Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet. dk I forbindelse med turen i undergrunden bedes I være opmærksomme på evt. særlige behov. Turen er ca. 3km lang, og 20 meter nedenunder jorden. Der er en konstant temperatur i undergrunden på o.10 grader. Den Kolde Krig når i 1980 erne højden af spænding og, det er ikke kun at føle i USA eller Rusland. Danmark er allieret med NATO og på Stevnsfort v. Stevns Klint sidder unge operationsofficerer med fingeren på den knap der kan udløse 3. Verdenskrig. Operationsofficererne på Stevnsfort er understillet NATO både i strategisk og operativ sammenhæng. Den opblomstrende modstand mod oprustning i befolkningen og de økonomiske betænkeligheder ved medlemskabet rykker ikke ved faktummet, at Danmark dengang, som nu, er solidt plantet i NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Dette materiale er et forslag til undervisning der centrerer sig om Koldkrigsmuseum Stevnsforts undervisningstilbud: NATO s yderste forpost mod øst. Heri får du forslag til, hvad I kan lave før og efter forløbet. MÅLGRUPPE OG FAG: Skoletjenesteforløbet om Danmark i Nato er rettet mod ungdomsuddannelserne i Danmark. Forløbet kan særligt godt indgå i Historie-faget eller i et historisk forløb i samfundsfag. Målbeskrivelserne for forløbet er taget fra faget Historie (A). 1
Eleverne skal kunne: Faglige mål for faget Historie (A) - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - Behandle problemstillinger i samspil med andre fag - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - Forskellige styreformer og samfundsorganisationer - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - Politiske og sociale revolutioner - Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - Globalisering - Historiebrug og -formidling 2
TID 6 lektioner: 2 lektioner á 45 minutter før ca. 2 timers besøg på Stevnsfort (ekskl. transport) 2 lektioner á 45 minutter efter MATERIALER RESSOURCER Filmcentralen, www.forsvaret.tv Elevcomputere, internetadgang, smartboard/projektor med internetadgang, http://danmarkshistorien.dk/e-boeger/ http://www. forsvaret.tv/#!/video/1_aifiu85g danmarkshistorien. dk https://www. nato.int/cps/en/ natohq/official_texts_17120. htm?selectedlocale=da https://www. youtube.com/ watch?v=llcf7v- PanrY Før: Os og Dem 2 lektioner á 45 minutter OPLÆG V. UNDERVISER Forløbet centrerer sig om et besøg på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Fortet fungerede som en del af NATOs forsvar under Den Kolde Krig. Dagens lektioner har til formål at forstå parterne i Den Kolde Krig. - Hvad ved eleverne om Den Kolde Krig? - Hvad ved eleverne om NATO? - Hvad ved eleverne om Warszawapagten? (20 min) Eleverne arbejder inddelt i grupper. Hver gruppe arbejder med ét nøglebegreb, som de skal definere, eksemplificere og perspektivere - USA - Sovjetunionen - NATO - Warszawapagten - Ideologi - Blød magt (20 min) Eleverne arbejder inddelt i nye grupper. Hver gruppe består af et medlem fra hver af de andre grupper således, at eleverne kan vidensdele deres begreb. Er der nogle begreber der har brug for afklaring? 3
FILM Se filmen Something of Value (1986) http://www.forsvaret.tv/#!/video/1_aifiu85g (20 min) Eleverne danner selv grupper og analyserer filmen som kilde - Hvem har lavet filmen? - Hvad siger filmen om producenten af filmen? - Hvem handler i filmen? - Hvordan fortæller fortæller stemmen? - Hvad er pointen i filmen? - Hvem er fjenden? - Hvorfor er filmen lavet? - Hvornår er den lavet? Diskuter filmen med eleverne: Hvem er afsender? Hvad er hensigten? I skal besøge Koldkrigsmuseum Stevnsfort, der står som monument over Danmarks rolle i Den Kolde Krig. Spørg eleverne: Hvad var Danmarks rolle i Den Kolde Krig? God tur til Stevnsfort 4
INDHOLD Forløbet starter ved velkomstbygningen, hvor jeres guide byder jer velkommen. Forløbet har fokus på den sidste del af Den Kolde Krig i 1980 erne, hvor luftforsvarsbatteriet kom til Stevns. Eleverne møder Stevnsfort som både produkt og medskaber af Den Kolde Krig og med konkret udgangspunkt i fortets funktioner diskuteres den sikkerhedspolitiske situation i Danmark. NED I UNDERGRUNDEN Inden I går ned i fortet indskærpes sikkerheden og den adfærd der forventes af jer. Fortet fremstår som om, at soldaterne netop har rejst sig, men det er stadig et museum: Rør ikke ved genstandene medmindre guiden siger OK. Vi skal have alle med op igen, så en lærer skal danne bagtrop. Lyt altid efter guiden. TAK FOR I DAG Når I er kommet sikkert op igen er I velkomne til at færdes på terrænet eller gå mod udgangen. Skulle forløbet have resulteret i noter, så får I dem med hjem til bearbejdelse. 5
Efter: NATO s berettigelse 2 lektioner á 45 min. Hvad var Danmarks rolle i Den Kolde Krig? Hvad er den offentlige historie om Danmarks rolle i Den Kolde Krig? Hvad er forskellen på den historie og så den eleverne fik fortalt på Koldkrigsmuseum Stevnsfort? (15 min) NATO i dag. Eleverne skal i grupper undersøge og redegøre for NA- TOs samarbejde med tidligere Warszawapagt-lande. Hvordan forholder NATO sig til Rusland - og, hvorfor har forholdet ændret sig? (25 min) Eleverne danner egne grupper, og læser NATO traktaten fra 1949 ( https://www.nato.int/cps/en/natohq/official_texts_17120. htm?selectedlocale=da ) Eleverne svarer på spørgsmålene: - Hvem er Generalsekretær for NATO? - Hvilken funktion har generalsekretæren? - Hvad er NATOs formål? - Hvordan hænger artikel 2 og 3 sammen? - Sverige er ikke en del af NATO, men er en samarbejdspartner. Hvad betyder det for Sverige? - Hvilken betydning har NATO medlemskabet for Danmark? - Hvilke politiske fraktioner i Danmark er for NATO? Hvilke er imod? Redegør for holdningerne 6
KLASSESAMTALE - Hvad er elevernes holdning til NATO traktatens indhold? - Hvor stor vurderer eleverne at NATOs værdi er for verdensfreden? - Hvad er alternativerne til NATO? OPLÆG V. UNDERVISER Fortæl eleverne om MAD - Mutual Assured Destruction. PAR-ARBEJDE/SIDEMAKKER-ARBEJDER Eleverne skal kortlægge og redegøre for, hvilke nationer der i dag besidder Atomvåben. Hvor muligt skal eleverne lave en oversigt over, hvilke parter der er allierede/antagonister. Eleverne skal overveje, hvor de vurderer en reel trussel stammer fra. Saml elevernes svar på tavlen - hvis muligt marker dem på Google Earth AFRUNDNING Se så meget, som muligt af Isao Hashimotos 1945-1998 i komplet stilhed. Når det er tid at stoppe videoen, hvilken nation har så haft flest sprængninger? ( https://www.youtube.com/watch?v=llcf7vpanry ) 7