Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Februar 2017
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. Opsamling o I 3. kvartal 2016 er der 212.334 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Nordjylland. Fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 1,4% i Nordjylland, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for industri (1.148), bygge og anlæg (731), erhvervsservice (522), og handel og transport (546). o Fra oktober 2015 september 2016 har der været stigende jobomsætning i det fleste nordjyske kommuner, med undtagelse af Morsø og Læsø. Fordelt på brancher er de største antalsmæssige stigninger sket inden for Anden Service (rengøring mv.) og Industri, med stigninger på hhv. 782 og 622 flere nye job. o I Nordjylland er antallet af forgæves rekrutteringer steget fra 1.593 i 2. halvår 2015 til 1.618 i 2. halvår 2016 (opregnet mangel jf. afsnit om begreber og definitioner). o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er bygge og anlæg (463), handel (227) og industri (202). o Ledigheden har stort set været faldende i Nordjylland siden marts 2010. I december 2016 var der 12.540 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. Det er 567 færre ledige end samme måned året før. o Der har været faldende ledighed i de fleste nordjyske kommuner, med undtagelse af Rebild (10,5%), Morsø (6,6%) og Thisted (5,6%), som har oplevet stigende ledighed i perioden december 2015 december 2016. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2008 3. kvartal 2016 Et resultat af finanskrisen var et drastisk faldt i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2016 er beskæftigelsen faldet med 12.523 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 5,6%. Efter det første markante fald har beskæftigelen beskæftigelsen været svagt faldende frem til 3. kvt. 2014. Siden 3. kvt. 2014 er beskæftigelsen steget med 3.844, og det svarer til en vækst på 1,8% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 2015-3. kvartal 2016 Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af beskæftigede ikke har resulteret i en tilsvarende øget arbejdsløshed. Det skyldes, at en del at de personer, der ikke længere var i beskæftigelse, er trådt ud af arbejdsstyrken og f.eks. har valgt at tage en uddannelse eller helt træde ud af arbejdsmarkedet på pension eller efterløn. Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016) fordelt på RARområder. I Nordjylland er der i perioden blevet 3.007 flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 1,4%. På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt ligeledes steget med 1,4%, der er vækst i beskæftigelsen i hele landet. Der er dog mindst vækst i Vestjylland med 0,3%, på Fyn med 0,7% og Sydjylland med 0,8%. Væksten er størst i Hovedstaden med 2,1% og i Østjylland med 1,7% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kvartal 2015-3. kvartal 2016 Branche DB07 3. kvartal 2015 3. kvartal 2016 Udvikling i antal Udvikling i procent Alle erhverv 209.327 212.334 3.007 1,4% Bygge og anlæg 13.031 13.762 731 5,6% Ejendomshandl mm. 2.692 2.756 64 2,4% Erhvervsservice 16.179 16.701 522 3,2% Finansiering og forsikring 4.933 4.709-224 -4,5% Handel og transport mv. 41.789 42.335 546 1,3% Industri mm. 34.710 35.858 1.148 3,3% Information og komm. 5.715 5.757 42 0,7% Kultur og anden service 6.529 6.556 27 0,4% Landbrug mm. 6.162 5.982-180 -2,9% Offentlige erhverv 77.543 77.886 343 0,4% Uoplyst 44 32-12 -27,3% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Tabel 1 viser hvordan beskæftigelsen har udviklet sig fordelt på brancher det seneste år fra 3. kvt. 2015-16 i Nordjylland. Der er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for industri (1.148), bygge og anlæg (731), erhvervsservice (522), og handel og transport (546). Der har været mindre fald i beskæftigelsen inden for finansiering og forsikring og landbrug. Den relative vækst har været størst inden for bygge og anlæg (5,6%) og erhvervsservice (3,2%) 3
Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2015) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. I Nordjylland er jobomsætningen steget ganske betydeligt. Udviklingen i jobomsætningen er steget i to omgange. Stigningen ses dels fra 2009 til 2010, hvor der kom 7.135 flere nye jobs (11,1%), og fra 2013 og frem til 2015 steg antallet af nybesatte jobs med 6.165 (9,0%). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra oktober 2015 september 2016 Figur 4 viser at jobomsætningen er steget i perioden september 2015 til august 2016 i stort set alle de nordjyske kommuner, med undtagelse af Læsø og Morsø. For RAR Nordjylland som helhed steg jobomsætningen med 3,4%, hvilket svarer til en stigning på 2.493. Udviklingen i RAR Nordjylland er derved 1,2 procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Kommunerne, hvor jobomsætningen er steget mest, er Thisted (10,2%), Brønderslev (7,3%), Frederikshavn (6,7%), og Jammerbugt (6,2%), som alle ligger over landsgennemsnittet. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, oktober 2015 september 2016, sammenlignet med 12 måneder inden Der har været en faldende jobomsætning på Læsø og på Mors, hvor der har været fald på hhv. 20,2% og 2,5%. Det svarer til hhv. 46 og 58 færre nye job i perioden. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra september 2015 til august 2016, samt udviklingen de senest 12 måneder forud for denne periode. I det seneste år var der 76.370 jobåbninger og det er 2.493 (3,3%) flere end i årsperioden før. Anden service (rengøring mv.) er branchen, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder med 782 flere nye job, efterfulgt af Industri med 622 flere nye job. Jobomsætningen har været stigende i det fleste brancher, men der har dog været fald inden for bl.a. Undervisning (575), Kultur og fritid (153), og Information og kommunikation (152). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007-2. halvår 2016, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2016 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er steget en smule i 2. halvår 2016 sammenlignet med samme periode i 2015. I 2. halvår 2016 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.618, hvilket er 25 mere end det opregnede antal i 2. halvår 2015. Der har været en tendens til flere forgæves rekrutteringer siden bundniveauet i 2010. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på 6.206. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2016 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2016 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 463 2,9 Handel 227 0,6 Industri 202 0,5 Sundhed og socialvæsen 137 0,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 129 1,0 Transport 90 0,8 Hotel og restauration 82 0,8 Rejsebureauer, rengøring mv. 62 0,5 Kultur og fritid 60 1,4 Vidensservice 58 0,7 Information og kommunikation 28 0,5 Finansiering og forsikring 17 0,3 Andre serviceydelser mv. 17 0,3 Vandforsyningog renovation 15 1,0 Offentlig administration, forsvar og politi 12 0,1 Energiforsyning 10 1,0 Undervisning 10 0,0 I alt 1.618 0,6 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2017 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. der var samlet set 1.618 forgæves rekrutteringer i efteråret 2016. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher, er der flest inden for Bygge og anlæg (463), Handel (227), og Industri (202). Bygge og anlæg er ligeledes den branche med flest forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen med en andel på 2,9%. Derefter kommer kultur og fritid med en andel på 1,4% Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RAR-områder og hele landet. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Nordjylland med hele landet, ses det, at der er flere stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder. Her er der en forskel på 4,8%- point. Der er også færre stillingskategorier med mindre gode beskæftigelsesmuligheder (3,8%- point). Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2016 For stillingskategorierne omfattende mangel, mangel, og paradoks er niveauet i Nordjylland ligeledes lidt under landsgennemsnittet. 1 Der er en mindre statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 december 2016 I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 2010 og frem. I december 2016 var der 12.540 fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. Det er 567 færre ledige end samme måned året før, men 127 flere ledige end i november måned 2016. Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med 22.669. Sammenlignes ledigheden i december 2016 med toppen i 2010 er antallet af ledige næsten halveret, men er fortsat højere end det ekstremt lave niveau i 2008. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, december 2015 december 2016 Sæsonkorrigeret toppede ledigheden i marts 2010 med 18.801. I december 2016 var den faldet til 12.635, og det svarer til et fald på 6.166 (32,8%). Figur 9 viser, at ledigheden samlet set faldt med 5,2% i Nordjylland mod 2,7% på landsplan fra december 2015-16. De største fald i ledigheden har været på Læsø (22,5%) og i Jammerbugt (20,4%) Der har også været stigende ledighed i Rebild (10,5%), Morsø (6,6%) og Thisted (5,6%). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, december 2015 december 2016 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden december 2015 til december 2016. Der har været fald i ledigheden i størstedelen af de 26 a-kasser. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest i 3F, hvor der i perioden er 486 færre ledige, hvilket svarer til et fald på 18%. Det relative fald er størst hos de Selvstændige og hos Teknikkerne hvor ledigheden er faldet med hhv. 41,7% og 36,9%. Det svarer til hhv. 25 og 59 færre ledige. Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos Akademikernes og Lærere med 57 flere ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2015-2017 Beskæftigelsen forventes at stige med 4.967 (1,8%) i Nordjylland frem mod 2017. Der forventes stigende beskæftigelse inden for bygge og anlæg, privat service og industri. Samtidigt forventes beskæftigelsen at falde indenfor offentlig service. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger I Bygge og anlæg forventes beskæftigelsen at stige med 6,4% - svarende til 1.121 fuldtidspersoner. I Privat service forventes beskæftigelsen at stige med 3,5%. Denne sektor dækker over en antalsmæssig stigning på 3.534 fuldtidspersoner. Den sidste sektor hvor beskæftigelsen forventes at stige er Industrien, hvor fremskrivningen viser, at der forventes en vækst i beskæftigelsen på 2,6%, svarende til 1.060 fuldtidspersoner. Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2015 4. kvartal 2017 Indenfor Landbrug og Offentlig service forventes næsten ingen fald i beskæftigelsen. Ifølge fremskrivningen vil de to sektorer til sammen bidrage med et fald i beskæftigelsen på 748 fuldtidspersoner. Figur 12 illustrerer den forventede ledighed frem til 4. kvartal 2017. Fremskrivningen viser, at den positive tendens i ledighedsudviklingen ser ud til at fortsætte. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,2%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser i Nordjylland 2015K4 2017K4 Udvikling Selvstændige 580 550 30 5,2% Akademikere 1.100 1.020 80 7,3% Funktionærer og tjenestemænd 1.210 1.150 60 5,0% Handels og Kontorfunkt. (HK) 1.150 1.060 90 7,8% Tekniske funktionærer 680 640 40 5,9% Byggefag 280 280 0 0,0% Metalarbejdere 570 550 20 3,5% Faglig Fælles A kasse (3F) 3.020 2.900 120 4,0% Nærings og nydelsesmiddel 240 230 10 4,2% Fag og Arbejde 970 900 70 7,2% Øvrige A kasser 1.830 1.730 100 5,5% Ikke forsikrede 1.980 1.880 100 5,1% I alt 13.610 12.900 710 5,2% Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau, forventes det største relative fald hos HK med et fald på 7,8% og hos Akademikerne med et fald på 7,3% Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos 3F, de ikke-forsikrede, og øvrige a- kasser med fald på hhv. 120 og 100 I alt forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner svarende til 5,2%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2015 2017 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-14 med i alt 18.135. Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant, mens ledigheden ikke steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen (16-64 år) med ca. 22.620, og ledigheden steg med omkring 4.500. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2015-2017 Frem mod 2017 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 4.000 frem mod 2017. I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med over 4.662 fra 2015-17. Læsø og Aalborg kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken med en forventes vækst på 2,8% og 2,7%. Der forventes fald i arbejdsstyrken på Morsø (0,7%), Frederikshavn (0,4%) og Hjørring (0,2%). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 18.823 personer. Det svarer til et fald på 6,5%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 17.744. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.397. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med 5.129 fuldtidspersoner. Antalsmæssigt har den største stigning været på det faglærte område med en vækst på 2.669. Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-14, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 18.000, men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Ufaglærte 330 8,4% -17.795-18,5% Faglærte 2.669 81,4% -8.406-7,3% KVU 290 84,6% 615 5,2% MVU 734 98,0% 392 1,0% LVU 764 145,9% 3.917 21,2% Uoplyst 342 168,1% 2.522 49,6% Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2014 For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8.000, mens ledigheden steg med knap 2.700. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til 2014. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 9
Forsørgelsesstatus efter ledighed og beskæftigelse efter branche Tabel 5 Hvor bliver de ledige af? forsørgelsesstatus efter ledighed Ledige i Nordjylland i sep. 2015 N=12.625 sep 15 mar 16 sep 16 Dagpenge 75,8% 33,0% 18,5% Kontanthjælp 14,9% 12,1% 10,2% Arbejdsmarkedsydelse og kontant yd. 7,5% 3,2% 1,3% Uddannelseshjælp 1,8% 0,3% 0,2% Beskæftiget 31,5% 43,5% Syge DP, barsels DP 6,4% 7,1% Integrationsydelse 0,1% 0,1% 0,0% Ferie DP 1,3% 0,8% Fleksjob 0,0% Forrevalidering, Revalidering 0,0% 0,1% Jobafklaring 0,1% 0,6% Resourceforløb SU, vus, svu 2,7% 4,9% Uddannelseshjælp ikke jobparat 0,1% 0,0% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 1,6% 2,0% Kontanthjælp ikke jobparat 1,3% 1,7% Efterløn, fleksydelse, overgangsydelse 0,9% 1,7% Førtidspension 0,0% Folkepension 0,3% 0,5% Ikke bosiddende i Danmark 0,2% 0,8% Ingen ydelse 4,9% 5,8% Øvrig 0,1% 0,1% Hovedtotal 100% 100% 100% Kilde: Dream Tabel 5 viser en opgørelse af hvor gruppen af ledige i Nordjylland bliver af over et år målt på forsørgelsesstatus. I udgangspunktet var 75,8% på dagpenge, 14,9% var på kontakthjælp (arbejdsmarkedsparate) og 9,4% var enten på arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, uddannelseshjælp eller på integrationsydelse. Alle ledige er vurderet jobklar eller åbenlys uddannelsesparat. Efter et år er den oprindelige gruppe af ledige fordelt væsentligt anderledes. Der er 43,5% i beskæftigelse, 18,5% på dagpenge og 10,2% på kontanthjælp. Der er desuden 7,1% på sygedagpenge og 5,8% som ikke modtager en ydelse. Tabel 6: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra nov. 2015-16 i Nordjylland efter arbejdssted. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (fuldtid) efter arbejdssted for hhv. danske og udenlandske arbejdstagere. Andre serviceydelser mv. 3.471 168-18 11-0,5% 6,8% Bygge og anlæg 13.751 611 638 53 4,9% 9,4% Ejendomshandel og udlejning 2.497 109 59 21 2,4% 24,7% Energiforsyning 843 47 112 2 15,4% 4,7% Finansiering og forsikring 4.550 31-153 4-3,3% 13,9% Handel 25.258 839 527 114 2,1% 15,8% Hoteller og restauranter 4.197 863 151 61 3,7% 7,6% Industri 31.354 2.979 1.074 351 3,5% 13,4% Information og kommunikation 5.235 240-63 14-1,2% 6,0% Kultur og fritid 2.483 178-50 8-2,0% 4,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri 4.068 1.849-284 -21-6,5% -1,1% Offentlig administration, forsvar og politi 13.417 213 70-13 0,5% -5,8% Rejsebureauer, rengøring mv. 6.436 1.178-23 209-0,4% 21,6% Råstofindvinding 352 13 3 2 0,9% 18,4% Sundhed og socialvæsen 38.795 1.323-48 49-0,1% 3,9% Transport 7.596 535 58 30 0,8% 5,9% Undervisning 19.307 1.015-236 2-1,2% 0,1% Uoplyst aktivitet 541 36 4 2 0,8% 6,4% Vandforsyning og renovation 929 18-104 5-10,1% 40,8% Videnservice 6.713 193 314 11 4,9% 6,0% I alt 191.792 12.438 2.030 915 1,1% 7,9% Dansk Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Udenlandsk Udv. Dansk Udv. Udenlandsk Udv. dansk Udv. udenlandsk Tabel 6 viser udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra november 2015-16 i Nordjylland. Antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden med 7,9%, hvilket svarer til 915 fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med 1,1% svarede til 2.030 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland er vokset mest i antal inden for Industri med 351 fuldtidspersoner. Modsat er der sket fald inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Offentlig administration, forsvar og politi, med et samlet fald på 34 fuldtidspersoner. Dansk arbejdskraft er vokset på brancher som Industri (1.074), Bygge og anlæg (638) og Handel (527). Brancher hvor antallet af dansk arbejdskraft er blevet mindre i perioden er bl.a. Landbrug, skovbrug og fiskeri (284) og Undervisning (236). Den udenlandske arbejdskraft udgør 6,5% af de beskæftigede men har stået for 45,1% af væksten i beskæftigelsen. 10
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskalering af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik. 11