Vedrørende Pædagogisk tilsyn 2016 Dato: 24.01.2017 Center for Dagtilbud og Skole Pædagogik og Udvikling horsholm.dk Sammenfatning af de udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn I perioden fra november 2016 til januar 2017 er gennemført udviklingsorienterede tilsynsbesøg i alle dagtilbud i Hørsholm kommune. Det gælder de kommunale, de selvejende og de private institutioner samt dagplejen. I det følgende beskrives de overordnede tendenser og udviklingsperspektiver fra denne tilsynsrunde på tværs af det spektrum af kvalitet, der er fundet ved tilsynet. Kontakt Lene Pedersen Pædagogisk konsulent lpe@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5290 5129 6478 Læreplansarbejdet: Ifølge dagtilbudsloven skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Ved tilsynet i 2014 var et nyt, kommunalt udviklet læreplansredskab netop blevet taget i brug. Medarbejdere og ledere var i gang med at tilegne sig den systematik, der ligger i dette redskab med henblik på at understøtte en mere didaktisk tilrettelagt praksis. Ved denne tilsynsrunde beskriver ledere og medarbejdere, at de generelt er blevet mere bevidste om vigtigheden af, at de tilrettelagte læringsforløb er fagligt begrundede, og at der sættes aldersrelevante læringsmål. I de fleste institutioner er det dog fortsat en udfordring at arbejde med det omfattende læreplansredskab. I flere af institutionerne forsøger man at gå i dybden med få, gennemarbejdede forløb, som tænkes at løfte niveauet for faglig refleksion generelt. Nogle institutioner har taget andre og enklere redskaber i brug til at understøtte læreplansarbejdet. Dette har været i samråd med administrationen, da der her er opmærksomhed på anvendeligheden af læreplansredskabet, idet det er vigtigt, at det bliver et redskab, der opleves som understøttende for opgaven. Trods de udfordringer som de fleste dagtilbud har oplevet med at overkomme at arbejde systematisk med læreplansredskabet, er det vurderingen, at det alligevel har bidraget til, at flere institutioner er blevet mere målrettede i deres læringsforløb og fx gør sig overvejelser over, hvordan man kan registrere progression i børnenes læring. Nationalt afventes en lovændring om en styrket pædagogisk læreplan i 2017 og det lokale læreplansredskab vil blive revideret ud fra dette nationale grundlag. 1
Inklusion: Som følge af kommunens inklusionsstrategi har der over de sidste 3 år været gennemført et større kompetenceudviklingsforløb for alle kommunale og selvejende dagtilbud. Forløbet har været differentieret, og målrettet henholdsvis ledere, tovholdere og andre medarbejdere i forskelligt omfang, og er afsluttet med udgangen af 2016. Af tilsynet fremgår det, at den teoretiske undervisning, de enkelte aktionslæringsforløb og det særlige fokus på ledelsens strategi generelt har givet ledere og medarbejdere virksom viden og handlekompetencer, i forhold til hvordan de kan give flere børn bedre muligheder for at deltage i fællesskaberne. Det afspejler sig i selve sprogbrugen om børn i vanskeligheder, i de faglige beskrivelser og i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Flere steder arbejdes systematisk med analyse af praksisfortællinger, der giver fælles viden om, hvad der er på spil for det enkelte barn og i børnefællesskabet. Der arbejdes enkelte steder med direkte undersøgelse af børneperspektivet, i form af børneinterviews og børnenes egen dokumentation af, hvad de er særligt optagede af, med henblik på at få ny viden om, hvordan børnene oplever livet i dagtilbuddet. Mange steder er den fysiske indretning ændret med henblik på at skabe bedre muligheder for inkluderende og lærende børnefælleskaber, fx med mere fleksible møbler og tydeligere, mindre læringsmiljøer. Der har senest i inklusionsforløbet været bygget bro til læreplansarbejdet, med henblik på at skabe større sammenhæng i praksis og i dokumentationsarbejdet. I de institutioner, hvor man er kommet længst med dette arbejde, ses i særlig grad børn, der er fordybede i lærende fællesskaber, med voksne, der tager ansvar for løbende at rammesætte og invitere til deltagelse. Det sprogstimulerende arbejde: Ved dette tilsyn har der igen været et særligt fokus på det sprogstimulerende arbejde for at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk og målrettet med børnenes sproglige udvikling. I hver institution har sprogansvarlige pædagoger sammen med lederen ansvar for at udvikle et sprogunderstøttende miljø i institutionen. Siden sidste tilsyn er der generelt sket en øget bevidsthed om betydningen af hverdagens samtaler i rutinerne og om medarbejdernes egen sproglige opmærksomhed. Tilbagemeldingen går på, at især de fælles årlige Børnesprogdage har givet ledere og sprogansvarlige ny teoretisk viden og inspiration fra andres praksis. Flere institutioner sprogvurderer nu alle 3 og 5 årige børn for at sikre sig, at man ikke overser børn med behov for en særlig indsats. De fleste steder sprogvurderes dog kun de børn, hvis sproglige niveau der er tvivl om. Der er stadig mange steder behov for en mere systematisk og målrettet opfølgning på sprogvurderingen, når barnet har behov for en fokuseret eller særlig indsats. Her bør forældrene også i højere grad inddrages og vejledes til at understøtte barnets sproglige udvikling. Disse perspektiver vil fortsat indgå i videndelingen i sprognetværkene på tværs af institutionerne, som understøttes i et samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn og Voksne. De dagtilbud, der har 2/6
modtaget nye flersprogede børn, har fået øget fokus på sprogtilegnelse i det almene læringsmiljø, og oplever generelt, at børnene får tilegnet sig det danske nødvendige sprog relativt hurtigt gennem leg og aktiviteter. Pædagogisk kontinuitet: Alle skoler og institutioner i kommunen arbejder med en fælles overgangsmodel, der skal fremme pædagogisk kontinuitet i overgangen mellem børnehave og skole. Den rummer fælles retningslinjer for overgangsarbejdet med fokus på videndeling om det enkelte barn og mellem de professionelle og på børnenes egen formidling af erfaringer. I samtlige børnehaver arbejdes med de største børn efter den fælles overgangsmodel og mange steder i forløb, der strækker sig fra året før skolestart. De enkelte overgangsprocedurer er generelt indarbejdet som en velkendt samarbejdsform. Flere er begyndt at efterspørge mere dialog mellem de professionelle på tværs af dagtilbud og skole, også med henblik på udvikling af mere sammenhængende læringsforløb. Forældresamarbejdet: Det generelle indtryk er, at forældresamarbejdet primært er rettet mod dialogen om det enkelte barn. Der holdes individuelle samtaler ved behov og med forskellig kadence. Ved det årlige forældremøde gives flere steder faglige oplæg enten ved intern eller ekstern oplægsholder. Derudover er der en variation af traditionsrige arrangementer for familierne med fokus på samvær og indblik i det pædagogiske arbejde. Enkelte dagtilbud er så småt begyndt at inddrage forældrene som en ressource, når der gennemføres læringsforløb, og de oplever, at det giver en god effekt for alle parter. Det kan fx være, at man udlåner bogkufferter eller beder forældrene om at bidrage med forberedelse, materialer og viden hjemmefra. Det gennemgående indtryk er, at der er et stort uudnyttet potentiale for et udvidet forældresamarbejde om børnenes erfaringsdannelse og om konkrete læringsforløb. Det tværfaglige tilbud om tidlig forebyggelse, Tværsteamet, er de fleste steder nu blevet en fast indgang til et ligeværdigt samarbejde med forældrene om en tidlig indsats for børn, der vækker undren. Erfaringen herfra kan med fordel overføres til det generelle samarbejde. Modtagelsen af nye familier med flygtningebaggrund har enkelte steder betydet et særligt engagement hos nogle forældre. Dette kunne tyde på, at der er potentiale til et mere synligt forældreengagement også i forhold til inklusion. Medarbejderforhold: Dagtilbuddene gennemfører alle APV og mange er blevet optaget af at skabe en fælles forståelse af begreberne kerneopgave og social kapital. Flere har arbejdet med at se kritisk på deres opgaveportefølje og forsøgt at definere kan/skal-opgaver, og oplever dette som stressforebyggende. Det høje arbejdstempo stiller store krav til samarbejde og organisering, og 3/6
dette er noget, som man de fleste steder arbejder mere systematisk med at udvikle end tidligere. Alle ledere tillægger det betydning, at de enkelte medarbejdergrupper har forskellig uddannelsesbaggrund. Flere har valgt at lade dette få indflydelse på organiseringen af møder og uddelegeringen af ansvar og opgaver. Der efterspørges generelt kompetenceudvikling i forhold til opgaven med at være uddannelsesansvarlig for pædagogstuderende efter den nye uddannelses praktikordning. Ledelsesopgaven: Ved tilsynet har været et særligt fokus på, hvordan den enkelte leder forvalter sin ledelsesopgave i en tid med mange udviklingsopgaver og løbende forandringsprocesser. Mange beskriver, at de i deres opgaveløsning søger at reducere kompleksiteten for medarbejderne. Det er fortsat en stor og krævende opgave, og langt de fleste ledere fortæller om god sparring med kolleger i de respektive ledernetværk. Særligt det seneste inklusionsforløb for lederne har betydet et øget fokus på vigtigheden af strategisk ledelse. Det er forskelligt, hvordan man griber opgaven an, men det nye er, at man i højere grad er blevet eksplicit om sin ledelsesstrategi, og er begyndt at dele den med hinanden i ledergruppen. Den politisk besluttede nedlæggelse af områdeledelse fra 2017 afstedkom, at områdelederen i det kommunale område fratrådte primo 2016. Denne ændring italesættes forskelligt af lederne. Nogle ser det øgede indblik i økonomistyringen som en ny og stor opgave, mens andre ser nye muligheder for indflydelse her. Tilsynet har været gennemført i samme periode som den igangværende sag om økonomiske uregelmæssigheder på det selvejende område, hvorfor det i to ud af de tre institutioner ikke har været muligt at vurdere på ledelsen af institutionen. Der gennemføres opfølgende tilsynsbesøg i foråret 2017. Udviklingsperspektiver efter pædagogisk tilsyn 2016: Helt overordnet peger tilsynene på, at der siden sidste tilsyn generelt er sket et løft af kompetencerne hos ledere og medarbejdere i alle dagtilbud. For de kommunale og nogle af de selvejende institutioner har navnlig det langvarige forløb om inklusionsudvikling betydet en mere fagligt funderet praksis. På det sproglige område har man i alle institutionstyper generelt fået mere viden om, hvad der virker bedst og arbejder med at udbrede ejerskabet for opgaven hos medarbejderne. Den faglige og personalemæssige ledelse er meget afgørende for, hvordan medarbejderne forstår deres opgave og formår at organisere hverdagen. Det er tydeligt, at der fortsat er en forskel i niveauer for kvaliteten i Hørsholms daginstitutioner, om end den er blevet mindre end ved sidste tilsyn. Siden tilsynet i 2014 har først to og siden en tredje institution været på vej til sammenlægning i den nye selvejende institution, Børnehuset. Denne proces har i sig selv krævet etablering af nye fællesskaber, såvel fagligt som på børneniveau. Her venter fortsat en stor opgave med at etablere en 4/6
god organisering af børn og medarbejdere i de nuværende fysiske rammer. Der er aftalt ledelsessparring ved ekstern konsulent. Med nedlæggelse af områdeledelse er der nu et tættere samarbejde mellem centerchef og ledere, ligesom der er iværksat fælles strategiske ledermøder med skoleledelserne. Dette forventes at medvirke til en øget sammenhængskraft på 0-18 års området, og dermed også muligheder for gensidig inspiration om såvel læringsledelse som udviklingen af inkluderende fællesskaber. De fem private institutioner har eget ledernetværk og trækker organisatorisk på Landsorganisationen Danske Daginstitutioner. De indgår dog i det fælleskommunale samarbejde om bl.a. læreplaner og sprog. På baggrund af de udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn 2016 peges på følgende udviklingsperspektiver på dagtilbudsområdet: Ledelsen af dagtilbud skal styrkes Der er fortsat behov for, at lederne arbejder med tydeliggørelse af kerneopgaven og sætter strategiske mål for udviklingen i samarbejde med medarbejderne. Lederne bør løbende overveje, hvordan de bedst kan lede organiseringen af et inspirerende læringsmiljø, herunder gør brug af personaleressourcerne og de fysiske rammer. Den understøttelse, som administrationen yder til lederne, skal være differentieret og målrettet. Læreplansarbejdet skal nytænkes Der skal ske en forenkling af kommunens læreplansredskab, så medarbejderne oplever det mere direkte anvendeligt. Det nye redskab skal være funderet på det læringssyn, der bliver præsenteret nationalt med de styrkede pædagogiske læreplaner i løbet af 2017. Her vægtes et pædagogisk grundlag, sammenhængen mellem læreplanstemaerne og en stærk evalueringskultur. Opgaven med at nytænke læreplansarbejdet vil være forankret i administrationen med løbende inddragelse af ledere og medarbejdere fra dagtilbud. Forældresamarbejdet skal udvides Forældrene skal i højere grad inviteres ind i et ligeværdigt samarbejde om børnenes læreprocesser med aktuelle mål for læring. Forældrenes ressourcer bør inddrages i den pædagogiske opgave, med respekt for forskelligheder. Der er behov for et mere differentieret forældresamarbejde, hvor vejledning kan målrettes særligt, afhængig af behov. Forskellige samarbejdsformer skal afprøves og udvikles i de enkelte dagtilbud, i et samarbejde mellem forældrebestyrelser, ledere og medarbejdere. Øget pædagogisk kontinuitet Der ses et behov for at udvikle overgangsarbejdet i retning af et tættere samarbejde og videndeling mellem dagtilbud og skole, og i 5/6
de øvrige overgange. Formålet vil være, at udvikle mere sammenhængende læringsforløb til gavn for børn og forældre. 6/6