Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING

Relaterede dokumenter
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Læringsuge 2017 De 17 verdensmål

Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Bygaden Linjevalg 2018/19

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Håndværk og design KiU modul 2

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2.

Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen

Lær det er din fremtid

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Workshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019

Velkommen hjem i Minecraft

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

BILLEDKUNST OG INNOVATION

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

GG strategi 27. juli Forord

Workshop plan for Next Step foråret 2017

Selvfortælling - Gennemførelse

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Målstyret undervisning Dansk udskoling

* INDHOLD * FORM * FOTOS FRA WORKSHOP * OM D-SIGN TEGNESTUEN WORKSHOPFORLØB I FOLKESKOLEN FOR BØRN I INDSKOLING, MELLEMTRIN OG UDSKOLING

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Implementering af innovation på Lindved Skole

SAMARBEJDSPROJEKT LIND SKOLE OG HERNING BILLEDSKOLE

Coding Class Cph. - guide til samarbejdet med folkeskoler i Københavns kommune

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Greve Kommunes skolepolitik

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

IT og digitalisering i folkeskolen

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Forord. og fritidstilbud.

Fagbeskrivelse for Krea

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

Hornbæk Skole Randers Kommune

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

2.g-studieplan for klasse: 2.e. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Kompetencemål Produktkrav Evaluering

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

Coding Class Cph. - guide til samarbejdspartnere med folkeskoler i Københavns kommune

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning

Find og brug informationer om uddannelser og job

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Sønderborg som bæredygtig læringsby

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Et fagligt løft af folkeskolen

4 HVIDE T-SHIRTS FRA IDÉ TIL SALG

Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Ingeniørens innovative arbejdsproces

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Innovation og entreprenørskab som tværgående tema i tysk Udarbejdet af lærer Maria Frantzen Sanko

Innovative kompetencer og almen dannelse

Folkeskolereform 2014

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Læringsaktivitet - Uddannelse og job i udskolingen - Innovation og entreprenørskab som tværgående tema

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Transkript:

Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling

Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG sustaniable development goals... 3 Forord til udskolingen... 5 Mål, metode, organisering og rammesættende principper for forløbene... 5 Intro til en 4-17-tænkning... 5 Hvorfor?... 6 Læringsmål... 6 Anvendelse af materialet... 7 Trin for trin model for en innovationsproces... 8 Forstå fase... 9 Kreativ tænkning fase... 9 Idéudviklingsfase... 9 Formgivningsfasen... 9 Formidlingsfasen... 9 Refleksionsfasen... 9 Plan for et dagsforløb... 10 Et ugeforløb... 11

Side 2 af 11 INTRODUKTION Dette materiale Aktive Verdensmedborgere er udviklet af VidensBy Sønderborg med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Materialet er lavet til folkeskolerne i Sønderborg Kommune. Der er lavet 3 forløb til skolerne. Et til indskolingen, et til mellemtrinnet og et til udskolingen. Fælles for alle forløb er, at der er taget udgangspunkt i Verdensmålene for bæredygtig udvikling i kombination med Sønderborg Kommunes fire bæredygtighedsområder. Denne lærervejledning er til forløbet i udskolingen. Folkeskolen skal forberede eleverne på at leve og agere i en global verden. Den skal gøre eleverne i stand til at reflektere over lokale og globale problemstillinger, så de udvikler kompetencer til at forstå og involvere sig i lokale og globale anliggender. Arbejdet med verdensmålene er derfor relevant i alle folkeskolens fag. At løse verdens udfordringer kræver, at vi tænker innovativt og skaber nye og bæredygtige løsninger. Folkeskolereformens tværgående tema om innovation og entreprenørskab sætter netop fokus på bæredygtighed og er derfor relevant i relation til arbejdet med verdensmålene. Bæredygtighed og innovation er også centrale temaer i forenklede Fælles Mål i en række af folkeskolens fag, hvor viden om bæredygtighed, innovation og entreprenørskab skal gøre eleverne i stand til at tænke i nye løsninger til gavn for Danmark såvel som resten af verden. UNESCO LEARNING CITY SØNDERBORG Sønderborg er den første by i Danmark, som er blevet medlem af det globale netværk for lærende byer UNESCO Global Network for Learning Cities. Netværket tæller over 100 byer i verden og nye kommer til hver dag. Fælles for byerne i netværket er, at politikere, virksomheder og borgere går sammen om at arbejde for at: Bæredygtighed Medborgerskab og Livslang læring for alle Den fælles opgave, at nå de 17 Verdensmål for en bæredygtig klode i 2030 om mindre end 5000 dage kan kun løses, hvis alle bidrager dertil. At vi alle tilegner os en 4-17- tænkning og handler derefter.

Side 3 af 11 VALG AF VERDENSMÅL KALDET SDG SUSTANIABLE DEVELOPMENT GOALS I Sønderborg er der udvalgt nogle mål, som giver særlig mening. Vi kan løse nu- og fremtidens udfordringer, men særligt hvis vi: Mål 17 Går sammen og danner partnerskaber for handling Mål 4 Gør det muligt for alle at tage en god uddannelse og derigennem bidrage til løsningerne Mål 11 Lever bæredygtigt i byer og i lokalsamfund Mål 12 Forbruger og producerer bæredygtigt Mål 13 Alle tager aktivt del i at handle klimavenligt Mål 9 Investerer i industri, innovation og infrastruktur Resultatet af arbejdet for disse mål giver mulighed for at vi kan have: Mål 8 Økonomisk vækst og anstændige jobs

Side 4 af 11 De valgte mål kan ses grafisk på denne figur. De er indbyrdes afhængige og betydningsfulde. Alle 17 mål er vigtige og klasserne kan vælge frit imellem dem. Vigtigt er ikke, hvilke mål man vælger først men at man forholder sig aktivt til dem. Alle kan gøre en forskel også et lille skridt i en mere bæredygtig retning har betydning. Og enhver rejse indledes med det første skridt.

Side 5 af 11 FORORD TIL UDSKOLINGEN MÅL, METODE, ORGANISERING OG RAMMESÆTTENDE PRINCIPPER FOR FORLØBENE Eleverne organiseres i mindre grupper, der på baggrund af en intro til verdensmålene, vælger og inddrages aktivt i at bearbejde en elevnær udfordring. Grupperne skal søge viden, fysisk og på nettet, opsøge eksperter, udfordres og samlet formidle en problemløsning gennem et produkt, der kan bestå af forskellige præsentationsformer eksempelvis tegnefilm, plancher, rollespil, skoletube-film, kampagnematerialer og lignende. Produkterne skal præsenteres for andre fx for årgangen, afdelingen, for forældre eller for yngre elever og de unge skal evaluere egen læring og drøfte perspektiver. Målet er, at unge forholder sig aktivt og handlende til et udvalg af de udfordringer verdensmålene udgør. INTRO TIL EN 4-17-TÆNKNING De 17 verdensmål er et stort felt at forholde sig til. I Sønderborg Kommune har politikerne vedtaget en politik for bæredygtighed, der kombinerer Verdensmålene med 4 bæredygtighedsdimensioner, og retter sig imod hhv. den sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. Inden for hver af de fire dimensioner, kan en problemstilling kobles med et eller flere af de 17 Verdensmål.

Side 6 af 11 HVORFOR? Målet er, at alle borgere i Kommunen tager stilling og handler, så vi sammen med resten af Verdenssamfundet kan bidrage til at løse klodens udfordringer og fremtidige generationer kan have et godt liv, med samme muligheder for uddannelse, job, rettigheder, sikkerhed og tryghed, som vore dages borgere. LÆRINGSMÅL Læringsmål for eleverne er: Eleven lærer at arbejde innovativt. Eleven lærer at formgive løsningside til produkt. Eleven får kendskab til Verdensmålene. Eleven får kendskab til Sønderborgs fire bæredygtighedsdimensioner. Overordnede mål udarbejdet af Fonden for Entrepenørskab Handlekompetence Eleven kan i samarbejde med andre tage initiativ til og planlægge, organisere og udføre enkelte projekter i en konkret kontekst. Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan håndtere projekter sammen med andre præsentere resultat/løsningsprodukt for en specifik målgruppe projektstyring og planlægning kommunikatio n præsentationsformer og virkemidler 9. klasse Kreativitetskompetence Eleven kan deltage selvstændigt, vedholdende, eksperimenterende og undersøgende i kreative processer, og vurdere resultaterne ud fra faglig viden, erfaringer og æstetiske kriterier. opstille drømme og visioner for fremtiden arbejde med faglig problemløsnin g Viden om kreative/innov ationsprocesse r kreativitet/ kreativ tænkning i relation til faglig Personlig indstilling Ansvar i forhold til egne og fælles projekter Overskue usikre og komplekse opgaver Holde fokus på projekter over længere tid Omverdenskompetence Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster. Færdighed, kan analysere og beskrive ressourcer udfordre eksisterende forståelser af verden Viden om samfundets opbygning og indretning, problemstillinger og muligheder

Side 7 af 11 ANVENDELSE AF MATERIALET Der er i materialet beskrevet fire udfordringer. Udfordringerne løses gennem brug af en beskrevet innovationsproces, som eleverne arbejder med i en kortere eller en længere proces fra 1 dag og op til 5 dage. Udfordringerne tager hver afsæt i én af de fire bæredygtighedsdimensioner, som Sønderborg Kommune har valgt at lægge ind over Verdensmålene formuleret i udtrykket en 4-17-tænkning. Materialet består af: 1. Lærervejledning 2. Elevhæfte til hver af de fire bæredygtighedsdimensioner 3. Fire PP-præsentationer en til hver bæredygtighedsdimension samt innovationsprocesstyring 4. Elevhæfte til gruppeaftaler, -respons og -evaluering 5. PP-præsentation med øvelser til kreativ tænkning 6. PP-præsentation med brain breaks I respekt for klassers forskellige vilkår er det muligt, at gennemføre et forløb på én dag eller der kan gives tid til mere fordybelse i de enkelte dele af processen, så et forløb strækkes over flere dage. Der vælges frit mellem de fire forløb, men det er ikke tanken, at fire forløb skal gennemføres med ét hver dag. Vil man have alle fire forløb i spil, kan læreren lade det være op til grupperne, hvilke af de fire forløb gruppen ønsker at arbejde med, og således kan alle fire komme i spil.

Side 8 af 11 TRIN FOR TRIN MODEL FOR EN INNOVATIONSPROCES Vi anvender i forløbet nedenstående model inspireret af KIE-modellen.

Side 9 af 11 FORSTÅ FASE Elevens umiddelbare forståelse af en situation er fundamentet i opstarten. Relevant faglig viden inddrages for at analysere situationen, så sammenhænge og faktorer bliver bedre forstået af eleverne. Relevante værktøjer: Der er linket til en Viden om-padlet i elevhæftet. Hver padlet kan udvides med yderligere links ved at benytte remake-funktionen. Eleverne kan også selv søge viden på nettet eller ved at læse udleverede baggrundsartikler, fagtekster mm. KREATIV TÆNKNING FASE Elevens evne til at lave relevante associationer i fht. en situation udvikles vha. horisontal tænkning (divergent tænkning). At kunne bryde med faste tankemønstre, at lave associationskæder, at sammensætte viden på tværs og på nye måder kendetegner evnen til at tænke kreativt. Relevante redskaber kan være: Brainstorm, Mindmeister, PP-præsentation med kreative øvelser mm. IDÉUDVIKLINGSFASE At analysere og revurdere udfordringen for at genere og udvikle de bedste idéer. Det sker gennem fordybelse, refleksion i gruppen og respons fra andre. Relevante redskaber: Forslag til øvelser er samlet i elevhæftet. FORMGIVNINGSFASEN Fordybelse i løsningerne. At lave prototyper, modeller og kvalificere disse ved research, refleksion og respons gør de bedste løsninger mere realiserbar. Innovationsprojekter i skolen vil ikke altid nå længere end fremstilling af prototyper (mockups), modeller og præsentationsprodukter. Den entreprenante fase realiseringen af idéen kan være svær at lave. Forslag til formgivning findes i elevhæftet og PP. Relevante redskaber: It programmer til at lave digitale produkter og præsentationer samt materialer til at lave fysiske produkter. FORMIDLINGSFASEN At klargøre til en præsentation kræver viden om målgruppe og kompetence i at bruge kommunikationsredskaber. Forslag til formidling findes i elevhæftet og PP. REFLEKSIONSFASEN I afslutningen bør indgå refleksion over samarbejdsproces og læring i fht. idéudvikling og realisering. Evaluering bør omfatte både faglige og innovative kompetencer/mål. Relevante redskaber: Der er to forskellige modeller til refleksion i elevhæftet. Varigheden af faserne kan ændres efter tidsramme og behov.

Side 10 af 11 PLAN FOR ET DAGSFORLØB Tid Innovations-faser Mål 1 h Forståelse Intro til verdensmål og dimension. Valg af udfordring, videnssøgning - forstå problemet ½ h Kreativ tænkning Udfordringen bearbejdes gennem en kreativ proces ½ h Idéudvikling Idéer til løsning og produkt udvikles og udvælges 2½h Formgivning Løsninger, produktet bearbejdes og færdiggøres 1h Formidling Præsentation for årgang, afdeling, forældre, yngre elever ½ h Refleksion Evaluering, perspektivering

Side 11 af 11 ET UGEFORLØB Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. Introduktion til læringsugen og bæredygtighed Forståelsesfase. Egen udfordring Formgivning Formgivning Klargøring til formidling 2. Sønderborgs fire dimensioner og de 17 Verdensmål Kreativ proces Formgivning Formgivning Formidling 3. Præsentation af udfordring. Gruppedannelse og gruppe-aftaler Kreativ proces Formgivning Respons 1 Formgivning Respons 2 Formidling 4. Forståelsesfase. Hvad er innovation Ideudvikling Formgivning Formgivning Oprydning 5. Forståelsesfase. Egen udfordring Afrunding af dagen Ideudvikling Afrunding af dagen Formgivning Afrunding af dagen Formgivning Afrunding af dagen Refleksion og gruppeevaluering