Omsorg, tryghed og ansvarlighed med omtanke Du går nu i gang med at læse 12 sider, som udelukkende er dedikeret til viden om mælk. Afsenderen er Mejeriforeningen eller rettere 28 danske mejeriselskaber og ca. 3.300 mælkeproducenter. Kort sagt et erhverv, som hver dag havner midt på spisebordet i de fleste danske hjem i form af mælk, yoghurt, smør og ost. Og et erhverv, som samtidig rummer mange historier, både gode, sjove og mere alvorlige indimellem. Mælk er én af hverdagens ydmyge og banale forbrugsvarer, som ikke gør det store nummer ud af sig selv. De forestillinger om sundhed, som typisk knytter sig til mælk, betyder, at det ofte opleves som omsorgsfuldt, trygt og ansvarligt at sørge for, at der bliver drukket mælk. Igennem de seneste år er mælkens position som én af danskernes foretrukne drikke dog blevet udfordret af en række kritiske røster, som ikke altid har haft rodfæstet dokumentation. Men det har nok været medvirkende til, at en voksende gruppe forbrugere er begyndt at tvivle på mælkens sunde egenskaber. Når argumenter for og imod mælk skal vurderes, så skal der selvfølgelig tages udgangspunkt i videnskabelig forskning for at kunne sandsynliggøre sammenhænge - og i bedste tilfælde kunne finde årsagssammenhænge. Som brancheorganisation repræsenterer vi mejeribrugets interesser, og det mener vi, at vi gør bedst og mest troværdigt på den lange bane ved at formidle lødig og nuanceret viden om mælk på et sagligt og videnskabeligt grundlag. God læselyst! Indhold 04 Hold dine knogler sunde og stærke hele livet Få styr på, om du Vi passer på dyrene 07 09 10 er laktoseintolerant Myter om mælk og mælkeprodukter 2 Mejeriforeningen
Hold dine knogler sunde og stærke hele livet Dine knogler er levende og skal derfor plejes og passes hele livet for at kunne holde sig sunde. Motion og ernæring spiller en stor rolle. Her kan du læse om, hvordan du kan holde dine knogler sunde og raske og dermed forebygge knogleskørhed (osteoporose). Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris Vi har i alt 206 knogler i vores skelet, og de har tre hovedfunktioner. For det første beskytter knoglerne sårbare organer, og for det andet fungerer knoglerne i ben og arme som afstivere af kroppen og som vedhæftningssteder for muskler. For det tredje fungerer knoglernes store indhold af mineraler som et dynamisk depot især for cal cium. Rigtig mange processer i vores celler og krop reguleres af indholdet af calcium. Levende knogler For at knoglerne kan opretholde alle disse funktioner i kroppen, er det vigtigt at holde sine knogler sunde og stærke. Det er vigtigt at tænke på, at vores knogler faktisk er levende, og at de derfor løbende har brug for at få tilført ilt og de rigtige næringsstoffer. Det er nemlig med til at give dem elastisk styrke, så de ikke brækker, når de bliver udsat for belastning. Hvis uheldet skulle ske, og knoglen brækker, heler knogler selv, netop fordi de er levende. Gennem hele livet sker der en opbygning og nedbrydning af knoglevæv, og hele skelettet bliver udskiftet i løbet af en ti-årig periode Mejeriforeningen 3
Mælkeprodukter unik kilde til calcium Den officielle anbefaling er, at du indtager 1/4-1/2 liter mager mælkeprodukt dagligt. Kilde: Altomkost.dk Hvis du hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, er det en god idé at tage et kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal helst indtages sammen med et hovedmåltid for at sikre den bedste optagelse i kroppen. Er du i tvivl, om din kost indeholder nok calcium og D-vitamin, er det en god idé at søge vejledning hos en klinisk diætist. Mere info på: www.diaetist.dk På www.osteoporose-f.dk kan du læse mere om knoglevenlig kost og bestille kogebøger med opskrifter. Knoglernes indhold af calcium er størst i 20-30 års alderen. Gennem hele livet sker der en opbygning og nedbrydning af knoglevævet, og hele skelettet bliver udskiftet i løbet af en ti-årig periode. I de unge år bliver der opbygget mere knoglevæv, end der nedbrydes. Mælk er en god calcium-kilde Der er flere forskellige ting, der er vigtige for at kunne holde vores knogler sunde. De vigtigste er at bruge sine knogler altså at være fysisk aktiv, og at sikre, at knoglerne får tilført de næringsstoffer, de løbende har brug for. Først og fremmest skal du spise en kost med tilstrækkeligt indhold af calcium. Mælk og mejeriprodukter er gode kilder til calcium, men calcium findes også i grønne grøntsager, som f.eks. broccoli, grønne bønner og grønkål, i rugbrød og mandler dog i mindre mængder. Samtidig kan kroppen lettere optage calcium fra mælk og mejeriprodukter sammenlignet med de fleste grøntsager. D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (f.eks., sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men du får også lidt fra kød, æg og mejeriprodukter. Den officielle anbefaling er ti mikrogram D-vitamin dagligt. Sollys er også en meget vigtig kilde til D-vitamin, idet vitaminet dannes i huden, når solens stråler skinner på den. I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret, at solen kommer højt nok på himlen til, at solens stråler kan danne D-vitamin i huden. I vinteråret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden eller via kosttilskud. I sommerhalvåret er det vigtigt at få sol på huden ca. en halv time hver dag. Dannelsen af D-vitamin bliver nedsat, når du har solcreme på, så undgå solcreme en halv time om formiddagen eller om eftermiddagen. Men det er vigtigt, at du husker solcremen i middagstimerne mellem 12 og 15 for at undgå, at din hud bliver forbrændt. Kommer du ikke ud i solen, eller har du mørk hud, hvor dannelsen er reduceret, kan kosttilskud med D-vitamin være nødvendig. Og så er det også vigtigt at huske, at dannelsen af D-vitamin i huden aftager med alderen, og derfor anbefales ældre over 70 år at tage et dagligt tilskud på 20 mikrogram D-vitamin. Overgangsalder Allerede, når vi er fyldt 40 år, bliver vores knogler svagere, fordi der bliver nedbrudt mere knoglevæv, end der opbygges. Især øges knogletabet hos kvinder omkring overgangsalderen faktisk op til Hvordan opdages knogleskørhed? Hvordan holder du knoglerne sunde? Sørger for at få nok calcium. Sikrer et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin. Er fysisk aktiv hver dag. Begrænser røg og alkohol. seks pct. om året som følge af de hormonelle ændringer, der sker i kroppen. Når overgangsalderen er overstået, bliver det årlige tab igen 0,5 pct-1 pct. svarende til det årlige tab af knoglemasse efter 40-års alderen. Bevæg dig Daglig fysisk aktivitet styrker både knogler og muskler, så det er vigtigt at være fysisk aktiv for at holde knoglerne sunde. Det er væsentligt at vælge en motionsform, hvor kroppen bærer sin egen vægt, som f.eks. gymnastik, løbeture, gåture og havearbejde. Når du går, løber eller hopper, styrkes knoglerne mest, men langsom gang styrker mindre. Hvis man vælger gåture som sin aktivitet, er det derfor vigtigt, at man går hurtigt på dele af turen. Aktiviteter, som f.eks. cykling og svømning giver ikke samme styrke til knoglerne, fordi man ikke bærer sin egen kropsvægt på samme måde som ved løb eller gang. Når vi skal holde vores knogler sunde, betyder det også meget, at vi undgår eller begrænser både rygning og indtaget af alkohol, da begge faktorer er med til at svække knoglerne. Man har ingen symptomer på porøse knogler, idet knogleskørhed ikke giver smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Derfor ved mange ikke, at de lider af knogleskørhed. Omkring 450.000 danskere anslås at leve med sygdommen uden at vide det. Arvelighed er en vigtig faktor, så du skal være opmærksom, hvis der er knogleskørhed i familien. En knoglescanning kan let afsløre, om knoglerne er blevet porøse. 4 Mejeriforeningen
Knogleskørhed Hvis vi bliver ramt af sygdommen knogleskørhed, så mister vores knogler deres styrke og bliver mere porøse. Og dermed brækker de lettere selv ved mindre belastninger og ved fald. Bruddene sker oftest i underarmen, i hoften eller ryggen. Knogleskørhed er arvelig og kan som sådan ikke kureres. Men der er heldigvis meget, man kan gøre for at forebygge brud. Også hvis man har haft det første brud. Hvem er i risikogruppen? Knogleskørhed kan ramme alle, men forekommer især hos mennesker over 60 år. Kvinder får oftere knogleskørhed end mænd, og ca. hver tredje kvinde får et brud, der skyldes knogleskørhed. For Cirka hver tredje kvinde og hver syvende mand rammes af knogleskørhed mænds vedkommende gælder det ca. hver syvende. Hoftebrud i en sen alder udgør et af de største problemer i den sammenhæng, fordi heling og genoptræning er sværere, når man bliver ældre. Både reduceret førlighed og nedsat livskvalitet er desværre ofte en konsekvens af brud i hoften hos ældre. Livsstil har stor betydning Udover arvelighed har en række livsstilsfaktorer også betydning for din knoglesundhed, knoglestyrke og risiko for knoglebrud. Får du for lidt calcium og D-vitamin, kan det have alvorlige konsekvenser for knoglerne, da begge næringsstoffer har stor betydning for din knoglestatus. En fysisk aktiv hverdag er også vigtig, hvis du vil bevare din muskelstyrke og stærke knogler. Sidder du meget stille i din hverdag eksempelvis med et kontorjob reduceres muskel- og knoglestyrken. Nedsat muskel- og knoglestyrke forstærker hinanden og øger risikoen for knogleskørhed. Risikofaktorer, du skal være opmærksom på: knogleskørhed i familien tidligere knoglebrud i voksenalderen, som skete under dagligdags gøremål tidlig overgangsalder (45 år) BMI under 18,5 rygning når du er over 80 år gammel længere tids brug (mere end tre måneder) af præparatet prednisolon (binyrebarkhormon). Hvis flere af de nævnte forhold er aktuelle for dig, er det vigtigt, at du har fokus på forebyggelse, og/ eller du taler med din læge. Mejeriforeningen 5
Få styr på, om du er laktoseintolerant I de senere år har der været meget fokus på laktoseintolerance, som tit begrebsmæssigt bliver forvekslet med mælkeallergi. Men det er to vidt forskellige ting. Her kan du læse mere om symptomerne på laktoseintolerance og få et overblik over de produkter, du kan tåle at spise. Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer, når du drikker mælk. Det skyldes mangel på enzymet laktase, der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen. Ca. fire pct. af danske børn udvikler laktoseintolerance. Symptomerne debuterer oftest i to til fire-års alderen og giver ubehag som mavesmerter, oppustethed eller luft og rumlen i maven. Symptomerne er ubehagelige, men ikke farlige, som en allergi kan være. De fleste laktoseintolerante kan fortsat tåle mælk i mindre mængder ad gangen, selv om de har fået diagnosen. Laktose eller mælkesukker er mælkens naturlige kulhydrat. For at mælkesukkeret skal kunne optages i kroppen, skal det nedbrydes til enkelte sukkermolekyler i tarmen. Denne spaltning sker ved hjælp af enzymet laktase, som normalt findes i tyndtarmsslimhinden. Manglende nedbrydning Når mælk eller et mælkeprodukt indtages, så vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer. Får du nok? Den officielle anbefaling er, at du skal indtage 1/4-1/2 liter mager mælkeprodukt dagligt. Hvis du hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, er det en god idé at tage et kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal helst indtages sammen med et hovedmåltid for at sikre den bedste optagelse i kroppen. Kilde: Altomkost.dk 6 Mejeriforeningen
Og selve laktosen bliver normalt nedbrudt i tyndtarmen. Det sker som sagt ved hjælp af enzymet laktase, som spalter laktose til de to enkelte sukkermolekyler (galactose og glucose.) Den proces sker normalt helt af sig selv. Men nogle mennesker producerer ikke tilstrækkelig laktase, og derfor sker denne nedbrydning ikke, og de pågældende personer vil derfor opleve mange gener, som f.eks. rumlen i maven, oppustethed, luftafgang og diarré. Oplever du gentagne gange mavesymptomer i forbindelse med indtag af mælk eller mælkeprodukter, kan det være, at du lider af laktoseintolerance, som altså ikke er det samme som mælkeallergi. Du skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki (glutenintolerance) og irritabel tyktarm. To typer af intolerance Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og hæmmende for dit velvære. Der skelnes mellem primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance. Primær laktoseintolerance er den mest almindelige form, og den bevirker en nedsat eller manglende produktion af enzymet laktase. Det betyder, at man ikke kan fordøje store mængder laktose. Sekundær laktoseintolerance er en forbigående reduktion af enzymet laktase. Den kan opstå i forbindelse med forskellige sygdomme i tarmen. Tilstanden går som regel over i løbet af et par uger. Diagnose hos lægen Det er vigtigt at gå til lægen, hvis man har en mistanke om, at man lider af laktose-intolerance. Udelukkelse af en hel fødevaregruppe på eget initiativ kan i værste fald give problemer med at få de næringsstoffer, kroppen har brug for. Hvis man får sin diagnose hos en læge, kan lægen henvise til en diætist, som kan hjælpe med at sammensætte en kost, som sikrer, at man får de næringsstoffer, man har brug for. Læger kan benytte flere forskellige metoder for at stille diagnosen. Husmandsmetoden Denne metode er en udelukkelses-test, hvor man undgår mejeriprodukter et par dage, og efterfølgende drikker to til tre glas mælk for så at observere eventuelle symptomer. Oplever man mavegener, som f.eks. luft i maven, diarré eller oppustethed har man muligvis laktoseintolerance. Laktosebelastning Forud for denne test skal man have fastet i minimum otte timer. Derefter måler man blodsukkeret (glukose), Hvad er der laktose i? Mælk og mælkeprodukter (yoghurt, skyr, creme fraiche, smør, fløde, ost, mv.) er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, men yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) Danbo-ost. Hvis du er laktoseintolerant, skal du også være opmærksom på, at der kan være mange andre føde- varer, der indeholder laktose. Det kan være fødevarer, der indeholder mælkepulver, f.eks. chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej. Hvad er mælkeallergi? Personer med mælkeallergi eller laktoseintolerance har det til fælles, at de reagerer over for nogle stoffer i mælk. Men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er i øvrigt forskellige. Mælkeallergi er en reaktion over for mælkens proteiner. To til tre pct. af alle børn udvikler mælkeallergi og er nødt til at undgå mælk og andre mejeriprodukter fuldstændigt. Mælkeallergi viser sig typisk allerede, før barnet er et år. Langt de fleste vokser fra allergien inden treårs-alderen.. Mere info på: www.allergi.astma-allergi.dk Mejeriforeningen 7
Produkter med lavt indhold af laktose Der findes en række produkter med et nedsat indhold af laktose på markedet, f.eks. mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt. De fleste hårde skæreoste er laktosefri. Betegnelsen "laktosefri" må anvendes, hvis produktet indeholder max. 0,01 g laktose pr 100 g, mens betegnelsen "lavt indhold af laktose" må anvendes, hvis indholdet er max. 1 g laktose pr 100 g. hvorefter man drikker en bestemt mængde mælkesukker, opløst i væske typisk 50 g hos voksne mennesker. Så måles blodsukkeret med korte mellemrum i de efter følgende to timer. Hvis enzymet (laktase) er tilstede, vil blodsukkeret stige markant. Men, hvis enzymet mangler, vil blodsukkeret ikke stige i forhold til udgangsværdien, fordi lak tosen ikke bliver spaltet. Pustetest Ved denne test undersøges udåndingsluften efter indtagelse af mælkesukker. I udåndingsluften kan man måle de luftarter, der udvikles i tarmen, når de tilstedeværende bifido- 2bakterier nedbryder laktose. Gentest En gentest består af en blodprøve, som sendes ind til analyse på et laboratorium. Prøven afdækker udelukkende en arvelig disponering, og den kan dermed udelukke eller be- Skæreoste har lavt laktoseindhold En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, der er med til at modne osten. kræfte en arveligt betinget laktasemangel hos voksne. Og hvad så, hvis? Får du konstateret laktoseintolerance, er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at gå undgå mælkebaserede fødevarer, dog skal indtaget begrænses, så det passer til din individuelle tolerance. De fleste laktoseintolerante kan faktisk godt tåle 12-15 g laktose pr dag. Du skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki (glutenintolerance) og irritabel tyktarm. Vidste du at: Du kan købe laktase-supplementer (det enzym, som fordøjer laktose) på apoteket. Præparatet kan hjælpe til med at fordøje laktose, hvis det indtages sammen med den laktoseholdige fødevare.. 8 Mejeriforeningen
Vi passer på dyrene I Danmark lægges der stor vægt på, at dyrene får deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldt for at sikre en høj dyrevelfærd på gårdene. Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris I mejerisektoren i Danmark findes en høj dyrevelfærdsmæssig standard, og vi har i Danmark en særskilt lovgivning, der sikrer danske køers dyrevelfærd. Landmanden er dermed både etisk og lovgivningsmæssigt forpligtet til at skabe en god velfærd for sine husdyr. Derudover gavner en god dyrevelfærd både dyrene og gården, da køer, der trives, giver mere mælk. Det mest naturlige for en ko er at være på græs, men det er ikke altid det, der er bedst for koen. Det afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand. Hvis, f.eks. græsmarken ligger langt væk fra stalden, så kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fodret og malket til tiden. Køerne i en løsdriftsstald har det faktisk rigtig godt. Det hænger sammen med, at forholdene i en løsdriftsstald er rigtig gode og opfylder koens basale behov. I løsdriftsstaldene kan køerne finde ly og læ, og de har også fri adgang til foder, hvile, vand og social adfærd. Og i de stalde, som er udstyret med automatiske malke anlæg, kan koen selv gå over til malke robotten og blive malket, når behovet er der. Køer er sociale dyr, og det er derfor vigtigt, at de har mulighed for at være i en flok i et socialt fællesskab. Det kan de i en løsdriftsstald. Ligeledes har køerne her fri adgang til hudpleje ved roterende kobørster, hvor køerne kan blive kløet på ryggen. Kobørsterne er vigtige for koens velbefindende og hudpleje. Staldtyper Løsdriftsstalde: Inden for de sidste år har danske landmænd investeret i ca. 3500 nye løsdriftsstalde til malkekøer. Disse stalde er forsynet med tag og åbne sider, der sikrer, at køerne får frisk luft, læ og et tørt sted at hvile sig. I løsdriftsstaldene har køerne fri adgang til foder, vand, hvile og social adfærd. Her har køerne en oplevelse af at være udenfor samtidig med, at landmanden let kan holde øje med, hvordan køerne har det. Landmanden kan således hurtigt skride ind, hvis der er behov for det. Bindestalde: Omkring fem pct. af de danske køer lever i gammeldags bindestalde, hvor malkekoen bindes fast i sin egen bås. Men disse bindestalde vil blive udfaset i de kommende år. Der er vedtaget en lov om, at efter 2022 skal samtlige køer leve i løsdriftsstalde. Loven har dog en overgangsordning, der betyder, at det under visse betingelser er tilladt at have køer i bindestalde frem til 2027. Betingelserne er bl.a., at køerne kommer på græs i sommerhalvåret, og i bindestalden skal bindslerne være udformet, så de sikrer koen en tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Mejeriforeningen 9
Myter om mælk og mælkeprodukter Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris De senere år er der flere forbrugere, der er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved mælkens sundhedsværdi. Historier på især de sociale medier hævder, at mælk øger risikoen for en række sygdomme, men er for det meste bygget på myter og udokumenterede påstande. Senest er der også kommet en række plantebaserede drikke på hylderne i supermarkedet. Nogle af drikkene kan godt indgå i en sund kost, men man skal være opmærksom på, at de slet ikke har de samme ernæringsmæssige egenskaber som mælk og mejeriprodukter. Myte: Mælk øger slimdannelsen. Fakta: Astma-patienter undgår ofte mælk, fordi den hævdes at øge slimproduktionen i luftvejene og forårsage lungesymptomer. Flere undersøgelser har dog vist, at indtaget af mælk ikke øger risikoen for slim i luftvejene. Myte: Laktoseintolerance kan opstå ved at drikke mælk. Fakta: Laktoseintolerance er ikke forårsaget af indtag af mælk. Adskillige studier viser, at voksne og børn med laktoseintolerance kan drikke et til to glas mælk dagligt uden at få symptomer. Faste oste indeholder kun lidt laktose og giver ikke symptomer, og de fleste mennesker med laktoseintolerance kan godt tåle både surmælksprodukter og ost. 10 Mejeriforeningen
Myte: Der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse. Fakta: Der er mange grunde til, at små børn ofte rammes af infektioner, men det har sjældent noget med maden at gøre. En del af forklaringen er, at børnenes immunsystem ikke er færdigudviklet, en anden er, at smitte spredes hurtigt, når der er mange børn sammen, som i f.eks. vuggestuer og børnehaver. Tobaksrøg øger også risikoen for mellemørebetændelse hos de små. Nogle undersøgelser har vist, at børn, der lider af mælke allergi som spædbørn, har en øget risiko for at få mellem ørebetændelse. Det kan skyldes nedsat immun forsvar og tilstopning af det eustakiske rør. Det eustakiske rør forbinder svælget og mellemøret, hvor en halsinfektion let spredes og giver mellemørebetændelse. Det eustakiske rør er kortere hos små børn, og smitsomme stoffer kan derfor lettere nå mellemøret end hos voksne. Meget mere end næringsstoffer En række forskere mener, at vi i sundhedsforebyggelsen og dermed i rådgivningen om kost og ernæring, burde se mere på hele fødevaren i stedet for udelukkende at plukke enkelte næringsstoffer ud. En gruppe på 18 forskere, der deltog i en workshop om en såkaldt fødevare-matrice, konkluderer, at den ernæringsmæssige værdi af mejeriprodukter er mere end summen af de indgående næringsstoffer. Derfor mener de, at fremtidens kostanbefalinger bør fokusere mere på sundhedseffekter af hele fødevarer og dermed fokusere mindre på de enkelte næringsstoffer. Myte: Vi bliver overvægtige af at indtage mælk og mejeriprodukter. Fakta: Ny forskning viser, at mælk og mejeriprodukter er med til at reducere risikoen for fedme hos især børn. Hos voksne har mælken en positiv effekt på kroppens sammensætning af fedt og muskler, sådan at musklerne opbygges på bekostning af fedtet. Yderligere viser nye undersøgelser, at især syrnede mejeriprodukter og ost reducerer risikoen for type 2 diabetes. Myte: Mælk trækker calcium ud af knoglerne og gør dem skøre. Hvad er matrix-effekten? Ernæringsforskningen har i de seneste år haft øget fokus på sundhedseffekten af hele fødevarer, modsat et tidligere fokus på de enkelte næringsstoffer. Ud over de enkelte næringsstoffer så har fødevarens struktur og interaktion mellem de enkelte næringsstoffer stor betydning. Disse faktorer kaldes for matrix-effekten. Fakta: Mælk trækker ikke calcium ud af knoglerne. Tværtimod har mælkens indhold af calcium og protein en positiv effekt på knoglernes styrke. I forhold til at forebygge knogleskørhed, er det ikke nok alene at få calcium nok. Fysisk aktivitet spiller også en meget vigtig rolle, og det samme gør et tilstrækkeligt niveau af vitamin D i kroppen. Også tobaksrygning og indtag af alkohol skal begrænses for at sikre sunde og stærke knogler. Kilder: Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk og mejeriprodukter og ost i Danmark, DTU, 2010. Food & Nutrition Research, 2016 Mejeriforeningen 11
Forsidefoto: Scanpix/Iris Find mere viden om mælk og mejeriprodukter på vores hjemmeside www.mejeri.dk