NOTAT. Indledning. Borgerkontakter i Forebyggelsescentret. GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 2. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2011 NOTAT Dato: Af: Trine Wulff Larsen, Helle Agathe Bejerholm Indledning Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter er borgernes indgang til en lang række tilbud på sundhedsområdet. Tilbuddene i Forebyggelsescentret retter sig mod alle borgere i kommunen og er baseret på den nyeste viden på sundhedsområdet. Formålet med aktiviteterne i Forebyggelsescentret er at forbedre borgernes sundhed samt forebygge og undgå forværring af sygdom herunder kronisk sygdom. I denne afrapportering behandles indledningsvist antallet af borgerkontakter i Forebyggelsescentret. Dernæst følger en opgørelse af borgertilfredshed og opsporingsfrekvenser. Efterfølgende fremlægges aktivitetstal for temaarrangementer, rygestopkurser, samt aktiviteter inden for kost, motion, mental sundhed, kronisk sygdom og mænds sundhed. Til sidst skitseres de væsentligste områder, hvor Forebyggelsescentret indgår i tværgående samarbejde. Borgerkontakter i Forebyggelsescentret I Kommunestrategi er det et resultatkrav, at antallet af borgerkontakter i Forebyggelsescentret skal fastholdes på om året. Forebyggelsescentret har i 2011 haft borgerkontakter. Aktiviteter der finder sted i Forebyggelsescentret De fleste af Forebyggelsescentrets aktiviteter finder sted i Forebyggelsescentret. Det drejer sig for eksempel om 1 : Sundt Liv Vejledning Sorggrupper Rygestopkurser Kostrådgivning ved diætist Motionsvejledning Kurser til borgere der har fået konstateret diabetes Temaarrangementer Til at synliggøre, hvor meget kommunens borgere benytter Forebyggelsescentrets aktiviteter, anvendes optælling af borgerkontakter. Når en borger henvender sig personligt eller deltager i en aktivitet registreres det som en borgerkontakt. Den samme borger kan tælle med flere gange. Som det fremgår af tabel 1, er andelen af mænd, der har kontakt til Forebyggelsescenteret væsentlig mindre end andelen af kvinder. 1 En samlet oversigt og beskrivelse af centrets tilbud til borgerne kan ses på hjemmesiden her: gladsaxe.dk/forebyggelse 1

2 Tabel 1: Borgerkontakter i Forebyggelsescentret Borgerkontakter augustdecember 2011 Samlede antal borgerkontakter opgjort på køn - heraf andel kontakter til mænd¹ I Forebyggelsescentret % - heraf i forløb i projekt med Jobcentret % ¹Borgerkontakter er opgjort på mænd og kvinder fra august 2011 med henblik på at kunne følge udviklingen i andelen af mænd, som benytter tilbud i centret Udgående aktiviteter Antallet af borgerkontakter ved de udgående aktiviteter opgøres separat. I 2011 var der borgerkontakter ved udgående aktiviteter. Der kan forventes at have været flere borgerkontakter ved udgående aktiviteter, end tallet umiddelbart synliggør, da borgere som eksempelvis har henvendt sig uden at få foretaget biologiske målinger (blodtryks- og blodsukkermålinger) ikke bliver registreret. Ved udgående aktiviteter møder personalet i Forebyggelsescentret borgerne lokalt og ved arrangementer i kommunen med målrettede sundhedsaktiviteter: Vejledning og information om sundhed og tilbud i kommunen Opsporing af borgere med risiko for kroniske sygdomme, som kan relateres til værdier for blodtryk, blodsukker og lungefunktion, for eksempel ved sundhedscafé I 2011 er den sundhedsvejledende udgående indsats udbygget med Introduktion til motion og holdtræning for motionsuvante borgere i Værebro Introduktion til træning i varmtvandsbassin Sundhedsbutik i Høje Gladsaxe, hvor der er åbent en gang om måneden, og hvor der blandt andet har været afholdt rygestopkursus Sundhedsinspirerende møder med unge borgere i Uddannelsesviften i Jobcentret Borgertilfredshed i Forebyggelsescentret Borgere, som har afsluttet forløb i Forebyggelsescentret indenfor kost, motion og mental sundhed, er blevet spurgt, hvor tilfredse de har været med forløbet. Resultatet kan aflæses i tabel 2 nedenfor: Tabel 2: Borgertilfredshed i Forebyggelsescentret 2011 Borgeroplevet tilfredshed med forløb indenfor kost, motion og mental sundhed Samlede antal spurgte borgere heraf andel borgere, som tilkendegiver at være 88 % meget tilfredse eller tilfredse 2. - heraf andel borgere, som vil anbefale tilbuddet til andre 91 % J. nr. 2

3 Opsporing Gladsaxe Kommune har siden 2009 haft fokus på opsporing. Forebyggelsescentret tilbyder i den forbindelse opsporende målinger til yngre og ældre voksne, borgere med fysisk og psykisk handicap, borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund og socialt dårligere stillede borgere. Opsporing sker med henblik på at opdage og forebygge forværring af forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom også kaldet rygerlunger). Tabel 3 angiver antallet af opsporinger af forhøjet blodtryk. Ved 100 af blodtryksmålingerne i Tabel 3: Opsporing af forhøjet blodtryk¹ Forhøjet blodtryk Antal målinger Sundt Liv Vejledningen Antal målinger ved udgående aktiviteter Antal målinger i alt Antal opsporede borgere med forhøjet blodtryk i alt Opsporing i % 11,3 % 11,6 % 4,9 % ¹ Tal for og tal for 2011 er ikke sammenligneiige. Det er kun moderat-svær forhøjelse af blodtryk, der har været registreret i I blev målinger af mildt forhøjet blodtryk også registreret blev målt mildt forhøjet blodtryk. Måling af mildt forhøjet blodtryk benyttes til at skabe en dialog med borgeren om sund livsstil, og de tilbud der findes i kommunen, som borgeren kan gøre brug af. Ved måling af værdier for blodsukker skelnes mellem om blodsukkerværdien viser, at borgeren har type 2 diabetes (diabetiske værdier) eller har let forhøjede værdier og dermed er i risiko for at udvikle diabetes senere. I begge tilfælde anbefales borgeren at gå til lægen for yderligere udredning. Tabel 4: Opsporing af type 2 diabetes Type 2 diabetes Antal målinger Antal opsporede borgere med diabetiske værdier Derudover antal borgere med værdier, som indikerer risiko for udvikling af diabetes Antal opsporede i alt Opsporingsprocent i alt 11 % 15,5 % 7,8 % Tabel 5: Opsporing af symptomer på KOL KOL Antal målinger Sundt Liv Vejledningen Antal målinger ved International KOL-dag og Grøn Dag Antal målinger i alt Antal opsporede borgere med symptomer på KOL i alt Opsporing i % 22,7 % 31,9 % Antallet af målinger af type 2 diabetes er lavere i 2011 end i de foregående år (se tabel 4). Det kan skyldes flere faktorer, for eksempel at der var kortere tid til at foretage målinger ved Gladsaxedagen Dernæst var der færre blodsukkermålinger i Men s Health Week i Det kan ikke udelukkes, at et større fokus på opsporing af type 2 diabetes hos de praktiserende læger har haft betydning for, hvor mange tilfælde af type 2 diabetes Forebyggelsescentret har opsporet. Centret vil fortsat have fokus på at foretage opsporende måling af blodsukker. Sammenligninger af opsporingsprocenten skal dog foretages med en vis forsigtighed, da selv små udsving i antallet af opsporinger kan have stor indflydelse på opsporingsprocenten. Af arrangementer i 2011, hvor den opsporende aktivitet har fundet sted kan nævnes: Værebro: Sundhedsbutik (1 x mdl.) og vaccinationsdag Høje Gladsaxe: Sundhedsdag, Arena og vaccinationsdag Seniorcentrene Bakkegården, Møllegården Træningscentret Kildegården: Vaccinationsdage Telefonfabrikken (Aktivcentret): International KOL-dag Grøn dag J. nr. 3

4 Kultur der dur Gladsaxedagen Gang i Gladsaxe Verdenskulturfestival Aktivitetstal for indsatser i Forebyggelsescentret Temaarrangementer Temaarrangementerne er åbne arrangementer af to-tre timers varighed med fokus på sundhedsrelaterede emner af forskellig art. Arrangementerne finder primært sted sen eftermiddag eller aften. Af eksempler på temaarrangementer kan nævnes: Workshop om stress og forebyggelse af stress, som blandt andet gav deltagerne konkrete redskaber til at forebygge stress Knogleskørhed - det er der ingen ben i, som blandt andet handlede om forebyggelse og formidlede den nyeste viden på området Diabetes mand og mand i mellem, med fokus på, hvordan mænd forholder sig til de psykiske og kostrelaterede emner der er forbundet med få diabetes Tabel 6: Temaarrangementer Temaarrangementer Antal temaarrangementer i alt Antal deltagere i alt Antal deltagere i gennemsnit pr. arrangement ,2 Rygestopkurser Der har været afholdt rygestopkurser i kommunen siden 2006 med cirka ti kurser om året. Rygestopkurserne i Forebyggelsescentret følger anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse. I 2011 blev der afholdt ti kurser. Der var tilmeldt i alt 127 borgere til kurserne. Gladsaxe Kommune benytter rygestopdatabasen, som er en national database, hvor kommuner landet over kan indrapportere deres respektive rygestoprater. Borgere, der har givet samtykke til kontakt, kontaktes telefonisk seks måneder efter afslutning på kurset. Rygestopraten opgøres på baggrund af borgere, som er røgfri ved kontakten, og opgøres på to måder: Stoprate 1: Andelen af borgere, der har deltaget i 75 % af mødegangene, og som er røgfri seks måneder efter kurset Stoprate 2: Andelen af borgere, der har været tilmeldt kurset, uanset hvor meget de har deltaget, og som er røgfri efter seks måneder Gladsaxe Kommunes rygestoprater set i forhold til landsgennemsnittet fremgår af tabel 7: J. nr. 4

5 Tabel 7: Rygestop I november 2011 fik Gladsaxe Kommune certifikat på at have opfyldt Rygestopbasens nationale kvalitetsmål på 50 % rygestop for borgere, som har deltaget i 75 % af mødegangene på kurset (stoprate 1) Rygestoprater Stoprate 1 Stoprate 2 Gladsaxe Kommune 65 % 32 % Landsgennemsnit 42 % 32 % Senest opgjorte stoprater er for rygestopkurser afholdt i 2010 De sidste par år er der i Gladsaxe Kommune arbejdet med at nå flere målgrupper med kurserne, heriblandt mænd, borgere med KOL og borgere i Rusmiddelcentret. Forebyggelsescentret har desuden deltaget som modelkommune i satspuljeprojektet Røgfrihed for alle vedrørende tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte. Indsatsen overfor socialt udsatte videreføres i Kost og motion Kostrådgivning i rehabiliterende perspektiv Kostrådgivning ved klinisk diætist i Forebyggelsescentret er en specialiseret indsats målrettet borgere med særlige behov og risiko. Borgerne, der har deltaget i tilbuddet har været henvist fra praktiserende læge eller Sundhedsplejen. Efter afsluttet forløb har den kliniske diætist sendt status til den henvisende part. I 2011 har der været tiltagende opmærksomhed på kostrådgivningen som en del af den rehabiliterende indsats for borgeren. Ved hver enkelt henvisning til kostrådgivning vurderer diætisten sammen med borgeren, hvilket tilbud, der på det givne tidspunkt passer bedst til borgerens behov. Borgeren hjælpes til at sætte mål og delmål for ændringer i vægt, kost- og motionsvaner, og arbejder på sine delmål mellem konsultationerne. Et kostforløb hos diætisten blev i 2011 sammensat individuelt med et eller flere af følgende elementer: Individuel kostrådgivning, otte til ti gange fordelt over hele forløbet Sundhed og vægttab, gruppeforløb med syv mødegange, forsamtale og opfølgning Sund Mad kursus Motionsvejledning Diætistcafé som opfølgning, eller korte individuelle vægtkontroller Ved behov er andre tilbud inddraget, for eksempel Minikursus for borgere med type 2 diabetes og deres pårørende. En god historie om et vægttabsforløb 65-årig kvinde blev henvist til kostrådgivningen på grund af overvægt. Forløbet startede juni Da borgeren har symptomer på diabetes, opfordres hun ved den indledende samtale med diætisten til at kontakte lægen med henblik på måling af blodsukker, og type 2 diabetes bliver konstateret. Vægten var ved start 143 kg. Borgeren fortsætter i gruppeforløb Sundhed og vægttab i efteråret Endvidere henvises hun til Minikursus og Sund Mad for borgere med type 2 diabetes. Efter endt forløb følges borgeren i diætistcafé og til vægtkontrol, og i juni 2011 er vægten faldet til 111 kg, et vægttab på 32 kg. Borgerens diabetes er nu fint reguleret. I slutningen af 2011 ses borgeren stadig i diætistcaféen og vægttabet holdes. Diætistcaféen som afholdes cirka hver anden måned er et åbent tilbud til borgere, som har afsluttet et kostforløb i Forebyggelsescentret. Her har borgeren mulighed for at komme til vægtkontrol og få en kort snak med diætisten som en støtte til at fastholde nye vaner. I diætistcaféen kan der tages specifikke emner op efter borgernes ønske. J. nr. 5

6 En anden god historie om et vægttabsforløb 25-årig psykisk syg kvinde henvises på grund af overvægt, som er opstået indenfor de seneste par år. Borgeren startede kostrådgivningsforløbet i november Vægten var ved start 112 kg. Borgeren sætter sig mål om at reducere vægten til normalvægt indenfor 1-1½ år. Borgeren ses til kostrådgivning 10 gange fra november 2010 til maj 2011, og vægten falder stødt. Ved opfølgning i diætistcafé i oktober 2011 er vægten faldet til 70 kg. Vægttab i alt 42 kg. Fra 2012 kan overvægtige borgere med BMI over 30 deltage på Sundhed og Vægttab uden at blive henvist fra egen læge. Borgere med KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom eller i risiko for sygdommene kan henvises af læge til forløb hos diætisten. Sund Mad kurser Formålet med Sund Mad kurserne er at inspirere og motivere borgerne til at træffe de sunde valg, spise sundere og dyrke mere motion. Sund mad for borgere med type 2 diabetes og Sund Mad godt for hjertet (startet i 2011) henvender sig både til borgere og pårørende. Sund Mad for overvægtige mænd henvender sig til mænd med BMI over 25 med henblik på at forebygge udvikling af type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Tilbud om Sund Mad i hverdagen henvender sig til borgere tilknyttet projekt i Jobcentret. Tilbuddet følger konceptet fra Sund Mad kurserne, men er et fortløbende tilbud, hvor der indgår individuelt tilrettelagt kostrådgivning. Tabel 8: Forløb relateret til kost og motion Aktivitet i 2011 Aktivitet Antal deltagere Kostrådgivning Individuelt tilrettelagt forløb Individuel rådgivning, holdforløb, opfølgning heraf 57 startet i 2011 Sund Mad kurser Fem kurser 57 Sund Mad i hverdagen Fortløbende gruppe 45 Motionsvejledning Individuelt tilrettelagt forløb Individuel vejledning, holdforløb, opfølgning 123 Motionsvejleder Det primære formål med motionsvejledningen er at sikre, at borgerne enten begynder eller fortsætter i relevant motionstilbud. Ved opsøgende kontakt til motionstilbud i kommunen har motionsvejlederen etableret kontakt med for eksempel lokale fitnesscentre og idrætsklubber med henblik på at lette adgangen for borgere, som ikke er motionsvante. Hos motionsvejlederen kan borgere modtage vejledning i motion, information om motionstilbud, støtte til at finde en passende motionsform og fastholde motionen. Tilbuddet kan bestå af vejledende samtaler, introduktion til motionsformer, blandt andet ved deltagelse i kortere holdforløb. I 2011 har der været holdforløb med introduktion til træning i vand for henholdsvis kvinder og mænd samt forløb med gymnastik og sundhed for kvinder primært med anden etnisk baggrund. En god historie om motion Motionsvejlederen iværksatte i efteråret et tilbud for overvægtige mænd om træning i vand. Mændene henvendte sig på annonce i lokalavisen og som tidligere deltagere hos diætisten. Eneste forudsætning var ønsket om at tabe sig og mulighed for at afprøve effektiv og skånsom træning. Forløbet på syv gange viste sig at skabe stor interesse for træningsformen, og ligeledes var det sociale omkring mandeholdet en faktor, der øgede mødestabiliteten. Det var således et entusiastisk mandehold, der stod klar til undervisning kl torsdag morgen. Seks ud af otte deltagere fortsatte træning efter introduktionsperioden i andre tilbud i kommunen, såsom vandgymnastik under senior idræt og varmtvandstræning i aftenskole regi. J. nr. 6

7 Mental sundhed I de senere år har der været tiltagende opmærksomhed på betydningen af mental sundhed i forbedring af folkesundheden. Der er meget, der tyder på, at fremme af mental sundhed kan bidrage til at forebygge en række psykiske og fysiske sygdomme. Mental sundhed kan virke stressforebyggende, mindske sygefravær og konsekvenserne af kronisk sygdom. Hvad forstås ved mental sundhed? Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress og om at indgå i fællesskaber med andre mennesker Jævnfør Sundhedsstyrelsens/WHO s beskrivelse af mental sundhed Forebyggelsescentret har i 2011 haft særligt fokus på aktiviteter, som indeholder inspiration og redskaber, som den enkelte borger kan benytte til at øge sin viden, mestringsevne og handlekompetencer i forhold til mental sundhed. I 2011 er kurset Lær at tackle kroniske smerter blevet etableret. Det følger samme principper og sundhedspædagogik, som kurset Lær at leve med kronisk sygdom (mere om dette i afsnittet om kronisk sygdom). Formålet med kurserne er at styrke deltagernes mestringsevne i en hverdag med kronisk sygdom/kroniske smerter. Begge kurser er på licens fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Tabel 9: Aktiviteter relateret til mental sundhed Aktivitet i 2011 relateret til mental sundhed Antal aktiviteter Antal deltagere Enkeltstående aktiviteter: Introduktion til mindfulness mod 2 73 gentagne depressioner Introduktion til Lær at leve med 6 68 kronisk sygdom/lær at tackle kroniske smerter Sorg-krise rådgivning Åben rådgivning 43 Forløb: Sorggruppen Individuelt tilrettelagt antal gange Fortløbende gruppe 10 pr. gang i gennemsnit Mindfulness mod gentagne depressioner 2 kurser 2 opfølgninger Lær at leve med kronisk sygdom 2 kurser 25 Lær at tackle kroniske smerter 2 kurser 30 Afspænding for borgere med kræft 1 forløb 8 Tro på dig selv Individuelt tilrettelagt antal gange Fortløbende gruppe 8 pr. gang i gennemsnit De fleste af aktiviteterne oplistet i tabel 9 var allerede etableret og blev videreført i I forbindelse med at borgere har afsluttet forløb, er de blevet spurgt til deres oplevelse af virkning af forløbet. Resultatet heraf kan aflæses i tabel 10. Som det fremgår af tabellen tilkendegiver mere end halvdelen af de adspurgte, at de oplever en positiv virkning af de aktiviteter, de har deltaget i vedrørende mental sundhed. Tabel 10: Borgeroplevet virkning af aktiviteter relateret til mental sundhed Borgeroplevet positiv virkning af forløb relateret til mental sundhed 2011 Samlede antal spurgte borgere heraf andel, som tilkendegiver at 61 % opleve positiv virkning J. nr. 7

8 Kronisk sygdom Det er et væsentligt formål med aktiviteterne i Forebyggelsescentret at forebygge forværring og opståen af kronisk sygdom. Aktiviteter relateret til rygestop, kostrådgivning, motionsvejledning og mental sundhed er også målrettet borgere med kronisk sygdom og indgår i kommunens samlede indsats på området. Kurset Lær at leve med kronisk sygdom har været afholdt i Gladsaxe Kommune siden Komiteen for Sundhedsoplysning indsamler data fra afholdte kurser på landsplan, hvortil Gladsaxe Kommune bidrager. I tabel 11 ses en sammenligning mellem resultater i den nationale rapport 2010 (1.120 besvarelser) og resultater fra Gladsaxe for (26 besvarelser). Tabel 11: Lær at leve med kronisk sygdom Deltagerne angiver, at Gladsaxe Nationale 2010 De er blevet bedre til at nå de mål, de sætter sig 84,6 % 77,3 % De vil fortælle andre, at kurset er godt 88,5 % 86,6 % De har været meget tilfredse eller tilfredse med kurset 96,2 % 89,1 % Gladsaxe Kommune har udarbejdet en Handleplan for borgere med kronisk sygdom i 2011, som beskriver den samlede indsats og plan for udvikling af indsatsen i kommunen, for eksempel for borgere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme og kræft. Der er fokus på sammenhængende forløb for borgerne i tilbud i kommunen og i samarbejde med praktiserende læger og hospital. Forebyggelsescentrets aktiviteter indgår i indsatsen i handleplanen. Tabel 12: Aktiviteter for borgere med KOL og diabetes i 2011 Tilbud målrettet borgere med KOL og type 2 diabetes, som ikke er Antal aktiviteter Antal deltagere nævnt i andre afsnit Enkeltstående aktiviteter: Minikursus for borgere med type diabetes og deres pårørende KOL-café 1 13 Forløb: KOL-rehabilitering (foregår på Seniorcenter Kildegården) 2 forløb 22 Mænds sundhed Mænds forventede levetid verden over også i Danmark er unødvendig lav, og for mange mænd dør for unge af årsager, som kan forebygges. I Danmark dør årligt mellem og flere mænd end kvinder før 65-årsalderen. Endvidere stiger antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostata- og testikel-kræft) hurtigt. Derfor har Forebyggelsescentret fra efteråret 2010 haft særligt fokus på mænds sundhed. J. nr. 8

9 Forebyggelsescentret deltog i 2011 for tredje år i træk i den landsdækkende kampagneuge Men s Health Week. Temaet for 2011 var Tidlig opsporing. I forbindelse med kampagnen blev der givet information til cirka 250 borgere om Forebyggelsescentrets tilbud til mænd og om kampagneaktiviteter. 40 til 50 mænd deltog i kampagnerelaterede aktiviteter i Gladsaxe Kommune, for eksempel triatlon for 60+ mænd, individuel kostrådgivning og temaarrangementer. Forebyggelsescentrets faste tilbud specifikt målrettet mænd omhandler rygestopkurser og Mænd på skrump, som er et kursus om sund mad for overvægtige mænd. Region Hovedstadens Sundhedsprofilen 2010 viser, at andelen af svært overvægtige er næsten den samme blandt mænd og kvinder 2. Samtidig viser tal fra Forebyggelsescentrets opgørelse, at 15 % af de borgere, der startede på lægehenvist kostrådgivning i 2010 var mænd mens det i 2011 var 23 %. Det viser behovet for et fortsat fokus på mænds sundhed, bl.a. overvægt. I Sundt Liv Vejledningen var andelen af henvendelser fra mænd, der ønskede livsstilsvejledning, faldet fra 2009 til Derfor har der i 2011 været øget opmærksomhed på at informere og inspirere mænd til at benytte Sundt Liv Vejledningen. Dette er sket blandt andet ved temaarrangementer. Som det ses af tabel 13 er andelen af henvendelser fra mænd steget fra 2010 til Årsagerne hertil kan være mange, men én af dem kan være promovering af tilbuddet. Tabel 13: Andel henvendelser fra mænd i Sundt Liv Vejledningen Sundt Liv Vejledningen Samlede antal henvendelser Heraf andel henvendelser fra mænd 36 % 30 % 27 % 38 % Samarbejde på tværs Samarbejde med Jobcentret og Råd og Indsats I 2011 er samarbejdet med Jobcentret fortsat i projekt Gladsaxe Aktiv og Sund. I projektet kombineres en arbejdsmarkedsrettet og en sundhedsrettet indsats med henblik på at støtte borgerne i hurtig rehabilitering og til at afkorte sygdomsforløb. Borgerne i projektet kan vælge mellem at deltage i tilbuddet Tro på dig selv eller Sund Mad i hverdagen. Begge dele finder sted i Forebyggelsescentret. I slutningen af 2011 er iværksat et tilsvarende projekt Parat til Job, hvor borgerne kan vælge mellem at deltage i Tro på dig selv eller deltage i forløb hos motionsvejlederen. I 2011 er der etableret samarbejde med Råd og Indsats med henblik på at sikre, at forebyggende og sundhedsfremmende tiltag kan indgå i borgernes rehabiliterende forløb. Forebyggelsescentret arbejder løbende på at etablere samarbejde med andre afdelinger og forvaltninger, med henblik på at sikre sammenhæng og synergi i kommunens indsatser på sundhedsområdet. 2 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden J. nr. 9

10 Samarbejde med patientforeninger og andre organisationer Forebyggelsescentret samarbejder med patientforeninger og organisationer i kommunen om at arrangere temaarrangementer, for eksempel samarbejde med Gladsaxe Oplysnings Forbund, Diabetesforeningen og Alzheimerforeningen. Derudover har den lokale afdeling af Høreforeningen åbent hus i Forebyggelsescentret cirka en gang om måneden, og den lokale afdeling af Hjerteforeningen afholder Hjerte-café cirka en gang i kvartalet. Samarbejde med praktiserende læger Samarbejdet med de praktiserende læger er i 2011 blevet styrket betydeligt, blandt andet gennem ny overenskomst på området. Kommunens praksiskonsulentordning har desuden, sammen med det kommunale lægekontaktudvalg, bidraget til løbende dialog og tilpasning. Der ses dog fortsat behov for information og dialog omkring kommunens sundhedstilbud samt det konkrete samarbejde om borgerens forløb. I 2011 har de praktiserende læger kunne henvise borgere til KOL-rehabilitering og kostvejledning. Der er modtaget 27 henvisninger fra de praktiserende læger til KOL-rehabilitering og ca. 80 henvisninger til kostvejledning. Ikke alle borgere er startet i tilbud i det kalenderår, hvor de er henvist, og nogle borgere starter ikke, f.eks. som følge af sygdom. Samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger omkring henvisning til tilbud i Forebyggelsescentret bliver styrket i 2012 med en rammeaftale om IT samarbejde. Aftalen træder i kraft , hvorefter henvisning og kommunikation med de praktiserende læger vil foregå elektronisk med udgangspunkt i beskrivelse af tilbud på sundhed.dk. De praktiserende læger vil kunne henvise til tilbud, som kan indgå i forløb for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Fra starten af 2012 omfatter det KOL-rehabilitering, Diabetesskole, kostvejledning, motionsvejledning og rygestop. De sidste tre tilbud kan borgere også deltage i uden lægehenvisning. I takt med etablering af tilbud til borgerne vil de praktiserende læger kunne henvise til flere tilbud. J. nr. 10