringens, log-stigning Kritisk grænse for nedkøling 3.0 2.5 2.0 stamme 790-94 stamme 44071.C05 1.5 1.0 0.5 0.0 0 1 2 3 4 5 Nedkølingstid (timer) fra 50 C til 15 C Nedkøling fra 50 C til 15 C må maks. tage 3 timer

Temperatur ( C) Forudsigelse af nedkøling 100 80 60 40 20 Risengrød Start-temperatur 87 o C Nedkølingstid 2 timer Slut-temperatur 23 o C 1 time 48 min. 0 0 1 2 3 4 5 6 Nedkølingstid, timer