VALGMØDER 2014 ROSKILDE KOLDING SKIVE



Relaterede dokumenter
DET SIGER SIG SELV...

Pension for Selvstændige er skabt for at tjene medlemmerne ikke for at tjene penge

DET SIGER SIG SELV...

Derfor.. som langt hen ad vejen sikrer en vis økonomisk tryghed, hvis du på grund af ulykke eller sygdom ikke er i stand til at passe dit arbejde.

Pension for Selvstændige er skabt for at tjene medlemmerne ikke for at tjene penge

PENSION FOR SELVSTÆNDIGE PENSION FORSIKRING SUNDHEDSSIKRING

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

PENSION FOR SELVSTÆNDIGE PENSION FORSIKRING SUNDHEDSSIKRING

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl i IDA Mødecenter

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

Guide. Foto: Iris. September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Nyt om jeres pensionsordning. Sådan skaber vi tryghed for dig

Værd at vide om din bank

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Telia pensionsordning. Pension

PENSION MED GODE MULIGHEDER

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Pensionsguide til arbejdsgivere

Aktivér din pension. og kom godt fra start

Denne dagbog tilhører Max

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

Din pension. få overblik over dine muligheder

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Guide: Skift bank og spar op mod

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Forudsætninger for Behovsguiden

Bliv flyvende med pension som medlem i Danmarks Rejsebureau Forening

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Nye prognoser giver ro om pensionen

Din pension. få overblik over dine muligheder

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november /10

6. februar Informationsmøde Den danske Landinspektørforening

PFS Pension for Selvstændige Velfærdspakke Flex

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

NYE UDFORDRINGER SAMME PENSION?

Danske Andelskassers Bank A/S

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej Kgs. Lyngby. Telefon Fax

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Til virksomheder betjent af en pensionsmægler. Aktivér din pension. og kom godt fra start

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

Thomas Ernst - Skuespiller

Valgmøder. Rebild. Kolding. Roskilde

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Said Olfat. operatør på Pressalit

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. - en enkel og fleksibel løsning

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Danske Andelskassers Bank A/S

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Seniorordning - en fordel for alle

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: /3997

Cheminova-indslag. 21-Søndag. 26. april 2015

Transkript:

VALGMØDER 2014 ROSKILDE KOLDING SKIVE

4 16 27 4 2 7

Indhold 7 Valg til bestyrelsen i Pension for Selvstændige 8 Vi bliver større og stærkere Bestyrelsesformand Lars Jørgen Nielsen 10 Vores medlemmer skal have den bedste service og rådgivning Direktør Lars Kvistskov Larsen 12 Er din pension god nok? Direktør i Danica Pension Jesper Winkelmann MØD MEDLEMMERNE 16 Valgmøde i Skive 18 Valgmøde i Kolding 22 Valgmøde i Roskilde 24 Gadedrengen fra Leningrad der blev præsident Leif Davidsen 27 De fire rigtigt barske år Henning Kruse Petersen 18 7 22 24 3

Velkommen til e-bogen om valgmøderne 2014 Med denne e-bog vil vi sige tak for sidst, til alle der deltog i årets valgmøder. Samtidig vil vi give dem, der ikke kunne være med, en mulighed for både i billeder og tekst at stifte bekendtskab med mødernes indhold og forløb. Hvert andet år i november afholder Pension for Selvstændige valgmøder tre forskellige steder i landet. Alle medlemmer får en indbydelse til at være med. Det væsentligste punkt på dagsordenen er valg af medlemmer til PFS s bestyrelse. Men der sker også flere andre ting. I år sørgede Danicas sundhedsteam for, at de medlemmer, der havde lyst, kunne få et sundhedstjek før mødet gik i gang. Der blev målt blodtryk og testet for kolesterol i blodet. Rigtig mange benyttede sig af det tilbud. En række af Danicas rådgivere med speciale i de selvstændiges forhold stod også klar med gode råd, vejledning og et online tjek af de enkeltes pensionsforhold, til dem der ønskede det. Desuden er der hver gang en gæstetaler. I år var det forfatter og journalist Leif Davidsen, der i Skive og Kolding fængslende og tankevækkende fortalte om forholdet mellem Rusland og Europa/verden i lyset af konflikten i det sydøstlige Ukraine efter Ruslands annektering af halvøen Krim. I Roskilde talte direktør og bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen, der bl.a. har arbejdet på topplan i finanssektoren i mange år og senest var formand i afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet. Han talte meget spændende, og lige ud af posen over temaet: Finanskrisen hvorfor gik det, som det gik? Kan det ske igen og hvornår? Alt dette kan du læse mere om på de følgende sider. Tre valgområder PFS har inddelt landet i tre valgområder, nemlig: Nord- og Midtjylland; Syddanmark; samt hovedstaden, Sjælland, Øerne og Bornholm. I år blev møderne holdt i henholdsvis Skive, Kolding og Roskilde - alle steder med særdeles stor tilslutning. På hvert møde bliver der valgt ét medlem til PFS bestyrelse. Blandt de andre punkter på programmet er: Et indlæg af PFS bestyrelsesformand Lars Jørgen Nielsen. PFS direktør Lars Kvistskov Larsen fortæller om fortid, nutid og fremtid. Direktør Jesper Winkelmann Danica Pension, der er PFS daglige samarbejdspartner og formueforvalter, beretter om medlemmernes pensionsog forsikringsforhold. I år sørgede Danicas sundhedsteam for, at de medlemmer, der havde lyst, kunne få et sundhedstjek før mødet gik i gang. Der blev målt blodtryk og testet for kolesterol i blodet. 4

5

6

Valgt til PFS-bestyrelsen I november 2014 holdt Pension for Selvstændige meget velbesøgte valgmøder i de tre regioner. Et af valgmødernes hovedformål er at vælge medlemmer til bestyrelsen. På de tre møder fortalte direktør for PFS, Lars Kvistskov Larsen om formålet med PFS aktiviteter, nye tiltag og nye aftaler med Danica, ligesom han forelagde regnskabet for foreningens virke. Og direktør Jesper Winkelmann, Danica Pension fortalte om det arbejde, som PFS daglige samarbejdspartner og formueforvalter udfører for PFS og om nye tiltag. På valgmødet i Skive var der genvalg til tømrermester Niels Hansen fra Skive. På valgmødet i Kolding var der genvalg til Eli Christensen fra Vojens. På valgmødet i Roskilde var der genvalg til direktør Jim Stjerne Hansen fra Korsør. PFS bestyrelse består herefter af: Advokat Lars Jørgen Nielsen, formand Direktør Niels Jørgen Hansen, næstformand Adm. direktør Ane Buch Oldermand, Jens Erik Behrndtz Civilingeniør Niels Techen Administrationschef Tommy Knudsen samt de tre genvalgte medlemmer. På valgmødet i Skive var der genvalg til tømrermester Niels Hansen fra Skive. (tv). På valgmødet i Kolding var der genvalg til Eli Christensen fra Vojens. På valgmødet i Roskilde var der genvalg til direktør Jim Stjerne Hansen fra Korsør. (th). 7

Vi bliver større og stærkere Jo flere medlemmer vi har, og jo større indbetalinger vi får, jo bedre vilkår kan vi forhandle til gavn for PFS medlemmer, sagde bestyrelsesformand Lars Jørgen Nielsen. Bestyrelsesformand i Pension for Selvstændige, Lars Jørgen Nielsen bød de mange hundrede medlemmer velkommen til valgmøde og gav et kort overblik over de vigtigste hændelser siden de sidste valgmøder i 2012. Dengang havde PFS netop indgået en ny aftale med Danica Pension om forvalt- ning af medlemmernes opsparing, om forsikringsforhold samt service og rådgivning af de 25.000, der er med i PFS. Den indebar bl.a. længere dækningsperioder for visse forsikringer og lavere omkostninger. De lavere omkostninger betyder kort sagt, at PFS medlemmer kan sætte flere penge ind på pensionsopsparingen og længere dækningsperioder, at fx sundhedssikringen nu kan videreføres til 70 år. 8 Størrelse giver styrke Vi havde længe et mål om at nå en milliard kroner i årlige indbetalinger. Men det var svært. Og med finanskrisen blev det endnu vanskeligere, konstaterede formanden og fortsatte: I 2011 var vi nået op på 900 mio. kr., men i 2013 lykkedes det endelig at bryde igennem loftet og rundede 1,5 mia.kr.

indeværende år ser det ud til, at vi når to mia.kr. Og så kan mange med god grund tænke: Jamen, er det ikke uden den store betydning for det enkelte medlem af Pension for Selvstændige. Men det gør faktisk en væsentlig forskel, når vi på vegne af medlemmerne skal købe forsikringer og pensionsordninger. Størrelse giver vægt i forhandlingerne. Jo flere vi er, og jo større vi bliver, jo mere attraktiv er vi at have som kunde, fastslog formanden. Spørg og få råd Han mindede også om, at Danica råder over et korps af rådgivere, der er specialister i de selvstændiges forhold rådgivere som man til hver en tid er velkomne til at trække på. Det kan specielt være en god idé, at få gennemgået sine ordninger, når der sker større ændringer i tilværelsen, fx hvis man bliver gift eller skilt, får barn og så videre, sagde Lars Jørgen Nielsen. har ikke været i stand til at levere et afkast på niveau med andre store pensionsselskaber i de senere år. Vi ser frem til nye tider, som jeg forstår er på vej, sluttede PFS bestyrelsesformand. I dag forholder det sig sådan, at Pension for Selvstændige er Danica Pensions største kunde. Formanden havde også en enkelt kritisk bemærkning, nemlig at bestyrelsen i PFS har været lidt forbeholdne, når det gælder Danicas investeringsstrategi. Danica Lars Jørgen Nielsen: Et korps af rådgivere, der er specialister i de selvstændiges forhold, står klar til at rådgive PFS medlemmer når og hvor, de ønsker det. 9

Vores medlemmer skal have den bedste service og rådgivning Hvis PFS skal holde de samme lave priser eller gerne endnu lavere - er det nødvendigt med flere unge medlemmer, sagde direktør Lars Kvistskov Larsen, PFS. Pension for Selvstændige er i praksis en indkøbsforening for 25.000 selvstændige. Og vi er i dag den ubetinget største kunde i Danica Pension. Vores mange medlemmer giver styrke, når vi forhandler vilkår for medlemmernes forsikringer og pensionsopsparing. Længere løbetid Når det gælder forsikring for visse Kritiske Sygdomme, Gruppeliv og Ægtefællesum, er de også blevet bedre og billigere. Muligheden for at vælge mellem forskellige dækningssummer er udvidet, og hvor forsikringerne så sent som i 2010 udløb, når man fyldte 62 år, er det blevet forlænget til 65 år. Og fra 2015 yderligere til 67 år. Samtidig er priserne blevet sat ned, først med 20 pct. og siden med yderligere 10 pct. Det fastslog PFS adm. direktør Lars Kvistskov Larsen i sit indlæg på valgmøderne. Og han underbyggede sin udtalelse med en række konkrete eksempler på, hvad PFS har opnået siden 2010: Blandt andet er omkostningerne faldet markant i perioden fra 2012 til 2014. Hvor man tidligere betalte 3,5 pct. af de årlige indbetalinger, er det i dag faldet til blot to pct. Og for præmieandele over 100.000 kr. betaler man nu nul pct. Penge på kontoen For et medlem med et depot på 500.000 kr. og årlige indbetalinger på 50.000 kr. betyder de lavere omkostninger, at der nu bliver 10.000 kr. mere til ens egen pensionsopsparing. Det er noget, der tæller i det lange løb. Også forsikringen mod tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling er blevet både bedre og billigere. Tidligere fik man fuld dækning, hvis man havde tabt 2/3 af sin erhvervsevne, i dag får man fuld dækning, hvis man har tabt 50 pct. af sin erhvervsevne. Samtidig er prisen oven i købet faldet med 30 pct. 10

Når det gælder Sundhedssikringen, kan man nu videreføre den til man fylder 70 år. Gode råd Et er priser og betingelser. De er naturlig vigtige. Men mindst lige så vigtigt er det, at vores medlemmer får den bedste service og rådgivning. Det skal være topklasse, hvad enten det drejer sig om pensionsforhold eller nok så vigtigt, hvis man pludselig får brug for at trække på en af sine forsikringer. Så skal der være god og hurtig hjælp at hente, sagde Lars Larsen og tilføjede: Det er også vores klare indtryk, at Danica netop leverer dette. Og skulle det ikke være tilfældet, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan tage det op med Danicas ledelse. Mange flere medlemmer Direktøren glædede sig også over udviklingen i medlemstallet. I 2010 var der knap 19.000 medlemmer i Pension for Selvstændige. Det steg til 20.000 i 2012, og med udgangen af 2014 venter man at medlemstallet er vokset til 26.000. Lars Kvistskov Larsen understregede i den forbindelse, at det er vigtigt for alle, at der kommer flere yngre medlemmer til. Medlemmerne har i dag en gennemsnitsalder på 44 år, og der er en tilsvarende gennemsnitsalder for de nye, der kommer til. Hvis PFS på sigt skal holde de samme lave priser eller gerne endnu lavere - ikke mindst på forsikringsdækningerne, er det helt nødvendigt med flere unge medlemmer. Sammen med fokus på omkostningerne, og en stadig styrkelse af vores konkurrencedygtighed er det at tiltrække og fastholde flere unge medlemmer vores hovedprioriteter i de kommende to år frem til næste valgmøde, fastslog den adm. direktør. Direktør Lars Kvistskov Larsen redegjorde grundigt for tallene, der viser, at Pension for Selvstændige er billigere og dækningerne forbedret. 11

Er din pension god nok? Direktør i Danica Pension Jesper Winkelmann opfordrer PFS medlemmer til at få overblik over deres pensionsforhold bl.a. ved at gå ind på www.pensionsinfo.dk Pension for Selvstændige er en vigtig kunde for Danica, og vi er klar til at betjene jer på den bedst tænkelige måde. Vi er der, når og hvor du har brug for os. Og når I kontakter os, får I én og samme medarbejder til at tage sig af jeres sag fra start til slut, lovede direktør Jesper Winkelmann, Danica Pension i sit indlæg på valgmøderne. Jesper Winkelmann viste med en meget sigende kurve, hvordan finanskrisen havde sat en brat stopper for de selvstændiges indbetalinger til pension. Men heldigvis er kurven vendt. Fra 2012 til 2014 har PFS medlemmer fordoblet deres pensionsindbetalinger. 55 pct. uden pension Derimod er det kun 55 pct. af de selvstændige, der overhovedet sparer op til pension. Og det er bekymrende for dem selv, mente Jesper Winkelmann, som opfordrede forsamlingen til at tjekke deres egne pensionsforhold ved at gå ind på www.pensionsinfo.dk, hvor man kan få et samlet overblik over sin situation. Man kan også tage en lille test på Danicas hjemmeside. Et andet område, hvor Jesper Winkelmann opfordrede til grundig eftertanke, var forsikring mod tab af erhvervsevne. Han konstaterede, at rigtig mange af PFS medlemmer ikke har tegnet en sådan forsikring. Og selvom man naturligvis håber aldrig at få brug for den, risikerer man uden ikke alene at miste virksomheden, men også at må gå fra hus og hjem ved langvarig sygdom. Tre valgmuligheder Når det gælder pensionsopsparingen har medlemmer af PFS tre valgmuligheder: Traditionel; Balance eller Link. Traditionel er opsparing med en fast kontorente. I 2012 var det den foretrukne for 33 pct. af medlemmerne. Det er i 2014 faldet til 16 pct. Balance er en ordning med mange aktier, mens man er yngre, og der er lang tid til pensionen. Herefter aftrappes aktieandelen, og investeringer der er udsat for mindre udsving trappes op. I 2012 var det den foretrukne opsparingsform for 44 pct. af medlemmerne. Det er i 2014 vokset til 69 pct. Danica Balance har siden sidste valgmøde givet et afkast på lidt over 35 pct. I Link passer det enkelte medlem selv sine investeringer og køber og sælger værdipapirer. Det var den foretrukne ordning for 23 pct. af medlemmerne i 2012 og er i 2014 faldet til 15 pct. Ny investeringsstrategi Siden august 2014 har vi arbejdet med indførelsen af en ny investeringsstrategi i Danica Pension anført af et nyt og udvidet team af folk med stor viden og erfaring, fortalte Jesper Winkelmann. Hovedpunkterne er bl.a. direkte investeringer i veldrevne virksomheder i Danmark og Norden og et øget fokus på at investere i de rigtige aktivklasser ejendomme, aktier, obligationer skove og så videre. Danica-direktøren bakkede til slut op om Lars Kvistskov Larsens opfordring til, at alle yder en indsats for at få flere unge til at begynde på en pensionsopsparing i Pension for Selvstændige både af hensyn til de unge selv og til dem, der allerede er medlemmer. 12

Der blev rådgivet om pension og forsikring bl.a. mod tab af erhvervsevne. Direktør Jesper Winkelmann opfordrede deltagerne til at skab deres eget overblik på www.pensionsinfo.dk 13

14

VALGMØDER 2014 MØD MEDLEMMERNE 15

Bedst og billigst Valgmøde i Skive Marianne og Verner Rigtrup, Ulstrup ved Bjerringbro har i mange år drevet en maskinstation på det sted, hvor Verner er født. Nu er den solgt, og de to har besluttet at pensionere sig selv i en relativt ung alder. For os som selvstændige er Pension for Selvstændige både det billigste og det bedste. Det er hævet over enhver tvivl. Så vi er helt trygge, konstaterede Marianne Rigtrup. Det er tredje gang, vi deltager i et valgmøde. Det er altid godt at følge med, man møder interessante mennesker. Denne gang er der desuden mulighed for at få et sundhedstjek. Det trækker også - sammen med en spændende foredragsholder, sagde Verner Rigtrup. PFS valgte Verner til at tage vare på sin opsparing og sine forsikringer for længe siden på anbefaling af sin bank, fortæller han. Marianne og Verner Rigtrup: Muligheden for et sundhedstjek er et godt trækplaster. Særlige fordele ved PFS Valgmøde i Skive I de seneste 10 år, har Knud Erik Bang, Holstebro levet af at skrive og udgive lærebøger i virksomhedsøkonomi. Tidligere har han virket som revisor og desuden undervist i økonomi. I 2013 oprettede han en pensionsopsparing i Pension for Selvstændige. Og hvorfor så lige PFS, spurgte vi? Jeg undersøgte markedet grundigt og fandt ud af, at der var en række fordele ved PFS, som jeg ikke kunne få andre steder. Så jeg er ret overbevist om, at det er det rigtige valg, jeg har truffet. Knud Erik Bang: Medlemsskabet af Pension for Selvstændige giver fordele, du ikke kan få andre steder. 16

Fulgte et godt råd Ole Rydborg: Jeg havde ikke specielt gode erfaringer med tidligere pensionsselskaber, men det ser ud til, at PFS opfører sig ordentligt. Valgmøde i Skive Jeg skal jo følge med i, hvordan det går med mit pensionsafkast, siger Ole Rydborg Hansen, Silkeborg med et stort smil, da vi spørger, hvorfor han deltager i valgmødet i Skive. Han har arbejdet som konsulent i IT-branchen i omkring 20 år, og i de sidste fire år, som selvstændig. Da jeg kastede mig ud i tilværelsen som selvstændig, fik jeg et godt råd, som jeg fulgte med det samme. Og det var at tilslutte mig Pension for Selvstændige med opsparing og forsikringer. Jeg havde ikke specielt gode erfaringer med tidligere pensionsselskaber, men det ser ud til, at PFS kan noget, som de andre ikke kan, siger han. Det vi selvstændige har brug for Valgmøde i Skive Lars og Bodil Larsen tog hul på pensionisttilværelsen i 2008, efter at Lars afhændede det autoværksted, som han havde drevet i mange år. Og det er også mange år siden, at de valgte Pension for Selvstændige. De har de produkter, som vi selvstændige har brug for. Og vi er helt trygge ved PFS, siger Lars Larsen. De var med til valgmøde for første gang i 2012, og syntes at det var så godt, at de besluttede at deltage i Skive i 2014. Det er en god måde at følge lidt med i, hvad der sker med opsparing og forsikringer og så trak Leif Davidsen bestemt også, siger Bodil Larsen. Lars og Bodil Larsen: Pension for Selvstændige har de produkter, som vi selvstændige har brug for. 17

Med motorsaven i bæltet Valgmøde i Kolding Peter Rosner Jensen, Odense er gartner med speciale i fældning af vanskelige træer. Han er den, der klatrer til tops med motorsaven spændt fast til bæltet og klarer arbejdet oppe fra og ned. Han har selv etableret virksomheden og drevet den i godt 12 år i dag med to ansatte. Jeg er fyldt 40, og så er det på høje tid, at jeg for alvor begynder at tænke på min pensionsopsparing, erkender Peter. Han har indtil for et halvt års tid siden sparet op på en pensionsordning i en bank, men i forbindelse med en række forandringer på det personlige plan fandt ud af, at han kunne få meget mere for sine penge ved at flytte til Pension for Selvstændige. Peter Rosner Jensen: Det er på høje tid for alvor at tænke på pensionsopsparingen. Overbevisende tale Valgmøde i Kolding Birthe Andersen har drevet sin frisørvirksomhed samme sted, nemlig i Aarup på Fyn gennem nu 25 år, men blev først for omkring fem år siden medlem af Pension for Selvstændige. Det var et møde i Dansk Frisørforbund, der satte Birthe på sporet af PFS. På mødet var der en fra Pension for Selvstændige, der fortalte om fordelene for netop os selvstændige ved at samle vores pension og forsikringer i PFS. Det var så overbevisende, at jeg besluttede at flytte alt hvad jeg havde andre steder med det samme, siger Birthe. Birthe og Jørgen Andersen: Der er store fordele for os selvstændige ved at samle vores pension og forsikringer i PFS. 18

Tryghed i dagligdagen Valgmøde i Kolding Kim Nielsen fra Kerteminde etablerede sin virksomhed som anlægsgartner for ni år siden og har været medlem i PFS i næsten lige så mange år. Kim og Lise Nielsen er glade for sundhedsforsikringen: Den giver tryghed i dagligdagen. Det var min bankrådgiver, der anbefalede mig at gå til Pension for Selvstændige, da jeg gik i gang med at drive egen virksomhed. Det var det bedste sted for selvstændige at have pension og forsikringer, fik jeg at vide. Jeg fulgte rådet, og det har jeg ingen grund til at fortryde, siger Kim. Heldigvis har jeg ikke haft brug for sundhedsordningen, men det er en af de forsikringer, der er med i pakken, og den er med til at give tryghed i dagligdagen. Vi er også begge to glade for at være med til valgmøderne hvert andet år, fortsætter Kim og ser på sin kone Lise. På den måde kan vi følge lidt med. Og så er der altid nogle gode foredragsholdere, tilføjer han. 19

Olav og Jytte Rudolph har været med i PFS i omkring 20 år. Gode ordninger til selvstændige Valgmøde i Kolding Det var almindelig nysgerrighed, der fik os til valgmødet i Kolding, fortæller Olav og Jytte Rudolph fra Arnum i Sønderjylland. Vi har været medlemmer i omkring 20 år, og får snart brug for at trække på opsparingen. Så er det godt at følge lidt med, konstaterer Olav, der har været selvstændig automekaniker siden 1984. Jytte har været med i firmaet de sidste 10 år, og før da arbejdede hun bl.a. som dagplejemor. Nu er autoværkstedet lejet ud, og Olav har taget hul på efterlønnen. PFS havde nogle gode tilbud pakker netop til selvstændige. Der var både opsparing og de nødvendige forsikringer. Og det var årsagen til, at vi i sin tid valgte at have vores ordninger i Pension for Selvstændige, siger Olav og tilføjer: Det var også et valg, som Centralforeningen for Autoreparatører dengang anbefalede. Og det har vi bestemt ikke fortrudt. 20

Den selvstændige studerende Valgmøde i Kolding Sara Bahr fra Vissenbjerg på Fyn har i de sidste to år læst HR og kommunikation, men med studierelevant arbejde ved siden af. Før hun begyndte at studere, arbejdede hun som selvstændig. Selvom hun gik fra selvstændig til studerende, holdt hun fast i sin pensionsordning med PFS, bl.a. som hun siger, fordi der er nogle gode forsikringer tilknyttet. Desuden regner jeg med at kunne begynde indbetalinger til pensionen lige så snart jeg er færdig med at læse. Jeg skal bestemt være selvstændig igen, og jeg holder af den frihed, det giver at være sig selv, siger hun Det har man folk til Valgmøde i Kolding Jamen, jeg er med i Pension for Selvstændige netop fordi jeg er selvstændig, konstaterer fysioterapeut Anne Schulz, Sønderborg, da vi spørger hende på valgmødet i Kolding. Hun har arbejdet som selvstændig i fem år og blev medlem af PFS i 2011. Det var et godt råd fra en bankrådgiver, der i sin tid førte Sara til Pension for Selvstændige. Og det råd er jeg glad for, at jeg fulgte, siger Sara Bahr, der kom til valgmøde for at lære PFS bedre at kende og for at følge med i, hvordan hendes pension bliver forvaltet. Sara Bahr: Jeg er en rigtig iværksætter, der slet ikke kan lade være med at få gode idéer. Jeg har en god pensionsrådgiver, og han er helt overbevist om, at PFS er det rette valg for mig og selvstændige i al almindelighed. Ham har jeg stor tillid til, og alt hvad han har rådet mig til i forskellige sammenhænge har båret frugt. Så jeg er helt tryg, selvom jeg er en af dem, der ikke holder øje med min pension til hverdag. Det er bl.a. derfor, at jeg er her i dag, for at blive informeret lidt mere - simpelthen for at blive lidt klogere og selv være lidt mere aktiv også på dette felt. Jeg har været lønmodtager i en del år, og så behøver man ikke tænke så meget over hverken pension eller forsikringer det har man jo folk til, siger Anne med et smil og tilføjer: Men når man tager springet og bliver selvstændig må man sørge for sig selv. Anne Schulz: Jeg er en af dem, der ikke holder øje med min pension. 21

Overblik og ro i sindet Valgmøde i Roskilde Når man har haft job som lønmodtager flere forskellige steder, får man let samlet sig et kludetæppe af forskellige pensionsordninger, hvoraf flere blot står hen hvilende. Når man er ansat, er det jo så let - pensionsordningen og opsparingen følger med jobbet. Sådan siger Pia Bienberg, der har arbejdet som bogholder i mange år. Men når man så vælger at blive selvstændig, som jeg gjorde for syv år siden, skal man selv tage stilling. Og den ordning, man kan få, når man bare er sig selv, er ikke nær så god, som den jeg havde som ansat, hvor vi var mange, fortsætter Pia, som har forrygende travlt og bestemt ikke har fortrudt, at hun valgte at blive selvstændig. Heldigvis er jeg medlem af en erfa-gruppe, hvor vi havde besøg af en, der fortalte om Pension for Selvstændige, hvor meget man kunne spare, og de andre fordele vi kunne opnå, netop fordi PFS har så mange medlemmer. Jeg syntes, at det lød fornuftige og meldte mig ind. Pia Bienberg: Før havde jeg et kludetæppe af forskellige pensionsordninger. Nu har jeg PFS. Det giver ro i sindet. Nu er der ryddet op, og alle mine ordninger er blevet samlet i én i PFS. Det er rart at have overblik og styr på sine pensionsforhold - det giver ro i sindet, siger Pia Bienberg fra Ganløse. Den dobbelt selvstændige Valgmøde i Roskilde En dag, da jeg var til en almindelig forhandling med min bank, kom spørgsmålet om pension op. Og det viste sig tydeligt, at det Pension for Selvstændige kunne tilbyde, var klart bedre end det, jeg havde på daværende tidspunkt, siger rådgivende ingeniør Torkil Koefoed-Holm og fortsætter: Det afgørende var ikke afkastet, men de forsikringsordninger, jeg kunne få sammen med pensionsopsparingen. Det er et stort aktiv for mig. Også fordi ordningerne i PFS er langt, langt billigere end dem, jeg ellers har mulighed for at tegne som enkeltperson. Torkil Koefoed-Holms speciale er lufthavnsteknik, og den primære kunde er Københavns Lufthavne, som Torkil har arbejdet for gennem de seneste 10 år - siden han begyndte som selvstændig. Ved siden af ingeniørvirksomheden driver Torkil også et landbrug på Bornholm, hvor han nu er bosat med sin hustru. Torkil Koefoed-Holm: Ordningerne i PFS er langt, langt billigere end dem, jeg ellers har mulighed for at tegne som enkeltperson. 22

Det er ren hasard Valgmøde i Roskilde Murermester Bent Hedegaard har drevet sin forretning i 37 år og har været medlem af Pension for Selvstændige lige fra begyndelsen for 25 år siden. Allerede dengang var jeg godt klar over, at det var nødvendigt at spare op til sin pensionisttilværelse. Der er jo ikke andre, der gør det for dig, siger Bent Hedegaard, Næstved med et smil og tilføjer: Og man skal i hvert fald ikke regne med, at man kan sælge sin forretning og leve af provenuet. Det er ren hasard. En anden stor fordel, jeg har opnået ved at være med i PFS, er, at der er de nødvendige forsikringer med i pakken, så man ikke behøver frygte for økonomien, hvis man bliver syg eller kommer til skade. Og nu er Bent Hedegaard begyndt at tænke på at trappe af. Det er en af årsagerne til, at jeg er med til valgmøde. Det er altid godt at holde sig orienteret om, hvordan det går med ens opsparing, og hvilke planer der ligger for fremtiden, siger han. Bent Hedegaard har været medlem af Pension for Selvstændige lige fra første dag. 23

Opgør med hist og pist pensioner Valgmøde i Roskilde Jeg havde selv nogle hist og pist pensioner fra forskellige ansættelsesforhold og ville som selvstændig gerne have styr på mine egne forhold. Derfor tog jeg et møde med Pension for Selvstændige for at høre, hvad det er, de kan tilbyde. Det tog sin tid, for jeg ville gerne forstå det med pension og forsikringer. Og det er ikke nemt. Men det lykkedes. Sådan siger Thomas Krebs, der er Branchedirektør for SKAD (Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark) under Håndværksrådet. Og ved siden af det job driver han sin egen virksomhed. De ordninger, jeg personligt kan få i PFS, kan jeg ikke få hos nogen andre selskaber, og slet ikke til den pris. Når det gælder Thomas Krebs: Når det gælder os selvstændige, kan PFS noget, som ingen andre i Danmark kan. os selvstændige, kan PFS noget, som ingen andre i Danmark kan. Derfor valgte jeg PFS, og derfor opfordrer SKAD sine medlemmer til at gøre det samme, siger Thomas og tilføjer: Det er ganske enkelt det bedste tilbud på markedet. Og det siger Håndværksrådet, som i sin tid var med til at etablere Pension for Selvstændige, i øvrigt også. 24

25

Gadedrengen fra Leningrad der blev præsident I godt en time holdt forfatter og journalist Leif Davidsen de mange deltagere i valgmøderne i Skive og Kolding tryllebundet. Det var en medrivende fortælling om og analyse af forholdet mellem Rusland på den ene side og Europa - herunder det tidligere Østeuropa og de Baltiske lande - på den anden. Og ikke mindst den fortsatte krise i det sydøstlige Ukraine efter Ruslands annektering af halvøen Krim. Det er en af de vanskeligste og største konflikter i Europa siden Murens fald, og den kræver meget store diplomatiske evner samt politisk vilje og snilde at løse, konstaterede Leif Davidsen. Han tegnede også et portræt af Ruslands magtfulde måske nærmest magtfuldkomne præsident Vladimir Putin. Den nu 61årige Putin blev valgt til præsident første gang i maj 2000 efter de kaotiske år under Boris Jeltsin. Og i den forbindelse blev vi også lige mindet om, at Putin kan sidde på præsidentmagten i Rusland i 10 år endnu. Verden blev radikalt forandret Den 9. november i år var det 25 år siden, at Berlinmuren faldt. Det blev begyndelsen på enden af det kommunistiske diktatur, der havde hersket siden slutningen af 2. Verdenskrig med supermagten Sovjetunionen som dominerende magt. Vladimir Putin oplevede på nærmeste hold, hvordan og hvor hurtigt en diktaturstat kan falde fra hinanden. Han var dengang udstationeret som KGB-agent i Dresden i det daværende DDR (Østtyskland). Her oplevede han, hvordan flere hundrede tusinde russiske tropper måtte forlade landet i en total nederlagsstemning. Noget han aldrig glemte. Vladimir Putin/AP I Skive og Kolding delte journalist Leif Davidsen ud af sin store viden om forholdene i Rusland og Ukraine. Og de mange hundrede medlemmer af Pension for Selvstændige fik virkelig noget at tænke over. Og i 1991 forandrede verden sig radikalt, konstaterede Leif Davidsen. Det skete, da den daværende Sovjetiske stats- og partichef Mikhail Sergejevitj Gorbatjov så at sige opløste Sovjetunionen. Det blev afslutningen på den kolde krig i hvert fald for os i Vesten. Et kæmpe nederlag for russerne For russerne sluttede den kolde krig ikke, sagde Leif Davidsen. Russerne så det som et kæmpe nederlag, hvor de mistede magt og indflydelse. Tiden som stormagt var i det mindste for en tid ovre. Hele nationen blev ramt af et kollektivt nederlagssyndrom, som stadig præger dem. Og de fik ikke det partnerskab med vesten, som mange ønskede. Warszawapagten, den kommunistisk militæralliance der blev oprettet 1955 i Warszawa af Sovjetunionen og en række af de Østeuropæiske lande, gik i opløsning, men NATO Pagten bestod og består fortsat. Og russerne stoler ikke på os. De stoler ikke på NATO s fredelige intentioner, og de stoler slet ikke på amerikanerne, konstaterede Leif Davidsen. Korrupt og på kanten af bankerot Om Ukraine sagde Leif Davidsen blandt meget andet, at det er et land, der befin- 26

27

der sig på kanten af en statsbankerot. Der var for kort tid siden parlamentsvalg i landet, men med en endog særdeles lav stemmeprocent. I den østlige, overvejende russisktalende del af landet så lav som omkring 20 procent. Resultatet er et meget svagt parlament. Hertil kommer, at der er stor uenighed mellem landets præsident på den ene side og premierministeren på den anden, om hvilken kurs landet skal følge ikke mindst i relation til situationen i Østukraine. skal man slå først, og man skal slå så hårdt, at den anden ikke rejser sig. Han har juridisk embedseksamen fra Universitetet i Leningrad og fik herefter sit store ønske opfyldt, da han blev rekrutteret til den hemmelige tjeneste KGB siden 1991 FSB. Putin sluttede sin karriere i den hemmelige tjeneste som chef for FSB i et års tid, før han blev premierminister under daværende præsident Boris Jeltsin i 1999. Ud over alt dette, fik vi også en vurdering af virkningen af de økonomiske sanktioner, som Vesten har indført mod Rusland. Det har ført til stigende fødevarepriser, stigende inflation, og Rublen er faldet i værdi. Samtidig har det gjort samhandlen meget vanskelig og det kombineret med indrejseforbud til bl.a. EU og USA for en lang række navngivne russere, har ført til murren i krogene blandt mange stærke og fremtrædende russiske erhvervsfolk. Der er et kolossalt behov for en reform af hele det politiske system, men man har fået et parlament, der er ude af stand til at håndtere dette. Hertil kommer, at korruptionen i landet er voldsom. Ukraine er et af de mest korrupte lande i verden, og mange politikere holder sig bestemt heller ikke tilbage. Mange går ind i politik primært for at berige sig selv. Putin har det godt Men, konstaterede Leif Davidsen. Putin har det godt. Han har sikret sig Krim og har dermed styrket sin position som Ruslands ubestridte leder. En aktuel meningsmåling viste, at 86 procent af russerne er tilfredse med præsidenten og synes, at han gør det godt. Den russiske mafia Leif Davidsen medgav forsamlingen, at det at forstå russisk politik er svært grænsende til det umulige. Og han mente, at den bedste metode var at tage udgangspunkt i Mario Puzos roman Godfather. At sammenligne det politiske system i Rusland med der, der fungerer i romanen og filmens store, vidtforgrenede mafiafamilie. I Rusland sidder Putin som Godfather i Kreml omgivet af trofaste og loyale støtter og styrer landet fjernt fra virkeligheden. Så selvom præsident Putin kan sidde endnu 10 år på magten, ville Leif Davidsen ikke undre sig, hvis vi pludselig hørte, at Putin var blevet alvorligt syg eller var omkommet ved en ikke nærmere beskrevet ulykke. Klapsalverne efter indlægget lod klart forstå, at det havde været en både spændende og lærerig time i selskab med den veltalende og velskrivende journalist, forfatter og Ruslandskender. Om personen Putin fortalte Leif Davidsen, at han voksede op i Leningrad (i dag St Petersborg). Han var en rigtig gadedreng, der ikke gik af vejen for et godt slagsmål. Lille af statur kastede han sig over Judo og fik det sorte bælte. Han har udtalt, at når man møder en modstander, Der blev lyttet og kommenteret på forholdene i og omkring Rusland. 28