Klyngekursus for midtjyske erhvervsudviklere Mads Bruun Ingstrup Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet
Program 09-10: Introduktion til dagen og præsentation af deltagerne 10-12: Klyngers ABC 12-13: Frokost og networking 13-14: Øvelser med midtjyske klyngeeksempler 14-15: Indblik i det danske klyngelandskab
Formål Forståelse for klyngers teoretiske ophæng og deres praktiske anvendelse i Danmark Færdigheder til at anvende modeller til at analysere klyngers livscyklus og organisatoriske set-up Kompetence til at reflektere over muligheder og begrænsninger vedrørende klynger som lokal og regional motor
Læringskredsløb Akademisk viden erhvervet gennem formaliserede analyser Praktisk viden erhvervet gennem erfaringsbaseret læring Konceptuel viden erhvervet i samspillet mellem teori og praksis
Præsentationsrunde Navn Ansættelsessted Arbejdsområder og -funktioner Erfaringer med klynger og regionale virksomhedsnetværk
KLYNGERS ABC
Den erhvervspolitiske logik Smart Specialization Klynger Innovation Entreprenørskab Produktivitet Jobs Konkurrenceevne
Definition En gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som samarbejder og konkurrerer på et strategisk niveau med andre virksomheder, myndigheder og videnmiljøer fordi det giver nogle konkurrencemæssige fordele den enkelte virksomhed ikke kan opnå alene Syddansk Universitet & REG X
Center for Strategy and Competitiveness, Stockholm School of Economics
10 Center for Strategy and Competitiveness, Stockholm School of Economics
Dicken (2011)
Klyngedimensioner Arbejdsmarkedsspecialisering Specialisering af underleverandører Videneksternaliteter Stiafhængighed Lokal efterspørgsel
Klynge kontra klyngeorganisation Klynge = Økonomisk enhed Klyngeorganisation = Juridisk enhed som faciliterer klynger
Cruz & Teixeira (2010)
Marshall Adgang til vertikal og horisontal værdikædespecialisering Adgang til specialiseret og relevant arbejdskraft Adgang til kommerciel og teknisk viden
Industrielle distrikter Fokus på SMV ers innovative kapacitet inden for samme branche Samarbejde og konkurrence Lokalt afgrænset
Porter Fokus på konkurrence som nøglen til innovation og produktivitet Klyngers succes skabes i interaktion mellem fire bestanddele Nationalt og regionalt afgrænset
Porters diamant Porter (2007)
Sammenligning af klyngeskoler Deltagelse af forskellige aktører Samarbejde og konkurrence Geografisk afgrænset Synergi
Udfordringer ved klynger Tiltrækning af virksomheder til klynger kan skade de eksisterende virksomheders vækst (Falck et al., 2013) Der er en højere grad af virksomhedsdød i klynger end uden for klynger (Sorensen & Audia, 2000) Spinoffs klarer sig godt i klynger mens andre typer af penetrering har problemer (Klepper, 2010)
KLYNGERS UDVIKLING
Klyngers udgangspunkt Politik Personer Markeder Teknologi
Activity and self-realization Spin-off Decline Potential cluster Latent cluster Working cluster Value Enright (2003)
Activity and self-realization Ingstrup & Damgaard (2013) Value Potential cluster Latent cluster Working cluster Facilitator role Framework-setter Networker Entrepreneur Relationship builder Business seeker Integrator Facilitator focus Create social actor bonds Framework conditions Locate new actors Trust building Create professional actor bonds Cooperation Locate actor needs Trust expansion Create business actor bonds Business creating activities Locate actor opportunities Trust exploitation 24
Activity and self-realization Ingstrup & Damgaard (2013) Value Potential cluster Latent cluster Working cluster Facilitator competencies Communicator Credible Networker Originator Political flair Seller Analyser Communicator Credible Entrepreneurial Networker Problem solver Business understanding Communicator Credible Innovative Industry knowledge Managerial skills Networker Organiser Problem solver 25
Activity and self-realization Ingstrup & Damgaard (2013) Value Potential cluster Latent cluster Working cluster Facilitator tasks Branding Funding Lobbying Matching of expectations Networking events Seminars Social events Branding Business idea workshops Funding Knowledge sharing Networking events Seminars Small-scale cooperation projects Branding Cross-cluster cooperation Funding Innovation and business projects Knowledge sharing Market analyse Networking events Project portfolio management Seminars 26
Forskellige lokaliteter Svage kommuner/regioner Få vidensmiljøer Få eller ingen klynger Lille grad af vidensdeling Domineret af SMV er Få udenlandske virksomheder DUI-tilgang til innovation Stærke kommuner/regioner Mange vidensmiljøer Mange klynger Stor grad af vidensdeling Tilstedeværelse af SMV er Mange udenlandske virksomheder STI-tilgang til innovation
Sum-up Fokus på klynger skal tilpasses efter klyngens udviklingsstadie og kontekst
TYPER AF KLYNGER
Markusen (1996) D. State-Anchored District
SMV-klyngen Gennemføre netværksaktiviteter Bidrage med sekretariatsbistand Tiltrække virksomheder Sikre kompetencer
Centrumklyngen Hjælpe med opkvalificering af SMV er Skabe kobling mellem hub og SMV er Tiltrække virksomheder Sikre kompetencer
Datterselskabsklyngen Skabe samarbejde Markedsføre overfor hovedkontor Tiltrække virksomheder Sikre kompetencer
Den offentlige klynge Hjælpe med opkvalificering af SMV er D. State-Anchored District Skabe kobling mellem hub og SMV er Tiltrække virksomheder Sikre kompetencer
Sum-up Fokus på klynger skal tilpasses efter klyngetype
FROKOST
ØVELSER
Øvelse 1 I skal indplacere klynger fra Jeres område i klyngelivscyklusmodellen I har 20 minutter til øvelsen
Noter til øvelse 1 Potentiel klynge Spirende klynge Moden klynge Økonomisk potentiale knyttet til: Råstoffer Lokal efterspørgsel Teknologiske muligheder Offentlige investeringer Osv. Opblomstring af: Samarbejde Arbejdsmarkedsspecialisering Videndeling Kritisk masse Osv. Høstning af gevinster vedrørende: Konkurrenceevne Iværksætteri Innovation Produktivitet Osv.
Øvelse 2 I skal indplacere klynger fra Jeres område i klyngetypemodellen I har 20 minutter til øvelsen
Noter til øvelse 2 SMV-klyngen Små og mellemstore virksomheder Værdikædespecialisering Innovation sker gennem faglige som sociale relationer Datterselskabsklyngen Datterselskaber Lille grad af handel og samarbejde Mange eksterne relationer Centrumklyngen En eller få centrale private virksomheder med sit netværk af leverandører Den offentlige klynge En eller få centrale offentlige virksomheder med sit netværk af leverandører
INDBLIK I DET DANSKE KLYNGELANDSKAB
Danmarks klyngestrategi Danmark har et antal stærke klynger, der er internationalt førende, og som medvirker til at positionere og udbygge de danske styrkepositioner internationalt Danmark har yderligere et antal professionelle klynger, der i koordination og samarbejde med de førende klynger kan understøtte de regionale udviklingspotentialer over hele landet samt skabe fornyelse og innovation i de øvrige erhverv Danmark opdyrker nye spirende vækstområder gennem klyngerne, som kan udgøre fremtidens vækstgrundlag Klyngestrategi 2.0
Klyngestrategi 2.0
Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme Der skal fremover kun gives offentligt tilskud til én klyngeorganisation per styrkeposition eller teknologiområde De nuværende klyngeorganisationer og innovationsnetværk skal reduceres til 10-12 og et mindre antal start-up-klynger inden for nye spirende erhvervsområder Klyngeorganisationerne skal være fordelt over hele landet og være tilgængelige for alle Overgangen til færre klyngeorganisationer bør ske gradvist og senest i 2020 under hensyn til de eksisterende klyngeorganisationer og innovationsnetværks egne ønsker om fusioner
Konsekvenser Centralisering af kompetencer og ressourcer sker på bekostning af lokale og regionale karakteristika Færre erhvervsmæssige fokusområder bliver koblet til en klyngesatsning Klyngeorganisationer skal spille en anderledes rolle i erhvervsfremmesystemet