direkte sammenlignelige.

Relaterede dokumenter
GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2015, orientering

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Afrapportering af Forebyggelsescentrets

GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter NOTAT

NOTAT. Indledning. Borgerkontakter i Forebyggelsescentret. GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget

Sundhedssamtaler på tværs

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Bilag til Strategi for lighed i sundhed: Indsatser der bidrager til at fremme lighed i sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

NOTAT. Dato: Af: Trine Hansen

EN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS ALLE KAN BIDRAGE

Indledning Læsevejledning

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud

Handleplan for sundhedspolitikken

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Indsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse

Resume af forløbsprogram for depression

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Forord. Borgmester Torben Hansen

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Status på forandringer og sundhedsplan november 2016 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

Sundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status

SSU Temadag om sundhed

Region Nordjylland og kommuner

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Handle plan for indsatser under budget 2017

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

UDKAST. Handleplan. for borgere med kronisk sygdom

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE


ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Lær at tackle angst og depression

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

1. DELTAGEREVALUERING AF HJERTE FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

PROJEKT MIT LIV MED KOL

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Lær at tackle job og sygdom

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

LÆR AT TACKLE angst og depression

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse

Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Notat. Tiltag 1.2 Lær at tackle job og sygdom. Økonomiudvalget. 2. status på Sundhedsplan til Økonomiudvalget

KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Lær at tackle kroniske smerter

Tema 1: Sundhedstilbud og sunde rammer. Mål Afsender af forslag Opfølgning / tidsplan. Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Social- og Sundhedsudvalget:

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Indledning Læsevejledning

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Transkript:

GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter Bilag 1. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter NOTAT Dato: 18. februar 2015 Af: Helle Agathe Bejerholm Indledning Forebyggelsescentrets aktiviteter bidrager til at opfylde kommunens visioner og mål på sundhedsområdet. Aktiviteterne tilpasses løbende til den udvikling der er på området. I afrapporteringen for er fokus på aktivitetstal og områder, hvor aktiviteterne i centret har forandret sig. Aktivitetstal for Forebyggelsescentret Aktiviteten i Forebyggelsescentret registreres ved optælling af borgerkontakter. Når en borger henvender sig personligt eller deltager i en aktivitet, registrerer personalet det som en borgerkontakt. Den samme borger kan tælle med flere gange. I Kommunestrategien 2011- var det et resultatkrav, at antallet af borgerkontakter i Forebyggelsescentret og ved udgående aktiviteter skulle fastholdes på 7.000 borgerkontakter om året. I er tallet for borgerkontakter lidt lavere Borgerkontakter Borgerkontakter 2011 2012 ¹ ¹ end for. Det skyldes bl.a. at Forebyggel- Ved udgående aktiviteter 1.100 1.514 2.389 2.502 I Forebyggelsescentret 6.544 7.114 5.810 5.290 sescentret fra og med I alt 7.644 8.628 8.199 7.792 er indgået som en ¹ Borgerkontakterne er i og opgjort mere præcist ved at fratrække borgere, som er fraværende på enkelte gange på holdtilbud. Tallene for 2011/2012 og / er derfor ikke fast del af rehabiliteringsteamet i Jobcen- direkte sammenlignelige. tret, og det arbejde ikke registreres som borgerkontakter. Fra åbningen i 2007 har Forebyggelsescentret afholdt temaarrangementer af 2-3 timers varighed primært om aftenen med fokus på forskellige sundhedsrelaterede emner. Ud over oplysning om emnerne er arrangementernes formål at gøre borgerne opmærksomme på centret og dets tilbud. I årene 2012 til er afholdt 32-36 arrangementer om året med i alt 1.332-1.579 deltagere årligt. I blev afholdt 36 temaarrangementer med i alt 1.438 deltagere. Derudover kommer borgere ind i Forebyggelsescentret i åbningstiden og søger information, det skete 363 gange. Borgere kommer til enkeltstående vejledninger i Sundt Liv Vejledningen, Motionsvejledning og Sorg-krise rådgivningen, i alt 98 gange. I var i alt 1.899 af borgerkontakterne fra borgere, som deltog i temaarrangementer og opsøgte information og vejledning i Forebyggelsescentret på Søborg Hovedgade. Samme tal for 2012 var 1.832 og 2.162 for. Forebyggelsescentret vurderer, at det er udtryk for, at centret er synligt og benyttes af borgere, som selv opsøger tilbud i centret. Fra 2015 vil antallet af temaarrangementer og åbningstid for Sundt Liv Vejledningen blive reduceret for at fokusere centrets indsats yderligere til målgrupper af borgere, som i mindre grad selv vil opsøge og benytte tilbud i centret. J. nr. 29.09.00P05 1

Den sociale profil blandt borgere i Forebyggelsescentret Borgerne besvarer et digitalt spørgeskema, når de starter og slutter et forløb i Forebyggelsescentret. Et forløb kan være et kursus eller sammensat af flere tilbud. Spørgeskemaet giver f.eks. information om borgernes køn, alder, sociale status, etniske baggrund og selvoplevede helbred. Forebyggelsescentret arbejder for at fremme lighed i sundhed ved at øge tilgængeligheden til sundhedstilbud. Det er derfor interessant at vide om centrets tilbud benyttes af borgere, som f.eks. har kort uddannelse, er uden for beskæftigelse og fra ikke-vestligt oprindelsesland. Sammenlignet med tal for kommunen i Sundhedsprofilen fra havde Forebyggelsescentret godt fat i målgruppen i og har det fortsat i. Andelen af borgere med kort uddannelse, som har deltaget i forløb i centret, udgør 31,5 % i spørgeskemabesvarelserne. I Sundhedsprofilen fra udgør andelen 26 % af borgerne i Gladsaxe Kommune. Forebyggelsescentret har således godt fat i denne målgruppe. 42 % af borgerne under 65 år oplyser, at de er uden for beskæftigelse, inkl. sygemeldte. I Sundhedsprofilen for er andelen 12 % for Gladsaxe Kommune, inkl. langtidssygemeldte. Procenterne er derfor ikke direkte sammenlignelige, men det tyder på at Forebyggelsescentret også har rigtig godt fat i denne målgruppe. Spørgeskemabesvarelser fra borgere, som deltager i forløb Antal borgere, som har besvaret spørgeskema 2012 Antal besvarelser ved start på forløb¹ 387 436 358 Antal besvarelser ved slut på forløb¹ 219 287 201 ¹ Forskellen i antal start og slut besvarelser skyldes, at en del forløb går hen over årsskiftet, og at ikke alle borgere har gennemført forløb eller fået besvaret spørgeskema, hvis de ikke har været til Borgerprofil i spørgeskemabesvarelser Borgere som deltager i 2012 forløb Andel i % Andel i % Køn Kvinder 67,8 % 66,8 % 66,1 % Mænd 32,2 % 33,2 % 33,9 % Alder 18-40 år 23,2 % 19,3 % 15,2 % 41-65 år 55,8 % 52,2 % 65,8 % 65 år og derover 21,0 % 28,5 % 19,1 % Uddannelse Kort uddannelse¹ 27,5 % 29,1 % 31,5 % Beskæftigelse Uden for beskæftigelse 44 % 47 % 42 % inkl. sygemeldte² Oprindelsesland Ikke vestligt land 8 % 9,9 % 9,3 % Rygning Dagligrygere 31,3 % 33,7 % 40,5 % Selvoplevet helbred Mindre godt eller dårligt 52 % 57,1 % 47,9 % Har nogen at tale med om problemer / brug for støtte Nej, aldrig eller næsten aldrig 5,5 % 7,2 % 5,1 % ¹ Ved kort uddannelse forstås her borgere, som angiver, at deres senest afsluttede uddannelse er folkeskole, mellemskole, realeksamen eller HH/Studentereksamen/HF ² Andelen af borgere, som er uden for beskæftigelse er opgjort ved borgere, som har svaret, at de er sygemeldte, ledige, i arbejdsprøvning, uafklaret beskæftigelse, på kontanthjælp eller førtidspension. 9,3 % af borgerne oplyser, at de er født i et ikke vestligt land. I Sundhedsprofilen fra opgøres andelen af borgere med ikke vestlig baggrund i Gladsaxe Kommune til 11 %, inklusive forældres fødested. Blandt andet derfor åbnede Forebyggelsescentret i lokalafdeling i Høje Gladsaxe. De fleste af aktiviteterne i lokalafdelingen i Høje Gladsaxe og Sundhedsbutikken i Værebro er åbne aktiviteter, hvor borgerne ikke udfylder spørgeskema. J. nr. 29.09.00P05 2

Andelen af dagligrygere er 40,5 % i spørgeskemabesvarelserne. Da Forebyggelsescentret afholder rygestopkurser, er det forventeligt, at mange rygere benytter tilbud i centret. Når de borgere, som angiver at starte i rygestoptilbud fratrækkes opgørelsen, er andelen af dagligrygere 19,3 % blandt de borgere, som starter i andre typer tilbud. I Sundhedsprofilen fra opgøres andelen af dagligrygere i Gladsaxe Kommune til 16 %. Forebyggelsescentret har opmærksomhed på at inspirere rygere til at deltage i rygestop. Selvoplevet helbred kan borgerne besvare med, om de oplever, at deres helbred alt i alt er fremragende, vældigt godt, godt, mindre godt eller dårligt. Besvarelsen vil ofte inkludere borgerens samlede oplevelse af fysisk og psykisk helbred og handlemuligheder. I 47,9 % af besvarelserne angiver borgerne at opleve deres helbred som mindre godt eller dårligt. I Sundhedsprofilen fra opgøres andelen af borgere i Gladsaxe Kommune, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt til 14 %. I spørgeskemabesvarelserne svarer 5,1 % af borgerne: Nej, aldrig eller næsten aldrig på spørgsmålet om de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Det er også en sundhedsmæssig risikofaktor. I Sundhedsprofilen for opgøres andelen af borgerne i Gladsaxe Kommune, som ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte til 4,3 %. Svar på spørgeskemaet viser, at Forebyggelsescentret har kontakt til de borgere, som kan have særligt behov for en sundhedsindsats. Andelen steg lidt fra 2012 til og er stort set fastholdt i. Centret vil fortsat have fokus på at nå den gruppe borgere. Borgeroplevet virkning og tilfredshed Den borgeroplevede virkning og tilfredshed er opgjort ved spørgeskemabesvarelser fra borgere, der har afsluttet forløb i centret i. Borgeroplevet virkning og tilfredshed i spørgeskemabesvarelser Borgeroplevet virkning og tilfredshed med forløb 2012 Borgere, som tilkendegiver at opleve positiv virkning 68 % 78 % 74 % Borgere, som tilkendegiver at være meget tilfredse eller tilfredse 93 % 97 % 92 % Borgere, som vil anbefale tilbuddet til andre 92 % 94 % 93 % Samarbejde med Jobcentret I etablerede Jobcentret et tværfagligt rehabiliteringsteam som følge af Førtidspensions- og Flexjobreformen. Personale fra Forebyggelsescentret indgår i temaet og deltager i møderne med borgerne. I løbet af er antallet af møder med borgerne steget, og personalet fra Forebyggelsescentret deltager nu i møderne to dage om ugen, hvor i alt ca. 18 borgere får deres sag behandlet i teamet ugentligt. Forebyggelsescentret samarbejder med Jobcentret om at tilbyde borgere med behov en sundhedsrettet indsats kombineret med Jobcentrets arbejdsmarkedsrettede indsats og evt. indsats fra Træningscentret. Borgerne kan henvises fra Job- og Afklaringsviften, Jobcentret og Rehabiliteringsteamet. Indsatserne i Forebyggelsescentret er også i løbende blevet udviklet for at tilgodese borgernes behov i forhold til tilbagevenden til job og arbejdsmarked. Jobcentret kan henvise bor- J. nr. 29.09.00P05 3

gerne til tre forskellige tilbud i Forebyggelsescentret, som primært er gruppeforløb, hvor nye deltagere løbende kan indgå. De tre tilbud er: Tro på dig selv med fokus på at øge deltagernes mestringsevne. I tilbuddet indgår mindfulness og samtaler med psykoterapeut. Samarbejde med Jobcentret Tilbud ved personale i Forebyggelsescentret 2012 Antal deltagere Antal deltagere Antal deltagere Antal borgere som er startet i forløb 106 133¹ 132¹ ¹ Derudover har der deltaget borgere, som er startet i tilbuddet i året før. Opgørelsen viser tilgang af borgere i de enkelte år. Smertehåndtering med holdundervisning i At få et bedre liv med smerter, øvelser og afspænding i varmtvands bassin og mindfulness. Startet i august. Et sundere liv for borgere med behov for kostvejledning og evt. motionsvejledning. I har Jobcentret og Forebyggelsescentret iværksat et projektsamarbejde om et nyt kursus Lær at tackle job og sygdom fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset tilbydes borgere på sygedagpenge jf. den nye sygedagpengelov med virkning fra 5. januar 2015. Borgere kan starte på det første kursus i Forebyggelsescentret i starten af 2015. Udvikling i sundhedsformidlernes indsats Kommunens korps af to-sprogede sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk har været knyttet til Forebyggelsescentret fra 2012. Som del af Strategi for lighed i sundhed er sundhedsformidlernes opgave blevet udviklet i og. Målgruppen for sundhedsformidlernes indsats er udsatte borgere, som har sproglige og kulturelle udfordringer pga. etnicitet i forhold til at benytte kommunens tilbud på sundhedsområdet på lige fod med andre borgere. I er sundhedsformidlernes opgave som kulturelle brobyggere mellem kommunens personale og borgere i målgruppen udviklet yderligere. Brobygningen udgør gradvist en større del af sundhedsformidlernes arbejde, da dialogmøder med personale fra forskellige områder i kommunen har vist et behov for at styrke personalets forståelse og kommunikation med målgruppen. Dialogmøderne har f.eks. været afholdt med personale fra Træningscentret, Jobcentret og Sundhedsplejen. Som brobyggere bidrager sundhedsformidlerne til at overkomme kulturelle og sproglige barrierer hos borgeren i forhold til de kommunale tilbud. Sundhedsformidlerne er tilknyttet som brobyggere for borgere i rehabiliteringsteamet i Jobcentret, hvor formidlerne i er indgået i forløb for 12 borgere i rehabiliteringstemaet. Sundhedsformidlerne står fortsat for sundhedsrettede aktiviteter i samarbejde med personale i Forebyggelsescentret. Borgerne kan møde formidlerne i tilbuddet om Vejledning i en sundere hverdag i Forebyggelsescentrets lokaler i Høje Gladsaxe og i Sundhedsbutikken i Værebro. En af flere aktiviteter er Gymnastik kun for kvinder, som er målrettet kvinder med forskellige kulturelle, fysiske og psykiske barrierer i forhold til at motionere. Tilbuddet har kørt i to år, og i er der i snit mødt 17 kvinder ugentligt på de to hold. 71 kvinder startede i tilbuddet i og i er yderligere startet 71 kvinder. Kvinderne får især kendskab til tilbuddet via de praktiserende læger og rehabiliteringsteamet i Jobcentret. Forebyggelsescentret i lokalområder I Forebyggelsescentret i Høje Gladsaxe og Sundhedsbutikken i Værebro har i været iværksat forskellige typer af indsatser. Der har været afholdt et rygestopkursus i Høje Gladsaxe. Der er motionscafe en gang om ugen i Høje Gladsaxe, hvor borgerne træner i naturen i lokalområdet. I slutningen af er der startet motionscafé fra Sundhedsbutikken i Værebro. J. nr. 29.09.00P05 4

I samarbejde med sundhedsplejerskerne afholder sundhedsformidlerne tværkulturelle mødregrupper for udsatte mødre og fædre. Borgerne anbefales at deltage ved sundhedsplejens hjemmebesøg. Der har i alt været afholdt to kursusforløb af 14 gange en gang om ugen og to kurser i førstehjælp i de to lokalområder. Der har deltaget i alt 30 forældre på kurserne. Formålet med kurserne er at klæde forældrene på til øget mestring af forældreskabet, sundhed og forståelse af det danske sundhedssystem. Åbningstiden for Vejledning i en sundere hverdag er to gange om ugen af to timer i de to lokalområder, i alt 163 åbningsgange af to timer. Personalet har givet 164 vejledninger til borgere i, dvs. i snit en vejledning pr. åbningsgang. 96 % af de borgere, der har modtaget vejledning, bor i Høje Gladsaxe eller Værebro, og 58 % af borgerne kommer fra et ikke-vestligt land. Med udgangen af er åbningstiden med vejledning beskåret for at flytte fokus til en øget dialog med organisationer og institutioner i området, f.eks. Social Balance Værebro og Beboerrådgivningerne. Formålet er, at Forebyggelsescentrets indsats kan indgå mere målrettet i den samlede indsats til borgerne i områderne. Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har samlet anbefalinger på forebyggelsesområdet i en række Forebyggelsespakker. Pakkerne giver faglige anbefalinger til kommunale forebyggelsesindsatser inden for de væsentlige sundhedsmæssige risikofaktorer. Anbefalingerne lægger bl.a. op til tværgående samarbejde i kommunen om at fremme forebyggende rammer for borgerne. En trinvis implementering af Forebyggelsespakkerne er påbegyndt i og indgår i Sundhedspolitikken 2015-2018. Forebyggelsescentret indgår i implementeringen af Forebyggelsespakkerne, f.eks. inden for tobak, fysisk aktivitet, kost og mental sundhed. Det omfatter tilbud til borgerne, som f.eks. rygestopkurser, motionsvejledning, kostvejledning og kurset Lær at tackle angst og depression. Centret indgår i samarbejder på tværs i kommunen og med foreninger. Samarbejdet kan f.eks. omhandle etablering af relevante nye motionstilbud til borgere, som ikke er fysisk aktive eller har behov for særlige rammer om motion og fysisk aktivitet. Derudover deltager centret i kommunens samlede forebyggelsesindsats målrettet unge og uddannelsesinstitutioner. Kost, motion og mental sundhed Kurser og gruppeforløb fra Forebyggelsescentret Søborg Hovedgade 2012 Antal deltagere Antal deltagere Antal deltagere Kost og motion I alt 132 deltagere I alt 104 deltagere I alt 103 deltagere Mental sundhed¹ I alt 144 deltagere I alt 108 deltagere I alt 62 deltagere ¹ F.eks. sorggruppe og kurserne Lær at tackle kroniske smerter og Lær at tackle angst og depression. For 2012 og indgår også deltagere i kurser i Mindfulness mod gentagne depressioner. De fleste af Forebyggelsescentrets aktiviteter følger allerede de anbefalinger, der bliver givet i pakkerne. Enkelte tilbud er blevet justeret i forhold til anbefalingerne, bl.a. er målgruppen for kostvejledning på lægehenvisning blevet udvidet. Anbefalingerne er desuden en rettesnor i prioritering af centrets aktiviteter. J. nr. 29.09.00P05 5

Indsats på rygeområdet I Forebyggelsespakkerne anbefales bl.a. samarbejde med de praktiserende læger og hospitalerne om henvisning til rygestop for at støtte flere rygere til rygestop. De praktiserende læger og hospitalerne har kunnet anbefale alle rygere at melde sig til rygestop i Forebyggelsescentret og sende henvisning til rygestop for rygere med KOL, diabetes og hjerte-karsygdomme. Forebyggelsescentret har i slutningen af udvidet de praktiserende lægers mulighed for at henvise til rygestop med rygere der er gravide eller skal opereres. Forebyggelsescentret har i deltaget i et samarbejde mellem Herlev Hospital og klyngekommunerne, og hospitalet kan nu henvise alle rygere til rygestop. I har i alt været 122 deltagere i rygestoptilbud. Deraf har 65 deltaget i rygestoptilbuddet Kom og Kvit, som er et tilbud med løbende optag. Det er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og målrettet rygere, som ønsker et mere individuelt tilrettelagt forløb, hvor de kan følge egen motivation for at stoppe. Rygestoptilbud Aktivitet 2011 2012 Rygestopkursus 10 kurser 11 kurser 8 kurser¹ 5 kurser² I alt 127 deltagere I alt 145 deltagere I alt 78 deltagere I alt 57 deltagere Kom & Kvit - - I alt 21 deltagere I alt 65 deltagere Deltagere i alt for året 127 145 99 122 ¹ Deraf to kurser i alt i Høje Gladsaxe og Værebro ² Deraf et kursus i Høje Gladsaxe Kommunen benytter rygestopdatabasen, som er en national database, hvor kommuner og private aktører kan rapportere deres rygestopdeltagelse. Rygestopdatabasen kontakter borgerne telefonisk seks måneder efter afslutning på rygestopforløb. Rygestopraten opgøres på baggrund af borgere, som oplyser, at de er røgfrie ved kontakten. Rygestopraten opgøres for deltagere på Rygestoprate rygestoptilbud afholdt året før. For Rygestoprate 2011 2012 tilbud afholdt i er stopraten 29 %. Gladsaxe Kommune 65 % 37 % 40% 29 % For rygestopkurser afholdt i 2012 var Landsgennemsnit 42 % 39 % 41% 39 % stopraten 40 %. var det første år, Stopraterne er opgjort for rygestopkurser afholdt året før. Rygestopraten er opgjort som andelen af borgere, der har deltaget i 75 % af mødegangene, og som er røgfri seks måneder efter kursets afslutning. hvor kommunen tilbød Kom og Kvit, som er et mindre forpligtende rygestoptilbud med henblik på at nå en større målgruppe. Faldet i rygestopraten fra til afspejler et tilsvarende fald i andelen af borgere, der er røgfri ved kursets afslutning. Den andel var 57 % i og er faldet til 44 % i. Det kan tyde på, at rygning har været en vigtigere del af hverdagen for de borgere, der har deltaget i det års tilbud. Tilbud til borgere med kronisk sygdom Som aftalt i Sundhedsaftalerne for 2011- har kommunen implementeret indsatserne i den kommunale del af de tværsektorielle forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Borgerne tilbydes koordinerende vejledning i Forebyggelsescentret. Aktiviteterne under forløbsprogrammerne giver borgerne mulighed for at modtage et samlet tværfagligt rehabiliterende tilbud. I er i alt 121 borgere startet i forløb enten på hjerteskole, KOL-rehabilitering eller diabetesskole. Ét forløb har været på Carlshuse for brugerne af det psykosociale dagtilbud. I startede 104 borgere. Derudover er 65 borgere startet i individuel kostvejledning på lægehenvisning, primært relateret til de tre nævnte kroniske sygdomme. J. nr. 29.09.00P05 6

De praktiserende læger og hospitalerne henviser til tilbuddene. Forebyggelsescentret har modtaget i alt 264 henvisninger i. Det er en stigning fra, hvor centret modtog i alt 211 henvisninger. Stigningen har især været i henvisninger fra hospitalerne, som i har sendt 84 henvisninger mod 44 henvisninger i. Alle henviste borgere kontaktes af relevant fagpersonale. Nogle af henvisningerne har f.eks. været til opfølgende træning efter KOL-rehabilitering eller kostvejledning i grupper. Kommunen samarbejder fortsat med de praktiserende læger og hospitalerne for at øge opmærksomheden på tværgående forløb for borgerne, så borgerne kan modtage de relevante tilbud i kommunen. I er Forløbsprogram for lænderyglidelser implementeret i kommunen. Borgerne møder koordinator i Træningscentret. Personale fra Forebyggelsescentret underviser på rygkurset i motivation til motion og mestring af sygdom. Formålet med indsatsen i forløbsprogram for lænderyglidelser er at forhindre, at borgerne udvikler varige rygproblemer, som bl.a. kan få konsekvenser for deres arbejdssituation. J. nr. 29.09.00P05 7