Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. Tilstede fra dagtilbuddet (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Pædagogerne Rikke, Anne Mette og Susanne, Leder Per O., Souschef Charlotte T. H., Pædagogisk leder Mette H. P., Bestyrelsesformand Michael Møller Tilsynsførende Jørn Christensen Tilsynsdato 20.01.18 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Personalesammensætningen efterlever kommunens retningslinjer for fordeling af pædagoger og pædagogisk assistent / medhjælpere. Der arbejdes med kompetenceudvikling inden for udvalgte temaer. Medarbejderne har en reflekterende tilgang til egen og kollegaers pædagogiske praksis, og der er en åbenhed blandt medarbejderne i forhold til, at spørge ind til hinandens praksis. Ledelsen foretager observationer af medarbejdere og den pædagogisk praksis, og bruger det til videre refleksion med medarbejderne. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Børnehaven har en tydelig struktur for pædagogiske aktiviteter og rutiner. Der er fokus på, at medarbejderne synliggør strukturen for børnene og rammesætter hverdagens forskellige aktiviteter, - herunder i børnenes leg. Der er opmærksomhed på medarbejdernes rolle i børnenes leg, voksen- og/eller børnestyret og, hvori medarbejderne i forskellig grad kan være rammesættende, guidende, deltagende og observerende. Der arbejdes ud fra overordnet plan, hvor de seks læreplanstemaer indgår, og der arbejdes målrettet med det enkelte tema på stuerne. Målet er afgrænset og aktiviteter omkring temaet indgår bl.a. i ugeplaner. Der er kendskab til de seks læreplanstemaer og en bevidsthed om, at disse inddrages i den pædagogiske praksis. De enkelte læreplanstemaer evalueres efter endt forløb og indgår i den samlede evaluering af læreplanen. Side 1 af 15
3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes målrettet og systematik omkring alle børns trivsel og læring. Alle børn bliver vurderet, og der udarbejdes en SMTTE for efterfølgende indsats. Forskellige faggrupper inddrages ved bekymring og der er et godt samarbejde. Der er udarbejdet en PLM plakat til alle stuer, der skal være med til, at medarbejdere får et overblik og fokus på trivsel. Der er en god inddragelse af børnene ift. at få deres syn på børnemiljøet og børnehaven følger op på resultat af børnenes besvarelser. Der er generelt et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i børnehaven og en opmærksomhed fra ledelse og medarbejdere om, hvordan et godt børnemiljø kan fastholdes og udvikles. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes målrettet med at skabe trygge og sammenhængende overgange. Ved interne overgange i børnehaven og ved overgang til skolerne er der et formaliseret samarbejde, hvor der er fokus på overlevering af de enkelte børn. Der benyttes dialogværktøjet og barnet drøftes evt. på PLM/stuemødet om evt. tiltag/mål/handlinger. Hvis nødvendigt indkaldes forældre til samtale. Ift. overgang fra dagpleje og vuggestue inviteres dagplejeren til besøg i børnehaven. Forældre inviteres til møde i børnehaven og der laves en plan for indkøring af barnet. SMART skolestart benyttes og der er et formaliseret samarbejde via et fælles årshjul. Børnene besøger skolen og lærerne fra 0.kl. kommer på besøg i institutionen. Pædagogerne er ovre på skolen til en overleveringssamtale. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er udarbejdet beskrivelse for forældresamarbejdet, herunder ifm. opstart i børnehaven. Der afholdes samtale ud fra en samtaleskema, med fokusere på barnets trivsel og udvikling, og hvor både medarbejdere og forældre udfylder skemaet, som forberedelse til samtalen. Der er et tæt samarbejde med forældre til børn, hvor der er bekymringer. Her arbejdes der med hvordan hjemmelæringsmiljøet kan være med til at understøtte børnenes udfordringer. I det daglige samarbejde får forældrene vejledning ift. hvordan de kan støtte barnet i hjemmet. Ift. de pædagogiske aktiviteter og temaer er der opmærksomhed på, at inddrage forældrene. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn, hygiejnetilsyn og legepladsinspektion. Udbedringer og handleplan i forbindelse med legepladsinspektion er udarbejdet. Side 2 af 15
Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder tilføjer bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Møllehusene Adresse (alle) Møllegårdsvej 11, 6715 Esbjerg N Tlf. og e-mail 76166070 peo@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Per Olesen (leder), Charlotte Thim(dpl), Mette Hvid Poulsen (dpl) Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Michael Møller Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 55 og 2 i overbelægning fra dagplejen til børnehaven Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 119 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 107 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: 299 3-6 årige: 201 Side 3 af 15
3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 187,6 3-6 årige: 211 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 60 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 14,9 inkl. 3 langtidssygemeldte alvorlig sygdom og afsked pga. sygefravær (alvorlig sygdom) sygefravær uden de langtidssygemeldte er 5,3 - Dialog omkring sygefravær og langtidssygemelding. 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Vi samarbejder med Dagtilbud både i forbindelse med professionelle læringsmiljøer og via deltagelse i kompetenceudvikling om de styrkede læreplaner for alle pædagoger. Daginstitutionsleder og DPL har alle deltaget i kommunens PLM forløb for ledere Vi har haft temaer omkring Maturana, aktionslæring og læringscirklen på p møderne. Personalet fremlægger på mødet for de andre. Vi opdaterer og tilpasser vores læring og praksis omkring læreplaner hver gang der er nye modeller i spil. Vi samarbejder omkring Tabulex, Dialog værktøjet, TOBI og relevante samarbejdspartnere omkring børn med særlige behov. Vi har gennemført kursus for forældre og personale omkring hjernen. Kursus for ledelsen om hjerneforskning og læring. Der er god adgang til kompetenceudvikling. Personalet har en oplevelse af, at ønsker om komme på kursus bliver imødekommet. Ligesom ledelsen foreslår kurser, hvor der ses behov. - Dialog omkring udarbejdelse af kompetencer planer for den enkelte medarbejder og synliggørelse af den enkelte medarbejders kompetencer. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Alle pædagoger er blevet tilmeldt kursus omk. Styrkede professionelle læringsmiljøer og alle medarbejdere er blevet undervist på p-møder i læringscirklen. Vi har arbejdet med principperne indenfor PLM. Feks. aktionslæring systemisk teori og progression. Vi har igennem PLUS samtaler med alle medarbejder, forsøgt at fordele medarbejdernes kompetencer på stuerne, specielt med fokus på børn med særlige behov. Vi har i ledelsen forsøgt at omsætte teorien til daglig praksis. Undersøgt læringsmiljøet på stuen sammen med pædagogerne. Hverdags rutiner og daglig praksis set i forhold til børns læring. Side 4 af 15
8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Ledelsen og pædagogerne observerer den daglige praksis og læringsmiljøerne på stuerne. Observationerne tages med på det månedlige teammøde eller PLM møde, hvor vi i samarbejde reflekterer ud fra praksisfortællinger og videoklip af situationerne/observationerne. Vi skaber ny praksis og/eller nye aktiviteter der understøtter nye læringsmiljøer og læringsmål. (Læringscirklen) Ledelsen og pædagogerne foretager observationer af medarbejdere og pædagogisk praksis og bruger det som grundlag for videre refleksion med medarbejderne. Der er åbenhed blandt medarbejderne ift. at spørge ind til hinandens praksis, og refleksion af interaktion og relationer mellem børn og medarbejdere. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Planlagte aktiviteter: 2 årig læreplans temaer(hjemmeside) Overordnet læreplan med enkle mål med udgangspunkt i Børn og unge politikken og strategi for læring. Hvert år er inddelt i 3 store temaer der sikrer at alle 6 læreplans temaer er dækket ind. Aktiviteterne indgår i en årsplan med månedsplaner der udgives på tabulex til alle forældre hver måned. På månedsplanerne vægtes både den planlagte tid og plads til spontanitet. Vi arbejder meget med sprogbrug og anerkende tilgang til samvær og legerelationer. At kunne vente på tur til Ipad eller toiletbesøg, at invitere andre ind i legen, Fri for mobberi, samling eller rundkreds. God variation i vores temaer og aktiviteter sikrer, at der både er tid til fysisk aktivitet og fordybelse. Vi har også arbejdet med den pædagogiske brug af legeplads i eftermiddagstimerne. Prioriteret tid til børnenes egne eksperimenter af de aktiviteter vi har arbejdet med om formiddagen. Der arbejdes ud fra overordnet plan, hvor de seks læreplanstemaer indgår. Der arbejdes målrettet med det enkelte tema på stuerne. Målet er afgrænset og aktiviteter omkring temaet indgår bl.a. i ugeplaner. Aktiviteterne er både er voksendefineret og børnedefineret. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. I forhold til søvn i vuggestuen og børnehaven har vi en sovepolitik og der bruges tabulex så forældrene kan følge med i barnets søvn. Vi har på team møderne arbejdet med hverdags rutinerne, hvor rutinerne bliver taget op til refleksion og didaktisk overvejelse i forhold til børnegruppens sammensætning og differentierer ud fra barnets nuværende udviklingszone. Vi sikrer at alle nye medarbejdere får en introduktion til vores hverdagsrutiner. Vi tager hverdagsrutiner med på personalemødet så vi kan ændre eller tilpasse rutinerne til børnenes sammensætning på grupperne. F.eks. et barn med specielle behov har brug for mere plads i garderoben når barnets skal på legepladsen for at undgå konflikt. Barnet får lov til at sidde lidt længere tid med sin madpakke eller en aktivitet så der er mere plads når andre børn er gået ud. At der hver morgen tilbydes aktiviteter når børnene kommer pædagogen hjælper med at sætte aktiviteter/leg i gang. Daginstitutionen har en tydelig struktur som synliggøres for børnene på forskellig vis. Der er en god opmærksomhed på hverdagsrutinerne, som et læringsrum for børnene. Side 5 af 15
11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Der er altid i vores månedsplan plads til fri leg og planlagte lege, hvor der bliver arbejdet med relationer (fri for mobberi) pædagogerne har et godt øje for at sammensætte børnene i grupper, hvor der arbejdes med kammeratskabsdannelse og håndtering af nye situationer (piktogram og samling). Legene tager afsæt i læreplanerne og aktiviteterne for gældende tema. Vi forsøger at bruge legepladsen som et ekstra legerum. Legepladsen er inddelt i legezoner der lægger op til forskellige læringsmiljøer. Små legehuse, bus, flyver, fodbold, fysiske aktiviteter leg handler meget om at opdage, afprøve og forsøge sig med de aktiviteter eller verbal læring der har været i f.eks. en bog eller projekt. Børnenes leg bliver rammesat af medarbejderne. Børnene har medbestemmelse i legen og medarbejderne har en bevidsthed om vigtigheden af opgave ift. at lære børn at indgå i lege og samspillet med andre. Medarbejdere kan optræde guidende, støttende og observerende i børnenes leg. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Pædagogerne planlægger didaktisk ud fra vores lærerplaner- med mål og temaer, dette kan ses på vores hjemmeside så forældrene også kan se hvilken læring der arbejdes med på de enkle stuer lige nu. Alle på de enkelte stuer er med i planlægning og udførsel af praksis omkring vores læreplans temaer. Der er en rød tråd fra børn og ungepolitikken til overordnet læreplan til tematiserede læreplaner til månedsplaner og aktiviteter. Der er blandt personalet opbygget stor erfaring med at arbejde didaktisk i hverdagen der er masser af Hitte på - somhed i aktiviteterne. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Krop og bevægelse (læringsrum hvor der er mulighed for bevægelse legeplads bevægelse ved forskellige aktiviteter) Sprog (arbejdes der med ved alle temaer og ekstra med eks. Sprogposer) Natur og natur fænomener (bondegårdsdyr insekter vejr og vind) Kulturelle udtryksformer (højtiderne og traditioner) Sociale kompetencer (interesse grupper på stuerne) Personlige kompetencer (toilet påklædning-øve kropsdele og selvhjulpen hed) Digital læring (spil på i-pad billeder- ser de voksne agere på i.pad og pcèr) Science (hvad mon der sker når vi kommer rosiner i danskvand tager sne med ind på stuen og når vand blandes med sand osv.) Børn med særlige behov tænkes altid ind i projekterne således, at der er aktiviteter der er alderssvarende ud fra barnets behov. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Vi evaluerer efter hvert emne, altså 3 gange om året. Der er løbende målinger med simpel målings skema. Der er plm/stuemøder hver måned, hvor der arbejdes med evaluering i forhold til børnenes læring. Sidste evaluering af læreplan lægges på hjemmesiden efter periodens udløb. Side 6 af 15
15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Vi tager udgangspunkt i vores trivselsmålinger og SMTTE model fra læreplanerne/fokuspunkter. Vi følger op på gule børn og arbejder med fokuspunkterne på PLM/stuemøderne. Pædagogerne følger op på 3 måneds handleplaner. Dvs når et barn bliver rødt i fokuspunkter skal der laves ny handleplan/smtte. Der arbejdes målrettet med det enkelte barns trivsel og læring. Alle børn bliver årligt vurderet ift. de seks læreplanstemaer. I arbejdet med temaforløb foretages der før- og eftermåling af børnenes udvikling. Derudover er der godt fokus på børn med særlige behov og deres progression. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? I meget ringe grad I lav grad I middel grad x I høj grad I meget høj grad Ledelsen følger op på observationer og reflekterer og evaluerer i samarbejdet med personalet på PLM/stuemødet og personalemødet generelt, hvis det er emner der gælder alle medarbejdere. Vi taler åbnet om de generelle temaer eller udfordringer når det gælder fællesskabet. Er der evalueringer på den enkelte medarbejder tager vi et individuelt møde med pædagogen/medhjælperen. - Dialog om evalueringen af det pædagogiske arbejde. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Vi er anerkendende i vores sprog og tilgang til børnene. Vi forsøger altid at være nede ved børnene og helst i øjenhøjde. Vi sætter planlagte aktiviteter i gang der inkluderer forskellige alderstrin og børn med særlige behov. Vi arbejder med Fri for mobberi på alle grupper. Både vuggestue og børnehave grupper. Vi hjælper børnene med at finde sammen i legene. Vi påtaler det, hvis børnene siger noget grimt til hinanden. Vi giver andre sproglige forslag. Ændring af fødselsdagspolitikken. Man inviterer hele gruppen hvis der inviteres i institutionen for at modvirke udefrakommende eksklusion. Der er fokus på positivt børnefællesskabet og god bevidsthed om, at skabe inkluderende læringsmiljøer, med opmærksomhed på børnenes relationer og aktiviteter. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi har set meget på indretning. Ledelsen har været på dagskursus i pædagogik og indretning. Specielt med fokus på indretningens betydning for læringsmiljøet. Feks. lægger rummet op til både vilde og stille aktiviteter eller deler vi rummet hensigtsmæssigt op i forhold til aktiviteterne. Prioriteret at der er mobil indretning så vi hurtigere kan omstille indretning til ny aktivitet. Side 7 af 15
Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi udarbejder 100% besvarelse af TOBI og følger hurtigst muligt op med fokus punkter. Vi laver en børnemiljøvurdering hvert 3 år. Sidst i 2017 ses på hjemmeside. Børn med specielle/særlige behov: Adfærd, kost, fysiske behov tilgodeses indenfor de rammer vi har. Vi forsøger at fordele den ekstra økonomiske ramme til BMSB så retfærdigt som muligt på de børn der har det største behov. Forældre involveres så snart vi opdager en eller anden form for mistrivsel. Der er en god systematik omkring alle børns trivsel, hvor de enkelte børns trivsel og udvikling drøftes på personalemøde. Ved bekymring af et barn foretages nærmere vurdering og forældrene involveres. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Der er lavet en børnemiljøvurdering i 2017 ud fra DCUM model, hvor børnene har svaret individuelt på et spørgeskema med smileys. Besvarelserne har dannet rammen om konklusionen. Se hjemmeside Generelt. Børnene har medbestemmelse på aktiviteter. Billeder i børnehøjde. Der er et godt børnemiljø og tilfredse børn. God inddragelse af børnene ift. at få deres perspektiv på børnemiljøet. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? I meget ringe grad I lav grad I middel grad x I høj grad I meget høj grad Vi har et godt og opdateret fysisk børnemiljø, men arbejder altid på at forbedre det igennem vedligehold af legeplads og indretning af stuerne så de afspejler børnenes alder og sammensætning. Vi kunne godt tænke os en sammenbygning der gav et fællesareal der kunne bruges til indendørs fysiske aktiviteter. Masterplanen anbefaler en form for sammenbygning af hus 11 og 13. Gode og vedligeholdte lokaler til børnene. Der er bevidsthed om at skabe mindre rum/legeområder i de større lokaler. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Vi oplever at børnene er trygge og veltilpasse i Møllehusene. Opstår situationen, at et barn har problemer med f.eks. at få venner, eller ked af det er vi altid i dialog med forældrene så vi hurtigst muligt kan få vendt situationen. Vi bruger meget tid på grupperne til at tale om venskaber og sprogbrug, regler for gruppen. Den daglige kontakt med forældrene i afleverings- og afhentnings situationen er meget vigtig for barnets trivsel og forældrenes tryghed. Se evt. konklusion i BMV Godt psykisk børnemiljø med en positiv og respektfuld omgangstone. Der er opmærksomhed på børnefællesskabet, og der arbejdes bl.a. fast med Fri for Mobberi. Side 8 af 15
23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi her et godt og imødekommende miljø i Møllehusene. Der bliver gjort godt rent og vi udskifter møbler og materialer når vi har råderum i økonomien. Der er altid børnematerialer udstillet så forældre og børn kan se hvad vi aktuelt arbejder med i vores projekter. Billeder på Tabulex og fysisk ophængt materiale i børne- og voksenhøjde. Der er legetøj der matcher aldersvarende. Legetøj kan nås af børnene og er sorteret i kasser med piktogram Der er tænkt over indretning, ophængning og udsmykning ift. læringsmæssige aspekter, og legetøj og materialer, er tilgængelige for børnene. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Vi følger 100% op på trivselsmålingerne. Vi har dog en gang imellem en der bliver rød, men det skyldes at vi bruger PLM/stuemødet til at lave nye fokuspunkter eller nye SMTTE og det holdes 1 gang i måneden. Politikken er, at der skal følges op på alle børn via trivselsmålingen. Glemmer en pædagog en opfølgning kontrollerer ledelsen jævnligt TOBI og sætter processen i gang igen. - Dialog om trivselsmålinger, overskrifter og opfølgningsdatoer vedr. fokuspunkter. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vi har sat naturen i fokus og har prioriteret aktiviteter ud af huset. I vores Vadehavsprojektet kommer alle børnehavegrupper ud af huset. Digehytten i samarbejde med Vadehavscentret og Marbækhytten i Marbæk plantage. På denne måde tilgodeser vi både aktivitetsniveauet i udemiljøet og de børn der er tilbage i institutionen ved at der er bedre plads til aktiviteter og trivsel i legene. Vi har bl.a. lavet en PLM plakat til alle stuer der skal være med til at alle medarbejdere får et bedre overblik og fokus på PLM. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Vi bruger dialogværktøjet ved overgange til børnehave fra vuggestue. Barnet vendes evt. på PLM/stuemødet om evt. tiltag eller nye mål/handlinger. Hvis nødvendigt indkaldes forældre til samtale. Vuggestuegruppen besøger børnehavegruppen op til 4-6 gange inden start. Kommer ud på legepladsen sammen med kommende kammerater i børnehaven. Forældre får en rundvisning og introduktion til børnehaven inden start. Der arbejdes målrettet med at skabe en tryg og sammenhængende overgang ved interne overgange. Side 9 af 15
27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi modtager børnene fra dagplejen via dagplejer vi har et internt samarbejde i Gjesing området, hvor dagplejerne skal kontakte os inden besøg. Dagplejen kommer om formiddagen og besøger den gruppe barnet skal ind på. Der er lavet en aftale med leder fra dagpleje om at der skal være for besøg inden start i børnehave. Forældrene inviteres også til rundvisning og introduktionsmøde. Vi samler op på en 3 mdr. samtale. Skulle der være fokus punkter i TOBI følger vi op på dette så snart vi kender barnet. Mulighed for ca. 6 formelle besøg mellem Dagplejen og Daginstitutionerne årligt. Mulighed for uformelle besøg på daginstitutionernes legepladser. Mulighed for besøg i dagplejehjemmet af pædagog samt en lille gruppe børn. Dagplejen har ansvar for, at internt dokumentation på det enkelte barn (TOPI, Dialog mm) bliver overført til daginstitutionen. Er der behov for det, grundet en bekymring omkring det enkelte barn, indkalder Dagplejen til et overleveringsmøde. Dagplejen kan frit besøge vores legeplads Der arbejdes målrettet med at skabe en tryg og sammenhængende overgang ved i overgangen fra dagplejen til daginstitution. - Dialog om børn der kommer fra privat pasningsordning og overgangen til Møllehusene. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Vi bruger som udgangspunkt dialogværktøjet til alle kommende skolebørn. Vi samarbejder meget tæt med Afd Vita Bohrskolen omkring SMART skolestart. Vi har en lokal årsplan og der sendes nye dato for møder og årets aktiviteter omkring skolestart ud omkring oktober 1 gang i året. Forældrene tilbydes også møde både på skolen og her i Møllehusene. Skoleovergangssamtale. Vi arbejder med storegrupper i Møllehusene. Vi arbejder meget med sociale kompetencer i forhold til skolegang og skolemiljø. Fri for mobberi, højtlæsning, vente på tur, hjælp til selvhjælp (praksis tøj sko, toiletbesøg mv) Vi øver omkring en skolebog (alle får deres egen bog), tal og bogstaver. Vi evaluerer sammen med lærerne og samler op på de emner aktiviteter der understøtter skolegangen. Gruppen besøger legepladsen på skolen flere gange inden start. Vi udveksler praksis med skolen om hvilke emner vi har arbejdet med i læreplanen og f.eks. hvilke bøger vi har læst. Der arbejdes målrettet med barnets overgang til skole. Kommende skolebørn er i gruppe, hvor de får kendskab til forskellige emner vedr. skolen. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad x Vi bruger SMART skolestart og har et formaliseret samarbejde via et fælles årshjul med datoer for møder og aktiviteter. F.eks. Børnene besøger skolen og bager i SFO en. Lærerne fra 0.kl. kommer på besøg i institutionen. Pædagogerne er ovre på skolen til en overleveringssamtale. Dialogværktøjet via forældresamtykke danner baggrund for forældresamtalen. Der arbejdes systematisk med fokus på forberedelse til skolelivet med de kommende skolebørn. SMART skolestart benyttes. Desuden har de faste forældresamtaler om overgangen til skole. Side 10 af 15
30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Vi har introduceret Dialogværktøjet. Vi implementerer de justeringer der er i forhold til f.eks. store eller små årgange sammen med skolen. Som noget nyt har psykologen i år været ude og have møde omkring de kommende skolebørn og en særlig tidlig indsats. Specielt i forhold til børn med særlige behov. Når vi laver de nye storegrupper tages det op på personalemøde omkring sammensætning af grupperne. Vi deltager altid i møderne omkring SMART skolestart med områdeskolerne. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Der tilbydes rundvisning af den kommende stuepædagog ca. 14 dage før opstart. Der kan aftales flere møder, hvis der er specielle behov. Der er sat tid af til praktisk info. Tøj, sovetider, indkøring mv. Vi fortæller om dagligdagen; hvad skal vi huske og hvad skal forældrene huske. Vi aftaler individuel indkøring vi fortæller om læreplaner, månedsplaner, tabulex Tobi etc. Godt samarbejde med forældrene i forbindelse med opstart i børnehaven. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Der afholdes skoleovergangssamtale med alle forældre inden overgang. Børn med særlige behov aftales med skole og psykolog/ressourcepædagog allerede i efteråret inden indmeldelse. Det koordinerer vi i samarbejde med skolen. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? På Møllehusenes hjemmeside er forældresamarbejdet kort skitseret under Dagligdagen til nye forældre. Vi henviser til dette punkt på introseddel til nye forældre. Vi arbejder pt med en mere formaliseret model der indeholder kommunikation og de nye arbejdsredskaber dialogværktøj, trivselsmålinger og tabulex (Ferie, sovetider) Forældrene får en seddel fra skolen der også beskriver overgangsmøderne og tidspunkter forældrene skal være opmærksomme på i forhold til møder om skolestart. I forbindelse med bestyrelsens fokus på kommunikation og forældreansvar skal der udarbejdes en ny forældreinformation. Side 11 af 15
34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Alle gule børn bliver taget op og der afholdes møde med forældrene omkring indsatsen på barnet. De informeres på tabulex når vi har laver trivselsmålinger og også når der er vikar på for pædagogen der laver undersøgelsen. Der indhentes samtykkeerklæring lige så snart der er tale om indsats med f.eks. fysioterapeut, observationer, psykolog, ergoterapeut mv. I det daglige kan samarbejdet f.eks. bestå i at forældrene er i dialog om barnets trivsel: søvn, sundhed, problemstillinger i familien, afhentning/aflevering. Vi hjælper og guider forældre, hvis vi observerer uhensigtsmæssig adfærd. Ved at vi informerer omkring projekter på Tabulex, opslagstavler, projekter-tegninger mv på væggene, signalerer vi til forældrene, at vi tager vores aktiviteter og projekter seriøst og vægter trivsel, læring og udvikling både i ord og handling. - Dialog vedr. samarbejdet om børnenes udvikling, læring og trivsel. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Vi er i daglig dialog med forældre og rådgiver bedst muligt ud fra den viden vi har. Vi giver blandt andet forslag til aktiviteter forældrene kan lave for at understøtte f.eks. sproglig udvikling hvilke bøger er gode at læse. Hjælp til selvhjælp blive selvhjulpen og hjælper med legeaftaler. Der bliver afholdt Tværs enheds møder efter behov ca. 4-8 om året, hvor der blandt fagfolk (psykologsundhedsplejerske-talepædagog-fysioterapeut-lærings konsulent) bliver udvekslet pædagogiske tiltag i hjemmet og i Møllehusene. Eks. øve motorik hjemme for at styrke udviklingen både i inst. Og hjemme. Der spørges ind til hvad forældrene gør eller laver med barnet derhjemme og gives forslag til ny læring. Der er samarbejde med forældre med børn, hvor der er bekymringer. Her arbejdes der målrettet med, hvordan hjemmelæringsmiljøet kan understøtte børnenes udfordringer. I det daglige forældresamarbejde får forældrene vejledning ift. hvordan de kan støtte barnet. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Vi har haft forældretilfredshedsmålingen på bestyrelsesmødet. Selvom der var en meget lav svarprocent har vi diskuteret undersøgelsen. Bl.a. hvordan vi får flere til at svare. Det kunne være, at vi var mere opsøgende, talte med børnene at de skal huske deres mor og far på at svare, flere opslag på Tabulex selvom vi lavede flere opslag til forældre udover den Dagtilbud sendte ud. Specielt kommunikation har vi arbejdet videre på. Temaerne er Tabulex ferie, ture ud af huset, månedsplaner. Al information er reelt set tilgængeligt på hjemmeside og på Tabulex men forældrene læser det ikke. Vi har lavet en data indsamling for at have et grundlag for vurdering. Måling på 1 storegruppe november 2017. Vi skulle have en gruppe i Digehytten. Der blev skrevet i månedsplanen dato, tid og aktivitet. Der blev hængt en seddel op på hvert rum med information om afgangstidspunkt, turmadpakker, skiftetøj turtaske, hjemkomst osv. Der blev sendt en sms som huskepå besked og enkelte forældre fik yderligere direkte og personlig besked. Alligevel var det ca. 45% af forældrene der ikke havde husket datoen, ikke havde turtaske eller turmadpakke, manglede skiftetøj eller tøj til vejret - eller kom for sent. Vi er enige om i bestyrelsen at vi skal have øget fokus på forældrekommunikation og hvem der har forældreansvaret. - Dialog om større inddragelse af forældre vedr. forældretilfredshedsmålingen. Der anbefales, at forventningsafstemme i højre grad med forældrene ved overgangen til Møllehusene vedr. involvering, - herunder forældreansvar og kommunikation. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Udover ovenstående har vi et ønske om at få sat mere system i Dialogværktøjet og trivselsmålingerne. Vi arbejder på et metode, hvor vi igennem tabulex og hjemmesiden kan informere mere formelt om forældresamarbejdet. Der er pt dog lidt uvished over Trivselsmåling. Vi afventer så vi kan melde korrekt ud til alle forældre. Side 12 af 15
Vi har altid et aktuelt tema på vores fælles forældremøde. I år var det Hjernen og børns udvikling og trivsel der var i centrum. Vi har før haft temaer som; Børn og seksualitet, Barnets søvn, Dialogisk læsning og sprogforståelse. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Alle huse 17 august 2017 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Vi har en årlig gennemgang af vores evakueringsplan på personalemødet og der er synlige evakueringsinstrukser på alle stuer og kontorer. I intromappen til nye medarbejdere er der også en evakueringsplan. I vores evakueringsøvelse fik medarbejderne en gennemgang af deres indsats i øvelsen. Eneste kommentar var at vi skal sige helt præcist hvad vi gør og vil til at gøre - til inspektøren og f.eks. ikke ringe 112 i forbindelse med en øvelse. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Kommentar felt i brandtilsyn: *Brandtilsynet gav ingen anledning til bemærkninger 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Evakueringsøvelse den 19 april 2016 i hus 13. Vi kører med en 2 årsplan med Sydvestjysk brandvæsen. Vi afholder øvelsen i et af husene og vi køber sydvestjysk brandvæsen til øvelsen. Brandfolkene (v/ Jan Christiansen) observerer øvelsen og laver notater undervejs. Bagefter indkalder han personalet til en briefing og gennemgår øvelsen. Vi havde en god øvelse og næste gang er april 2018 og det er hus 11 der laver evakueringsøvelse. Vi kender ikke dato for øvelsen, men ved den kommer i april 2018. Vi har fokus på ikke at skræmme specielt de mindre børn og vurderer derfor, at vi igennem fokus på vores evakueringsplaner og eget tilsyn via Sydvestjysk brandvæsen opretholder en fornuftig tilgang til øvelse og reel situation. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 25. november 2016 Vi har fulgt op og renoveret så hurtigt det var muligt. Den daglige tjek liste er i legepladsmappen med alle opdateringer. Side 13 af 15
43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Der bliver lavet en handleplan for hvert år se hjemmeside Handleplan for 2017 udgivet den 7. februar 2017 sidste nye aktuelle handleplan udgivet 10.1 2018 Alle opdateringer og udskiftninger er i vores legepladsmappe. Dokumentation for det daglige legepladseftersyn er også i mappen. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 24. februar 2017 hele institutionen. 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Vi havde fokus på stearin lys. Der er fulgt op der kan kun i vinterhalvåret tændes lys udenfor institutionsindgang i speciel glasholder. Ingen stearin indenfor. Der er skiftet rør og målt vandtemp af VVS i hus 13 det er blevet bedre, men ikke optimalt. Vores legetøj vaskes i de perioder der er færre børn (Ferier mv) det bliver vasket oftere nu. Syge børn er stadigvæk et problem. Vi oplever at lægen ikke følger embedslægens sundhedsdirektiv. F.eks. ved øjenbetændelse, feber, sår behandling, særligt smittefarlige sygdomme. Esbjerg Kommune følger Sundhedsstyrelsens: Smitsomme sygdomme hos børn og unge vejledningen om forebyggelse i daginstitutioner og skoler m.m. Vejledningen vedr. øjenbetændelse beskriver to scenarier,- mild og svær. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Personalet er godt med i forhold til generel hygiejne. Men der er forhold der er svære at imødekomme. F.eks. personalets tøj, antal gange der af sprittes pr. dag etc. Vi stoler på at personalet vasker og af spritter deres hænder et passende antal gange. Der er håndsprit til personale i alle rum og hånd sprit automater til forældre ved alle tabulex skærme. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 100% Se certificering på Red mit barn 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? På nogle af stuerne har pædagogerne sat piktogrammer op. Ikke løbe på stuen, ikke råbe, ikke slå etc. På legepladsen har vi taget forbehold i forhold til vuggestuebørn ikke kan komme op på børnehavens legeredskaber i form af adskillelse ved lavere hegn, som f.eks. børnehavebørn kan klatre over. Vi har opsat førstehjælpstasker på toiletter og på stuerne. Der er førstehjælps flyer fra Red mit barn på alle stuer så alle hurtigt kan give livreddende førstehjælp. I legeplads handleplan er der beskrevet ændring af højde pga. arbejdsstillinger ved gynger. Legepladsen er godkendt til leg og stuerne er godkendt til leg og ophold. Side 14 af 15
Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Møllehusene er placeret i byområde i Esbjergs nordlige del. Vi har naturen og naturfænomener (Vadehavsprojektet) sammen med science og digital læring som indsatsområde. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Alle pædagoger kan gå ind på Hjernen og Hjertet og lave en trivselsmåling. Vi har også PA og medhjælperne med som sparring for arbejdet med fokuspunkter og handleplaner. Alle pædagoger har en mail og alle fastansatte har adgang til EK net. Vi er i gang med at implementere Dialogværktøjet og har sendt ud til alle skolestartere. Det fungerer fint, men der har været en del forældre der skulle rykkes for svar. - Det anbefales, at sikre medarbejderne er fortrolig med EKnet, - herunder vejledninger under Dagtilbud. Egenrapport udarbejdet af: Per Olesen Daginstitutionsleder & Mette Poulsen DPL Dato: 16.1.2018 (Besvares af tilsynssted) Side 15 af 15