GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter NOTAT

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter Bilag 2. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2012 NOTAT Dato: 3. januar 2013 Af: Helle Agathe Bejerholm Indhold Indledning... 2 Borgerkontakter... 2 Opsporing... 3 Spørgeskema dokumentation... 4 Sammensætning af borgere... 4 Borgeroplevet virkning... 5 Borgertilfredshed... 5 Aktiviteter i Forebyggelsescentret i rehabiliterende perspektiv... 6 Aktivitetstal for indsatser i Forebyggelsescentret... 6 Temaarrangementer... 6 Rygestop... 6 Kosttilbud... 7 Motionsvejledning... 8 Mental sundhed... 8 Kronisk sygdom... 9 Diabetesskole... 9 Nyt tilbud til borgere med KOL Lær at leve med kronisk sygdom Men s Health Week Samarbejde på tværs Samarbejde med Jobcentret Samarbejde med Tornehøjgård og Mødestedet Samarbejde med patientforeninger og andre organisationer Samarbejde med praktiserende læger Synlighed J. nr P05 1

2 Indledning Formålet med aktiviteterne i Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter er at forbedre borgernes sundhed samt forebygge og undgå forværring af kronisk sygdom. Centrets mange tilbud er baseret på den nyeste viden på området. De fleste af Forebyggelsescentrets aktiviteter finder sted i Forebyggelsescentret. Det drejer sig for eksempel om 1 : Temaarrangementer med foredrag Rygestopkursus Kostvejledning individuelt og på hold Motionsvejledning Diabetesskole Sorggruppe Sundhedstilbud som del af beskæftigelsesrettet indsats Derudover møder personalet i Forebyggelsescentret også borgerne lokalt og ved arrangementer i kommunen med målrettede sundhedsaktiviteter. De udgående aktiviteter kan f.eks. være: Vejledning og information om sundhed og tilbud i kommunen Opsporing af borgere med risiko for kroniske sygdomme, som kan relateres til værdier for blodtryk, blodsukker og lungefunktion, for eksempel ved sundhedscafé Introduktion til træning i varmtvandsbassin for motionsuvante borgere Sundhedsbutik i Værebro og Høje Gladsaxe, hvor der er åbent en gang om måneden Sundhedsinspirerende møder med unge borgere i Uddannelsesviften i Jobcentret Borgerkontakter Aktiviteten i Forebyggelsescentret vurderes løbende med udgangspunkt i optælling af borgerkontakter. Når en borger henvender sig personligt eller deltager i en aktivitet, registreres det som en borgerkontakt. Den samme borger kan tælle med flere gange. Borgerkontakter Borgerkontakter I Forebyggelsescentret Ved udgående aktiviteter I alt I Kommunestrategi er opstillet et resultatkrav for brug af Forebyggelsescentret, at antallet af borgerkontakter skal fastholdes på om året. Fra 2012 er kravet ændret til, at antallet af borgerkontakter i Forebyggelsescentret og ved udgående aktiviteter skal fastholdes på i alt borgerkontakter om året. Forebyggelsescentret har i 2012 haft i alt borgerkontakter. Fra august 2011 er borgerkontakter opgjort på køn for de fleste aktiviteter. En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2010 synliggjorde en tydelig tendens til øget sygelighed blandt mænd. 1 En samlet oversigt og beskrivelse af centrets tilbud til borgerne kan ses på hjemmesiden, gladsaxe.dk/forebyggelse J. nr P05 2

3 Forebyggelsescentret opgør derfor andelen af mænd i borgerkontakterne. På baggrund af gældende viden på området 2, vurderes andelen af mænd i centrets tilbud at være tilfredsstillende. Borgerkontakter opgjort på mænd og kvinder Borgerkontakter 2011¹ 2012² August-december Samlede antal borgerkontakter opgjort på køn Heraf andel kontakter til mænd 29 % 30 % ¹I 2011 opgjort ved borgerkontakter i Forebyggelsescentret ²I 2012 opgjort ved borgerkontakter i Forebyggelsescentret og ved udgående aktiviteter Sundt Liv Vejledningen Antal henvendelser Samlede antal henvendelser Heraf andel henvendelser fra mænd 36 % 30 % 27 % 38 % 41 % Sundt Liv Vejledningen som enkeltstående sundhedstilbud er blevet nedtonet i 2012, idet tilbuddet i sig selv, ikke omfatter mulighed for opfølgende samtaler eller forløb for borgerne. Tilbuddet vil i fremtiden i højere grad komme til fungere som indgang til centrets øvrige tilbud, samt i forbindelse med koordination af borgerforløb internt i centret og på tværs af sygdomskategorier. Opsporing Fra 2009 har Gladsaxe Kommune opsporet forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og symptomer på KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, også kaldet rygerlunger). Opsporing sker med henblik på at opdage og forebygge kroniske folkesygdomme og komplikationer. Opsporingen foregår ved måling af blodtryk, værdier for blodsukker og lungefunktion. Målingerne tilbydes i udvalgte sammenhænge til yngre og ældre voksne, borgere med fysisk og psykisk handicap, borgere med anden etnisk baggrund og socialt dårligere stillede borgere. Opsporing af forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og symptomer på KOL År Forhøjet blodtryk¹ Antal målinger i alt Opsporing af borgere med forhøjet blodtryk i % 11,3 % 11,6 % 4,9 %¹ 4,5 %¹ Type 2 diabetes Antal målinger i alt Opsporing af borgere med diabetiske værdier eller værdier 11 % 15,5 % 7,8 % 7,8 % som indikerer risiko for udvikling af diabetes i % Symptomer på KOL Antal målinger i alt Opsporing af borgere med symptomer på KOL i % - 22,7 % 31,9 %² 19,1 %² ¹ Tal for og tal for for opsporing af forhøjet blodtryk er ikke sammenligneiige. Det er kun moderat-svær forhøjelse af blodtryk, der har været registreret i I blev målinger af mildt forhøjet blodtryk også registreret. ²Den høje opsporingsprocent af symptomer på KOL i 2011 skyldtes bl.a., at der indgik opsporing blandt Gladsaxe borgere i haveforening. Rygestopinstruktørerne har i 2011 og 2012 anbefalet borgerne at få målt lungefunktion i centret. I 2012 har en større del af deltagerne på rygestophold være yngre mennesker, hvor rygningen endnu ikke havde givet symptomer på KOL. 2 Sundhedsstyrelsen, 2010: Mænds Sundhed en oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder J. nr P05 3

4 Spørgeskema dokumentation Forebyggelsescentret har i 2012 styrket dokumentationen ved at udvikle et fleksibelt og digitalt spørgeskema. Borgerne bliver bedt om at besvare spørgeskemaet, når de starter og slutter i et forløb. Et forløb kan være et kursus eller sammensat af flere tilbud. Spørgeskemaet giver f.eks. information om borgernes køn, alder, sociale status, etniske baggrund og selvoplevede helbred. Når borgerne slutter i forløb, giver spørgeskemabesvarelsen information om borgernes oplevelse af virkning af forløbet og tilfredshed. Spørgeskemaet blev taget i brug i centret Borgerne har besvaret spørgeskemaet elektronisk på ipad fra Digitaliseringen styrker den systematiske dataindsamling, fordi borgerne kan blive gjort opmærksomme på, hvis de har overset et spørgsmål, mens de udfylder skemaet. Borgere i alle aldre har været positive overfor at besvare spørgeskemaet på ipad. I alt 387 borgere, som er startet i forløb, har besvaret spørgeskemaet. I alt har 219 borgere besvaret spørgeskemaet ved afslutning af forløb. Forskellen i antal skyldes, at en del forløb går hen over årsskiftet, og at ikke alle borgere har gennemført forløb eller fået tilsendt spørgeskema, hvis de ikke har været til stede sidste gang. I 2013 vil Forebyggelsescentret have ekstra fokus på, at borgerne får besvaret spørgeskema ved afslutning af forløb. En del af spørgeskemaet består af et standardiseret spørgeskema for helbred og trivsel 3, som bruges i mange videnskabelige sammenhænge. Andre spørgsmål er ikke forskningsmæssigt valideret. For eksempel er de spørgsmål, som omhandler borgerens oplevelse af virkning formuleret med direkte udgangspunkt i formålet med det tilbud, borgeren har deltaget i. Spørgeskemaet blev pilottestet i Forebyggelsescentret, inden det blev taget i brug. Centret forsøger at optimere systematik og validitet i dokumentationen mest muligt og samtidig sikre, at den er omfangsmæssigt relevant og brugbar. Over tid vil centrets systematiske dataindsamling kunne danne grundlag for prioritering af fokusområder og justering i eksisterende indsatser. Sammensætning af borgere Forebyggelsescentret vil arbejde for at fremme lighed i sundhed ved at øge tilgængeligheden til sundhedstilbud. Det er derfor interessant at vide om centrets tilbud benyttes af borgere, som f.eks. har kort uddannelse, er udenfor beskæftigelse og fra ikke vestligt oprindelsesland. I denne opgørelse er benyttet information fra spørgeskemabesvarelser i SF12 Borgerprofil fra 387 spørgeskemabesvarelser¹ Borgere som deltager i forløb Andel i % Køn Kvinder 67,8 % Mænd 32,2 % Alder år 23,2 % år 55,8 % 65 år og derover 21,0 % Uddannelse Kort uddannelse² 25,7 % Beskæftigelse Udenfor beskæftigelse inkl. 44 % sygemeldte³ Oprindelsesland Ikke vestligt land 8 % Rygning Dagligrygere 31,3 % Selvoplevet helbred Mindre godt eller dårligt 52 % Nogen at tale med hvis problemer eller brug for støtte Nogen gange, aldrig eller 29,7 % næsten aldrig ¹ Ikke alle borgere har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet. ² Ved kort uddannelse forstås her borgere, som angiver, at deres senest afsluttede uddannelse er folkeskole, mellemskole, realeksamen eller EFG/HG/Teknisk skole (1årg ungdomsuddannelse). ³ Andelen af borgere, som er udenfor beskæftigelse er opgjort ved borgere, som har svaret, at de er sygemeldte, ledige, i arbejdsprøvning, uafklaret beskæftigelse, på kontanthjælp eller førtidspension. J. nr P05 4

5 Andelen af borgere med kort uddannelse, som har deltaget i forløb i centret, udgør 25,7 %. 8 % af borgerne oplyser, at de er født i et ikke vestligt land. I Sundhedsprofilen fra 2010 opgøres andelen af borgere med ikke vestlig baggrund i Gladsaxe Kommune til 7 %, inklusive forældres fødested. Andelen af dagligrygere er 31,3 % i spørgeskema besvarelserne. Da Forebyggelsescentret afholder rygestopkurser, er det forventeligt, at mange rygere benytter tilbud i centret. Når de borgere, som angiver at starte i rygestoptilbud fratrækkes opgørelsen, er andelen af dagligrygere 20,1 % blandt de borgere, som starter i andre typer tilbud. I Sundhedsprofilen fra 2010 opgøres andelen af dagligrygere i Gladsaxe Kommune til 19 %. Forebyggelsescentret har således kontakt til forholdsmæssigt mange dagligrygere, og derved mulighed for at inspirere rygere til at deltage i rygestop. Selvoplevet helbred kan borgerne besvare med, om de oplever, at deres helbred alt i alt er fremragende, vældigt godt, godt, mindre godt eller dårligt. Det er et anerkendt standardiseret spørgsmål. Besvarelsen vil ofte inkludere borgerens samlede oplevelse af fysisk og psykisk helbred og handlemuligheder. I 12,1 % af besvarelserne angiver borgerne at opleve deres helbred som dårligt, og i alt 52 % angiver at opleve deres helbred som mindre godt eller dårligt. I Sundhedsprofilen fra 2010 opgøres andelen af borgere i Gladsaxe Kommune, der vurderer deres helbred som dårligt til 3% og i alt 15% angiver at opleve deres helbred som mindre godt eller dårligt. Spørgeskema dokumentationen viser, at Forebyggelsescentret har kontakt til borgere, som kan have særligt behov for støtte til egen sundhedsindsats. Centret vil fortsat fokus på at nå den gruppe borgere. Borgeroplevet virkning I forbindelse med at borgere har afsluttet forløb, er de blevet spurgt til deres oplevelse af virkning af forløbet. Den borgeroplevede virkning er opgjort for alle borgere, der har afsluttet forløb. Borgeroplevet virkning Borgeroplevet positiv virkning af forløb 2011¹ 2012² Samlede antal spurgte borgere Heraf andel, som tilkendegiver at 61 % 68 % opleve positiv virkning ¹ I 2011 opgjort for udvalgte forløb ² I 2012 opgjort for alle forløb Borgertilfredshed Borgertilfredsheden vurderes i forhold til besvarelser fra alle borgere, der har afsluttet forløb i centret i Borgertilfredshed Borgeroplevet tilfredshed med forløb 2011¹ 2012² Samlede antal spurgte borgere Heraf andel borgere, som tilkendegiver at være meget tilfredse 88 % 93 % eller tilfredse 2. - Heraf andel borgere, som vil anbefale tilbuddet til andre 91 % 92 % ¹ I 2011 opgjort for udvalgte forløb ² I 2012 opgjort for alle forløb J. nr P05 5

6 Aktiviteter i Forebyggelsescentret i rehabiliterende perspektiv I 2012 har Forebyggelsescentret i tiltagende omfang kunnet tilbyde borgerne forløb, som kombinerer aktiviteterne i centret ud fra borgernes individuelle behov og motivation. En god historie om en rehabiliterende indsats 62 årig mand er henvist til kostvejledning. Borgeren er overvægtig og har diabetes med senkomplikation i form af nervesygdom. Forløbet starter februar Borgeren er ved henvendelsen allerede vejledt omkring diabetes, kost og vægttab, men har svært ved at følge alle kostrådene til daglig. Borgeren er dårligt gående og kommer de første gange med to krykker. I foråret 2011 går han sideløbende til genoptræning på Genoptræningscentret. Borgeren følges i kostvejledningen og har løbende samtaler med motionsvejlederen og deltager på motionsvejlederens vandgymnastik hold. Borgeren kommer godt i gang med mere motion og vægttabet. Han får det fysisk og psykisk meget bedre. Krykkerne er nu ikke længere nødvendige, og han har efterhånden fået bedre styr på kosten og er igen kommet i gang med vægttab. I perioden april til oktober 2012 er vægten faldet fra 112,6 kg til 103,1 kg. Kommentar fra borgeren 30. oktober 2012 Det går fantastisk På flere af tilbuddene i centret underviser personale med forskellig faglighed, f.eks. underviser diætist og motionsvejleder på tilbuddet Sund mad i hverdagen. Undervisningen på tilbud til borgere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og diabetesskolen varetages af tværfaglige teams. F.eks. består diabetes-teamet af diabeteskonsulent, diætist, psykoterapeut, motionsvejleder, fodterapeut og en borger med diabetes. Det giver borgerne mulighed for at arbejde med flere relevante emner, som kan bidrage til, at de kan opfylde deres mål. Aktiviteter relateret til rygestop, kost, motion og mental sundhed er også målrettet borgere med kronisk sygdom og indgår i kommunens samlede indsats på området. For borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme tilrettelægges forløb, som tager udgangspunkt i de forløbsprogrammer, der er udviklet i samarbejde med regionen. Der er fokus på sammenhængende forløb for borgerne i tilbud i kommunen og i samarbejde med praktiserende læger og hospital. Indsatsen er beskrevet i Gladsaxe Kommunes Handleplan for borgere med kronisk sygdom. Forebyggelsescentret samarbejder med Jobcentret og Træningscentret om tilbud til borgerne. F.eks. bidrager Forebyggelsescentret og Træningscentret med sundhedsrelaterede tilbud til borgere i rehabiliterende forløb i Jobcentret. Forebyggelsescentret samarbejder med Træningscentret om tilbud til borgere med KOL. Aktivitetstal for indsatser i Forebyggelsescentret Temaarrangementer Temaarrangementerne er åbne arrangementer af to-tre timers varighed med fokus på sundhedsrelaterede emner af forskellig art. Arrangementerne finder primært sted sen eftermiddag eller aften. Temaarrangementer Temaarrangementer Antal temaarrangementer i alt Antal deltagere i alt Antal deltagere i gennemsnit pr. arrangement Rygestop Rygestopkurserne i Forebyggelsescentret følger anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse. Der har været afholdt rygestopkurser i kommunen fra 2006 med ca. ti kurser om året. Rygestopkurser Rygestopkurser Antal kurser Antal tilmeldte borgere J. nr P05 6

7 Gladsaxe Kommune benytter rygestopdatabasen, som er en national database, hvor kommuner og private aktører landet over kan rapportere deres rygestopdeltagelse. Borgerne kontaktes telefonisk seks måneder efter afslutning på kurset, hvis de har givet tilladelse til kontakt. Rygestopraten opgøres på baggrund af borgere, som er røgfri ved kontakten. Rygestoprate Rygestoprate Gladsaxe Kommune 65 % 37 % Landsgennemsnit 42 % 39 % Stopraterne er opgjort for rygestopkurser afholdt året før. Rygestopraten er opgjort som andelen af borgere, der har deltaget i 75 % af mødegangene, og som er røgfri seks måneder efter kursets afslutning. Der er generelt sket et fald i stopraten på landsplan, hvilket kan skyldes en større tilslutning af borgere med lavere social status. Der var et større frafald på de kurser i Forebyggelsescentret, der blev opgjort til stopraten i Derfor har Forebyggelsescentret gjort en ekstra indsats for at fastholde borgerne på kurserne. Antallet af borgere, der har deltaget mere end 75 % af mødegangene, er derefter fordoblet. Det markante fald i Gladsaxe Kommunes stoprate fra 2011 til 2012 kan være udtryk for, at flere borgere har deltaget i en større del af kurset, kombineret med, at de borgere, som deltager i kurserne kan have behov for flere forsøg for at blive røgfrie. En god historie om borgernes interesse for rygestop Stoplinien.dk er udviklet som et led i Sundhedsstyrelsens indsats for at informere borgere om rygning og rygestop, samt for at motivere og hjælpe rygere til at holde op med at ryge. Stoplinien.dk finansieres af Finansloven og har rygestopkonsulenter ansat. I maj måned opgør Stoplinien borgernes brug af linien for kommuner for året før. I 2011 lå Gladsaxe Kommune på en 18 plads blandt de 98 kommuner. De sidste par år har Forebyggelsescentret arbejdet med at nå flere målgrupper med kurserne og med individuel rådgivning. Der er bl.a. i 2012 afholdt løbende individuel rådgivning for borgerne på Rusmiddelcentret. Der er startet individuel rådgivning på Mødestedet, et af kommunens væresteder. Der er afholdt rygestopkursus i Værebro, i Høje Gladsaxe og via AOF. Endvidere har Forebyggelsescentret afprøvet Kræftens Bekæmpelses nye koncept Kom og Kvit, som på sigt vil kunne supplere det oprindelige koncept med en mere visuel tilgang til undervisningen. Kosttilbud Kostvejledning på lægehenvisning ved klinisk diætist i Forebyggelsescentret er en specialiseret indsats. Fra 2012 er kostvejledningen målrettet borgere med type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og KOL eller i høj risiko for at udvikle type 2 diabetes eller hjerte-karsygdomme. Derudover kan Sundhedsplejen og praktiserende læger henvise overvægtige børn og familier, og kræftkoordinatoren kan henvise borgere med kræft i særlig ernæringsmæssig risiko. I 2012 er henvisningskriterierne til kostvejledningen ændret dels for at nedbringe ventetiden, dels for at bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Nu kan overvægtige borgere (BMI over 30), som ikke samtidig har KOL, type 2 diabetes, hjerte-karsygdom eller øget risiko Kosttilbud Aktivitet 2011 antal deltagere 2012 antal deltagere Kostvejledning Individuelt tilrettelagt forløb 149¹ - Heraf 57 startet i ¹ - Heraf 53 startet i 2012 Sundhed og Vægttab - 4 hold I alt 48 deltagere Mænd på skrump (2 kurser I alt 22 borgere) 3 kurser I alt 24 deltagere God og sund Mad - 1 kursus I alt 12 deltagere Sund Mad, inkl. Mænd på Skrump 5 kurser I alt 57 deltagere Sund Mad kurserne er ændret Diætistcafé - 10 gange I alt 32 deltagere ¹Tal for 2011 og 2012 er ikke sammenlignelige på grund af ændring i kriterierne til kostvejledning samt oprettelse af tilbud om diabetesskole. Kostvejledningen forbeholdes således nu i højere grad specialiserede forløb. J. nr P05 7

8 herfor, deltage på Sundhed og Vægttab uden at blive henvist fra egen læge. Øvrige kosttilbud i Forebyggelsescentret er Sundhed og vægttab. Gruppeforløb på 5 mødegange. Diætistcafé. Afholdes ca. en gang om måneden som opfølgning eller som korte individuelle vægtkontroller for borgere som har deltaget i kosttilbud. Mænd på Skrump. Gruppeforløb på 5 gange med praktisk madlavning, teori, råd og vejledning omkring sund mad og vægttab. God og sund mad. Madlavningshold for borgere, som har deltaget i forløb hos diætisten, KOL-rehabilitering, diabetesskole eller den kommende hjerterehabilitering. En god historie om et vægttabsforløb 48-årig kvinde med psykisk sygdom, som er i gang med at nedtrappe medicin mod psykose, henvises til kostvejledning på grund af forhøjet kolesterol og et ønske om vægttab. Borgeren var tidligere slank og fysisk aktiv, men har haft voldsom vægtøgning under sygdomsforløb. Borgeren vejledes første gang i juni 2011 med støttekontaktperson. Kosten er ved første samtale meget uhensigtsmæssig. Borgeren ses af diætisten i alt fire gange i sommeren Hun starter på Sund Mad godt for hjertet med støttekontaktperson, men gennemfører ikke forløbet på grund af tilbagefald i den psykiske sygdom. Borgeren ses igen til opfølgning hos diætisten august 2012, hvor vægten er reduceret med 17 kg og kolesteroltallet er normaliseret. Motionsvejledning Det primære formål med motionsvejledningen er at understøtte, at borgere enten begynder eller fortsætter i relevant motionstilbud. Hos motionsvejlederen kan borgere modtage information om motionstilbud, støtte til at finde en passende motionsform og fastholde motivationen. Tilbuddet kan bestå af individuel vejledning eller vejledning i grupper. Det kan være i form af enkeltstående vejledninger, kortere forløb eller introduktion til motionsformer, blandt andet ved deltagelse i kortere holdforløb. Motionsvejlederen er desuden til rådighed for åben konsultation i sundhedsbutikkerne ca. én gang om måneden. Motionsvejledning Aktivitet 2012 Individuel vejledning, forløb og opfølgning Gruppevejledninger Holdtilbud, primært introduktion til træning i vand for mænd og for kvinder Antal deltagere 48 6 grupper I alt 64 deltagere 8 hold I alt 48 deltagere Motionsvejledning indgår derudover i tilbud til borgere med KOL og diabetes, kosttilbuddet Sundhed og vægttab samt i tilbud i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet. Motionsvejlederen har i de tilbud fokus på motionens mange fordele, motivation og redskaber til fastholdelse af motivation. Mental sundhed Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress, og om at indgå i fællesskaber med andre mennesker. 4 Der er meget, der tyder på, at fremme af mental sundhed kan bidrage til at forebygge en række psykiske og fysiske sygdomme. Mental sundhed kan virke stressforebyggende, mindske sygefravær og konsekvenserne af kronisk sygdom. I mange af Forebyggelsescentrets tilbud indgår inspiration og redskaber, som den enkelte borger kan benytte til at øge sin viden, mestringsevne og handlekompetencer i forhold til mental sundhed, bl.a. i tilbuddene til borgere med kronisk sygdom og i samarbejde med Jobcentret. 4 Jf. Sundhedsstyrelsens/ WHO s beskrivelse af mental sundhed. J. nr P05 8

9 Nogle af centrets tilbud har direkte fokus på mental sundhed. Det gælder f.eks. tilbuddene: Sorg-krise rådgivning, åben rådgivning Sorggruppe for voksne Ligevægt, et gruppetilbud, hvor der arbejdes med de psykiske aspekter af overvægt Mindfulness mod gentagne depressioner Mental sundhed Aktivitet 2011 antal deltagere 2012 antal deltagere Sorg-krise rådgivning Sorggruppen Ca pr. gang i gennemsnit 37 8 pr. gang i gennemsnit Ligevægt Projekt i 2011 Ny struktur fra 2012 Introduktion til mindfulness 2 introduktioner mod gentagne depressioner I alt 73 deltagere Mindfulness mod gentagne 2 kurser depressioner I alt 34 deltagere Opfølgning mindfulness mod gentagne depressioner 2 opfølgninger I alt 29 deltagere 27 8 pr. gang i gennemsnit 2 introduktioner I alt 43 deltagere 2 kurser I alt 37 deltagere 2 opfølgninger I alt 34 deltagere Tro på dig selv og mindfulness for borgere i tilbud i samarbejde med Jobcentret En god historie om et ligevægtsforløb En svært overvægtig kvinde med to børn har fået foretaget en fedmeoperation og har tabt 35 kg. Kvinden er begyndt at tage på igen. Hun henvender sig til ligevægtstilbuddet, bl.a. på opfordring af sin arbejdsgiver. Kvindens netværk er primært børnene, især den ældste datter, som også er overvægtig. Kvinden har deltaget i ligevægtsgruppen i 14 uger. Kvinden har arbejdet med ansvar, selvrespekt og ønsker til livet. Hun har indført sundere madvaner i hjemmet og daglige gåture. Kvinden støtter nu sin datter i vægttab, og kvindens vægtøgning er stoppet. Kronisk sygdom Det er et væsentligt formål med aktiviteterne i Forebyggelsescentret at forebygge, at kronisk sygdom opstår og forværres. I januar 2013 starter hjerterehabilitering i kommunen. Diabetesskole I januar 2012 startede diabetesskole i Gladsaxe Kommune. Diabetesskolen henvender sig til borgere med type 2 diabetes og deres pårørende. På diabetesskolen er fokus på, at borgerne får viden om deres sygdom, og på at motivere borgerne til at arbejde med de livsstilsændringer, der er nødvendige og mulige i hver enkeltes tilfælde. Motion har høj prioritet, da forskning viser, at det er via motion, at borgere med type 2 diabetes kan opnå størst generel virkning i forhold til at forebygge komplikationer til sygdommen. Motionsdelen af diabetesskolen indgår i et forskningsprojekt under DD2 studiet. Der starter et hold hvert kvartal, og der kan deltage 12 borgere på et hold. Et holdforløb på diabetesskolen varer ca. 17 mdr. I 2012 startede fire hold. De to første hold var pilothold med det halve antal deltagere. De to hold var fuldtallige med henholdsvis 6 og 7 borgere. De to næste hold var fuldtallige med 12 borgere på hvert hold. I alt 37 borgere er startet på diabetesskolen i Det første hold i 2013 er også fyldt, og yderligere 13 borgere er foreløbig henvist til at starte på diabetesskolen i Ingen af holdene på diabetesskolen er afsluttet endnu. Ved udgangen af 2012 er ændring i motionsniveau i positiv retning hos over 50 % af de borgere (20 ud af de 37 borgere), som er startet på diabetesskolen. J. nr P05 9

10 Nyt tilbud til borgere med KOL I efteråret 2012 startede et tilbud til borgere med KOL i lettere grad. Det består af tre arrangementer med forskellige emner i en blanding af undervisning og workshop. Formålet er at give viden om KOL, hvordan deltagerne kan forebygge forværring af KOL og have en god hverdag med KOL. KOL-caféen indgår i tilbuddet som opfølgning. Lær at leve med kronisk sygdom Kronisk sygdom Aktivitet 2011 Antal deltagere Introduktion til Lær at leve med kronisk sygdom/ Lær at tackle kroniske smerter Lær at leve med kronisk sygdom 6 introduktioner I alt 68 deltagere 2012 Antal deltagere 5 introduktioner I alt 46 deltagere 2 kurser I alt 25 deltagere 2 kurser I alt 19 deltagere Lær at tackle kroniske smerter 2 kurser I alt 30 deltagere 2 kurser I alt 24 deltagere Aktiv med kronisk sygdom - 1 workshop I alt 5 deltagere Diabetesskole - 4 hold I alt 37 deltagere Minikursus for borgere med type 2 diabetes og deres pårørende KOL-rehabilitering (foregår på Træningscentret) Arrangementer for borgere med KOL i lettere grad 8 kurser Udgået I alt 39 deltagere 2 forløb 4 forløb I alt 22 deltagere I alt 45 deltagere - 2 arrangementer I alt 31 deltagere Formålet med kurserne Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter er at styrke deltagernes mestringsevne. De to kurser følger samme principper og sundhedspædagogik og er på licens fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Deltagerne har mulighed for at deltage i en opfølgende workshop Aktiv med kronisk sygdom. Undervisningen varetages af uddannede frivillige instruktører, som selv lever med kronisk sygdom eller smerter. Komiteen for Sundhedsoplysning indsamler data fra afholdte kurser på landsplan, hvortil Gladsaxe Kommune bidrager. I nedenstående tabel sammenlignes resultater i de nationale rapporter for Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter for 2011 (1008 besvarelser) og tilsvarende resultater fra Gladsaxe for (74 besvarelser) Lær at leve med kronisk sygdom Deltagerne angiver, at Gladsaxe Nationale 2011 De er blevet bedre til at nå de mål, de sætter sig 74,3 % 72,6 % De vil fortælle andre, at kurset er godt 90,6 % 84,4 % De har været meget tilfredse eller tilfredse med kurset 90,6 % 86,6 % Men s Health Week Forebyggelsescentret deltog i 2012 for fjerde år i træk i den landsdækkende kampagneuge Men s Health Week. Temaet for 2012 var Hverdagslivet. Forebyggelsescentret var i kontakt med 298 mænd, heraf 15 børn i alderen år. Blandt de mange tilbud i ugen var Fodboldmad der spiller far/søn madlavning FC by Night, hvor Forebyggelsescentret inviterede til åbent hus Tjek din cykel, tjek din sundhed i Høje Gladsaxe Sundhedstjek i Jobcentret, på Mørkhøj Butikstorv, på TEC Gladsaxe og i Skolebotanisk have J. nr P05 10

11 Samarbejde på tværs Samarbejde med Jobcentret I 2012 er Forebyggelsescentrets samarbejde med Jobcentret videreudviklet. I samarbejdet kombineres en arbejdsmarkedsrettet og en sundhedsrettet indsats. Evalueringen af projekt Gladsaxe Aktiv og Sund viste, at borgerne oplevede en positiv virkning af tilbuddet i forhold til raskmelding og genoptagelse af arbejdet. I 2012 er samarbejdet fortsat i Gladsaxe Aktiv og Sund og projekt Parat til Job, og der er startet et samarbejde med Afklaringsviften. Samarbejdet omfatter borgere, som er på sygedagpenge, kontanthjælp eller fleksjobordning. I Forebyggelsescentret oprettes tilbud, som er målrettet borgere i forløb i samarbejde med Jobcentret. Borgerne kan f.eks. deltage i følgende typer af tilbud: Samarbejde med Jobcentret Aktivitet 2012 Antal borgere i tilbud i Tro på dig selv, som kan indeholde samtaler og mindfulness Forebyggelsescentret Gladsaxe Aktiv og Sund 100 Sund mad i hverdagen, som kan Projekt Parat til Job 38 indeholde teori og praktisk madlavning kombineret med motiva- I alt 144 Afklaringsviften 6 tion til længevarende motion. Samarbejde med Tornehøjgård og Mødestedet Forebyggelsescentret har i 2012 haft samarbejde med Tornehøjgård og Mødestedet om sundhedstilbud til borgerne. Personale fra Forebyggelsescentret har været på Tornehøjgård og introducere medarbejderne til, hvad en sundhedssamtale med borgerne kunne indeholde. Diætist fra Forebyggelsescentret har introduceret personale og kok på Tornehøjgård til sund mad til småtspisende. Medarbejderne på Tornehøjgård deltog efterfølgende i at motivere borgerne til at modtage en individuel sundhedsvejledning ved personale fra Forebyggelsescentret. Ti borgere tog imod tilbuddet. På Mødestedet er startet individuel rygestoprådgivning, hvor seks borgere og en medarbejder er startet i forløb. Det er planlagt, at Forebyggelsescentrets kliniske diætist mødes med Mødestedets ernærings- og husholdningsøkonom til en snak om muligheder for at servere sundere mad for borgerne på Mødestedet. Samarbejde med patientforeninger og andre organisationer Forebyggelsescentret har samarbejde med patientforeninger og organisationer i kommunen om at arrangere temaarrangementer, f.eks. samarbejde med GOF, Diabetesforeningen, Alzheimerforeningen, SIND, Gigtforeningen og Hovedpineforeningen. Derudover har den lokale afdeling af Høreforeningen åbent hus i Forebyggelsescentret ca. en gang om måneden, og den lokale afdeling af Hjerteforeningen afholder Hjerte-cafè ca. en gang i kvartalet. I samarbejde med SIND er der blevet oprettet en samtalegruppe for pårørende til borgere med psykiske lidelser. Samarbejde med praktiserende læger Samarbejdet med de praktiserende læger er i 2012 blevet udbygget med en rammeaftale om indførelse af elektronisk kommunikation og henvisning til tilbud i Forebyggelsescentret pr Der er modtaget elektroniske henvisninger fra 21 af de praktiserende læger i Glad- J. nr P05 11

12 saxe Kommune og fra 12 praktiserende læger i de omkringliggende kommuner. I december 2012 er Herlev Hospital også begyndt at henvise elektronisk. Ved udgangen af 2012 har ca. 53 % af Gladsaxe Kommunes praktiserende læger anvendt elektronisk henvisning til Forebyggelsescentrets tilbud. Praktiserende læger kan henvise til tilbud, som kan indgå i forløb for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Det omfatter KOL-rehabilitering, Diabetesskole, kostvejledning, motionsvejledning og rygestop. De sidste tre tilbud kan borgere også deltage i uden lægehenvisning. Fra starten af 2013 kan der ligeledes henvises til et samlet tilbud til borgere med hjerte-karsygdomme. Alle tilbud beskrives på sundhed.dk/soft. Kommunens praksiskonsulentordning bidrager desuden, sammen med det kommunale lægekontaktudvalg, til løbende dialog og tilpasning. Der arbejdes fortsat med udvikling af metoder til information omkring kommunens sundhedstilbud og dialog om det konkrete samarbejde om borgerens forløb. Senest har almen praksis været indbudt til præsentation af Forebyggelsescentrets tilbud, og repræsentanter fra Forebyggelsescentret har holdt et oplæg på et møde i RIV, den lokale forening for praksispersonale. I 2013 er det planlagt at tilbyde et besøg i almen praksis, hvor der er mulighed for at have direkte dialog om Forebyggelsescentrets tilbud. Synlighed Forebyggelsescentret har i 2012 arbejdet for at øge synligheden af centret. Som del af centrets synlighedsstrategi fra 2011 opgøres systematisk, at centret har annoncer i lokalaviserne, udsender pjecer, har nyheder på hjemmesiden osv. Derudover har Forebyggelsescentret i 2012 forsøgt at skabe opmærksomhed på centret og dets tilbud ved at afholde to konkurrencer. Den første foregik på Gladsaxe Dagen, hvor konkurrencen indeholdt spørgsmål om centrets tilbud og beliggenhed. Konkurrencen indebar, at borgerne fysisk besøgte centret. Der deltog 132 borgere. I december afholdt Forebyggelsescentret en lignende konkurrence, hvor borgerne skulle finde svarene på centrets hjemmeside. Der deltog 50 borgere. Ved begge konkurrencer var præmien en cykel. I alt deltog 182 borgere i de to konkurrencer. I slutningen af november 2012 oprettede Forebyggelsescentret en side på Facebook, hvor der pr er 59 likes. Forebyggelsescentret har i 2012 endvidere været repræsenteret i de nationale medier med bl.a. artikel i Behandlerbladet fra Diabetesforeningen, tv-optræden i TV2 Lorry samt interview på P4. J. nr P05 12