Rute 54, Næstved - Rønnede Redegørelse vedr. interessetilkendegivelse om mulig brugerfinansiering



Relaterede dokumenter
Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE

Rute 54 Næstved - Rønnede. VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september Se Side 2

Niels Juels Gade 13 Postboks København K. Næstved-Rønnede (Rute 54): Interesser, løsninger og muligheder

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Høringsnotat Rute 54 Næstved-Rønnede VVM-undersøgelse - Indledende høring

Sjælland baner vejen frem

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Ravnstrup Landsbylaugs Protest mod Motorvej og Linjeføring Næstved - Rønnede.

Nye veje mellem Næstved og Rønnede Gisselfeld og Holmegaard Gods

Indstilling. Ny motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede

Forundersøgelse af sydlig Ring 5. Fra Køge til Frederikssundsvej

Afgørelse om at etablering af til- og frakørselsanlæg mellem Bodum og Aabenraa ikke er VVM-pligtig

BORGERMØDE HADERUP OMFARTSVEJ HADERUP 26. SEPTEMBER 2013

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 191 Offentligt

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande

Vejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart)

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Sjælland baner vejen frem

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

Den Sjællandske Tværforbindelse

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Dagsorden for Havnebestyrelsen

Opdatering af "Sjælland baner vejen frem"

BORGERMØDE UDBYGNING AF RUTE 26 RØDKÆRSBRO-VIBORG V VIBORG, ONSDAG 10. NOVEMBER 2010

Transportudvalget L 133 Bilag 1 Offentligt

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

Supplerende trafikredegørelse i forbindelse med elektrificering og opgradering af hastigheden på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved.

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

Infrastruktur Sydsjælland/Lolland-Falster

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

Høringsnotat Rute 54 Næstved-Rønnede VVM-undersøgelse - Indledende høring

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Den Sjællandske Tværforbindelse

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Høringsnotat. Supplerende VVM-høring

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Indsigelsesnotat kommuneplantillæg nr. 66 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for DNV-Gødstrup

Referat af borgermøde

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen

Aarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Emne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning på vores foretræde for udvalget den 17. marts 2014.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Supplerende indstilling

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

RUTE 54 NÆSTVED - RØNNEDE

Situation og udfordringer i Danmark. Finn Thøgersen og Claus Krøldrup Pedersen Vejdirektoratet

Hillerødmotorvejens forlængelse

Afgørelse om at to ændringer til projekt om udvidelse af Haderup omfartsvej ikke er VVM-pligtigt

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Vedlagt sendes brev med bilag i forbindelse med den offentlige høring om Nord-Syd vejen.

PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

VVm- undersøgelse MOTORVEJ REGSTRUP - KALUNDBORG

HOVEDKOMMISSORIUM. Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse. 1 Baggrund


NY VEJFORBINDELSE TIL STEVNS INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Opsplitning af zoner 4. 3 Forudsætninger 2010 og Kontrol og kalibrering 7

Lokalplan 882, Forlægning af Sletvej Opgivelse

Projektet Holstebromotorvejen, strækningen Aulum-Snejbjerg

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

UDBUD- PROJEKTERING FORUNDERSØGELSE AF OMFARTSVEJ VED KLINKBY

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Transkript:

Rute 54, Næstved - Rønnede Redegørelse vedr. interessetilkendegivelse om mulig brugerfinansiering Baggrund Vejdirektoratet har på baggrund af trafikaftalen af 22. oktober 2009 om Nye initiativer som led i udmøntning af puljer gennemført en forundersøgelse af en opgradering af strækningen Næstved-Rønnede (Rute 54). Forundersøgelsen blev afrapporteret i december 2012 og omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder, hvortil der, som det har fremgået af den offentlige debat, knytter sig forskellige lokale interesser og synspunkter. Det fremgik bl.a. af et informationsmøde med ca. 500 deltagere i Toksværd i januar 2013. I forbindelse med den politiske transportaftale af 21. marts 2013 om Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. blev parterne bag aftalen enige om, at sende forundersøgelsen til udtalelse hos de berørte kommuner og relevante myndigheder mv. i området. Vejdirektoratet har på den baggrund sendt henvendelsen til Næstved Kommune, Faxe Kommune, Stevns Kommune, Næstved og Faxe Erhvervsråd, Region Sjælland samt Naturstyrelsen. Henvendelsen har ligeledes været offentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside. Høringssvar Der er modtaget høringssvar fra følgende: Næstved Kommune Faxe Kommune Stevns Kommune Region Sjælland Øvrige tilkendegivelser i perioden Der er derudover kommet synspunkter på brugerfinansiering og projektet generelt fra følgende: Naturstyrelsen Komiteen for den Sjællandske Tværforbindelse Holmegaard og Gisselfeld Godser Toksværdgruppen Holmegaard Mose Komiteen Dansk Ornitologisk Forening Ravnstrup Bylaug Henning Meier Bjarne Mortensen og Anette Lamhauge Svend-Aage Kroman Henvendelser er modtaget løbende i perioden fra forundersøgelsens offentliggørelse i december 2012 til medio 2013. Derudover har der været spørgsmål af mere afklarende faktuel karakter til forundersøgelsen om proces m.m., som ikke er gengivet her. Sammenfatning af indkomne synspunkter på brugerfinansiering og øvrige henvendelser Alle tilbagemeldinger omkring brugerfinansiering tilkendegiver overordnet, at det bør være en statsopgave at bygge vejen, og der skal sikres en vej uden betaling. Lokale kommuner og Region Sjælland opfordrer til, at der igangsættes en VVM-undersøgelse. Der er kommet tilkendegivelser fra borgere, interesseorganisationer og bylaug omkring valg af linjeføring blandt de undersøgte korridorer, samt processer herfor. Der er ligeledes foreslået nye linjeføringer. Der er flere, der påpeger de natur- og miljømæssige interesser i området, som en ny vej kan påvirke. 1

Vejdirektoratets overordnede bemærkninger Vejdirektoratet har noteret sig synspunkterne omkring brugerfinansiering. Omkring linjeføringer har Vejdirektoratet ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at anbefale at fravælge nogle af de i forundersøgelsen undersøgte korridorer og har noteret sig en række forslag til udformning af forbindelsen mellem Næstved og Rønnede. En nærmere vurdering af de trafikale, natur- og miljømæssige og økonomiske aspekter af en ny vejforbindelse vil indgå i en eventuel VVM undersøgelse. Det vil i givet fald være i forlængelse af dette arbejde, at der kan træffes beslutninger om konkret linjeføring og projektforslag. Fig. 1 Rute 54: Undersøgte vejkorridorer I det efterfølgende er de indkomne synspunkter på brugerfinansiering, og øvrige henvendelser sammenfattet, ligesom Vejdirektoratets evt. bemærkninger hertil. I bilag 1 er gengivet alle henvendelserne i sin helhed. Næstved Kommune: Et enigt byråd tilkendegiver, at Rute 54 vil sikre en tiltrængt trafikal udvikling af Sjælland. I høringssvaret nævnes, at den er et vigtigt element i den planlagte Sjællandske Tværforbindelse. Rute 54 kobler Næstved på motorvejslandkortet til gavn for hele Sjælland. Den sikrer sammenhængskraft for vejnettet i hele Danmark. Rute 54 vil skabe det fulde udbytte af investeringer som Femern forbindelsen og Storstrømsbroen, fordi motorvejen vil give bilisterne, der skal på tværs mellem Vestdanmark og Sydøstdanmark, en hurtig, sikker og rentabel vejstrækning. Det er Næstved Kommunes helt klare opfattelse, at etablering af motorveje og sikring af tilstrækkelig fremkommelighed på statsveje er en statsopgave, og at det skal være gratis at køre på motorvejene herunder på en kommende motorvej fra Næstved-Rønnede. Kommunen tilkendegiver, at det er afgørende vigtigt for Næstved Kommune, at en VVM-redegørelse nu igangsættes, og hvis Folketinget ønsker at koble den sammen med en undersøgelse af forskellige alternative ikke-brugerfinansierede finansieringsmuligheder for vejen, stiller Næstved Kommune sig gerne til 2

rådighed for en dialog om dette. Men dette bør ske sideløbende med VVM-redegørelsen og med udgangspunkt i kommunens holdninger. Kommunen tilkendegiver ligeledes, at det vil være uacceptabelt, hvis man ønsker brugerbetaling på strækningen Næstved-Rønnede, mens man fuldt ud statsfinansierer andre, og i nogle tilfælde mindre rentable motorvejsstrækninger andre steder i landet. Endelig anfører kommunen, at det er vigtigt, at linjeføringen starter ved Sydmotorvejen ved tilslutningsanlæg 37 i Rønnede og slutter ved omfartsvejen ved Næstved. Kommunen er åben for linjeføringen herimellem. Faxe og Stevns Kommuner: Faxe og Stevns Kommuner har indsendt omtrent enslydende høringssvar, som påpeger at det er korridoren mellem Rønnede-Næstved-Slagelse og Kalundborg, der skal prioriteres, da den har stor betydning for bosætning og erhvervsudvikling i området. Det er vigtigt for begge kommuner, at der etableres en motorvej, som ikke bliver brugerbetalt, som vil være den første i Danmark og vil stille regionen i en vanskeligere situation for tiltrækning af borgere og virksomheder, hvis der skal betales for at køre på vejen Derudover nævnes, at en brugerbetalt vej vil kunne afføde valg af alternative ruter, som ikke kan håndtere trafikken. Kommunerne anfører, at vejforbindelsen bør etableres som motorvej med tilslutning til Sydmotorvejen ved tilslutningsanlæg 37 i Rønnede. Begge kommuner anbefaler, at der afsættes midler til både VVM og etablering af vejen, som det er sket andre steder i landet. Region Sjælland Region Sjælland ser Rute 54 som et vigtigt element i etablering i en sammenhængende infrastruktur på Sjælland (den sjællandske tværforbindelse ml. Sydmotorvejen over Næstved til Vestmotorvejen og videre til Kalundborg). Ligeledes er en realisering af Rute 54 et afgørende element i at udnytte den kommende Femern forbindelse og evt. Kattegatforbindelse. Regionen ser forbindelsen som et afgørende element i bestræbelserne på at skabe vækst og udvikling i regionen. Region Sjælland er af den opfattelse at etablering af motorveje og sikring af fremkommelighed på statsveje er en statsopgave, og at det principielt skal være gratis at køre på motorveje. Dette gælder også en kommende Rute 54. Beslutning om brugerfinansiering af motorveje må ses i en bredere sammenhæng med andre motorveje og det bør sikres, at der under alle omstændigheder er en vej uden betaling mellem Næstved og Rønnede. Naturstyrelsen Naturstyrelsen har ikke afgivet kommentarer i forbindelse med høring om brugerfinansiering, men har tidligere fremsendt et synspunkt, hvori det nævnes, at miljøminister Ida Auken har modtaget henvendelser begrundet i en frygt for at en nordlinjeføring om Holme Olstrup vil kunne skade de internationale naturbeskyttelsesinteresser i bl.a. Gødstrup Engsø og den fredede højmose, Holmegaard Mose. Ministeren lægger stor vægt på, at der i det videre planarbejde med vejforbindelsen tages afgørende hensyn til de internationale naturområder, herunder særligt, at deres hydrologiske forhold ikke forringes. Vejdirektoratet bemærker hertil, at der i en evt. kommende VVM-undersøgelser vil blive lave en detaljeret kortlægning af natur- og miljøforhold i området, ligesom der vil bliver gennemført en konsekvensanalyse i forhold til evt. påvirkning af natura 2000 områder, herunder også med fokus på de hydrologiske forhold i området. Komiteen for den Sjællandske Tværforbindelse 3

Komitéen har i store træk samme udmelding som Region Sjælland. Komitéen betragter en virkeliggørelse af Rute 54 som et væsentligt element i etablering af en sammenhængende infrastruktur på Sjælland. Udover at aflaste den nuværende landevej på strækningen for omkring 17.000 biler i døgnet er realisering af Rute 54 et afgørende element i at udnytte den kommende Femern Bælt-forbindelse og evt. Kattegatforbindelse, fordi motorvejsruten vil give trafikanter en hurtig vejstrækning fra Vestdanmark til Sydøstdanmark. For så vidt angår finansiering af Rute 54 er det Komitéens opfattelse, at etablering af motorveje og sikring af fremkommelighed på statsveje er en statsopgave, og at det principielt skal være gratis at køre på motorveje. Dette gælder også en kommende Rute 54. En evt. beslutning om at strækningen Næstved-Rønnede skal være brugerfinansieret, mens andre og i nogle tilfælde mindre rentable strækninger forbliver statsfinansierede, vil således ikke være rimelig. Komitéen for den Sjællandske Tværforbindelse opfordrer til, at der snarest igangsættes en VVM-redegørelse af Rute 54. Holmegaard og Gisselfeld Godser Vejdirektoratet har løbende været i dialog med de 2 godser om projektet. Vejdirektoratet har modtaget henvendelse med mange synspunkter om Vejdirektoratets forundersøgelse og projektet generelt. Synspunkterne drejer sig om følgende hovedpunkter fra de 2 godser: Forundersøgelsen tilvejebringer ikke et tilstrækkeligt oplyst grundlag, hvorpå der kan træffes en (oplyst) politisk beslutning om den endelige linjeføring. Det er navnlig den massive miljø- og naturpåvirkning, som en nordlig Iinjeføring (korridor A) vil medføre, at forundersøgelsen ikke har forholdt sig til ifølge godserne. Ifølge godserne forholder forundersøgelsen sig ikke til trafikintensitet, trafikmønstre m.v. Herunder er der kritik af at forundersøgelsen ikke belyser udbygningen af den kollektive trafik som et muligt alternativ til en vejudbygning. Der er synspunkter omkring, at den sydgående trafik ikke er medregnet, ligesom det nævnes at forundersøgelsen indeholder forudsætnings- og regnefejl. Det fremføres, at linjeføring C kan gennemføres helt til Rønnede, som Vejdirektoratet ikke har belyst i forundersøgelsen. Godserne fremfører, at en VVM-undersøgelse skal belyse alternativer. Med henvisninger til relevant lovgivning, VVM- direktiver m.m. nævnes, at i det omfang, at når en forundersøgelse helt eller delvist integreres i eller udgør et beslutningsgrundlag, som normalvis træffes helt eller delvist på baggrund af en udarbejdet VVM-redegørelse, må der stilles samme krav til forundersøgelsens undersøgelse af alternativer, som der stilles til en (efterfølgende) WM-redegørelse, idet WM-redegørelsen ellers risikerer at blive gjort illusorisk. Der er i henvendelsen kritik af, at Vejdirektoratets brev af 12. juni 2013 indeholder ikke alene et ønske om interessetilkendegivelse fra adressaterne om muligheden for brugerfinansiering, men giver ligeledes adressaterne adgang til at komme med bemærkninger om Iinjeføringer, vejtyper og øvrige forhold. Godserne anfører, at brevet dermed får karakter af en art supplerende (uofficiel) høring, hvilket ikke kun bør omfatte brevets adressater, men samtlige interessenter, eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening m.v. Det anføres, at det i sig selv er forvaltningsretligt problematisk, at det kun er en af Direktoratet udvalgt gruppe, som gives adgang til at fremkomme med bemærkninger. Det er deres standpunkt på nuværende tidspunkt, inden WM-undersøgelsen, at optimale jernbaneforbindelser kombineret med en sydlig linjeforing af motorvej/motortrafikvej vil skabe bedre vilkår for en sund udvikling i den sydlige del af regionen. Anlægsudgifterne og økonomien er, når der tages hensyn til trafikken mod syd, bedre end nogen af de øvrige foreslåede Iinjeføringer, hvortil kommer, at den sydlige 4

linjeføring vil tilgodese de hensyn, som samfundet de seneste ar har forsøgt at fremme inden for natur- og kulturområder Vejdirektoratet henviser til bilag 1, hvor det fulde høringssvar og Vejdirektoratets bemærkninger er gengivet. Toksværd gruppen Toksværdgruppen har bredt fremsendt forslag til en ny vejforbindelse mellem Næstved (Holme-Olstrup) og Haslev. Gruppen har ligeledes været i dialog med Vejdirektoratet ad flere omgange. De mener, at rute 54 skal bevares som en god forbindelse for lokaltrafikken, hvor der er cykelstier, rastepladser, og attraktive skovområder og udsigter, samt god turistvej ikke mindst i højsæsonen til Bon Bon Land. Gruppen har udarbejdet et alternativt forslag med at etablere en facadeløs landevej for tung trafik og modulvogntog, som de mener, kan tage 65 % af den nuværende trafik på rute 54, som går til og fra Næstved til Hovedstadsområdet. Forslaget er, at lade denne vej udgå fra det nye ringvejssystem ved Næstved, over banen nord for Holme Olstrup, langs jernbanen og direkte op til Ulsevej eller helt til Høsten ved tilslutningsanlæg 35 eller med tilslutning ved tilslutningsanlæg 36, hvor Faxe kommune ønsker en bedre tilslutning til Sydmotorvejen. Deres synspunkt er, at denne linjeføring går igennem et meget tyndt beboet område og vil friholde Holmegaards arealer bedst. Ved Gisselfeld vil den kunne gå syd om Natura 2000 området. Faxe kommune vil også med fordel kunne etablere en direkte vejforbindelse fra Faxealle i Faxe til Ulsevejen, så man kan skåne Rønnede for de mange tunge transporter til og fra Faxe. Der er med henvendelsen vedlagt et forslag til linjeføring. I forhold til forundersøgelsens linjeføringer bakker gruppen op omkring forslag A. Vejdirektoratet har noteret gruppens synspunkter, og bemærker umiddelbart at en linjeføring langs jernbanen mod Køge nord for Holme Olstrup vurderes at medføre væsentlige påvirkninger (herunder støj) på områderne omkring Gødstrup sø og fuglebeskyttelsesområderne. Holmegaard Mose Komiteen Komiteen har sendt et åbent brev til mange politisk interessenter, herunder ministerier og lokale kommuner. De udtrykker deres støtte til en tilbundsgående undersøgelse af det ene af Toksværd-gruppens forslag om en ny vejforbindelse mellem Næstved (Holme-Olstrup) og Haslev. Det er konkret vejen fra Holme-Olstrup og sydøst om Haslev. Ideen om en vej nord om Hesede Skov, nord om Gisselfeld Slot og lige syd om Nielstrup Sø, der er et internationalt beskyttet fugleområde, mener komiteen til gengæld et helt håbløst forslag, der bør trækkes tilbage. Ideen med dette er dels at forbedre vejforbindelsen mellem Haslev og Næstved, dels få lukket Rødebrovej i Holmegaard Mose-området, der har status af EU-fuglebeskyttelsesområde (nr.91) bl.a. af hensyn til en af Danmarks sjældneste ynglefugle, mosehornuglen, der imidlertid dræbes af Rødebrovejens biltrafik, i lighed med en lang række andre fugle og dyr. Komiteens primære fokus er beskyttelsen af fugle- og dyrelivet i EU-fugleområde F91 og F101, Holmegaard Mose-området samt søer ved Bregentved og Gisselfeld. Vejdirektoratet henviser til bemærkningerne til Toksværdgruppen, og bemærker yderligere at Rødebrovej er en kommunevej og en lukning af denne er et kommunalt anliggende. Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen for Storstrøm ser helst, at vejprojektet og dermed beslaglæggelse af naturarealer - helt kunne undgås, men blandt de skitserede vejføringer vil det skitserede alternativ B ud fra en fuglebeskyttelsesmæssig betragtning være klart at fortrække frem for alternativ A. Det begrunder lokalafdelingen i det faktum, at forløbet herved vil få størst mulig afstand til EF- Fuglebeskyttelsesområde Nr. F91, Holmegards Mose og Porsemose, herunder især den relativt nyanlagte Gødstrup Engsø, der med sit rige fugleliv udgør en vigtig fuglelokalitet også i internationalt perspektiv. 5

Det forekommer lokalafdelingen stærkt selvmodsigende, at det offentlige først anvender mange ressourcer på at etablere et vådområde af en størrelse og karakter som Gødstrup Engsø, og så straks derefter placerer en motorvej tæt op ad dette. Vejdirektoratet bemærker hertil, at der i en evt. VVM-underundersøgelse vil indgå en konsekvensanalyse af de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) i området. Ravnstrup Bylaug Ravnstrup Bylaug påpeger, at man på de anvendte kort fra Kort og Matrikelstyrelsen mangler indtegning af Gødstrup Engsø. Dette er en stor mangel, når man med kortene som oversigtskort visuelt skal bedømme linjeføringerne. Det påpeges, at området omkring Gødstrup Engsø er et af de bedste naturområder på Sjælland. Den nordlige linjeføring vil være katastrofal og tangerer det meget sårbare naturområde, der omfatter ca. 56 hektar sø og minimum dobbelt så stort et randområde. Gruppen pointerer, at der er veje nok og øvrige løsninger er at foretrække. Vejdirektoratet bemærker hertil, at Vejdirektoratet er bekendt med tilstedeværelsen af Gødstrup Engsø, og den har indgået i grundlaget for forundersøgelsen. Gødstrup Engsø fremgår således af miljøtemakortet i forundersøgelsen. Gødstrup Engsø fremgår imidlertid ikke af oversigtskortet i rapporten, idet det har været en afvejning af hvilke informationer på oversigtskortet, der giver det bedste overblik. Henning Meier Henning Meier foretrækker forslag E, men i så fald med frigørelse fra forudsætningen om tilslutning til den kommende rundkørsel ved Køgevej til fordel for den nu etablerede rundkørsel ved Stenlængegårdsvej på den kommunale aflastningsvej. Så skal E heller ikke krydse Lille Syd banen. Tilslutningen kan dog også flyttes længere mod syd. Vejdirektoratet har noteret synspunktet, og vurderer det nærmere i en evt. VVM-undersøgelse. Bjarne Mortensen og Anette Lamhauge Bjarne Mortensen og Anette Lamhauge har en ejendom tæt på Holme Olstrup med blandt andet hestefold. De er usikre på, hvornår man kan få indflydelse på processen. Ejendommen bliver påvirket, hvis en af de sydlige linjeføringer vælges (B, C el. E). De beskriver, hvilke konsekvenser en evt. ny vej vil få for deres ejendom og deres situation generelt. Derudover beskrives forslag og argumenter til enten at vælge forslag A mod Haslev, el. opgradere jernbanen som løsning på at klare de trafikale problemstillinger i området. Vejdirektoratet har noteret synspunkterne om linjeføringerne og skal bemærke, at der i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse vil blive afholdt offentlige høringer, der derved er mulighed for at komme med synspunkter til projektet. Der vil ikke ske en afklaring af linjeføring, før der er gennemført en evt. VVMundersøgelse. Svend-Aage Kromann Svend-Aage Kromann fremkommer med et alternativt forslag som primært omhandler placeringen af et tilslutningsanlæg ved Rønnede (nr. 37). Det påpeges, at der stadig vil være en stor belastning af krydset i Rønnede by ved vej 154. Herudover er det opfattelsen, at udformningen af tilslutningen i forundersøgelsen vil have den konsekvens, at den planlagte omfartsvej ved Rønnede ikke vil fungere optimalt. Svend-Aage Kromann mener, at løsningen i forundersøgelsen vil forringe eksponeringen af det planlagte erhvervsområde ved Eco Park, og at den planlagte rundkørsel ved Næstvedvej vil have negativ indflydelse på trafikafviklingen i myldretiden. Det forslås, at motorvejen fra Næstved i stedet føres nord om Vester Egede og langs med den nuværende landevej og i en bue mod nord og tilkobles Sydmotorvejen således, at afkørsel sker nord for afkørsel 36. Der etableres ligeledes nordvendte ramper tilslutningsanlæg nr. 36. Skitse af forslaget er vedlagt. Vejdirektoratet har noteret synspunktet og vurderer det nærmere i en evt. VVM-undersøgelse. 6