Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed
Middellevetid for 0-årige i Danmark. 1971-2016. 84 82 80 78 76 74 72 70 68 Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
KRAM-undersøgelsen
Middellevetid for 0-årige. 2015 Land 2015 1 Japan 83,7 2 Schweiz 83,4 3 Singapore 83,1 4 Australien 82,8 5 Spanien 82,8 6 Italien 82,7 7 Island 82,7 8 Israel 82,5 9 Frankrig 82,4 10 Sverige 82,4 11 Sydkorea 82,3 12 Canada 82,2 13 14 Luxemburg Holland 82,0 81,9 15 Norge 81,8 16 Malta 81,7 17 New Zealand 81,6 18 Østrig 81,5 19 Irland 81,4 20 Storbritannien 81,2 21 Portugal 81,1 22 Finland 81,1 23 Belgien 81,1 24 Tyskland 81,0 25 Grækenland 81,0 26 Slovenien 80,8 27 Danmark 80,6
26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
26. oktober 2016 Stigende ulighed i sundhed Statens Institut for Folkesundhed Middellevetid for mænd 1987-2009. Indkomstkvartiler Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2012. STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Mors skolegang har betydning for om spædbarnet udsættes for passiv rygning 45 40 35 30 25 20 15 Mors skolegang - 10 års skolegang > 10 års skolegang 10 5 0 Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S, Databasen Børns Sundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørn Forældres socialgruppe har betydning for overvægt, fastfood og daglige symptomer hos skolebørn 30 25 Forældres socialgruppe 20 Socialgruppe I Socialgruppe II % 15 Socialgruppe III Socialgruppe IV 10 Socialgruppe V Socialgruppe VI* 5 0 Overvægt/svær overvægt Spiser fastfood to eller flere dage om ugen To eller flere daglige symptomer * Uden for arbejdsmarked et Rasmussen M et al. Skolebørnsundersøgelsen 2014 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Storrygning Køns- og aldersjusteret procent Ingen erhvervsudd. Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0 5 10 15 20 25 30 Den nationale sundhedsprofil 2010
Antal risikofaktorer blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Antal risikofaktorer Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mænd 0 21,4 36,0 46,4 49,9 58,4 1 31,7 33,9 31,6 31,7 29,7 2 27,8 20,0 16,1 13,6 9,4 3-5 19,1 10,2 5,8 4,8 2,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner 4.606 23.740 5.748 11.476 9.052 Kvinder 0 26,3 40,6 49,4 54,2 61,4 1 36,3 35,0 33,3 32,4 29,6 2 23,7 18,0 13,7 10,9 7,6 3-5 13,7 6,4 3,6 2,5 1,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner 4.567 24.226 6.247 19.787 8.289
Antal sygdomme og helbredsproblemer i forskellige uddannelsesgrupper (25 år eller derover). Aldersjusteret procent Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ingen sygdom 34,8 41,6 45,5 43,4 49,9 Én sygdom 22,7 27,9 27,8 30,0 29,8 To sygdomme 18,6 16,3 15,0 15,5 12,9 Tre sygdomme 12,3 8,3 6,7 6,6 4,9 Fire eller flere 11,6 5,9 5,1 4,4 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per 100.000 i landets rigeste kommuner sammenlignet med 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Ulighed i behandlingsresultater Kort vs mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse (1994-2006) Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074
Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret) Mænd Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen 25 4 33 3 Indlagt skader 26 5 42 5 Indlagt kræft 39 8 43 8 Indlagt hjertekar 45 13 52 9 Indlagt psykiatri 71 38 74 30 Ordineret psykofarmaka 58 14 59 12 Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
f
26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Dødsfald pr år Sundhedsstyrelsen 2016 Juel K & co, SIF 2016 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær Rygning Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Svær overvægt Ensomhed Fysisk inaktivitet Psykisk belastende arbejdsmiljø Mænd Kvinder Alkohol 0 400.000 800.000 1.200.000 1.600.000 Antal ekstra sygedage
PAGE 18 LEV STÆRKT, DØ UNG? LEVETID MED OG UDEN LANGVARIG BELASTENDE SYGDOM 90 80 70 60 11,6 Mænd 1,8 8,7 13,4 90 80 70 60 17,2 Kvinder 0,1 10,5 17,3 50 40 41,9 10,4 31,5 50 40 40,2 10,5 29,7 30 20 10 Med Uden 25 <25 25 30 20 10 Med Uden 25 <25 25 0 Aldrigryger Storryger 0 Aldrigryger Storryger Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF
Rygning, udvikling siden 1970 80 70 60 50 40 30 20 10 Kvinder Mænd 0 1970 1980 1990 2000 2010 2020 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
Udvikling Daglig rygere 2010: 20,9 % 2013:17,0 % 2017:16,9 % % 30 2010 2013 2017 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
Udvikling i rygevaner over tid
Liter Alkoholforbruget i Danmark Liter ren alkohol per indbygger 15 år eller derover i Danmark 1910-2014 14 12 10 8 6 4 2 0 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
0-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Alkoholrelaterede dødsfald pr. år Antal: M 2.161, K 851 Andel af alle dødsfald: M 7,6%, K 2,9%) 600 500 M K 35 30 M K 400 25 300 20 200 15 10 100 5 0 0 Juel og Brønnum-Hansen, 2006
Relativ risiko Alkohol: Død af alle årsager 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 Mænd 0 1 2 3 4 5 6 Alkohol / genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology 1990 (277.000 amerikanske mænd)
Relative mortality Alkohol og årsagsspecifik dødelighed 1,8 1,6 Cancer 1,4 1,2 All 1 0,8 Coronary heart disease 0,6 0,4 0,2 0 <1 1 2 3 4 5 6+ Alcohol, drinks per day Boffetta et al, Epidemiology 1990
Mortality Alkohol drikkemønster og dødelighed Men Women 3 Abstainers Binge Steady 2 1 0 0 <1 1-6 7-13 14-20 >21 0 <1 1-6 7-13 14+ Drinks per week Tolstrup et al, Addiction 2003
Udvikling Overskrider SSTs højrisikogrænse ved alkoholindtagelse 2010: 10,6 % 2013: 8,5 % 2017: 6,9 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
Udvikling Svær overvægt 2010: 13,6 % 2013: 14,1 % 2017: 16,8 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
Andre udfordringer på folkesundhedsområdet Ikke-KRAM relaterede store sygdomme Udskrivninger fra hospital (%) Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Dødsfald (% af alle) Hjerte-kar 36 11 19 9 19 Kræft 28 7 4 8 4 Åndedrætssygdomme 9 8 2 3 14 Ulykker og selvmord 5 9-5 11 Fordøjelsesorganer 5 7-2 6 Ernærings- og stofskifte 3 2 5 2 12 Psykiske lidelser 3 4 8 33 6 Nervesystem, øre, øjne 2 3-8 12 Urninveje og kønsorganer 1 5-1 2 Infektionssygdomme 1 2-0 1 Muskel- og skelet 1 5 14 24 38 Andre sygdomme 7 35 48 4 11
Udvikling Højt stressniveau 2010: 20,8 % 2013: 21,3 % 2017: 25,1 % % 45 2010 2013 2017 40 35 30 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
KONKLUSIONER Social ulighed fra vugge til grav Rygning stadig det største problem Fysisk inaktivitet og overvægt stigende Mental sundhed går den forkerte vej Der er mange indlæggelser at spare ved at forebygge
Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed www.si-folkesundhed.dk tlf. 65507777 Vidensråd for Forebyggelse www.vidensraad.dk tlf. 35448276