CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Relaterede dokumenter
CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

CPO - temadag. 15. November 2018

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO

Resistensudvikling globalt og nationalt

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Isolationsregimer og resistente bakterier

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO - høringsversion

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistente mikroorganismer

Resistente bakterier

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Afholdt d. 4. juni 2019

UDVIKLINGEN I RESISTENTE MIKROORGANISMER, NATIONALT OG INTERNATIONALT. Robert Skov, MD Microbiologi og Infektions kontrol Statens Serum Institut

Afholdt d. 18. maj 2017

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Afholdt d. 23. maj 2019

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hospitalsenheden Vest

Statens Serum Institut

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Rapport over prævalensregistrering, efterår 2012.

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Afholdt d. 4. deecember 2018

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Antibiotikabehandling af infektion med carbapenemase-producerende Enterobacterales (CPE)

Nyhedsbrev. 3. kvartal Siden sidst..2 - hvad vi troede var en epidemi i I-25 - risikoskema for MRSA - andre opgaver. 2. Emne ESBL..

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Information om MRSA af svinetype

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

FAQ frequently asked questions

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland

Antibiotika: I studier med intensiv jagt på en etiologi til CAP lykkes det kun i ca. 60%

Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden

Infektionshygiejne og UVI

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

/2017. November Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Antibiotikaresistens, hvad,er,landbrugets,rolle. John*Elmerdahl*Olsen Institut*for*VeterinærB og*husdyrvidenskab Københavns*Universitet

Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika. Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Afholdt d. 4. december 2018

HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit

Afholdt d. 4. juni 2019

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Jeg har i øvrigt lige en urin med

vejledning om forebyggelse af

Statens Serum Institut

Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015

Landslægeembedets årsberetning 2016

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit

Transkript:

CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente enterokokker) ESBL (extended spectrum betalactamase-producerende enterobakterier) CPO (carbapenemase-producerende organismer) (Pseudomonas aeruginosa, Acinetobacter, enterobakterier)

MRSA & VRE i Danmark Nye MRSA tilfælde i Danmark Nye VRE tilfælde i Danmark DANMAP 2016

Betydning af multiresistente bakterier Begrænsede behandlingsmuligheder Øget liggetid Øget sygelighed Øget dødelighed Øgede sundhedsomkostninger

10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund

Review on Antimicrobial Resistance, O Neill 2014

Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og carbapenemer (meropenem, ertapenem, doripenem, imipenem) Ses hos enterobakterier, Pseudomonas aeruginosa, Acinetobacter baumannii CPO carbapenemase-producerende organismer CPE carbapenemase-producerende enterobakterier

Bad bugs, no drugs

Klebsiella pneumoniae % carbapenem-resistente 2012 2009 Antimicrobial resistance surveillance in Europe, ECDC 2009 & 2012

Klebsiella pneumoniae, % colistin & carbapenem-resistente Antimicrobial resistance surveillance in Europe, ECDC 2015

CPE i Danmark

Nylig udlandsrejse hos CPE patienter

Spredning af CPE i Danmark 7 CPE udbrud i DK (efterår 2016) Wang et al, Ugeskrift for Læger, 2016

Antal patienter Nye CPE patienter KMA AUH 12 10 8 6 4 2 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

CPO Smitte Vigtigste smittemåde: kontaktsmitte Tarmbakterierne (CPE) smitter ved direkte og indirekte kontakt samt fækalt-oralt De øvrige CPO, P. aeruginosa og Acinetobacter, som er vand- og miljøbakterier, smitter ved direkte og især indirekte kontakt - smitte ses især i hospitalsmiljøet. CPO kan leve dage til måneder i miljøet (f.eks. i afløb fra håndvaske og på udstyr).

CPO Bærertilstand Tarmbakterier (CPE) - oftest en asymptomatisk bærertilstand i tarmen. Acinetobacter & Pseudomonas aeruginosa: Bærertilstand samt infektioner med disse bakterier er ofte relaterede til fremmedlegemer Asymptomatisk bærertilstand i svælget, på huden og sjældnere i tarmen. Der findes ikke en behandling af CPO bærertilstand Det er uvist hvor længe CPO bærertilstand varer

Infektioner med CPO Hyppigst asymptomatisk bærertilstand Tarmbakterierne (CPO) giver hyppigst urinvejsinfektioner, intra-abdominale infektioner samt bakteriæmi og sepsis. Acinetobacter & Pseudomonas aeruginosa Hyppigste infektioner: kateter-associerede urinvejsinfektioner, CVK-associerede bakteriæmier og ventilator-associerede pneumonier.

Undersøgelse for CPO Der tages prøve fra følgende: fæces eller podning fra rektum Desuden tages prøve fra eventuelle: sår indstikssteder for fremmedlegemer evt. podning fra stomi urin, såfremt patienten har urinvejskateter trachealsekret, såfremt patienten er intuberet lokalisationer hvor der tidligere er fundet CPO

Risikosituationer

Specielle risikosituationer

Risikofaktorer for CPO infektion eller bærertilstand Fremmedlegemer (f.eks. urinvejskatetre, dræn, PEG sonder) Nylig antibiotikabehandling Nylig hospitalsindlæggelse Underliggende sygdom som malignitet, organtransplantation, immunsuppression og diabetes

CPO positive Undersøges altid for CPO ved indlæggelse og isoleres Hvis patienten ikke har fået påvist CPO i 12 mdr. og er CPOnegativ ved genindlæggelse, kan en lempelse af de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ske i nogle tilfælde. Hvis de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler lempes, anbefales det, at patienten undersøges for CPO hver 7. dag under indlæggelse.

Ved fund/udbrud på hospitaler Ved fund af CPO hos en indlagt patient eller udbrud på en stue undersøges fortsat indlagte medpatienter, som patienten har delt stue med. Ved spredning uden for en sengestue undersøges alle afdelingens patienter. Afdelingens patienter undersøges ugentligt indtil der ikke findes nye tilfælde. Det anbefales ikke at undersøge personale for CPO ved udbrud.

Afdelinger med øget risiko for smittespredning Ved fund af CPO hos en indlagt patient på afdelinger med øget risiko for smittespredning og/eller særligt sårbare patienter, undersøges alle indlagte på afdelingen ved første fund af CPO. Gælder for afdelinger for hæmatologi, for intensiv terapi, inkl. neonatal intensiv samt afdelinger for brandsårsbehandling.

CPO - opsummering CPO enterobakterier (E.coli, K. pneumoniae mm.) samt P. aeruginosa & Acinetobacter Extremt multiresistente bakterier Hyppigst bærertilstand, ikke infektion Hyppigste infektionstyper: CPE: UVI, intra-abdominale, bakteriæmier Øvrige: fremmedlegeme-relaterede infektioner Sundhedsassocieret smitte

CPO meget som MRSA, men Svindende antal behandlingsmuligheder Høj mortalitet ved invasive infektioner Tarmbærertilstand Ingen bærertilstandsbehandling Uvist hvor længe bærertilstanden varer

Sådan kan et mikrobiologisk svar se ud

Fremtidsudsigter? A post-antibiotic era in which common infections and minor injuries can kill far from being an apocalyptic fantasy, is instead a very real possibility for the 21st Century. WHO, Antimicrobial resistance: global report on surveillance 2014

Hvad kan vi gøre? Overvågning Nedsætte antibiotikaforbruget Infektionshygiejne