Nr 5. 2012. Ørestad Bibliotek et minimalistisk kraftcenter

DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 5. 2012 Ørestad Bibliotek et minimalistisk kraftcenter Fyn: 47% er ikke-brugere Ingen e-adgang uden kvalitetsvurdering Anmeldelse: Ørestad Bibliotek Hjørring interview: Hvordan skabes et ungt bibliotek? Gentofte tilbyder UNGE-vejledning Statistik 2011 DDB mm - er der en rød tråd? ekurser.nu Leder: Stop den digitale panik

LEDER Forside: Landets nyeste bibliotek, Ørestad Bibliotek et kombineret folke- og skolebibliotek blev indviet den 7. juni. Foto: Johan Fournaise STOP DEN DIGITALE PANIK Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 5, august 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 15.9. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening I forsommeren var der i medierne en voldsom debat om, hvad bibliotekerne skal stille til rådighed for borgerne, når det gælder digitale materialer som f.eks. e-bøger. Det fik Danmarks Biblioteksforening til at gå ud i offentligheden med en opfordring til alle spillere om at stoppe den digitale panik, som jeg synes, der var tendens til. Og vi har derfor taget initiativ til at samle alle interessenter herunder kulturminster Uffe Elbæk, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger. Modeller, der både sikrer kunstnerne en rimelig indtjening samtidig med, at borgerne har en rimelig adgang til biblioteksmaterialerne. Den proces er vi ved at planlægge, så vi kan få alle parter med og i fællesskab få formuleret nogle innovative og fremtidsrettede bud på, hvordan vi finder løsninger i en trængt offentlig økonomi. Sagen startede, da Bibzoom relancerede deres onlinetilbud og reklamerede med gratis adgang til mange millioner musiknumre. Reaktionerne var kraftige. Pladeselskaber truede med at trække sig, og der blev stillet spørgsmålstegn ved Bibzoom-forretningsmodellerne ligesom musikere stillede spørgsmål om, hvordan deres musik pludseligt var blevet gratis tilgængelig. Men lad mig her benytte lejligheden til slå fast, at Bibzoom ikke er en gratis ydelse, men en skatteborgerbetalt ydelse, som de kommuner, der er tilmeldt, stiller til rådighed for deres borgere. Så både pladeselskaber og kunstnere bliver betalt. Bibliotekerne er ikke og skal heller ikke være konkurrenter til kommercielle aktører. Folkebibliotekerne er i følge biblioteksloven forpligtede til at give borgerne adgang til alle typer materialer, fysiske som digitale. Med loven sikres alle en fri og lige adgang til materialer og informationer, som det er helt essentielt, at alle i vidensamfundet kan få adgang til. Bibliotekets rolle er netop at sikre alle borgere adgang til viden og information, som en forudsætning for et demokratisk samfund. I den forbindelse er der vel næppe heller den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne. Lad mig gentage det, som jeg hen over sommeren har sagt til flere medier. Det handler om bibliotekernes fremtidige service, der bør have samme kvalitet som hidtil, og om hvad borgerne skal sikres adgang til i et demokrati som vores. Vi ser derfor frem til, at alle møder op og bidrager til fælles drøftelser og til spiselige løsninger for alle parter. Alt sammen for at sikre den fortsatte udvikling i vidensamfundet, og det kræver biblioteker!

INDHOLD Velkommen tilbage fra sommerlandet og til læsning om store ambitioner for og forventninger til Ørestad City s nye bibliotek. Danmarks Biblioteker rapporterer om indvielse og indretning. Også Frederiksberg Kommune har store visioner. Hvilke, røber kulturudvalgsformand Morten Jung (B) i sin kommentar om brugerinvolvering og fokus hen imod et hovedbibliotek i superligaen. Sommertid er tid til DB s store Statistikoversigt udarbejdet af Kirsten Brun. Hvorfor bruger man ikke biblioteket? Og hvad mener ikke-brugere om biblioteker i det hele taget? Fyn undersøger Non-Users og deres holdninger tankevækkende læsning. Ligesom undersøgelsen Walking the Library i Hjørring med de mange unge brugere. Bladet interviewer Hjørrings bibliotekschef Benthe Hansen om unge, attraktionen det røde bånd og arbejdet med en ny bibliotekskultur. 2 Stop den digitale panik 4 Fokus på ikke-brugere på Fyn Steffen Nissen 5 Ingen e-adgang uden kvalitetsvurdering! Lise Vandborg 5 Formidling i kort format Susanne Lund Mikkelsen 6 150-års biblioteksjubilæum i Randers 7 Poesi, ro og rock n roll på Roskilde Festivalen Pernille Cameiro Juel 8 Ørestadens nye kraftcenter åbnet i juni Hellen Niegaard 10 Ørestad Bibliotek - en del af byens rum Nan Dahlkild Spritny Nan Dahlkild anmeldelse 10-12 13 Frederiksberg: Mod et bibliotek i superligaen Morten Jung 14 DanBib, bibliotek.dk, DDB og det nationale udbud - er der en rød tråd? Mogens Brabrand Jensen 15 Hvad sker der i Kulturstyrelsen? Hellen Niegaard 16 Landets mest benyttede kulturtilbud 17 Statistik 2011 Kirsten Brun Bibliotek og unge går nye veje i Gentofte 26-27 20 Et ungt bibliotek Walking the Library undersøgelse i Hjørring Per Drustrup Larsen 22 Hvad skaber et godt og ungt bibliotek? Interview med bibliotekschefen i Hjørring Hellen Niegaard 25 ekurser.nu - en vigtig brik i bibliotekernes læringsindsats Sara Jørgensen 26 UNGE-vejledning på biblioteket!? Hellen Niegaard 28 Fra bruger og bibliotekar til gæst og vært Carl Gustav Johannsen 29 Bibliotekerne set gennem værtskabelige briller Marianne Hvid 30 Performative rum for begyndere Finn Petersen Nye værtsroller: Aalborg står på hovedet for brugerne 28-29 I omtalen af det nye Ørestad Bibliotek s. 9 citeres Jens Steen Andersen, Københavns Biblioteker. Ved redaktionens afslutning modtog bladet denne triste besked fra København: Det er med stor sorg, at vi må meddele, at biblioteksfaglig chef for Københavns Biblioteker og chef for Københavns Hovedbibliotek Jens Steen Andersen er sovet stille ind efter længere tids kræftsygdom. Danmarks Biblioteker bringer mindeord i næste nummer.

FOKUS PÅ IKKE-BRUGERE PÅ FYN Hovedparten af ikke-brugere finder bibliotekerne vigtige for samfundet og forventer selv at bruge det ved lejlighed, viser stor fynsk undersøgelse. Bruger man ikke biblioteket, er det bl.a., fordi man selv køber ønskede materialer og/eller ikke ved nok om, hvad biblioteket tilbyder. Den fynske kortlægning viser en ikkebrugerandel på 47 % Folkebibliotekssektoren står de kommende år over for store udfordringer og behov for udvikling. Selv om forskellige undersøgelser over tid har vist, at folkebibliotekets brugere er endog meget tilfredse med biblioteket, er det et problem, at undersøgelserne generelt ikke giver viden om, hvor mange ikke-brugere der er, og f.eks. hvorfor man er ikkebruger. Undersøgelsen: Non-Users 2012 Det problem har folkebibliotekerne på Fyn med støtte fra Kulturstyrelsen i foråret 2012 gjort noget ved med en stor ikke-bruger undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews. Hele 1433 fynske borgere heraf 671 ikke-brugere har deltaget i undersøgelsen. Det betyder, at resultaterne er solide og valide og at det er muligt at analysere på resultaterne helt ned på den enkelte kommune. Hvad viser undersøgelsen? Ikke-brugere er i al almindelighed meget positive over for biblioteket som institution. Hele 71 % af ikke-brugerne mener, at bibliotekerne er vigtige for samfundet. Undersøgelsen viser dog, at andelen af fynboer, der ikke benytter folkebibliotekerne, er større end forventet nemlig 47 %. Til gengæld viser undersøgelsen også, at 61 % af ikke-brugerne finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil benytte biblioteket i fremtiden. Undersøgelsen giver derfor de fynske biblioteker et arbejdsredskab, der kan arbejdes videre med i bestræbelserne på at udvikle bibliotekstilbuddene, tiltrække flere brugere og sætte borgeren i centrum. Hvem er ikke-brugerne? De typiske ikke-brugere af bibliotekerne kan i grove træk identificeres som mænd med kortere eller ingen uddannelse, der foretrækker populærkultur frem for teater, museer og kunst. Dette er dog et meget forsimplet billede af ikke-brugeren. Fyns undersøgelse identificerer syv segmenter af ikke-brugere af biblioteker : Senioren, den uddannelsessøgende, den midaldrende funktionær, den ufaglærte arbejder, arbejderfaderen, funktionæren og den faglærte arbejder hver især har sin egen profil. Disse segmenter kan bibliotekerne fremadrettet anvende til profilering i forhold til ikke-brugerne med kommunikation, tilbud og indsatser. Den gode nyhed er således, at vi med den rette indsats helt sikkert kan gøre en del ikke-brugere til brugere. Udfordringen består i, at vi med få midler og stramme budgetter skal blive bedre til at kommunikere bibliotekets tilbud til relevante ikke-brugere samt udvikle nye tilbud i samarbejde med disse. Mulige perspektiver De fynske biblioteker går nu i gang med at analysere resultaterne nærmere og formulere indsatser ud fra det arbejdsredskab, undersøgelsen er. I forlængelse af analysearbejdet planlægges nogle fælles fynske PR-aktiviteter. I kølvandet på undersøgelsen stiller vi os på Fyn også nogle spørgsmål, vi ikke umiddelbart kan finde svar på f.eks: Hvordan ser det ud andre steder i Danmark med ikke-brugerne? Set i lyset af de udfordringer, bibliotekssektoren som helhed står over for i fremtiden, ville en landsdækkende undersøgelse være rigtig. En sådan kunne blandt andet bidrage til hensigtsmæssige nationale indsatser i forhold til ikke-brugerne - der måske andre steder kunne vise sig at være flere, end man umiddelbart ville forvente! Om det fynske initiativ Non-users undersøgelsen er en del af det fynske bibliotekssamarbejde Den fynske Tone med Odense Centralbibliotek som projektleder ved konsulent Henrik Bjørn Jacobsen. Projektets styregruppe består af bibliotekscheferne Birgitte Karmann Roslev, Svendborg, og Anni Jensen, Langeland, samt undertegnede. Det er analysefirmaet Moos-Bjerre Analyse, der har gennemført undersøgelsen, der kan ses på: https://www.odensebib. dk/projekter/ nonusers_2012. Steffen Nissen, administrationschef, Odense Centralbibliotek, fmd. for Non Users-styregruppen 4

AKTUELT INGEN E-ADGANG UDEN KVALITETSVURDERING! Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk Når bibliotekerne giver adgang til lån af digitale materialer, må det kobles tæt sammen med formidling af materi- redaktionelle udvælgelse af For Litteratursiden har den alet - ellers ligner tilbuddet alt for meget de kommercielle hvilke bøger, som skal omtales på sitet, altid været en tjenester. Forberedelserne af en ny version af Litteratursiden er skudt i gang, og det giver mig anledning til et bidrag til debatten om, hvordan bibliotekerne skal give adog fravalg er med til at give af hjørnestenene. Dette tilgang til lån af digitalt materiale. bibliotekerne den troværdighed, som adskiller et site Helt centralt i relanceringen af Litteratursiden bliver nemlig en langt tættere forbindelse mellem litteraturformidling kommercielt site. som Litteratursiden fra et og lån af digitalt materiale, e-bøger og lydbøger. Men for mig er det helt afgørende i debatten om bibliotekernes Ligesom bibliotekerne allerede for mange år siden brug af ressourcer til udlån af digitale materialer hvad enten det gælder litteratur, musik eller film at bibliotekerne kvalitetsvurderer materialet. For Litteratursiden vil til rådighed til at formidle dem, er det vigtigt, at vi i dag i flyttede fokus i det fysiske bibliotek fra at stille materialer det sige, at de bøger, der kan lånes som e-bog, er udvalgt det digitale bibliotek ikke blot gør materialerne tilgængelige, men at vi har en holdning til dem. Det er et af Littera- til at blive anmeldt på sitet. Modsat service, hvor biblioteket er spundet ind i forretningsmodeller, som ligner dem, der eksisterer på det kom- bibliotek. tursidens uundværlige bidrag til det kommende digitale mercielle marked som f.eks. Bibzoom. Hvor materialet ikke er genstand for en redaktionel udvælgelse, men kan En anden vigtig rolle for bibliotekerne og dermed Litteratursiden er at engagere borgerne til at deltage i den offent- lånes, fordi der kunne etableres en aftale om dette materiale, kan man diskutere, hvorvidt der er forskel på den kommercielle og den offentlige tjeneste. Det var baggrunden for et andet af Litteratursidens seneste lige debat, dels på nettet, dels i bibliotekernes fysiske rum. initiativer med at koordinere debatarrangementer samt arrangementer med forskere på bibliotekerne, hvor vi får si- For mig giver det kun mening for bibliotekerne at stille materialerne til rådighed på nettet, hvis indholdet kobles tæt tets digitale indhold til at understøtte formidlingen i det fysiske rum og herigennem støtter den demokratiske proces sammen med formidling, herunder vurdering af materialet, som bibliotekarerne dagligt praktiserer i mødet med såvel digitalt som i det fysiske bibliotek. Følg os på Litteratursiden.dk. lånerne. FORMIDLING I KORT FORMAT Susanne Lund Mikkelsen, KøgeBibliotekerne Kan man anbefale bøger på SMS? Ja, selvfølgelig. KøgeBibliotekerne har siden 2011 tilbudt En god krimi på SMS. Som formidler er den største udfordring at få en anbefaling komprimeret til en SMS uden, at meningen går tabt. Hvis man præsenterer krimiens titel og forfatter og giver et ultrakort resume af handlingen, er der ikke meget plads til superlativerne, som skal sælge varen. Derfor giver det mere mening at beskrive krimien så levende som muligt med vægt på de elementer, der skiller lige præcis den krimi ud fra mængden, så den vækker interesse hos modtageren. KøgeBibliotekerne har i øjeblikket 51 abonnenter, som modtager en SMS-anbefaling hver 2. uge. At servicen har en effekt bliver allermest tydelig for os, når en låner få timer efter udsendelsen af en SMS dukker op på biblioteket og spørger efter den anbefalede krimi. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 5

KORT NYT Den 22-årige Lea Sletskov Larsen fra Randers, der studerer til multimediedesigner, står bag bibliotekets jubilæumslogo, der blev til i forbindelse med en konkurrence. I 1862 oprettede otte borgere i Randers et folkebibliotek. Biblioteket var foreningsdrevet. Bibliotekets formålsparagraf var: at skaffe Byens uformuende Indvaanere fri Adgang til Læsning af opbyggelige, belærende eller underholdende Bøger. Biblioteket havde, forlyder det, dengang i alt 488 bind på hylderne. I dag er Randers Bibliotek blandt landets frontløberbiblioteker og har en materialesamling på ca. 270.000 bøger mm. og massevis af digitale tilbud. Randers Kommune var blandt de første kommuner, hvori biblioteksvæsnet etablerede de såkaldt åbne selvbetjente biblioteker, e-bogsformidling og ny attraktiv bogbusservice. Det store jubilæum fejres med en kæmpe fest den 3. november men i øvrigt flere gange tidligere på efteråret. Den 8. september bl.a. med et stort bogbustræf for alle landets mobile biblioteker i Randers i samarbejde med Filibussen, faggruppen for bogbusser. Kontakt Jørgen Ledet på jl@randersbib.dk. 9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION: TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL Nan Dahlkild BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker. BIBLIOTEKET I BYUDVIKLINGEN - oplevelse, kreativitet og innovation I Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA. DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer 6

UD AF BOKSEN valen nu en gang er med sine mange tusinder deltagere. Her tilbydes et helt specielt bibliotekstilbud på festivalgæsternes præmisser. Smal poesi som best-seller Blandt attraktionerne i Poetry Hall var de to digitale installationer Tilfældigvis er skærmen blevet blæk (også kaldet poesimaskinen) og Land over Vand. Begge er skabt til lejligheden i forbindelse med projektet Litteraturen finder sted. Og hvor langt poesi og videokunst end kan synes fra rock n roll, så tiltrak de sig begge stor opmærksomhed. Poesimaskinen, der i interaktion med folk skaber unikke digte, de kan tage med sig hjem, sprøjtede over 1100 digte ud i løbet festivalen, og folk slog sig ned ved skærmene i hobetal. POESI, RO OG ROCK N ROLL Er det muligt at gøre biblioteket til et attraktivt sted at være på Roskilde Festivalen, hvor det ellers flyder med øl, funk og rockmusik? Ja. Med omkring 10.000 besøgende i årets Poetry Hall viste det sig, at litteratur og digital poesi har et stort publikum når blot vi tør sprænge rammerne for det traditionelle bibliotek En stor, rå hal med 4 tons sand på gulvet, et par tusinde kasserede bøger fordelt på kubeformede siddepodier, en interaktiv poesimaskine og en videoinstallation med syv skærme umiddelbart lignede Poetry Hall ikke et bibliotek. Og det er netop hele pointen. Bibliotekerne har i årevis talt om, at vi skal ud og møde brugerne dér, hvor de er. I mange tilfælde ender vi med at rykke det traditionelle bibliotek med. Men på festivalen går Roskilde Bibliotekerne (RB) under ledelse af Ann Luther Petersen 100 % ind i den særlige kontekst, Roskilde Festi- Det vigtige partnerskab Poetry Hall er skabt i et samarbejde mellem mange forskellige aktører. Og netop partnerskabet er ifølge arrangørerne et afgørende element, hvis man vil udvikle nye biblioteksformer. Ann Luther Petersen fortæller: Samarbejdet med Roskilde Festivalen giver os mulighed for at eksperimentere med formidling i en ekstrem sammenhæng. Her duer ideen om boghylder og sygesikringsbevis bare ikke. Resultatet er et tilbud om litteratur og oplevelser, som hverken biblioteket eller festivalen kunne skabe uden hinanden. Og det er ikke kun arrangørerne, der synes godt om bibliotekets tilstedeværelse på festivalen. Festivalgæsterne tog rigtig godt i mod tilbuddet om ro og fordybelse. Mange valgte at blive længe og komme igen flere gange. Som en ung fyr i gummistøvler og t-shirt begejstret sagde til sine højskolevenner foran poesimaskinen i Poetry Hall: Det er fandme god poesi, det her!. Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne Fakta Litteraturen finder sted er et 2-årigt projekt, der med støtte fra Kulturstyrelsen sætter fokus på bibliotekernes rolle i forhold til digital litteratur, litterær performance og andre genrer, der ikke har bogen som medium. Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden.dk. Læs mere om partnerskabet med Roskilde Festival på www.udafboksen.nu/degodeeksempler Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 7

ØRESTADENS NY

BIBLIOTEKSBYGGERI E KRAFTCENTER Multifunktionalitet og partnerskaber er kodeord for det nye Ørestad Bibliotek, der blev indviet 7. juni 2012 Ørestad Bibliotek, et kombineret folke- og skolebibliotek, under ledelse af Jakob Lærkes, dækker dels betjeningsområdet Ørestad som p.t. har 7.445 indbyggere og et villakvarter på Vestamager med ca. 3.000 indbyggere. Ifølge By&Havn vokser området i løbet af de næste 15 år desuden så meget, at 80.000 mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad, mens 20.000 mennesker kommer til at bo dér. En frodig bjerglandsby med hængende haver, karnapper og små piazzaer, udformet efter inspiration fra den toscanske middelalderby Barga. Sådan beskriver KHR Arkitekter selv deres otte etagers skolebygning i Ørestaden, placeret på en relativt lille grund tæt på Ørestad Gymnasium, kanalen og metroen. Bygningens skoledel ligner ikke traditionelle klasserum men udgøres af en mangfoldighed af opholdsrum, som åbner og lukker sig i karnapper, terrasser og gyder på både inderside og yderside - og af trapper. Og med legeplads og urtehave på tagterrassen. Bydelens nye bibliotek er beliggende i det usædvanlige karnap- og trappebyggeris stueetage og på en del af dets 1.sal i forbindelse med skolens Pædagogiske Center. Læs omtale og anmeldelse af biblioteket ved Nan Dahlkild på de næste sider. At det netop er et bibliotek, er en fantastisk ting. Et bibliotek i dag er ikke bare et sted, hvor man låner bøger ud. Det er et center for aktivitet, et sted hvor man bidrager, og selv og andre kan sætte noget i gang. At det sker her i tilknytning til både en skole og et gymnasium, og i hjertet af bydelen, betyder utrolig meget for dét at forme en ny by. Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By&Havn, der udvikler Ørestaden, om det nye bibliotek. Spydspids for innovativ it-udvikling og bæredygtighed Biblioteket skal udover skolen også betjene gymnasiet, andre institutioner og virksomheder samt fungere som bydelens åbne folkebibliotek. Et moderne gymnasium med en medieprofil - sådan betegner Ørestad Gymnasium sig selv. Det ønsker at være det oplagte gymnasievalg for elever, der især ønsker at forberede sig til videreuddannelse og erhverv inden for medier, kommunikation og kultur, mens Ørestad Skole lægger særlig vægt på æstetiske læreprocesser og virtuelle medier fra billedkunst, drama, musik, sløjd til materiel. Og her siger skolen selv, internettets og digitale mediers virtuelle virkelighed skal ikke være en konkurrent i forhold til elevernes opmærksomhed, men derimod være en drivkraft for læringen. Som både gymnasiet og skolen har meldt ud, er det også tanken, at biblioteket skal eksperimentere og være blandt de fremmeste, når det handler om informations- og kommunikationsteknologi. Det nye bibliotek tilbyder ifølge dets leder, Jakob Lærkes: Den store pakke med masser af plads, lækker indretning, selvbetjening uden for åbningstiden og innovative it-faciliteter af forskellig art. Byggeriet er i øvrigt udpeget som spydspids i Københavns Kommunens klimaindsats, hvilket indebærer anvendelsen af materialer, der sikrer lavt energiforbrug og et fokus på bæredygtighedstiltag som affaldssortering, energiforbrug og CO2-belastning. En helt ny kulturinstitution og et kraftcenter Udviklingen af den nye skole og biblioteket er blevet til i et flerårigt, nært samarbejde mellem de mange interessenter: arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter på den ene side, og Købehavns Kommune og biblioteker og naboer, skolen og gymnasiet, samt beboere på den anden. Og der er store forventninger til bibliotekets rolle. Rektor for Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, siger om biblioteket: Vi har set rigtig meget frem til, at biblioteket skulle åbne. For vi har fra starten bestemt, at vi ikke skulle have vores eget bibliotek, og at vi skulle spille sammen med folkebiblioteket. Ørestadens city får med både et bibliotek, en skole og et gymnasium et afgørende og betydningsfuldt kraftcenter, der sikrer, at det hele ikke bare bliver til beton og glas. Og han sekunderes af Ørestad Skolens leder, Henrik Carlsen: Det nye bibliotek og læringscenter betyder rigtigt meget for vores skole og vores udvikling. Og på grund af kombinationen betyder det også, at vores børn kan få nogle ekstra tilbud og adgang til nogle kompetencer, som vores lærere ikke ville kunne have givet dem. Mon ikke forventningerne indfries. Det tyder i alle tilfælde, biblioteksfaglig chef for Købehavns Biblioteker og chef for Københavns Hovedbibliotek, Jens Steen Andersens ord om de mange nye udviklingsmuligheder ved indvielsen på. Han sagde bl.a.: Det er et super, toptunet bibliotek, der er under opbygning herude. Her er så mange muligheder for at eksperimentere i samarbejde med skolen og andre, og for at bygge noget op om fremtidens bibliotek. København får helt konkret udviklet nogle nye IT-biblioteksprodukter og løsninger. Hellen Niegaard Fotos: Johan Fournaise Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 9

ØRESTAD EN DEL AF Minimalisme og coolness, karakteriserer Københ anmeldelse af Ørestadens Bibliotek. På én gang bå som lokalsamfundets læringsted og samlingspun rum Ørestaden er Københavns nye bydel. Som en 6. finger på fingerplanen strækker den sig som et slips langs vestsiden af Amager. Her forbinder metroen Ørestadens fire kvarterer: Ørestad Nord er planlagt med både boliger, kollegier og store institutioner som Danmarks Radio og Københavns Universitet. Den smalle Solstribe med kubiske boliger har udsigt over Amager Fælled. Derefter følger Ørestad City med Fields, centre og avanceret boligbyggeri som VM-husene og Bjerget, og som sidste del af planen ligger Ørestad Syd med bl.a. 8-tallets etageboliger med forhaver langs bebyggelsens skrånende stisystem. Trappebiblioteket ved kanalen Bydelens nye kombinerede folke- og skolebibliotek ligger i Ørestad City på den arkitektonisk krævende adresse Arne Jacobsens Allé 19. Beliggenheden kunne ikke være mere central: På et gadehjørne i umiddelbar nærhed af metrostation Ørestad, diagonalt over for Fields, ved siden af Ørestad Gymnasium og bygget sammen med Ørestad Skole. Til betjeningsområdet hører ud over selve Ørestaden også det tilgrænsende kvarter mod øst med villaer og kolonihaver. En træbro fører over en af de omgivende kanaler, der er anlagt som en del af intentionerne om at skabe en blå og grøn bydel. En ydre trappe fører op til skolegården på toppen af byggeriet. Inspirationen til denne lange udvendige trappe har bygningens arkitekter, tegnestuen KHR, hentet fra den toscanske bjergby Barga. De store sammenhængende vinduer giver både indblik og udblik. Som forbipasserende bliver man inviteret indenfor, og inde i biblioteket kan man følge den forbipasserende metro, se ud på livet på promenaden og kajkanten og nyde lysflimmeret fra kanalerne. En vinteraften vil lyset fra biblioteket utvivlsomt spejle sig i kanalerne og invitere indenfor.

BIBLIOTEKSBYGGERI IBLIOTEK YENS RUM vns nyeste lokalbibliotek, skriver Nan Dahlkild i sin de et folke- og skolebibliotek og et bibliotek tænkt kt med plads til kulturmøder og med eget biograf- Mapwebben giver overblik over biblioteket Layout og farvesætning Går man ind i biblioteksrummet, åbner det sig umiddelbart efter indgangen med sine to etagers fulde højde og sine 1300 kvadratmeter. Allerførst ligger bibliotekets mest trafikerede opholds- og udstillingszone med virtuelt overblik over biblioteket og dets tilbud med Mapwebben. Ud mod den store kanal befinder sig et åbent nyhedsområde med aviser og tidsskifter. Længere inde kommer man til et udlånsområde med skønlitteratur. Her er der god afstand mellem reolerne, og bøger med lokkende forsider er lagt frem på skråhylderne. Reolgavlene er udnyttet til formidlingsskærme. Børnebiblioteket er centreret omkring Blomsten (se side 8), som er et åbent klatre- og læselandskab med sekskantede elementer med grå og farvede flader. Opbygningen giver mindelser om Arne Jacobsens oprindelige læselandskab på Rødovre Bibliotek. Området er fleksibelt med mulighed for at placere både puder og biblioteksmaterialer. I midten af Blomsten kan børnene kravle ind i en lille hule med spejleffekter. Små elementer har revet sig løs som rullende sekskantede reoler. Gulvene er af sort linoleum med små brune nister, og fra loftet hænger flade cirkelrunde lamper i gule og orange farver. Rummet er møbleret af store runde gule, orange og røde puder, der er tænkt som dråber, der drypstensagtigt er faldet ned fra de runde lamper. På de hvide vægge er der anbragt sort/hvide fotocollager med ansigter og storskærme med talking heads eller andre informationsmuligheder. Fotocollagerne skyldes fotografen Lærke Posselt, der har fotograferet ansigter af børn, unge og voksne fra Urbanplanen og Ørestaden til åbningsudstillingen Dit hus. En åben trappe fører i stil med trappen udenfor videre til den udnyttede del af anden etage, der skyder sig frem som indre dæk. På anden etage ligger bibliotekets biograf. Her er også faglitteraturen placeret sammen med de mere stille og refleksive zoner med mulighed for koncentration og studier, der svarer til funktionerne som læringscenter. Der er læserum med klassesæt, et langt smalt arbejdsbord med computere langs balkonkanten og et noget bart og uklart defineret opholdsted med sorte kantede skummøbler. Bibliotekets rolle i lokalsamfundet Ved talerne ved bibliotekets indvielse den 7. juni lagde både kulturborgmester Pia Allerslev og bibliotekets leder Jakob Lærkes stor vægt på, at biblioteket skulle fungere som kulturcentrum og være med til at gøre Ørestaden til en helt rigtig bydel. Denne tænkning, hvor biblioteket kan være med til at styrke den sociale sammenhængskraft i et område, ligger helt i tråd med nyere biblioteksforskning. Den kommer næsten samtidigt til udtryk i forbindelse med kulturelt byggeri i robuste sociale kvarterer med behov for kvartersløft og social rekonstruktion som kulturhusene i Holmbladsgade og på Rentemestervej, og i et nyt kvarter som Ørestaden, hvor sociale netværk og lokalsamfund er under opbygning. Biblioteket kombinerer traditionelle bibliotekstilbud med nye digitale og kulturelle muligheder. De store åbne rum svarer til bibliotekets udvidede åbningstider, hvor man som i flere andre Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 11

biblioteker giver mulighed for at bruge biblioteket uden for den betjente åbningstid. Det betyder, at biblioteket er åbent alle ugens dage 8-22 med mulighed for at læse morgenavisen, hente reserverede materialer på vej hjem efter arbejde, studere - samt låne, aflevere og ikke mindst nyde det smukke biblioteksrum og lade sig inspirere - som det allerede er muligt i den bemandende åbningstid. Biblioteket er betjent mandag-fredag kl. 10-18 og lørdage kl. 11-16. Minimalisme og åbenhed De enkle og ensartede materialer, de mange glatte flader og de store åbne rum er en del af bibliotekets minimalistiske indretningskoncept, udformet af Claus Bjarrums tegnestue med Anna Schwartz som arkitekt. Denne minimalisme er ganske modsat Københavns hidtil nyeste biblioteksbyggeri i form af biblioteket og kulturhuset på Rentemestervej. Her er biblioteket delt op i flere forskellige afgrænsede rum med varierede materialer og opholdskroge. F.eks. er børnebiblioteket på Rentemestervej en Aladdins hule med mange grønne og lysegrønne farver, mens børnebiblioteket i Ørestaden præges af den store åbne og hvide klatreø. Til gengæld svarer minimalismen til Ørestadens andet bibliotek, nemlig Det Humanistiske Fakultetsbibliotek i Ørestad Nord. Det nye bibliotek i Ørestaden er tydeligt tænkt ind i en lokal sammenhæng, både arkitektonisk og organisatorisk. Minimalismen er med sin coolness udtryk for stedets ånd med et brugersegment præget af yngre designbevidste singles, børnefamilier, elever og studerende men ikke nødvendigvis forbilledligt for andre typer af lokalsamfund og brugergrupper. Tiden vil vise, hvordan det åbne bibliotek vil fungere i praksis uden for de betjente åbningstider. Nan Dahlkild, Ph.D. i biblioteksarkitektur og lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Fotos: Johan Fournaise Fakta Indvielse: 7. juni 2012 Udgifter: Bevilling på 394,3 mio. til det samlede skoleog biblioteksbyggeri. Areal/etager: Biblioteket er 1.370 kvadratmeter stort og fordelt på to etager. Biblioteket er både folkebibliotek og skolebibliotek/læringscenter Bygherre: Københavns Ejendomme Arkitekt: KHR Arkitekter har tegnet huset Indretning: Claus Bjarrum Arkitekter med it-firmaet Kollision som underleverandør Inventar: BCI A/S og Højer Møbler Skiltning: Kailow Visual og DanSign Nøgletal: 8 medarbejdere Netværk: 9 gavlskærme med adgang til Biblioteksbasen m.m. to elektroniske kort, to formidlingsskærme, 11 laptops og 8 IPads Studiepladser: 60 Åbningstider: Bemandede åbningstider: Kl. 10-18 mandagfredag & kl. 11-16 lørdag Åbningstider uden bemanding: kl. 08-10 og 18-22 alle dage Adresse: Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København S Hjemmeside: bibliotek.kk.dk/biblioteker/orestad og facebook.com/orestadbibliotek. 12

DEBAT & KOMMENTARER MOD ET BIBLIOTEK I SUPERLIGAEN OM VISIONENS FOKUS OG BORGERNES INDDRAGELSE Et nyt bibliotek er i støbeskeen på Frederiksberg. På borgernes vegne har vi sat et ambitiøst mål: Et fremtidssikret bibliotek i den absolutte superliga. Intet mindre! Vi er stolte af vores bibliotek på Frederiksberg men vi er nået dertil, hvor der skal tages skridt til at sikre, at vi også fremover kan være stolte. Kalkulen er knastør, kun ved at udvikle vores bibliotek kan det forblive relevant for borgerne, og kun ved at være relevant for borgerne, kan det udfylde rollen som hjørnesten i vort demokrati. Jeg ved, at andre kommuner end Frederiksberg står med denne udfordring. Hvis ikke kommer de snart til det. Udfordringen er imidlertid ikke blot at finde de rigtige løsninger ud fra et fagligt og økonomisk perspektiv. Den rigtige vægtning af borgernes ønsker er også vigtig, så der ikke gøres regning uden vært og biblioteket i værste fald mister relevans i sin iver for at beholde den. På Frederiksberg valgte vi derfor at tage borgerne og bibliotekets samarbejdspartnere med på råd, og det var en god investering. Frederiksbergs Biblioteker fylder 125 år i år. Gennem årene har samfundet flyttet sig, og vores bibliotek er fulgt med, takket være generationer af fremsynede biblioteksledere og politikere. I dag står vi dog i en situation, hvor folkebibliotekerne er under større pres end nogensinde for at redefinere deres rolle og tilbud, særligt i lyset af nye digitale teknologiers gennembrud. Som svar på den udfordring, har vi barslet med en ambitiøs biblioteksvision på Frederiksberg. Det samlede fokus kan ikke beskrives detaljeret her, men centralt står en ny biblioteksmodel og et styrket fokus på biblioteket som drivkraft for kultur og medborgerskab. Den nuværende model, hvor et hovedbibliotek og tre mindre lokale biblioteker alle tilbyder lidt af det hele, bevæger vi os væk fra. Det nye bibliotek får i stedet mange indgange, der hver især byder på noget særligt. Hovedbiblioteket samler trådene og er central udviklingsdynamo, mens de lokale biblioteker får deres egne skarpe profiler. Den digitale formidling og tilgængelighed sættes i højt gear. Biblioteket bliver mere udadvendt med flere tilbud uden for murene, nye partnerskaber, og det bliver styrende i kommunens kommende kulturnetværk. Eksperimenterende indretning, kreativ formidling og ny teknologi fuldender billedet af et bibliotek, der vil tage et tigerspring fremad i de kommende år. Det lyder jo rigtigt godt på papiret. Men at lave om på et bibliotek, der er omfattet af så mange varme følelser, som vores bibliotek heldigvis er, viste sig som en stor opgave og en balancekunst. Næppe var biblioteksvisionen offentliggjort, før læserbreve og artikler i de lokale aviser satte lys på, hvad der burde gøres anderledes. Det er altid godt med debat, men det var også udtryk for, at der var stærke holdninger og ønsker blandt borgerne, der skulle tages under overvejelse. Et forandringsprojekt af denne kaliber er altid vanskeligt, netop fordi der er så mange ønsker at tilgodese. Nogle er tilfredse med tingene, som de er, og ser bestemt ingen grund til forandringer. Andre vil have mere forandring, end der lægges op til. Der er også et tavst flertal at tage hensyn til, biblioteket er jo til for alle. Løsningen blev en 360 graders inddragelsesrunde, hvor borgere og bibliotekets samarbejdspartnere fik mulighed for at blive hørt, og hvor det samlede input blev brugt som inspiration i det faglige udviklingsarbejde og i den politiske beslutningsproces. Det har resulteret i konkrete tilpasninger af biblioteksvisionen. Der blev gennemført et velbesøgt borgermøde, kommunens første virtuelle borgermøde og en række opsøgende møder med samarbejdspartnere og med repræsentanter for borgere, der sjældent går til borgermøder og som traditionelt benytter biblioteket i mindre grad. Dertil kom muligheden for at sende et godt gammeldags brev... på mail. I alle sammenhænge blev biblioteksvisionen og tankerne bag præsenteret, så alle havde mulighed for at komme på det rene med, hvorfor vi beslutningstagere ser et nyt bibliotek som en nødvendighed. Set fra mit synspunkt, har det været en givende og positiv proces og udtryk for demokrati i øjenhøjde. Der har været kritik og er blevet krydset klinger, men resultatet er, at vi i dag står med en biblioteksvision, der er kvalificeret af dem, som vi laver bibliotek for og med, og med et solidt grundlag for at føre vores bibliotek sikkert ind i fremtiden. Lige om hjørnet ligger nu den næste store opgave. Vi skal arbejde med tilrettelæggelsen af en proces hen imod realisering af visionen. Processen er lang, og vi er først helt i mål om nogle år, hvor vi indvier Frederiksbergs kommende kultur- og bevægelseshus KU.BE. Undervejs vil der sikkert skulle justeres lidt hist og her i forhold til visionen, men vores afsæt er solidt og forude venter en stor gevinst for borgerne, for kommunen og naturligvis for biblioteket. Morten Jung (B), rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune Foto: Frederiksberg Kommune Morten Jung (B) blev første gang valgt ind i Frederiksbergs kommunalbestyrelse i 2005 og er i det civile liv cand. merc. jur. og arbejder som chefkonsulent i konsulentvirksomheden A-2 med organisationsudvikling og effektivisering som felt. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 13

DEBAT & KOMMENTARER DANBIB, BIBLIOTEK.DK, DDB OG DET NATIONALE UDBUD ER DER EN RØD TRÅD? DBC er i disse år dybt engageret i en migreringsproces, der skal bringe vores tunge infrastruktur-systemer først og fremmest DanBib og bibliotek.dk over i en serviceorienteret arkitektur (SOA). Inden udgangen af 2012 er bibliotek.dk migreret. Og inden udgangen af 2013 følger DanBib efter. Hvorfor SOA? Det nemme svar på, hvorfor vi migrerer, er, at det har vi fået besked på, at vi skal. SOA er Digitaliseringsstyrelsens generelle rekommendation for offentlige it-systemer, og den skal DBCs opgavestillere Kulturministeriet og KL naturligvis arbejde for. Et lidt mindre formalistisk svar på spørgsmålet er, at det simpelthen er dybt fornuftigt at bevæge sig i den retning. SOAudviklingen indebærer, at den funktionalitet, som systemerne skal tilbyde, skabes i form af en række services. Services, som kan sidestilles med Lego-klodser bl.a. i den forstand, at de kan bygges sammen med andre klodser med tilsvarende standardiserede grænseflader. De udviklede services får derfor en langt mere generisk karakter end de hidtidige monolitiske systemer. Udviklingsresultaternes generiske karakter understreges og accentueres af, at DBC udvikler i open source formidlet gennem TING-samarbejdet. Det betyder, at de udviklede services står til rådighed for alle interesserede, der kan anvende dem umiddelbart eller videreudvikle dem. Hvordan kommer det til udtryk? Én måde, hvorpå migreringsprocessen allerede er kommet til praktisk udtryk, er i form af, at delresultater fra processen gøres til genstand for efterspørgsel fra bibliotekerne. Et godt eksempel er databrønden. Et helt centralt element i et migreret DanBib og et migreret bibliotek.dk vil være en national databrønd. Den underliggende software/service kan også bringes i anvendelse i en lokal sammenhæng: mere end halvdelen af landets folkebiblioteker (målt på befolkningsunderlag) har allerede implementeret en lokal version af databrønden. FAKTA En anden måde knytter an til det såkaldte nationale udbud, som Kombit er i færd med at gennemføre i samarbejde med folkebiblioteksverdenen. Det fremgår af de hidtidige udmeldinger fra Kombit, at den løsning, man efterspørger, skal kunne nyttiggøre de nationale infrastrukturløsninger på området. DBC har derfor offentliggjort et papir, der beskriver de services, der udvikles i forbindelse med migreringen af DanBib. Tankegangen bag er, at de systemleverandører, der vil give tilbud til Kombit, kan indarbejde disse (open source-) services i deres løsning, som derved bliver billiggjort. Reaktionen fra leverandørerne på papiret har været meget positiv. En tredje måde, migreringen vil komme til udtryk, er selvfølgelig i form af et nyt bibliotek.dk og et nyt DanBib opført i serviceorienteret arkitektur. Det kan der naturligvis siges og skrives meget om, og det vil der også blive. Men det falder uden for rammerne af denne artikel og er heller ikke afgørende for pointen. DDB Danskernes Digitale Bibliotek. Endelig er det jo kendetegnende, at vi, når migreringsprocessen er gennemført, vil have tilvejebragt al den funktionalitet, som DDBs opdragsgivere efterspørger. Og det i form af SOA-services og open source-udvikling, som er de rammebetingelser, Kulturministeriet og KL har stillet op omkring DBB. Der er oven i købet tale om en æske Legoklodser, som allerede er finansieret solidarisk gennem den løbende DanBib-licensbetaling og gennem bibliotek.dk s udviklingsbudget. DBC (Dansk Biblioteks Center) - udarbejder bl.a. den danske nationalbibliografi og udbygger disse data med flere informationer. Står for bibliotek.dk og DanBib og leverer forskellige formidlingsløsninger til bibliotekerne. Ejerne: Kommunernes Landsforening (61,5 %) og Staten (38,5 %). Bibliotek.dk - adgangen for alle til at søge og bestille i alle danske bibliotekers materialer. DDB landets mest ambitiøse udviklingsprojekt om en indgang og en fælles løsning og portal mv. til digital formidling for folkebibliotekerne. DanBib - fælleskatalog og it-infrastruktur for de danske biblioteker og indeholder nationalbibliografien samt alle offentlige forsknings- og folkebibliotekers beholdning af materialer. Kombit - kommunernes it-fællesskab, organisationen bestiller og indkøber it-løsninger på vegne af kommunerne og tilbyder bl.a. kommuner rådgivning o.l. Ting & Brønd-konceptet netværksorganisationen arbejder med platforme for databrønde (kultursektoren), der kan håndtere dataressourcer og kildetyper meget store datamængder og et stort antal samtidige brugere. 14

Hvad sker der i Kulturstyrelsen? Det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at også DDB-løsningen vil blive et eksempel på praktisk anvendelse af de infrastruktur-services, der skabes gennem migreringen af DanBib og bibliotek.dk. Det afhænger jo af, hvilke beslutninger KL og Kulturministeriet træffer i DDBstyregruppen. Men det er jo altså det samme KL og det samme Kulturministerium, der har sagt SOA til DBC bl.a. for at skabe de muligheder, der nu ligger for deres fødder forud for realiseringen af DDB. Så vel er der en rød tråd det er bare et spørgsmål om at følge den! Mogens Brabrand Jensen, adm. direktør, DBC Biblioteksområdet i Kulturstyrelsen har i foråret været præget af vinterens fusion. Vi er ved at finde os til rette i de nye organisatoriske rammer, lød det fra styrelsen i en statusudsendelse 5. juli. Det lyder lovende, for bibliotekernes udfordringer er mange lige nu. Blandt de emner styrelsen runder i sin sommerhilsen er DDB, landets mest ambitiøse biblioteksprojekt, der forudsætter fuld opbakning ikke alene fra nationalt hold herunder fra biblioteksforeningerne, men også fra alle landets kommuner. Danskernes Digitale Bibliotek Vi ser frem mod et travlt efterår, der bl.a. vil blive præget af organiseringen af DDB, hed det blandt andet. Det forventes, at organisering af både DDB-styregruppen og koordinationsgruppen fastlægges i løbet af august. Umiddelbart derefter skal der sammensættes et antal arbejdsgrupper. Posten som ny DDB-sekretariatschef blev opslået i juli med ansøgningsfrist den 20. august. Når stillingen er besat, oplyser Kulturstyrelsen, påbegyndes arbejdet med etablering af det øvrige sekretariat. Koordinationsgruppen skal i løbet af efteråret drøfte og tage stilling til de første initiativer, herunder en implementeringsplan for resten af 2012. Styregruppen, som bl.a. DB forgæves sammen med Bibliotekschefforeningen har plæderet for skulle repræsentere væsenet mere bredt og omfatte andre centrale interessenter end ejerne, det vil sige staten ved kulturministeriet og KL, skal også godkende et budget for 2013. Udover overordnede spørgsmål som styring af DDB o.l. og teknologiske strukturer, så venter andre udfordrende principielle spørgsmål vedrørende licenser, forretningsmodeller og prissætning på at blive løst. Af mere konkrete spørgsmål handler det om dét, der for alvor vil afgøre om DDB bliver en succes, nemlig: Drøftelser af hvordan det danske biblioteksvæsen via DDB kan sikre brugerne en enkel, let tilgang til brug af bibliotekernes digitale tilbud sammen med traditionelle biblioteksservices som udlån og vejledning. Biblioteksvirksomheden i 2011 Der var pudsigt nok ingen kommentarer i styrelsens julistatus til Biblioteksstatistikken for 2011. Den var udsendt få dage før fra Danmarks Statistik (DS) med en noget misvisende pressemeddelelse. DS overtog sidste år statistikopgaven fra styrelsen, dengang Styrelsen for Bibliotek og Medier. I DS s kommentar til offentligheden om årets virksomhed valgte man alene at fokusere på den halvdel, der berører bibliotekernes traditionelle virksomhed som udlån af bøger o.l. Den sag valgte styrelsen i sin sommerhilsen at gå let hen over og blot at referere til årets Biblioteksbarometer, som Kulturstyrelsen fortsat står for. Et barometer, der indtil den offentlige statistikindsamling opdateres, må anvendes sammen med statistikken for at belyse bibliotekernes samlede virksomhed. Se også s. 16. DB har i en årrække opfordret til nyudvikling af statistikken og de områder, der indberettes om. Den er et centralt redskab for kommunerne og deres biblioteker og bør naturligvis reflektere hele den virkelighed, som bibliotekerne skal fungere i - og ikke kun dele af den eller den, der var en gang. Danmarks Biblioteksforening gik derfor på samme tid ud med informationer, der belyser hele spektret af biblioteksservicen, se f.eks. Direktørens blog http://biblioteksdebat.blogspot. dk/2012/07/nar-flere-bliver-til-frre. html. Først ugen efter kunne man se samlede virksomhedstal på styrelsens hjemmeside. Kulturstyrelsens topledelse på plads Fra 1. januar i år sammenlagdes de tre styrelser: Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Med sidstnævntes direktør Anne Mette Rahbæk som den nye Kulturstyrelses topchef og to områdedirektører, Paul Bache, tidligere direktør for Kunststyrelsen, og Jens Thorhauge, tidligere direktør for Bibliotek og Medier. Ved Thorhauges pensionering 1. maj er Trine Nielsen, hidtil kommerciel direktør i KODA, udpeget som ny områdedirektør, og hun tiltrådte i juli. /HN Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 15

STATISTIK FOR BIBLIOTEKERNE I 2011 LANDETS MEST BENYTTEDE KULTURTILBUD Hvor besøgstallene er i fortsat stigning, er der blevet færre fysiske biblioteker og færre materialer på hylderne. I de seneste tre år er der lukket yderligere 20 biblioteker, så der nu er 483 tilbage på landsplan. Set over en 10-årig periode er det næsten en halvering, hvoraf en del naturligvis hænger sammen med kommunalreformen i 2007. Til gengæld er der kommet nye former for fysiske steder til, hvor man ud over de traditionelle bogbusser har lavet servicepunkter, hvor man f.eks. kan få udleveret sine materialer hos den lokale købmand der er nu 62 af disse servicepunkter. En af de største succeser i de seneste år er de såkaldt åbne biblioteker eller nøglebiblioteker, som nogle kalder dem. Det er biblioteker med en meget lang åbningstid, og hvor der på visse tidspunkter ikke er personale og vejledning, men hvor borgerne selv skal lukke sig ind. På landsplan er der nu over 100 af dem, så selvom der er færre fysiske biblioteker, så er åbningstiden for borgerne i de seneste år udvidet kraftigt. Både fysiske og digitale udlån! Et let fald i udlånet af fysiske materialer bliver mere end opvejet af stigningen i udlån af digitale materialer. Særligt e-reolens tilbud om lån af e-bøger er i eksplosiv vækst, men den service er endnu så ny, at den ikke figurerer i selve statistikkerne. Samlet set er bibliotekernes udlån altså i stigning. Brugen af e-bøger er stærkt stigende. Det understøttes af, at et stigende antal biblioteker stiller e-boglæsere til rådighed for brugerne. I 2010 drejede det sig om 18 biblioteker, i 2011 var antallet steget til 43 en kraftig stigning på over 130 % på blot et år. Og de digitale muligheder bliver flere. En hel del biblioteker, i dag i alt 47, stiller nu også ebogslæsere til rådighed for deres brugere. Bibliotekerne er i høj grad desuden kommet på de mobile platforme. I 2011 kunne 44 biblioteker således tilbyde adgang til søgning, fornyelser mv. via mobiladgang. Tendenserne fra de senere års biblioteksvirksomhed holder fortsat. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2011 var 36.297.751 besøg på bibliotekerne, hvilket er ca. en kvart million flere end i 2009. Andre tendenser er: lidt færre biblioteker men flere nye service punkter og åbne selvbetjente biblioteker, flere nye samarbejdspartnere, længere åbningstid, mange it-kurser, læseklubber o.l. samt stor stigning i digitalt brug og lille udlånsfald Biblioteker, Borgerservice & Partnerskaber Lige nu er biblioteker og medieverdenen i en overgangsfase, hvor der skal tænkes i nye services, som afspejler borgernes vaner, forbrug og efterspørgsel. Stigningen i det samlede udlån og besøg viser, at bibliotekerne formår at udvikle nye og nødvendige tilbud til borgerne. De seneste år har der f.eks. været stor fokus på læring, og bibliotekerne har gennemført over 1800 it-kurser i f.eks. at bruge Nem ID og digital borgerservice. Dette afspejler, at bibliotekerne spiller en stadig større rolle som det demokratiske mødested, i mange lokalsamfund endda de sidste ikke-kommercielle mødesteder, hvor man kan komme uden at skulle betale eller være medlem, for at tilegne sig viden og information. Flere biblioteker indgår i den lokale kommunes kanalstrategier - 53 biblioteker varetager i 2011 borgerservice for kommunen, et partnerskab, der integrerer borgerservice i det enkelte folkebiblioteks hverdag. Her er tale om en hastigt voksende tendens. I 2009 var borgerservice en fast del af bibliotekets opgaver hos bare 10 % af bibliotekerne, i 2010 hos 20,6 % og i 2011 54 %. Hele 60 % af bibliotekerne lægger rammer til andre funktioner end bibliotek, f.eks. turistbureau, posthus og sundhedsplejerske. 55 biblioteker har en bredere profil end bare at være et bibliotek, heraf betegner 32 biblioteker sig selv som et kulturhus, andre som medborgerhus, Kilder: Danmarks Statistiks Biblioteksstatistik 2011 og Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer 2011. /HN 16

STATISTIK 2011 Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner. Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteksudgift pr. indbygger. Statistikken laves for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice - MKB Fællessekretariatet, Aarhus Kommune, og tallene bygger på de officielle 2011-oplysninger fra Danmarks Statistik. UDLÅN PR. INDBYGGER I 2011 Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/ pr. 1.1. 2012 indb. Herlev 26.608 956.675 35,95 Gentofte 72.814 2.455.348 33,72 Herning 86.348 2.395.961 27,75 Lyngby-Taarbæk 53.251 1.381.589 25,94 Allerød 24.043 597.169 24,84 Hvidovre 50.600 1.239.805 24,50 Furesø 38.243 865.466 22,63 Hørsholm 24.365 543.423 22,30 Tårnby 41.151 825.917 20,07 Gladsaxe 65.303 1.257.981 19,26 Ballerup 47.994 923.324 19,24 Roskilde 83.137 1.576.362 18,96 Rødovre 36.883 683.631 18,54 Rudersdal 54.630 1.010.942 18,51 Fredensborg 39.565 729.420 18,44 Egedal 41.821 736.520 17,61 Mariagerfjord 42.429 742.406 17,50 Odder 21.749 372.869 17,14 Frederiksberg 100.215 1.717.505 17,14 Glostrup 21.650 371.022 17,14 Varde 50.193 839.804 16,73 Albertslund 27.864 456.806 16,39 Halsnæs 30.980 505.459 16,32 Billund 26.220 424.198 16,18 Helsingør 61.493 987.590 16,06 Århus 314.545 4.958.025 15,76 Dragør 13.692 214.134 15,64 Vejle 108.021 1.683.020 15,58 Frederikssund 44.345 678.720 15,31 Aalborg 201.142 3.056.894 15,20 Svendborg 58.551 887.962 15,17 Middelfart 37.612 558.433 14,85 Silkeborg 89.328 1.301.861 14,57 Favrskov 47.117 675.514 14,34 Odense 191.610 2.671.975 13,94 Brønderslev-Dronninglund 35.754 488.174 13,65 Morsø 21.474 291.165 13,56 Vordingborg 45.804 619.193 13,52 Tønder 39.083 523.842 13,40 Struer 22.098 294.566 13,33 Lemvig 21.384 283.492 13,26 Hillerød 48.203 634.849 13,17 Holstebro 57.153 752.052 13,16 Hjørring 66.178 855.350 12,92 Skanderborg 58.008 740.867 12,77 Vallensbæk 14.565 185.548 12,74 Guldborgsund 61.913 778.961 12,58 Faaborg-Midtfyn 51.635 647.007 12,53 Odsherred 32.640 401.330 12,30 Køge 57.307 692.457 12,08 Kolding 89.412 1.077.708 12,05 Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/ pr. 1.1. 2012 indb. Norddjurs 37.876 453.491 11,97 Greve 47.942 573.554 11,96 Sønderborg 76.094 907.263 11,92 Slagelse 77.310 918.406 11,88 København 549.050 6.482.523 11,81 Bornholm 41.406 481.239 11,62 Vejen 42.785 496.728 11,61 Nyborg 31.486 363.069 11,53 Brøndby 34.084 383.906 11,26 Høje-Taastrup 48.081 540.640 11,24 Ringsted 33.153 372.268 11,23 Horsens 83.598 936006 11,20 Randers 95.756 1.070.430 11,18 Viborg 93.819 1.045.218 11,14 Solrød 21.156 234.944 11,11 Sorø 29.393 317.081 10,79 Stevns 21.855 229.327 10,49 Faxe 35.110 366.985 10,45 Holbæk 69.415 718.567 10,35 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.363 1.200.134 10,14 Haderslev 56.188 568.380 10,12 Fredericia 50.193 499.056 9,94 Rebild 28.911 287.223 9,93 Skive 47.620 470.906 9,89 Aabenraa 59.600 587.868 9,86 Ringkøbing-Skjern 57.892 568.519 9,82 Frederikshavn 61.158 598.921 9,79 Syddjurs 41.815 406.618 9,72 Ishøj 21.087 199.189 9,45 Næstved 81.012 758.414 9,36 Vesthimmerland 37.534 350.480 9,34 Thisted 44.908 403.243 8,98 Læsø 1.897 16.853 8,88 Ærø 6.636 58.525 8,82 Kalundborg 48.632 428.809 8,82 Lejre 26.887 233.450 8,68 Kerteminde 23.793 198.143 8,33 Lolland 45.241 365.667 8,08 Assens 41.443 324.210 7,82 Langeland 13.094 102.294 7,81 Ikast-Brande 40.658 311.921 7,67 Jammerbugt 38.611 286.431 7,42 Hedensted 46.029 335.861 7,30 Nordfyn 29.330 211.920 7,23 Samsø 3.889 25.559 6,57 Gribskov 40.603 81.777 2,01 * Sum 5.580.516 77.322.307 13,86 * Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2011 Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 17

STATISTIK 2011 UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2011 Kommune Personale Udlån Udlån/ Personale Odder 10,0 372.869 37.287 Favrskov 22,0 675.514 30.705 Mariagerfjord 25,0 742.406 29.696 Herning 82,0 2.395.961 29.219 Furesø 31,0 865.466 27.918 Lyngby-Taarbæk 52,0 1.381.589 26.569 Allerød 23,0 597.169 25.964 Herlev 37,0 956.675 25.856 Egedal 29,0 736.520 25.397 Billund 17,0 424.198 24.953 Gentofte 99,0 2.455.348 24.801 Varde 34,0 839.804 24.700 Skanderborg 30,0 740.867 24.696 Hørsholm 23,0 543.423 23.627 Kolding 46,0 1.077.708 23.428 Tønder 23,0 523.842 22.776 Fredensborg 33,0 729.420 22.104 Rebild 13,0 287.223 22.094 Halsnæs 23,0 505.459 21.976 Vesthimmerland 16,0 350.480 21.905 Frederikssund 31,0 678.720 21.894 Lemvig 13,0 283.492 21.807 Silkeborg 61,0 1.301.861 21.342 Århus 233,0 4.958.025 21.279 Haderslev 27,0 568.380 21.051 Faaborg-Midtfyn 31,0 647.007 20.871 Vejle 82,0 1.683.020 20.525 Hvidovre 61,0 1.239.805 20.325 Frederiksberg 85,0 1.717.505 20.206 Rødovre 34,0 683.631 20.107 Hjørring 43,0 855.350 19.892 Hillerød 32,0 634.849 19.839 Norddjurs 23,0 453.491 19.717 Ballerup 48,0 923.324 19.236 Aalborg 162,0 3.056.894 18.870 Middelfart 30,0 558.433 18.614 Vejen 27,0 496.728 18.397 Viborg 57,0 1.045.218 18.337 Morsø 16,0 291.165 18.198 Sønderborg 50,0 907.263 18.145 Odense 148,0 2.671.975 18.054 Rudersdal 57,0 1.010.942 17.736 Vordingborg 35,0 619.193 17.691 Slagelse 52,0 918.406 17.662 Stevns 13,0 229.327 17.641 Sorø 18,0 317.081 17.616 Faxe 21,0 366.985 17.475 Svendborg 51,0 887.962 17.411 Ringkøbing-Skjern 33,0 568.519 17.228 Bornholm 28,0 481.239 17.187 Holstebro 44,0 752.052 17.092 Horsens 55,0 936.006 17.018 Kommune Personale Udlån Udlån/ Personale København 385,0 6.482.523 16.838 Brønderslev-Dronninglund 29,0 488.174 16.834 Brøndby 23,0 383.906 16.692 Tårnby 50,0 825.917 16.518 Nyborg 22,0 363.069 16.503 Struer 18,0 294.566 16.365 Holbæk 44,0 718.567 16.331 Syddjurs 25,0 406.618 16.265 Hedensted 21,0 335.861 15.993 Randers 68,0 1.070.430 15.742 Kerteminde 13,0 198.143 15.242 Jammerbugt 19,0 286.431 15.075 Aabenraa 39,0 587.868 15.074 Glostrup 25,0 371.022 14.841 Solrød 16,0 234.944 14.684 Gladsaxe 86,0 1.257.981 14.628 Lejre 16,0 233.450 14.591 Køge 48,0 692.457 14.426 Greve 40,0 573.554 14.339 Ringsted 26,0 372.268 14.318 Dragør 15,0 214.134 14.276 Ikast-Brande 22,0 311.921 14.178 Assens 23,0 324.210 14.096 Odsherred 29,0 401.330 13.839 Roskilde 114,0 1.576.362 13.828 Nordfyn 16,0 211.920 13.245 Fredericia 38,0 499.056 13.133 Kalundborg 33,0 428.809 12.994 Guldborgsund 60,0 778.961 12.983 Skive 37,0 470.906 12.727 Frederikshavn 49,0 598.921 12.223 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 99,0 1.200.134 12.123 Høje-Taastrup 45,0 540.640 12.014 Thisted 34,0 403.243 11.860 Næstved 64,0 758.414 11.850 Ærø 5,0 58.525 11.705 Vallensbæk 16,0 185.548 11.597 Albertslund 40,0 456.806 11.420 Lolland 34,0 365.667 10.755 Langeland 10,0 102.294 10.229 Helsingør 99,0 987.590 9.976 Ishøj 20,0 199.189 9.959 Samsø 3,0 25.559 8.520 Læsø 3,0 16.853 5.618 Gribskov 29,0 81.777 2.820 * Sum hele landet 4.319,0 77.322.307 17.903 * Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2011 18

STATISTIK 2011 BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2011 Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr. 1.1.2011 udgifter pr. indbyg. (netto 1.000 kr.) Herlev 26.608 24.885 935 Albertslund 27.864 25.183 904 Helsingør 61.493 50.983 829 Tårnby 41.151 31.194 758 Hvidovre 50.600 37.793 747 Dragør 13.692 9.903 723 Rudersdal 54.630 39.370 721 Gladsaxe 65.303 46.900 718 Ishøj 21.087 14.545 690 Roskilde 83.137 55.474 667 Glostrup 21.650 14.442 667 Lyngby-Taarbæk 53.251 35.519 667 Ballerup 47.994 30.459 635 Høje-Taastrup 48.081 29.612 616 Gentofte 72.814 44.381 610 Guldborgsund 61.913 37.576 607 Fredensborg 39.565 23.899 604 Hørsholm 24.365 14.700 603 Rødovre 36.883 21.745 590 Brøndby 34.084 19.479 571 Furesø 38.243 21.838 571 Allerød 24.043 13.553 564 Vallensbæk 14.565 7.867 540 Køge 57.307 30.720 536 Greve 47.942 25.559 533 Hillerød 48.203 24.855 516 Ærø 6.636 3.390 511 Frederiksberg 100.215 50.865 508 Halsnæs 30.980 15.308 494 Slagelse 77.310 37.965 491 Middelfart 37.612 18.320 487 Egedal 41.821 20.366 487 Solrød 21.156 10.234 484 Hjørring 66.178 31.905 482 Varde 50.193 23.904 476 Gribskov 40.603 18.957 467 Herning 86.348 39.912 462 Billund 26.220 11.899 454 Samsø 3.889 1.758 452 Vordingborg 45.804 20.463 447 Viborg 93.819 41.591 443 Langeland 13.094 5.794 442 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.363 52.373 442 Frederikssund 44.345 19.609 442 Frederikshavn 61.158 27.028 442 Thisted 44.908 19.764 440 Mariagerfjord 42.429 18.624 439 Horsens 83.598 36.510 437 Struer 22.098 9.637 436 Svendborg 58.551 25.426 434 Silkeborg 89.328 38.714 433 Fredericia 50.193 21.718 433 Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr. 1.1.2011 udgifter pr. indbyg. (netto 1.000 kr.) Faxe 35.110 15.155 432 Morsø 21.474 9.253 431 Lemvig 21.384 9.165 429 Sønderborg 76.094 32.572 428 Brønderslev-Dronninglund 35.754 15.304 428 Ringsted 33.153 14.133 426 Odsherred 32.640 13.887 425 Stevns 21.855 9.237 423 Randers 95.756 40.470 423 Holbæk 69.415 29.019 418 Næstved 81.012 33.286 411 Lolland 45.241 18.564 410 Holstebro 57.153 23.408 410 Aabenraa 59.600 24.354 409 Kolding 89.412 36.375 407 Bornholm 41.406 16.803 406 Aalborg 201.142 79.892 397 Syddjurs 41.815 16.309 390 Odense 191.610 73.655 384 Faaborg-Midtfyn 51.635 19.734 382 Vejle 108.021 41.084 380 Kalundborg 48.632 18.416 379 Vejen 42.785 16.169 378 Nordfyn 29.330 11.027 376 Norddjurs 37.876 14.063 371 København 549.050 203.638 371 Læsø 1.897 699 368 Århus 314.545 115.684 368 Tønder 39.083 14.316 366 Skive 47.620 17.265 363 Ringkøbing-Skjern 57.892 20.956 362 Nyborg 31.486 11.283 358 Sorø 29.393 10.204 347 Assens 41.443 14.021 338 Favrskov 47.117 15.888 337 Vesthimmerland 37.534 12.606 336 Jammerbugt 38.611 12.768 331 Skanderborg 58.008 19.103 329 Haderslev 56.188 18.483 329 Rebild 28.911 9.025 312 Ikast-Brande 40.658 12.669 312 Lejre 26.887 8.130 302 Kerteminde 23.793 7.085 298 Odder 21.749 6.325 291 Hedensted 46.029 13.097 285 Sum 5.580.516 2.529.047 453 Gennemsnit 56.944 25.807 453 Kilde: Danmarks Statistik 2011. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5 19

ET UNGT BIBLIOT BRUGERUNDERSØGELSE Hjørring Bibliotek kan med rette kalde sig et ungt bibliotek. Dels er hovedbiblioteket for Hjørring Kommune kun fire år gammelt, dels har biblioteket ved flere undersøgelser vist sig at have et markant antal unge brugere. Denne TV-sofagruppe er mange unges foretrukne sted at hænge ud Alle biblioteker kender til at blive oversvømmet af unge, når f.eks. de mange elever fra gymnasiernes 3. g-klasser strømmer til for at få materialer til deres AT-opgave, i år om emnet katastrofer set fra forskellige sider. Men traditionelt set har gruppen af unge været svær at fange, men i Hjørring har vi med vores indretning og tilbud i det nye bibliotek vist, at den udfordring kan løses. Gennem længere tid har tendensen til mange unge brugere været tydelig. Overordnet har personalet siden åbningen af det nye hovedbibliotek i 2008 selv observeret flere yngre brugere end på det gamle bibliotek. Man havde også snakket om, at der med tiden var kommet et stigende antal, men det var med undersøgelsen Walking the Library i november, året efter indvielsen, at der første gang kom klare beviser på bordet. En gruppe unge fra lokalkomiteen af Red Barnet i gang med et gruppearbejde i et mødelokale, der også benyttes flittigt af mange andre grupper Walking the Library Denne brugerundersøgelse på Hjørring Bibliotek løb over fire dage i bibliotekets åbningstid sidst på året i 2009, og den anvendte flere målemetoder. Hver 15. bruger, der ankom til biblioteket, blev spurgt, om han eller hun ville deltage i undersøgelsen. For at kunne deltage i undersøgelsen var det nødvendigt først at udfylde et spørgeskema, samt derefter at lade sit bevægelsesmønster registrere via RFID-tags og -teknik. Der var hængt tags op på 25 udvalgte steder på biblioteket, så det var muligt at registrere brugernes bevægelsesmønstre på biblioteket kombineret med en tidslinje. Sammen med svarene på spørgeskemaerne blev der tegnet et rigtigt godt billede af brugernes sammensætning og deres benyttelse af Hjørring Bibliotek. 20