Aabenraa Busstation Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport
Indholdsfortegnelse 1 indholdsfortegnelse 2 tilgængelighedsrevision 3 grundlag 4 kommentarer: 4 P1 - manglende markering af ganglinjer 5 P2 - smalle perroner 6 P3 - adgang til perronerne 7 P4 - smalt gangareal m. mange funktioner 7 P5 - indstigningszoner ikke markeret 8 P6 - parkeringsforhold 10 P7 - belysning 11 P8 - køreplansinformation 12 P9 - etablerede niveaufri adgange 13 P10 - bænke 13 B1 - ophold 13 B2 - afgrænsning mod Gasværksvej 14 P11 - byggepladshegn 14 P12 - ødelagt pullert 14 P13 - handicaptoilettets dør 15 P14 - handicaptoilettets inventar 15 P15 - skydedør ved billetkontor 15 B3 - døråbnere ved venteværelset 16 oversigtskort P_ - markerer et problem B_ - markerer en bemærkning 1
Tilgængelighedsrevisionen Indledning Efter kritik fra handicaporganisationerne af den nyopførte busstation har Sydtrafik ønsket en klarlægning af problemerne med hensyn til tilgængelighed, og har derfor indkaldt til revision af anlægget. Gennemførelse af revisionens anbefalinger afhænger af en aftale mellem anlæggets ejer, Sjælsø, og lejer, Sydtrafik. Når der ligger en afklaring heraf kan revisionen erklæres afsluttet. Offentlig transport og tilgængelighed Busstationen et vigtigt omstigningssted for alle som benytter den offentlige transport. Mange bevægelseslinjer krydser hinanden her, og det er vigtigt, at omstigningerne sker så let og enkelt som muligt. Da mange bevægelseshæmmede er afhængige af netop den offentlige transport er det særlig vigtigt, at disse gruppers behov tilgodeses i denne type anlæg. Håndbog i tilgængelighed udmærker følgende forhold som af særlig betydning i forhold til kollektiv trafik er: Overskuelighed Ledelinjer Af- og påstigningsforhold Krydsningsmuligheder Adgangsveje Ventefaciliteter Revisionen Tilgængelighedsrevisionen skal klarlægge de problemer, der er på den nyopførte station med hensyn til tilgængelighed og komme med anbefalinger til bedring af forholdene. Granskningsrapporten og dennes anbefalinger kan således lægges til grund for efterfølgende omforandringer af stationen. Derfor er revisionen udført på trin 5 overvågning/ drift, da anlægsprojektet er færdigmeldt og taget i brug. Revisionen er udført efter de principper og retningslinjer, som er beskrevet i Vejdirektoratets vejregelforberedende rapport Færdelsearealer for Alle Håndbog i tilgængelighed, dateret december 2003. I rapporten behandles alene forhold, der kan have betydning for tilgængeligheden. Revisionen afgrænser sig til anlæggets udstrækning mod offentlig vej og offentligt fortov. Kommentarer Granskningsrapporten beskriver de kommentarer som revisionen har givet anledning til. Der er beskrevet kommentarer af generel karakter, der omfatter forhold gældende for hele stationsanlægget, samt specifikke kommentarer, der omhandler konkrete lokaliteter på stationsanlægget. De specifikke kommentarerne er nummereret fortløbende og illustreret på et oversigtskort, der er vedlagt som bilag 1 til rapporten. Kommentarerne er inddelt i følgende: Problemer er forhold, der strider mod gældende normer og vejledninger, eller som medfører en væsentlig uhensigtsmæssighed for de færdselshandicappede. Problemer bør medføre ændringer i anlægget, der kan eliminere eller afgørende formindske dette. Til hvert problem er der beskrevet en anbefaling, som kan afhjælpe problemet eller mindske de uheldige konsekvenser heraf. Bemærkninger omfatter forhold, hvor tilgængeligheden kan forbedres yderligere, og som derfor bør gennemføres. 30. juni 2010 Mona Dybdal Jakobsen Landskabsarkitekt og Eksam. tilgængelighedsrevisor 2
Grundlag Følgende materiale har ligget til grund for revisionen: Referat af møde d. 2. april vedr. tilgængelighed på busstationen. Deltagere fra Handicaprådet og Danske Handicaporganisationer. Referat af møde d. 6. maj vedr. tilgængelighed på busterminalen i Aabenraa. Deltagere fra Sydtrafik, Tidebus, Sjælsø og Aabenraa Kommune. Udleveret tegningsmateriale (alle dateret d. 12.09.07) Busstation 1:500 (situationsplan) Busstation 1:100 (plan over stationsbygning) Syd- og vestfacade 1:100 (stationsbygningen) Vest- og nordfacade 1:100 (stationsbygningen) Snit A-A og B-B 1:100 (stationsbygningen) Snit & facade (cykelparkering) Plan & facade (cykelparkering) Besigtigelse af anlægget d. 3. juni 2010 kl. 10-15 Der ligger ikke en decideret brugerbehovsanalyse til grund for revisionen. Referatet á 2. april fra mødet med handicaporganisationerne træder i stedet. 3
Kommentarer Problem 1, generelt: Manglende markering af ganglinjer. For hele anlægget gælder, at der på gangarealerne ikke er markeret ganglinjer. Her ingen taktile eller kontrasterende ledelinjer eller opmærksomhedfelter. Den ensartede flisebelægning og kantsten i samme farve giver ingen kontraster til hjælp for synshandicappede. Der bør udarbejdes en samlet løsning for markering af gangzoner eller ledelinjer på fritholdte gangzoner med dertilhørende opmærksomhedsfelter, der forbinder stationsbygning, perroner og offentligt fortov. Gangzoner bør anlægges i materialer og farver som klart adskiller sig fra og står i kontrast til omgivelserne, ex. kørebanen. Princip for ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Ganglinjerne er udført i en god jævn belægning. Desværre er kantsten i samme farve, her er ingen ledelinjer eller opmærksomhedsfelter. Desuden står inventar i gangzonen eller i de naturlige ledelinjer langs belægningskanterne. Ledelinjer kan bestå af to rækker chaussé- eller betonsten eller andre elementer med taktil overflade som afviger fra gangarealet. Der bør anlægges opmærksomhedsfelter på min 90x90 cm ved retningsskift. Gangzoner 4
Problem 2, generelt: Smalle perroner De smalle perroner giver anledning til en række problemer, som beskrives her. Perronerne tjener som såvel opholdszone for folk der venter på deres afgang og for folk i kø ved indstigning og som gangzone for rejsende. Særligt når mange passagerer stiger af og på på samme tid giver det trængsel. Vejregel for bustrafik, trafikterminaler anbefaler en perronbredde på 3 m ved terminaler med lamelopbygning, som der er tale om på dette anlæg. Desuden giver de smalle perroner problemer i forhold til brugen af de lavgulvede bussers handicaprampe. Når denne er slået ud er der ikke meget plads til at manøvrere en kørestol eller barnevogn af eller på bussen. Omkring lygtepælene er der en passagebredde på 0,8 m. Gangbaner bør have en minimumsbredde på 1,5 m. Ved enkelthindringer som her bør der være min. 1 m. Sidst og ikke mindst har de smalle perroner givet anledning til at perronerne er nummereret med orange thermoplast. Løsningen med den de orange numre på belægningen træder ikke tydeligt frem, og særligt i mørke vil nummereringen være meget svær at se. Thermoplasten har heller ikke taktil effekt, idet den ikke kan føles med stok. Stoppesteder bør udformes så de er lette at lokalisere. På en busstation, hvor mange stoppesteder er samlet på ét sted er dette krav ikke mindre aktuelt. Det er essentielt, at det er let at orientere sig på stationen, så omstigning foregår let. Perronerne bør nummereres med synlige skilte, der placeres således at de ikke er til gene for de gangzoner der udlægges. Problemerne forbundet med bussernes handicaprampe kan delvist afhjælpes ved at chaufførerne er opmærksomme og holder en god afstand til perronens kantsten. Dette vil dog give et nyt problem i at der bliver et gab mellem perron og indstigning for de øvrige passagerer. Den bedste løsning vil være at reducere antallet af perroner for af gøre hver enkel perron bredere i en generel ombygning af anlægget. Principskitse for udformning af et enkelt busstop. De orange perronnumre er meget svære at se selv i dagslys. Svagtseende eller blinde har ikke en chance. 5
Problem 3, generelt: Umarkeret og ikkeniveaufri adgang til perronerne. Ligesom der på de flisebelagte gangarealer ikke er markeret ganglinjer, er der heller ikke ført markerede ganglinjer over kørearealet til perronerne. Desuden tilbydes der ikke niveaufri adgang til perronerne. De skrå kantsten overholder ikke kravet. Den skrånende flade er for stejl til at gøre det ud for en rampe, der skal være 1:10 stationsbygning cykelparkering Én perron sløjfes for at give bedre passageforhold forbi cykelskuret og mere opholdsplads. Denne løsning, hvor ganglinjerne trækkes op på tværs af kørearealet mellem stationsbygning og perroner, og nummerskiltene placeres ved stationen blev foreslået af Dansk Blindesamfund jf. ref á 2. april. Løsningen er problematisk, idet busser og fodgængere blandes. Enden af perronen skal bearbejdes, så den tillader niveaufri adgang. Fodgænger på asfalthavet. For syns- eller forståelseshandicappede mister let orienteringen mellem gangzone og perron.. Som et led i den samlede plan for markering af ganglinjerne bør der bør skabes niveaufri adgang fra fodgængerarealerne til hver enkelt perron. Her skitseres to løsninger. cykelparkering stationsbygning perronnummer, afgangsnumre og evt. køreplansinfo markering af ganglinje, evt ledelinje opmærksomhedsfelt Én perron sløjfes og der etableres et bump på tværs af kørebanerne mellem perronerne der kan give niveaufri adgang hertil. Det er sandsynligvis nødvendigt at forlænge perronerne. Dette giver plads midt på perronerne til nummerskilte, hvor der er mindst sandsynlighed for at de køres i stykker af drejende busser. Denne løsning er at foretrække. Den giver god overskuelighed og klare gangzoner. 6
Problem 4, specifikt: Smalt gangareal med mange funktioner Et gangareal bør udformes med en bredde, som tilgodeser mødesitationer afhængig af fodgængertrafikkens størrelse og tilstødende randfunktioner. Passagen forbi cykelskuret tjener en trippelfunktion som såvel hovedgangzone for den gående færdslen fra midtbyen, som opholdsareal og som en af de mest benyttede busperroner. Med en bredde på ~1,60 m er den underdimensioneret. Frihøjden ved udhænget til cykelskuret er 2,09 m. Kravene til udformning af gangarealer kræver en frihøjde på 2,20 ved faste genstande af begrænset udstrækning. Dermed er der ikke tilstrækkelig frihøjde. Gangzoner bør anlægges med en bredde som tilgodeser mødesituationer afhængig af fodgængertrafikkens størrelse. Mindstebredden på en gangzone er 1,5 m (ved enkelthindringer kan der dog gås ned til 1,0 m). Gangzonen skal fritholdes for faste genstande som inventar o.lign. Til ophold bør der opstilles inventar med ryg- og armlæn. Der bør sløjfes en perron, så gangzonen får en tilstrækkelig bredde i forhold til de mange funktioner og mængden af fodgængere. Cykelskurets udhæng bør ændres de steder hvor udhængets konstruktion giver anledning til den problematiske frihøjde. Problem 5, generelt: Manglende markering af indstigningszoner på perroner Indstigningszonen er ikke markeret med opmærksomhedsfelter på perronerne. Bussernes indstigningszoner bør markeres med opmærksomhedsfelter på 90 cm i hele perronens bredde. De markerede indstigningszoner bør forbindes med ledelinjer jf. problem 1. Gang-/opholds og perronzone i ét. Opmærksomhedsfelt kan udformes med taktile elementer eller med en chaussé- eller betonsten, så længe de afviger i overfalden fra den omgivende belægning. Indstigningszonen bør markeres i hele perronens bredde med et opmærksomhedsfelt. 7
Problem 6, generelt: Mangelfulde parkeringsforhold En væsentlig omstigning ved en busstation er omstigningen fra bil/taxa til bus. Umiddelbart ved stationsbygningen er to umarkerede P- pladser uden fast belægning. Ved museet findes en handicapparkeringsplads. Den har ærtestensbelægning og er optaget af en container. Ingen af disse kan benyttes som handicapparkering. Nærmeste P-plads der er skiltet til, er ca. 200 m fra stationen. Den har ligeledes en løs grusbelægning og dermed heller ikke egnet som handicapparkering. Der er ingen kiss n ride pladser eller taxipladser i nærheden af stationen. Det nævnes i referatet fra mødet d. 6.maj, pkt 9, at der i forbindelse med istandsættelsen af P-arealet bag stationsbygningen vil kunne etableres taxipladser i indkørslen til museet. Det ses dog, at P-arealet er et P-hus under opførsel. Planer for dette P-hus er ikke en del af revisionsmaterialet, så det indgår ikke i revisionen. Det umiddelbare indtryk er dog at der ikke er er god tilgængelighed fra P-huset til busstationen, idet det ikke ser ud til at der er døre eller elevator fra P-dæk til gangzonerne i tilknytning til stationen. Nabo til stationen har parkering på taget. Kan der etableres handicapparkering her? God adgang skal så sikres. Nærmeste handicap-plads ved museet. Den er ikke en del af busstationens anlæg - og heller ikke brugbar. Nærmeste almindelige parkeringsplads. Udført med løs belægning, der er problematisk for gangbesværede og kørestolsbrugere. Gasværksvej har kun fortov på den modsatte side end P-pladsen. Passagen mellem stationsbygning og P-hus er også indkørsel til museet. Det er muligt at etablere parallelparkering, men det er ikke optimalt. 8
Der etableres tilstrækkelig handicapparkering i umiddelbar nærhed af stationen. en vil lyde på to pladser. Ifølge DS 105 Udearealer for alle bør der maks. være 30 m gangafstand til rejsemålet i dette tilfælde billetkontoret i stationsbygningen. Båsene bør være særligt afmærkede og må kun benyttes til parkering af biler med invalideskilt. Invalidevognspladser indrettes med hensynstagen til kørestolsbrugeres pladsbehov ved ind- og udstigning. Derfor bør de udformes med en bredde på 3,5 m og 5 m længde. DS 3028 anbefaler, at mindst en af pladserne udformes således, at der er plads til en liftbus. Princip for udformningen af en invalidevognsplads ses principskitse. Principskitse der viser størrelse og udformning på handicapparkering. Båse og adgangsveje udformes med en jævn belægning, og adgangen mellem bås og fodgængerareal bør udformes så en kørestol kan passere. Hvor niveauspringet overstiger 3 cm bør kantstenen sænkes eller der bør etableres en rampe med hældning på højest 1:10. Adgangen bør være min. 1.5 m bred og placeres således, at den er let at passere i forhold til de parkerede biler. Af hensyn til rejsende uden invalideskilt i bilen bør der ligeledes etableres kiss n ride pladser i umiddelbar nærhed af stationen. Afsætningen af passagerer bør ske nær et fodgængerareal, der med tydelig ganglinje er forbundet med stationen. Disse bør udformes med jævn belægning og niveaufri adgang til gangarealerne. Mellem Gasværksvej og stationsbygningen er der tilstrækkelig plads (3,5x6 m) til én handicapplads. Belægning og adgangsforhold skal bedres. 9
Problem 7, generelt: Belysning En lysmåling ligger ikke som en del af revisionsgrundlaget. Det virker dog ikke sandsynligt, at belysningen med de 3x2 armaturer er tilstrækkelig og lever op til vejreglerne. Belysningen oplyser kørebanerne og ikke gangarealerne. Desuden er ingen gangstiforbindelserne til H.P. Hansens Vej ikke belyst. Der bør foretages en måling af lyset på fodgængerarealet, på stiforbindelserne og på perronerne, og på baggrund heraf bør der udarbejdes et belysningsprojekt, så belysningen til bliver tilstrækkelig. Belysning udformes generelt jf. Vejregler for vejbelysning. Lyset bør være blødt og varmt - ikke for stærkt eller blændende, men bør til gengæld ikke lade nogen dele af fodgængerområdet ubelyst. Fodgængerområder belyses sådan, at det er trygt at færdes i dem. Belysningen bør være jævn langs strækninger og placeret så der ikke opstår utilsigtet skyggevirkning. Anlægget belyses af 3 dobbeltarmaturer, der fortrinsvis oplyser kørearealet. Desuden er der lys ved ventearealet og køreplansinformationen ved stationsbygningen. ingen af stiforbindelserne er belyst. 10
Problem 8, generelt: Problematisk placering af køreplansinformation For nuværende er al køreplansinformation samlet ét sted, nemlig bag ruden i venteværelset. Én stor planche (A) illustrerer stationens opbygning med perronnumre og rutenumre og én (B) rummer alle køreplansinformation for alle ruter som stationen betjener. Fotos. Plancherne bliver umiddelbart ikke særligt belyst, så de er svære at læse i mørke. Begge plancher hænger så man betragter dem ryggen til anlægget. Dette er problematisk i forhold til oversigten (A), da forståelseshandicappede kan have ekstra svært ved at oversætte kortet efter intentionen hvis informationen efterfølgende skal drejes. Bag glas kan oversigten ikke gøres taktil til glæde for de synshandicappede. Køreplaner (B) bør hænge i normal læsehøjde, hvilket er mellem 1,40 1,60 m over niveau. Teksten på planche B findes mellem 1,85 og 1,30 m. Når billetkontoret er lukket er der ingen auditiv køreplansinformation. Køreplanerne bør sættes på flere plancher, så læsehøjden bliver tilgængelig for alle. Det bør sikres, at plancherne er belyst således at de er læselige for alle. Læseligheden af oversigten (B) forbedres ved at få perronerne nummereret tydeligt. Til hjælp for de synshandicappede bør man opsætte auditiv information, der kan annoncere ankomst af busser i god tid. Desuden bør man overveje om informationen ikke bør placeres flere steder f.eks ved gangforbindelsen til H.P. Hansens Vej. Der kan desuden opsættes et oversigtskort i relief til supplement til en samlet plan for ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Overskuelighed skabes på mange måder. Her et kort over en trafikterminal i relief til gavn for blinde. Planche A, perronoversigt Planche B, køreplaner 11
Problem 9, specifik: Etablerede niveaufri adgange Der er sørget for niveaufri adgang to steder, hvor der er sænkede kantsten. Disse er dog ikke markeret med opmærksomhedsfelter. Dette er særligt kritisk det ene sted, hvor hovedgangstiforbindelsen fra midtbyen ender. Her kan man let ende på kørebanen uden at være gjort opmærksom herpå. Der bør som minimum etableres opmærksomhedsfelter ved de sænkede kantsten. Felterne skal være i hele den sænkede kantstens længde og 90 cm bredde. Opmærksomhedsfelterne bør indgå i et samlet ledelinjesystem. Principskitse, nedsænket kantsten. En nedsænket kantsten bør stadig have et niveauspring på 2,5-3 cm, så den er til at registrere med blindestok, men stadig til at forcere for kørestolsbrugere. To steder er der niveaufri adgang. Opmærksomhedsfelter mangler I ganglinjen fra H.P. Hansens Vej gives ingen advarsel for brugere af blindestok, før end de befinder sig på kørebanen. 12
Problem 10, generelt: Bænke De placerede bænke har ingen gribelister. Bænkene i venteværelset har 90 grader mellem sæde og ryglæn. Bænke bør have en sædehøjde på 45 cm og sædedybde på ligeledes 45 cm. Bænke bør være udstyret med griberigtigt armlæn, der er placeret 20 cm over sædet. Vinklen mellem sæde og ryglæn bør være 100 grader. Inventar påmonteres griberigtige armlæn. Bemærkning 1, generelt: Opholdsmuligheder Der er meget få reelle bænke i forhold til behovet. De udendørs bænke er placeret ved et hjørne, som skaber turbulens og er dermed ikke attraktive for ophold. Alle opholdspladser er placeret i skyggen det meste af dagen. Bemærkning 2, specifikt: Afgrænsning mod Gasværksvej Afgrænsningen mod Gasværksvej er ikke markeret. Dette er ekstra problematisk, da gangzoner eller linjer ikke er markeret. Bænkene i venteværelset er vinkelrette mellem ryg og sæde og dermed ikke særligt bekvemme til længere ophold. De opstillede ståbænke er ikke egnede til gangbesværede. Men manglende afgrænsning mod Gasværksvej gør anlæggets afgrænsning diffust. Behovet for klare anvisninger som markerede gangzoner er stort ved en så trafikkeret vej. 13
Problem 11, specifikt: Byggepladshegn Det opsatte byggeplads hegn for enden af den sydlige gangstiforbindelsen fra H.P.Hansens Vej mangler kontrastfarver, der gør det let at se for personer med synsnedsættelse. Problem 12, specifikt: Ødelagt pullert Ved den sydligste stiforbindelse fra H.P. Hansens Vej er en pullert kørt ned. Tilbage står soklen og danner en snublekant. Problem 13, specifikt: Handicaptoilets dør Døren åbner indad. Dette giver ikke tilstrækkeligt manøvrerum. Desuden mangler den påkrævede vandrette tilbagetrækshåndtag på dørens lukkeside. Byggehegn monteres med tydelig afmærkning. Afgrænsningen markeres med tværstriber i kontrastfarver, hhv. 10-20 cm og 70-80 cm over terræn. Der henvises i øvrigt til vejregler for afmærkning af vejarbejder. Pullerten udbedres hurtigst muligt. : Der bør monteres en udadgående dør. Det skal naturligvis sikres, at der er tilstrækkeligt manøvreareal i venteværelset. Den monteres med tilbagetrækshåndtag i en højde af 90 cm over gulvet. Se i øvrigt principskitse. Byggepladshegn er svært at se for synshandicappede. Ødelagt inventar giver farlige snublekanter. Ingen af dørene er markeret med toiletpictogrammer. Er man ikke stedkendt er dette et problem. Ydermere bør man kunne kende forskel på handicaptoilet og det almindelige toilet udefra. 14
Problem 14, specifikt: Handicaptoilettets inventar Toiletsædet har en højde på 40 cm. Kravet til et handicaptoilet er en højde på 48-50 cm. Vaskens overkant er på 86 cm. Kravet er 80 cm og at der skal være frirum til knæ og kørestolens fodstøtter. : Inventaret skiftes så det overholder kravene til korrekt indretning af handicaptoiletter. Problem 15, specifikt: Skydedør ved billetkontor Skydedøren mellem venteværelse og billetkontor er meget tung. Den sidevers bevægelse gør den ekstra svær for kørestolsbrugere og svagelige at få døren op. Døren bør monteres med døråbner. Bemærkning 3, specifikt: Døråbnere ved venteværelset Døråbnere til venteværelsets yderdør er meget dårligt markeret. De bør markeres mere tydeligt med et pictogram. Der er monteret et almindeligt toilet. Det er for lavt for kørestolsbrugere og svært at rejse sig fra som bevægelseshæmmet. Dette er en døråbner. 15
Oversigtskort A2 A3 P15 P14 P9 P4 P11 P9 P12 16