RANDERS B RNEASYL aftale 2009 2010 23.10.2008 1
1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder i en 2- rig periode og tr der i kraft 1. januar 2009. Aftalen er indg et mellem Randers Błrneasyl og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav: Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (Dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af den overordnede błrn og unge politik. I den overordnede błrn og unge politik optr der fłlgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune. relationer, l ring og uddannelse, sundhed, kost og motion, błrn og unge med s rlige behov. I forl ngelse af den overordnede błrn og ungepolitik er pr ciseret 8 temaer med reference til daginstitutionsomr det. Den enkelte daginstitution v lger sig ind p et af de 8 temaer, der er omdrejningspunktet for aftalen og valget af udviklingsm l. Temaerne er: kost og bev gelse, natur og bev gelse, błrn og IT, sprog og l ring, musik, teater & kreative udtryksformer, Medbestemmelse og demokrati, Ressource og relationsorienteret p dagogik, Udsatte błrn inklusion. 2
Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Sprog og l 3. Pr sentation af daginstitutionen ring. Błrn Randers Błrneasyl er en selvejende daginstitution tilknyttet landsforeningen Frie Błrnehaver og Fritidshjem dog med kommunal driftsoverenskomst. Som vores navn m ske antyder, er vi en meget gammel institution, byens ldste, oprettet i 1840 af Provst Schiłnning. Megen udvikling er sket siden 1840, hvor det handlede om socialt arbejde, idet fattige folks błrn skulle v k fra gaderne og tiggeriet. I dag er vi en moderne institution, hvor p dagogikken, legen, l ringen er i fokus. I mange r har vi s ledes fungeret som błrnehave, men nu tager vi hul p en ny udvikling i vores historie, i det vi pr. 1. oktober 2008 overg r til at v re en kombineret institution med 41 błrnehavebłrn og 12 vuggestuebłrn. Organisering Randers Błrneasyl har til huse i et dejligt hus p R dmands Boulevard. Vores legeplads hłrer ikke just til de stłrste, men vi har lagt et stort stykke arbejde i at udnytte den fuldt ud, s der er plads til fysisk udfoldelse og prioriteret mange sm legesteder, s błrnene kan fordybe sig i sm grupper. Ydermere skal n vnes at vi prioriterer udelivet hłjt og derfor benytter grłnne omr der og skoven meget p alle vore turdage. N vnes skal ogs at vi har et godt samarbejde med vore for ldre, som er meget engagerede i hverdagen. I og med vi er en selvejende institution har vi meget samarbejde med vores bestyrelse, som altid er der for os, og er klar til at hj lpe og stłtte os p alle mulige m der. Personale I Randers Błrneasyl er vi en fast personalegruppe p 11 personer heraf er der ansat 6 uddannede p dagoger, 3 p dagogmedhj lpere, 1 studerende og 1 rengłringsassistent. Herudover har vi lige for tiden en pedel i jobtr ning og en p dagog i arbejdsprłvning. Personalegruppens store udfordring i n rmeste fremtid vil v re at sikre, at vores nye vuggestuegruppe integreres i hele huset. Mange nye arbejdsopgaver og rutiner skal s ledes kłres ind i vores dagligdag. Dette kr ver, at hele personalegruppen har indsigt i ogs de 0-3- riges udvikling og behov. S allerede nu arbejder vi i personalegruppen p, at dette nye tiltag i vores historie skal lykkes og er enige om at kodeordene for vores samarbejde błrnehavegruppen og vuggestuegruppen i mellem skal v re BENHED OG KOMMUNIKATION. Ellers har vi i personalegruppen haft fokus p anerkendelse og s ledes arbejdet med emnet igennem ca. halvandet r. Blandt andet ved personaleaften, hvor foredragsholder gav os startskuddet til at komme i gang med at t nke over begrebet anerkendelse Vi er meget bevidste om, at det er sv rt at arbejde anerkendende hele tiden - men fłrste start m dog v re, at vi begynder at t nke over, hvordan vi młder błrnene og giver dem tid. Derforuden har vi valgt at sende 2 p dagoger p efteruddannelse i emnet Relations- og Ressourceorienteret P dagogik (ICDP) dette vil dog fłrst ske i efter ret 2009. 3
P dagogisk/ faglig profil I Randers Błrneasyl vil vi gerne kendes p : Tryghed Omsorg N rv r Venskaber Anerkendelse Selvhjulpenhed deliv Sund kost. Błrnenes l ring sker i en vekselvirkning mellem planlagte aktiviteter og błrnenes egne initiativer, idet vi tror p, at en stor del af błrnenes l ring sker via legen. Fra forskerne er vi klar over, at en stor del af błrns l ring finder sted gennem leg. Det vil sige aktiviteter, som barnet eller flere błrn s tter i gang, og som ikke har noget direkte form l ud over legen i sig selv men alligevel er det med til at bearbejde og udvikle błrnenes forhold til sig selv og sine omgivelser. Vores hverdag er pr get af, at vi arbejder meget med udeliv og den sunde kost. Vi laver f.eks. mad med błrnene hver anden uge, da vi p den m de gerne vil udvikle sunde madvaner hos błrnene og give dem indblik i, hvordan maden tilberedes. Vores udeliv med mange turdage og skovuger har to m l, idet vi udover at v re i, l rer at v rne om og bruge naturen som tumleplads. Ligesom turdagene og skovugerne ogs har det form l, at błrnene f r en masse fysisk udfoldelse. Vore l replaner, som har det form l at łge błrnenes kompetencer p forskellige omr der, słger vi opn et gennem vore daglige aktiviteter. Det handler om at opstille rammer og muligheder for błrnene, der er s sp ndende, at de slet ikke kan lade v re med at udforske dem. Derfor handler det ogs i hłj grad om, at błrnene har nogle engagerede voksne omkring sig, der form r at se, hvor det enkelte barn er udviklingsm ssigt. Vi har mange fokuspunkter og ting vi br nder for, men i r og n ste r skal det is r handle om vores Błrnemiljłvurdering, hvor vi bl.a. har valgt at fordybe os i at undersłge om błrnenes venskaber har gode betingelser i vores institution. Derforuden har vi valgt at fokusere p Sprog og l ring, dels fordi vi głr et stort arbejde med de sproglige vurderinger (TRAS) og dels da vi ogs fokuserer p sproget via vores fłrskolearbejde i institutionen, samt i forbindelse med vores rlige teater- eller cirkusprojekter. 4
4. Sprog og l ring gruppe 5 M l M let er at udvikle błrnenes mange sprog, s ledes de forst r og anvender et nuanceret tale- og kropssprog blandt andet ved at benytte mangfoldige udtryk i et sprogstimulerende l ringsmiljł. M let er ligeledes gennem sprogarbejde at styrke błrnenes evner til at indg relationer. i gode sociale Sigtet med m let er at give błrnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem aktiviteter i hverdagen, hvor de udfordres til sproglig kreativitet ved eksempelvis at udtrykke sig p mange forskellige m der ved hj lp af kommunikationsmidler. Ligesom sigtet er at stłtte og udvikle błrns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, begreber, mimik, kropssprog og udtryksformer. Baggrund Sprog og kommunikation er allerede fra fłdslen en naturlig del af livet og det er en foruds tning for błrnenes videre udvikling ved at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, de spiller alle en rolle i błrnenes udviklingsproces og skal derfor have opm rksomhed. Sproglige f rdigheder giver błrnene mange muligheder for at tilegne sig ny viden og erfaringer. Ligesom sproget ofte kan v re en foruds tning for frugtbare lłsninger af problemer og konflikter, idet relationerne og f llesskabet afh nger af błrnenes evner til at sige fra og til, samt om błrnene har de sproglige foruds tninger for at udtrykke, hvad de mener og derved blive forst et af de andre błrn og voksne. Błrnene skal kunne opfange andres sociale informationer og have overblik over legesituationer, ligesom de skal v re i stand til at vise non verbale fłlelser og udveksle dem med andre błrn. I relation til at forberede błrnene til overgangen mellem błrnehave og skole er det vigtigt at tr ne dialogen, s ledes błrnene i f llesskab kan tale, lytte, stille spłrgsm l og give svar. Błrnene skal ligeledes v re i stand til gennem sproget at argumentere og indg i demokratiske l reprocesser inden deres skolestart. Initiativer Sproggrupper Nogle af daginstitutionerne har etableret sproggrupper, hvor 3-4 błrn sammen med en p dagog arbejder intensivt med udvikling af błrnenes sprog ved eksempelvis spil, mundmotorik, rim & remser, hłjtl sning, leg med ord og sange med fagter. Sproggrupperne er medvirkende til at udvikle og stłtte błrnenes sproglige f rdigheder i en periode, s ledes de i leg og i f llesskabet med j vnaldrende i hłjere grad har de sproglige foruds tninger for at udtrykke sig. 5
Fort llinger og opl sning Nogle af daginstitutionerne vil arbejde med hłjt l sning og fort llinger eksempelvis i forbindelse med samling eller ved etablering af fort ller/stille rum. N r der l ses hłjt for błrnene, er det vigtigt at der skabes et s rligt rum af samv r og fordybelse. Błrnene l rer, at der er andre pr misser, n r der l ses hłjt. De bliver bedre til at sidde stille og lytte. I arbejdet med fort llinger er błrnene selv med at skabe fort llingen, det kan eksempelvis ske ved, at starten af fort llingen s ttes i gang og błrnene digter videre. Błrnenes fantasi og kreativitet udfordres, og de bliver gode til at fort lle og vente p hinanden. Kreative udtryksformer teater og musik Nogle af daginstitutionerne vil arbejde med kreative udtryksformer i denne sammenh ng teater og musik. Arbejdet med teater kan v re som rlige begivenheder, som slutter af med en forestilling, eller det kan v re i form af et kombineret teater- og fort llerrum, hvor błrnene arbejder med fort llinger, dukketeater, udkl dning m.v. Rummet eller rammen kan blive kilden til fantasi, kreativitet, kropssprog og motivation for błrnene til at skabe historier og anvende mange forskellige udtryksformer. Arbejdet med musik kan v re i samarbejde med musikp dagoger, og det kan v re ved fastlagte aktiviteter med sang, musik og bev gelse. Błrnene l rer og udvikler via musikken rytme i b de kroppen og sproget, samt de bliver mere bevidste om deres kropssprog og l rer at anvende kroppen som et kommunikationsmiddel. Aktiviteter ved samling Daginstitutionerne vil mere bevidst og struktureret arbejde med fastlagte sprogrelaterede aktiviteter i forbindelse med samling. Til at understłtte aktiviteterne anvendes der ofte inspirationskasser ellerposer, der kan indeholde forskellige ting som sprogkort, dyr, ting fra stranden eller det kan v re pinde, som błrnene har fundet i skoven. Inspirationskasserne giver anledning til, at der tales om mange forskellige begreber, situationer og emner. Det kan eksempelvis v re pindene fra skoven, som er en lejlighed til at tale om lange contra korte pinde og tykke contra tynde pinde. En anden sprogrelateret aktivitet kan v re en bamse, der er med p besłg hjemme hos barnet, der efterfłlgende fort ller om, hvad de sammen har oplevet. Ligesom der kan arbejdes med at visualisere sproget ved at h nge billeder af forskellige figurer, begreber, tal, bogstaver m.fl. op, hvor błrnene młdes til samling. Błrnene kan ved hj lp af billederne l re nye ord, udtryk og de kan łve sig p tal og bogstaver. De fastlagte aktiviteter omkring samling skal v re med til at łge fokus p błrnenes sproglige udvikling. Kropssprog I forbindelse med kropssprog vil daginstitutionerne arbejde med at s tte ord p błrnenes handlinger, s ledes błrnene i hłjere grad bliver bevidste om, hvordan deres handlinger opfattes og fortolkes af andre. Det kan eksempelvis v re, at hvis et barn roser og tager om et andet barn, s bliver barnet af personalet stłttet i at v re god til at drage omsorg og trłste de andre błrn. Arbejdet med at s tte ord p błrnenes handlinger skulle gerne resultere i, at błrnene bliver med bevidste om, hvordan de bruger deres kropssprog, og hvordan de andre błrn reagerer p 6
ordvalg og handlinger. Succeskriterier Błrnene er gode til at opbygge s tninger. Błrnene er gode til at koncentrere sig. Błrnene kan st frem og fort lle. Błrnene kan bruge sproget og udtrykke fantasi. Błrnene kan h ndtere forskellige begreber. Błrnene har et nuanceret ordforr d. Błrnene l rer at forst og respektere andres fłlelser. Błrnene kan opfange de andre błrns signaler. Błrnene kan samarbejde og forhandle. 7
5. Evaluering Der vil blive fortaget en evaluering af aftalen i august 2010. M lene vil blive evalueret i forhold til nedenst ende spłrgsm l: Hvilke tegn ser I p, at m lene er opfyldt? Hvordan oplever I sammenh ngen mellem resultater, initiativer og succeskriterier? Hvad har I l rt af de initiativer, I har iv rksat? Hvilke behov er der for at videreudvikle indsatsen? Hvilke overvejelser har udviklingsarbejdet givet anledning til? Tidshorisont for 2- rige aftaler: tr Aftale der i kraft Dialogmłde Slutevaluering Ny aftale tr der i kraft 1. Januar 2009 2010 1. august 2010 1. Januar 2011 8
6. konomi 1000 kr./2008- priser Overfłrselsberettigede Ikke-overfłrselsberettigede Alt i alt Udgifter Indt gter Netto Udgifter Indt gter Netto Netto Lłnsum samt 2.238 2.238 368 368 2.606 lłnrefusioner Driftsudgifter i łvrigt 190 190 123 123 313 Indt gter 0 0 0 I alt 2.428 0 2.428 491 0 491 2.919 Tabellen viser budgettet opdelt i overfłrselsberettigede udgifter/indt gter og ikkeoverfłrselsberettigede udgifter/indt gter. Lłnsum samt lłnrefusioner er overfłrselsberettiget i henhold til regler vedr. lłnsumsstyring. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9