horsens nr. 3 33. årgang september 2017 Leder........................ 3 Hedema, her er lyset aldrig slukket...4 Horsens skal fortsat være en smedeby. 7 Fornyelse i overenskomsten...8 Arbejdsulykker skal anmeldes!....10 Løn top ti...11 A-kassen: Nye dagpengeregler...12 Billeder fra skovturen...14 Info...15 Generalforsamling...16 HORSENS
Dansk Metal Horsens Smedetorvet 7. 8700 Horsens Tlf.: 75 62 17 88 Ekspeditionstider: Mandag... 9.00-12.00 og 14.00-17.00 Tirsdag... 9.00-12.00 Onsdag... 9.00-12.00 og 14.00-17.00 Torsdag*)... 14.00-17.00 Fredag... 9.00-12.00 *) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. større, tidskrævende opgaver. Telefonnumre: Kontoret... 75 62 17 88 Formand/privat... 75 62 19 23 Sekretær/privat... 20 20 70 97 Kasserer/privat.... 20 10 62 12 Afdelingsbestyrelsen Bjarne Sørensen... Formand Erik Olesen... Kasserer Kim Holm.... LMK Vej Svend Erik Sørensen.... Learnmark Jan Stourup... B.C. Maskinfabrik Niels Erik Nielsen... Glud & Marstrand Jan Kokborg... Lantmännen Unibake Bent Johannesen.... Autohuset Vestergård John Naldal... Metso Jane Hougaard... AAO Steel Peter Sørensen... Danish Crown Thomas Brund... GMR Maskiner Henrik Fausing... Glud & Marstrand Horsens udgiver MetalArbejderen Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale til næste nr. af MetalArbejderen er den 1. oktober 2017. Ansvarshavende Bjarne Sørensen horsens@danskmetal.dk Afdelingen på internettet: www.metalhorsens.dk www.facebook.com/metalhorsens.dk Bjarki Bjørn Haagensen... Lærlingeformand
leder Efteruddannelsen skal ikke betales af lønmodtagerne Regeringen vil bruge trepartsforhandlinger til at tørre efteruddannelsen af på den enkelte lønmodtager. Tredje runde af trepartsforhandlingerne er i gang og til det brug har en ekspertgruppe afleveret 13 forslag. I en pressemeddelelse 13. juni greb regeringen straks den bold og sendte en pressemeddelelse på gaden, hvor vi udover en masse fine ord om livslang efteruddannelse - kan læse: -Ekspertgruppen foreslår også, at det bør være en del af overenskomsterne, at alle betaler ind til sin egen uddannelseskonto på samme måde, som man betaler ind til sin pensionsopsparing. Udover det pikante i, at eksperter giver sig af med at mene, hvad vores overenskomster bør indeholde, så er formuleringen værd at lade stå lidt. Der står i klar tekst, at regeringen har tænkt sig at bruge trepartsforhandlingerne til at binde LOtoppen til en fremtidig model, hvor det er os selv, der skal be tale for efteruddannelse. Regeringen vil altså gerne foreskrive, hvad overenskomsterne, som parterne frit aftaler i Danmark, bør indeholde. Det er ligesom at vende bøtten på hovedet, kunne man synes, overens komstkrav plejer at blive formuleret nedefra. Så det er en helt forkert galej LO bevæger sig om bord i, hvis de virkelig ender med at sige ja til sådan en fremtidig model. Udover at de forlods afgiver en del af det næste overenskomstresultat til en uddannelseskonto, så er de med til at bryde et grund læggende princip i velfærdssamfundet: Uddannelse og efteruddannelse er en fælles opgave for samfundet. Det er ikke et privat anliggende, hvor dem som har, kan få. Det kan jo ikke komme bag på nogen, at den vaklende VLAK regering fortsætter sin strategi med at nedbryde fællesskabet og udstykke de opgaver vi løser samfundsmæssigt. Det er helt nødvendigt for regeringen, hvis den skal skabe rum for alle de skattelettelser den har lovet. Men det er ikke fagbevægelsens opgave at være fødselshjælper for endnu et angreb på velfærdssamfundet. Ifølge ekspertgruppen og regeringen skal der tænkes helt forfra når det gælder efteruddannelse. -Udfordringen er klar: Mere end hver tredje medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse, og der er tegn på, at uddannelsestilbuddene ikke matcher det, virksomhederne efterspørger", skriver regeringen i sin pressemeddelelse. Det er altså et afgørende argument for at skrotte det nuværende system, at en meningsmåling viser, at 37 procent ikke synes de mangler efteruddannelse. Man kunne lige så godt sige, at når 63 procent synes det er vigtigt, så er det med at få gang i efteruddannelsen og få sat de nødvendige ressourcer af. Det er som om regeringen slår ud med armene: Det er alt afgørende med efteruddannelse, men det er brudt sammen. Vi må opfinde noget nyt, og I må selv betale! Men når man har været bare i nærheden af virkeligheden, så ved man, at det nuværende system er blevet udsultet systematisk de sidste mange år. Hvert eneste år byder på sine nye nedskæringer på erhvervsskolerne. Så det burde ikke komme bag på nogen, at kvaliteten og udbuddet af efteruddannelse halter bag efter. Man har ikke villet betale, selvom det er indlysende, at forudsætningen for at fastholde positionen med en af verdens bedst kvalificerede arbejdsstyrker er efteruddannelse af høj kvalitet. Så i stedet for at blive trukket rundt i regeringens manege og diskutere, hvordan vi dog kan gentænke det hele, så er der brug for fælles optræden fra arbejdsmarkedets parter. De må gøre regeringen det klart, at efteruddannelse er en samfundsopgave, det er sådan set bare et spørgsmål om at stoppe besparelsescirkusset og bevilge de nødvendige midler. Af Bjarne Sørensen, Formand for Dansk Metal Horsens. "Stop besparelsescirkusset! - Arbejdsmarkedets parter må gøre regeringen det klart, at efteruddannelse er en samfundsopgave!" metalarbejderen 3/2017 3
lokalt Her er lyset aldrig slukket På maskinfabrikken Hedema i Horsens er der fuld blus på produktionen efter krisen. Af Hans Brinkmann. Det sidste halve år har der været mere end travlt på Hedema på Vejlevej i Horsens. - Siden jul har vi knapt kunne nå jorden, og vi har været voldsomt pressede af store ordrer med kort levering. Men det lysner, nu er vi ikke 500 timer bagud mere, fortæller Joachim Damgaard Holst, konstruktør og projektleder på fabrikken. -Lyset er aldrig slukket, der er næsten altid nogen på arbejde, siger maskinarbejder Lars Møller, der har arbejdet på Hedema siden 1992 dog med et par pauser, hvor han var ude og se noget andet. For et år siden flyttede fabrikken fra Hedensted og fordoblede sit areal til de 11.000 kvadratmeter store haller i Horsens. Hedema, som tidligere hed Hedensted Maskinfabrik, har udviklet sig eksplosivt fra en beskeden start i 1972, hvor der var een ejer og to ansatte. I 2007 kårede dagbladet Børsen firmaet til en såkaldt Gazelle-virksomhed. Kravet for at komme i Gazelle-klassen er bl.a. at man mindst fordobler omsætningen i løbet af fire år. - Vi laver tyndpladebearbejdning og er kun underleverandør. Men vi arbejder meget bredt, vi leverer bl.a. til landbruget, vind-industrien, værktøj og transport. Lige nu er vi i 4 metalarbejderen 3/2017
lokalt gang med et udviklingsarbejde i samarbejde med sundhedssektoren, siger Joachim Damgaard Holst. - Der er fire medarbejdere, som arbejder med produktudvikling og produktmodning. Der kommer f.eks. designere med en idé eller en tegning, og det kan se flot ud, men hvordan får man det til at virke, siger han. Og selvom virksomheden også har været ramt af krisen, så har den været mindre ramt end andre metalarbejdspladser. - Selvfølgelig har krisen gjort ondt, men vi har aldrig været helt i knæ, vi er underleverandører og har mange forskellige kunder, så vi har ikke været så vildt ramt af krisen, siger Lars Møller. - Der er lige nu omkring 75 ansatte i alt, det er på samme niveau som før, siger Joachim Damgaard Holst. De er 20 faglærte i produktionen og lige nu har de fire lærlinge, som snart bliver til fem. - Det er svært at opdrive kvalificeret arbejdskraft for tiden, derfor må man også tage ansvar for uddannelse af nye, siger han. - De fleste lærlinge bliver her i hvert fald et par år, efter de er udlært, tilføjer Lars Møller. Stor frihed i arbejdet På Hedema har de tre laserskærere, hvor de to nyeste er fuldautomatiske. Den nyeste kan håndtere plader på 2 gange 4 meter. - Men det har ikke kostet arbejdspladser, vi er ikke blevet færre. Fortsættes på næste side... Hedema, som tidligere hed Hedensted Maskinfabrik, flyttede for et år siden fra Hedensted til Horsens og fordoblede sit areal. På Hedema er der omkring 75 ansatte, hvoraf der er 20 faglærte i produktionen og 4, snart 5 lærlinge." metalarbejderen 3/2017 5
lokalt "- Lyset er aldrig slukket her, der er næsten altid folk på arbejde." Tværtimod har det givet flere arbejdspladser, det kræver flere programmører, fordi laserskærene arbejdet meget hurtigt. Og de emner vi laver svinger fra bare 5 styk til 500, så der er meget programmeringsarbejde, siger Lars Møller. - Får i nok i løn? - Man vil selvfølgelig altid gerne have mere. Men løn er ikke det vigtigste, hvis man kan lide det man laver, så er lønnen ikke det afgørende. Jeg kan godt lide at arbejde, og kunne sikkert godt hente lidt mere et andet sted. Men det er meget varieret arbejde, jeg laver aldrig det samme hver dag. Det betyder meget, at det er forskellige opgaver hele tiden. Og der er ingen, der svinger pisken over en, vi får lov at passe os selv rimeligt meget, siger Lars Møller. - Vi har en stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, det gælder også når der arbejdes over. Folk har frihed til at tilrettelægge det f.eks. om aftenen eller i weekenden, hvis det passer dem, siger Joachim Damgaard Holst. - Lyset er aldrig slukket her, der er næsten altid folk på arbejde. Jeg arbejder selv tit lørdag formiddag med at klargøre maskiner, fordi det passer mig fint at arbejde meget, siger Lars Møller. Det er kun et år siden, fabrikken flyttede fra Hedensted, og det har haft konsekvenser på godt og ondt, mener Lars Møller. - Der var et tættere sammenhold mellem afdelingerne, sammenholdet er ikke så godt nu som det var i Hedensted. Nu støder vi ikke så meget på hinanden i hverdagen, fordi der er blevet længere mellem afdelingerne, siger han. - Til gengæld har vi fået masser af plads, tingene er blevet nemmere, og der er masser af lys og luft i produktionen. Arbejdsmiljøet er blevet meget bedre. Og selvom sammenholdet ikke er så stærkt på tværs af afdelingerne, så er sammenholdet i afdelingen måske blevet stærkere, siger Lars Møller. 6 metalarbejderen 3/2017
LOKALT Horsens skal fortsat være en smedeby Metaluddannelsen bør være en del af nyt uddannelsescenter i Horsens Af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens. Horsens har siden industrialiseringen været en by for de blå mænd. Metalindustrien har været en vigtig del af byens industri og sådan er det stadig. Men den position er truet, hvis vi ikke sikrer en attraktiv metaluddannelse i byen. Sidste år var det kun med det yderste af neglene, at vi bevarede grunduddannelsen på Learnmark Horsens. Men en lukning vil være en katastrofe, vi skal stadig kunne sikre lærlinge til de mange metalarbejdspladser i byen. Derfor er der grund til at slås for at bevare Horsens - også som et sted, hvor metalarbejdere kan starte deres arbejdsliv. Uanset flere tiltag og forsøg på at få arbejdsgiverne til at tage flere lærlinge, så er det et stort problem, at tilgangen af nye lærlinge til faget er lille. Det skal gøres mere attraktivt at gå erhvervsskolevejen. Derfor er det en god idé, at der nu bliver arbejdet på at samle alle ungdomsuddannelser i et stort uddannelsescenter midt i byen, en såkaldt Campus. Men foreløbig er det kun HHX, HTX og EUX, som er med i planerne, erhvervsskolerne skal fortsat blive uden for byen. Det sociale spiller en stor rolle, når de unge vælger, hvad der skal ske efter folkeskolen. I forvejen ved vi, at de fleste unge vælger gymnasiet, fordi deres venner gør det. Der er grund til at slås for, at erhvervsuddannelserne og dermed metaluddannelsen skal med, når Horsens etablerer Campus! Der er mange gode grunde til, at man som ung bør vælge erhvervsskolevejen, hvis man gerne vil sikre sig et godt arbejdsliv. Men hvad nytter det, hvis alle vennerne skal i gymnasiet, og det tilsyneladende er der det sner og der, de gode jobs venter. Derfor handler det helt overordnet om at få skabt et uddannelsesmiljø på erhvervsskolerne, som er lige så attraktivt for de unge. En måde at gøre det på er at samle uddannelserne i samme center, som man har set i andre byer, som har taget Campus-ideen til sig. Her kombinerer man forskellige ungdomsuddannelser på samme adresse: Gymnasie, handelsskole og erhvervsskole. Det betyder, at man går ind ad den samme dør og har et fælles socialt miljø. Vi skal ikke fortsat efterlade erhvervsuddannelserne på perronen og se til, at de unge fravælger industrien allerede når de forlader folkeskolen, derfor skal erhvervsuddannelserne og dermed metaluddannelsen med, når Horsens etablerer Campus. metalarbejderen 3/2017 7
lokalt overenskomsten Fornyelser i overenskomsten 2017 Bedre forhold for børnefamilier! Overenskomsten der blev forhandlet på plads her i foråret, er nu vedtaget og blevet sat i værk: Uagtet at der i forbindelse med urafstemningen om overenskomsten var en del debat om overenskomstens indhold her især de nye tiltag i overenskomsten, er der stadig en del spørgsmål, om hvad det nu betyder alt det nye. Overenskomsten er en 3-årig overenskomst således vil der være elementer der først bliver indfaset i 2020. Fritvalgs lønkonto Fritvalgs lønkontoen stiger med 2% i overenskomstperioden: 1. marts 2017.. 2,7% 1. marts 2018.. 3,4% 1. marts 2019.. 4% Seniorfridage/seniorordning Medarbejderen kan indgå aftale med virksomheden om at lave en seniorordning 5 år før folkepensionsalderen. Således kan medarbejderen nedsætte den daglige arbejdstid eller holde fri på enkelte dage. Betalingen for friheden tages fra fritvalgskontoen og pensionsindbetalingen. En fridag koster 0,5% - således vil der, når overenskomstens fritvalgskonto når 4% den 1. marts 2019, og pensionsbidraget på i alt 12% lægges sammen, være muligt at afholde 32 seniorfridage om året. Medarbejderen betaler altså disse dage med egne penge skattefri præmie på efterlønsordning kan også blive berørt. VIGTIGT Inden der indgåes en aftale om seniorfridage, anbefales der på det kraftigste at rette henvendelse til afdelingen. 8 metalarbejderen 3/2017
overenskomsten Sygdom og afspadsering Er medarbejderen varslet eller har aftalt afspadsering en eller flere dage, men bliver syg på dagen, er dette at betragte som en lovlig hindring. Altså kan man ikke afspadsere når man er syg (der skal ske sygemelding til virksomheden som vanligt). Børnefamilier Bedre forhold for børnefamilier: Der betales fuld løn under forældreorlov (tidligere max 145 kr.) Ved børns hospitalsindlæggelse også når den sker i hjemmet gives der frihed med løn (5 dage). Barnets første sygedag: Bliver medarbejderen hjemkaldt til sygt barn betales der løn for de resterende timer denne dag efterfølgende dag vil være at betragte som barnets første sygedag. Medarbejdere med 9 mdr. anciennitet har ret til to omsorgsdage i hvert ferie år betaling sker med fritvalgs lønkonto. Systematisk overarbejde Et af de helt store debatemner i forbindelse med urafstemningen, var systematisk overarbejde eller som det også blev kaldt: 42 timers arbejdsuge. til det er ikke en blankocheck der er givet til arbejdsgiverne. VIGTIGT Bliver I på jeres arbejdsplads præsenteret for noget der ligner en forlængelse af arbejdstiden, så ret henvendelse til afdelingen hurtigst muligt. Satser Satser på betaling af overarbejde, skiftehold, forskudt tid, m.m. bliver hævet med 1,6% hvert overenskomst år. En samlet oversigt over de nye satser kan findes på afdelingens hjemmeside. Lærlinge Som ved enhver overenskomstforhandlings start var der ingen grænser for, hvad der skal hentes hjem til lærlinge. Hvad fik de så? Pensionsindbetaling når de fylder 20 år og en stigning i lønsatserne på 1,7% - et noget beskedent resultat. Med en stigning på 1,7% skal der ikke flyttes meget i det nationale regnskab før inflationen har ædt den stigning. Lærlingesatserne er mindsteløn men lærlinge har også ret til lønforhandling. Udover det her nævnte er det ved overenskomstfornyelsen blevet muligt for TR og organisationerne at stille krav til virksomhederne om at dokumentere at udefrakommende medarbejdere er ansatte som vikarer eller at det er en selvstændig entreprise. Denne adgang til øget kontrol skulle gerne give mulighed for at få stoppet løntrykkere der arbejder som selvstændige arm- og ben-virksomheder. Den trykte overenskomst kan hentes i afdelingen. Regler for at iværksætte systematisk overarbejde er ikke bare lige metalarbejderen 3/2017 9
arbejdsulykker Arbejdsulykker skal anmeldes! Af socialrådgiver Lone Bendtsen Hvad er en arbejdsulykke? Det spørgsmål kan besvares på mange måder. I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som træffer afgørelser i arbejdsskadesager er svaret: En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Ulykken er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Frister for anmeldelse Ulykken skal anmeldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter skadesdato. Hvis ikke denne frist overholdes, skal skaden anmeldes senest på 5-ugers dagen fra skadesdato, hvis den tilskadekomne ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang på dette tidspunkt. Anmeldesfristen for arbejdsulyk ker er 1 år fra skadesdato. Der er skærpede krav hvis skaden an mel des efter udløb af 1-års fristen. Hvem har pligt til at anmelde? Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Er skaden anmeldt? Du kan selv sikre dig, at din ar bejdsulykke er anmeldt. Det er vigtigt, da du kan risikere at få afvist din skade og dermed gå glip af en erstatning, hvis ulykken ikke anmeldes indenfor 1 år. Vigtigt her at bemærke: Kopi af et internt arbejdsulykkes registreringsskema er ikke dokumentation for, at ulykken er anmeldt. Er ulykken anmeldt til arbejdsgiverens forsikringsselskab kan du ringe til dem og få bekræftet, at de har modtaget anmeldelsen. Hvis ulykken er anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, vil du modtage et brev som kvittering for anmeldelse. Når sagen behandles Når sagen behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det med henblik på at træffe afgørelse om anerkendelse, varigt mén og varigt erhvervsevnetab. Forudsætningen for behandling i forhold til erstatning er, at hændelsen kan anerkendes som en arbejdsulykke. For at få erstatning skal skaden anerkendes som en arbejdsskade. Der skal være dokumenteret et varigt mén på mindst 5% og/eller et erhvervsevnetab på mindst 15%. Det skal dokumenteres at: Der er sket en hændelse på arbejdet og hændelsen har medført en personskade. Her kan bruges journal fra læge/hospital, billeder, vidner osv. Hvad kan du gøre, hvis din kollega kommer ud for en ulykke på arbejdet?' Ring efter en ambulance, hvis din kollega er kommet alvorlig til skade brug ikke private biler som transport til skadestuen. Hjælp med at dokumentere hændelsen. Lav beskrivelse tag billeder. Hvad kan du selv gøre, hvis du kommer ud for en ulykke på arbejdet? Kontakt lægen hvis skaden kan arbejdes væk, skal lægen nok fortælle dig det. Fortæl at skaden er sket på dit arbejde. Så vil det fremgå af lægens journal, når din arbejdsskade behandles. Lav beskrivelse af hændelsen gerne med billeder. Kontakt din arbejdsgiver for anmeldelse bed om kopi af anmeldelsesblanketten. Brug din Arbejdsmiljørepræsentant og din Metal afdeling. Kontakt din Metal afdeling Har du spørgsmål omkring anmeldelse af arbejdsulykker så kontakt afdelingen. Er du i tvivl om, hvorvidt din arbejdsulykke er anmeldt så skal det undersøges! 10 metalarbejderen 3/2017
Løn top ti Auto Ejner Hessel... 207,50 Scania biler... 203,00 Autohuset Vestergaard... 196,00 Iversens Cylinderservice... 190,00 Jysk Ladfabrik.... 189,00 Autohuset Vestergaard... 188,93 Dancamper... 188,00 Volkswagen (opret.)... 187,00 Evobus Danmark... 184,50 Volkswagen (mek.... 182,30 STRøm, Styring & Proces B.B. Electronics... 188,00 Triax E-fabrik... 162,00 Kommune, Amt & Stat Fjernvarme Horsens... 216,25 Samn... 204,55 Horsens Kommune, Jobcentret... 191,85 Horsens Kommune, Park & Vej... 189,43 Regionshospitalet Horsens... 184,02 Industrimuseet... 183,00 MASKINFABRIKKER Frimodt Pedersen... 221,00 R M Spåntagning... 218,00 Nissen A/S... 207,72 Schur Technology... 203,00 Horsens Værktøjsfabrik.... 198,25 Aludan.... 197,00 Metso A/S... 195,92 AH Industries... 195,50 Frich... 195,00 Nikodan Smede... 192,69 REPARATører Th. Udegaars Metalstøberi.... 220,33 Thyssen Elevator... 216,00 JMM Group... 214,50 DAKA.... 213,32 West Pharmaceutical... 212,00 Innoterm... 210,00 Stenhøj Service... 210,00 Stibo Graphic... 209,57 Johnson Control... 207,50 Anker Andersen Retursystem... 205,00 Afdelingens gennemsnit pr. 1/8-2017: 190,07 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensions-delen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover. metalarbejderen 3/2017 11
a-kassen Reform diarré eller fornuft? Her har du de nye dagpengeregler: Her vil vi forsøge at give dig et kort overblik over ændringerne i de nye dagpengeregler... Optjening For at få dagpenge skal du fra 1. juli 2017 opfylde det nye beskæftigelseskrav. Det opregnes i kroner. Inden for tre år skal du have en lønindkomst på 223.428 kr. Du kan max tælle 18.619 kr. med i hver måned i kravet. Deltidsforsikrede har et indkomstkrav der er lavere. Den indkomst som indgår skal være ustøttet arbejde, således tæller løntilskudsarbejde ikke med. Dagpengesatsen A-kassen beregner din dagpengesats på baggrund af de bedste 12 måneders indtjening inden for de sidste 2 år. Du får kun beregnet en ny sats hvis du får en ny dagpenge periode. Fra 1. juli indføres et månedssatset fast beløb - uanset om det er en 4 eller 5 ugers måned. Satsen bliver 18.403 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede, på maksimal sats. Aconto udbetaling Fra 1. juli vil dagpenge blive udbetalt aconto for en hel måned af gangen, uanset længde. Dagpengekort skal indsendes 1 uge inden den 1. i hver måned. Du skal selv give et kvalificeret gæt på om du regner med at have arbejdstimer i den sidste uge i måneden. På den baggrund udbetales dine dagpenge. Når måneden er gået indberetter Arbejdsgiveren eventuel løn til indkomstregistret. Så sammenkøres dit dagpengekort med indkomstregistret. Har du så fået for mange eller for få dagpenge, reguleres beløbet inden for tre måneder. Situationen kan opstå hvis du får uventet arbejde efter dagpengekortet er indsendt. Forbrug af dagpenge oplyses i timer Nyt er også, at du fremover kun forbruger af din dagpengeret for de timer du har fået dagpenge for. 12 metalarbejderen 3/2017
a-kassen Tidligere opregnedes forbruget i hele uger, dvs. man forbrugte en uge, selv om man kun havde arbejdet en dag. Karensdag Den ledige får en karensdag hver fjerde måned. Det betyder, at har du været uafbrudt ledig i 4 må neder mister du en dags dagpenge. Er du ledig 1. juli rammes du ved udgangen af oktober. Du undgår karensdagen hvis du inden for 4 måneder har arbejdet mere end 148 timer (20 dage). Har du været uafbrudt ledig i 4 måneder mister du en dags dagpenge. Overskydende timer I dag modregnes du i dagpenge, hvis du har arbejdet mere end 37 timer pr. uge forud for din ledighed. Det kaldes overskydende timer. Fra 1. juli afskaffes en sådan modregning. Der modregnes kun i den måned, hvor du både får dagpenge og har arbejdet over. 2 G-Dage Fra 1. juli kan du højst få 2 G-Dage på maksimal dagpengesats uanset ansættelsens længde. G-dage er de dage arbejdsgiveren betaler til dig ved hjemsendelse og fyring. Gør altid Arbejdsgiveren opmærksom på, at du har ret til G-dage når du overgår til ledighed. Forlængelse af dagpengeperioden Genoptjening Du får en såkaldt beskæftigelseskonto. Har du 1924 timers lønarbejde inden for tre år får du en ny dagpenge periode. Har du ingen timer på din beskæftigelseskonto kan du genindtræde i samme ret når du har tjent 223.428 kr. ved lønarbejde inden for tre år i 2017 tal. Timebank Metal etablerer en såkaldt timebank. Her vil du få en beskæftigelseskonto så du hele tiden kan følge din optjening af løntimer. Bliver synlig på Digital A-kasse. Fra 1. januar 2017 har der været mulighed for, at få forlænget din dagpengeperiode med op til et år hvis du har lønarbejde. Fra 1. juli beregnes forlængelsen ikke længere i uger, men i timer. Har du timer, giver en times arbejde mulighed for to timers forlængelse. Altså en slags Happy Hour. metalarbejderen 3/2017 13
skovtur Billeder fra en dejlig skovtur ved Bygholm sø i juni Hører du aldrig fra os?! Igen var vi heldige med vejret, medlemmer og familie havde som altid medbragt godt hurmør! Tak for en dejlig dag! Vi sender de fleste invitationer på mail og SMS. Hvis du ikke modtager vores beskeder, så mangler vi dine kontaktoplysninger. Kontakt afdelingen og få dine oplysninger opdateret! Telefon: 75 62 17 88 eller mail: horsens@ danskmetal.dk 14 metalarbejderen 3/2017
infosider ekspeditionstider Telefon 7562 1788 Mandag: 9-12 og 14-17 Tirsdag: 9-12 Onsdag 9-12 og 14-17 Torsdag 14-17 Fredag 9-12 Ledighed - hvad så? Tilmelding på Jobnet.dk på første ledighedsdag. Dette er forudsætningen for, at kunne få dagpenge. dagpengesatser 2017 Max. dagpengesats 18.403 kr. pr. måned Herefter kan du lave ledighedserklæringen i den digitale A-kasse på Metals hjemmeside. Du logger på med NemID eller rekvirerer en pinkode. Dimmetend dagpengesats med forsørgelsespligt Dimmetend dagpengesats uden forsørgelsespligt 15.090 kr. pr. måned 13.158 kr. pr. måned Du er naturligvis altid velkommen i afdelingen. Det være sig for hjælp og vejledning omkring ledighedserklæringen eller din ledighed i øvrigt. Arbejdsgivergodtgørelse for de første 2 ledighedsdage kr. 849,- kr. pr. dag/7,4 time. BEREGNING Satsberegning sker på baggrund af de bedste 12 måneders indtjening indenfor de sidste 2 år. Ved enhver tvivl kontakt afdelingens A-kasse for nærmere vejledning. Vi gennemgår gerne omstændighederne omkring din afskedigelse med dig. Husk din opsigelse, lønsedler og eventuelt din ansættelseskontrakt, så vi kan se, om arbejds giveren har opfyldt dine rettigheder. metalarbejderen 3/2017 15
Afsender: Dansk Metal Horsens. Smedetorvet 7. 8700 Horsens Nr. 3 33. årgang september 2017 Horsens Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 31. oktober kl. 18.00 på Learnmark (Teknisk Skole), Vejlevej 150, Horsens. Dagsorden: 1. Valg af dirigent b. Forretningsorden 2. Beretning 3. Indkomne forslag 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er: Bent Johannesen Jane Hougaard Thomas Brund Peter Sørensen Jan Kokborg Jan Storup (suppleant) 5. Eventuelt Forslag der ønskes behandlet under pkt. 3 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs. den 24. oktober. Bestyrelsens forslag til udtalelse ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag. Generalforsamlingen indledes med spisning kl. 18.00. Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 27. oktober på tlf. 7562 1788 eller mail horsens@danskmetal.dk P.A.V. Bjarne Sørensen