Appendiks til rapport

Appendiks til rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent September 2008

Indhold 1.Metodeappendiks 2 1.1 Datagrundlag 2 1.1.1 Variable fra Danmarks Statistik 3 1.2 Kodning af analysernes enkelte variable 5 1.2.1 Effektvariable vedr. ungdomsuddannelse 5 1.2.2 Effektvariable vedr. videregående uddannelse 6 1.2.3 Effektvariabel vedr. ledighed og beskæftigelse 7 1.2.4 Forklarende variable 7 1.2.5 Kontrolvariable vedr. eleven 8 1.2.6 Kontrolvariable vedr. forældre 9 1.3 Analysemetoder 11 1.3.1 Effektanalyser 11 1.3.2. Logistisk regressionsanalyse 12 1.3.3 Kovariansanalyse 12 2. Resultatappendiks 13 2.1. Målgruppeprofil 13 2.1.1 Hvad karakteriserer unge som vælger et efterskoleophold? 13 2.1.2 Hvilke typer går på efterskole? 18 2.2 Ungdomsuddannelse 21 2.2.1 Påbegyndelse af ungdomsuddannelse 21 2.2.2 Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse 39 2.2.2 Unges valg af type ungdomsuddannelse 55 2.2.3 Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse afhængig af type uddannelse 65 2.2.4 Uddannelsesskift på ungdomsuddannelse 67 2.2.5 Karakterniveau på ungdomsuddannelse 68 2.3 Videregående uddannelse 70 2.3.1 Påbegyndelse af videregående uddannelse 70 2.3.2 År uden for uddannelsessystemet 78 2.4 Beskæftigelse 79 2.4.1 Unges senere beskæftigelse 79 1

1. Metodeappendiks Metodeappendikset understøtter afrapporteringen derved, at det uddyber følgende områder: Metodiske valg og statistiske tilgange Datagrundlag Operationalisering af de valgte variable Tilgange til de forskellige anvendte analysemetoder 1.1 Datagrundlag Alle analyser gennemføres som registeranalyser med data fra Danmarks Statistik. Populationen består af alle danske unge, der har afsluttet Folkeskolens 9. eller 10. klassetrin i grundskole eller på efterskole i perioden 1997 til 2006, samt deres biologiske forældre. Dermed skelnes ikke mellem folkeskoleelever og elever på private friskoler. Elever fra specialskoler indgår ikke i efterskolepopulationen. Datamaterialet (variablene), leveret fra Danmarks Statistik, er kodet og tilpasset de enkelte analyser af Capacent Epinion. For at det skal være muligt at gentage de analyser, som Capacent Epinion har gennemført for Efterskoleforeningen, angives derfor alle specifikke variable, som er leveret fra Danmarks Statistik, og som danner grundlag for Capacent Epinions analyser, nedenfor. 2

1.1.1 Variable fra Danmarks Statistik Tabel 1-1: Variable leveret fra Danmarks Statistik Navn Beskrivende navn Periode Register IGFSP Igangværende uddannelse 1997-2006 HFFSP Højeste fuldførte uddannelse 1997-2006 UDDA UDDA IGPBGTP Tidspunkt for påbegyndelse af igangværende uddannelse 1997-2006 UDDA HFAFGTP Afslutningstidspunkt for højst fuldførte uddannelse 1997-2006 ALMINST Almen skoleuddannelsesinstitution 1997-2006 UDDA UDDA INSTNR INSTNR -2006 INST BELKOM BELKOM -2006 INST EJER EJER -2006 INST NAVN NAVN -2006 INST INST2 INST2-2006 INST AUDD AUDD 1997 - KOET VFRA Påbegyndelsestidspunkt 1997- KOET VTIL Afgangstidspunkt 1997 - KOET AAR År 2002-2005 UDFK AFGTP Afgangstidspunkt 2006-2007 UDFK AUDD Afsluttet uddannelseskode 2006-2007 UDFK FAG Fag 2002-2007 UDFK INST Institution 2002-2007 UDFK KARAKTER Karakter 2002-2007 UDFK KLTRIN Klassetrin 2002-2005 UDFK BEVISAAR -2006 UDGK FAG -2006 UDGK FAGKODE -2006 UDGK KARAKTER -2006 UDGK 3

IETYPE Dansker/indvandrere/efterkommere 1997-2006 IELAND Oprindelsesland 1997-2006 STATKODE Statsborgerskabskode 1997-2006 ADRKOM Bopæls kommune 1997-2006 IEPE IEPE IEPE IEPE STORHED Bystørrelsesangivelse 2006 Vejregister SOCIO SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION 1997-2001 INDK SOCIO02 SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION 2002-2006 INDK NACE NACE UD FRA BESKST 1997-2006 INDK DISCOK DISCO-KODE FOR HOVEDBESKÆFTIGELSE 1997-2006 INDK HFFSP Højeste fuldførte uddannelse 1997-2006 SOCIO SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION 1997-2001 UDDA INDK SOCIO02 SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION 2002-2006 INDK NACE NACE UD FRA BESKST 1997-2006 INDK DISCOK DISCO-KODE FOR HOVEDBESKÆFTIGELSE 1997-2006 INDK BRUTTO BRUTTOINDKOMST 1997-2006 INDK GRADAAR Årets ledighedsgrad 1997-2001 IETYPE Dansker/indvandrere/efterkommere 1997-2006 IELAND Oprindelsesland 1997-2006 STATKODE Statsborgerskabskode 1997-2006 LC IEPE IEPE IEPE CSTATUS CFAMILIESTATUS 1997-2006 FAIN PGF Paragrafkode 1997-2006 4

1.2 Kodning af analysernes enkelte variable I dette afsnit beskrives, hvordan analysernes enkelte variable er kodet, samt hvilken information de indeholder. Herunder kommenteres også nogle af de metodiske valg, der er truffet. Analysernes variable er opdelt på følgende måde efter, hvilke dele af analyserne de kausalt tilhører: Effektvariable Forklarende variable Kontrolvariable vedr. eleven Kontrolvariable vedr. forældre 1.2.1 Effektvariable vedr. ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse er to variabler, der indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge umiddelbart efter grundskolen er startet på en ungdomsuddannelse i 2005 og 2004. Ungdomsuddannelse, defineres som de uddannelser, unge kan indskrives på efter afsluttet grundskole. Variablen er kodet, så den indeholder de to følgende kategorier: Gymnasial uddannelse og Erhvervsfaglig uddannelse. Gymnasial uddannelse uddannelse dækker studentereksamen, hf, hhx og htx med andre ord uddannelser, der er adgangsgivende til videregående uddannelser. Erhvervsfaglig uddannelse dækker over uddannelser, der er kompetencegivende i forhold til et bestemt job. Karakterniveau på ungdomsuddannelse Denne variabel vedrører de unge, som har afsluttet en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvilket karakterniveau den enkelte unge har opnået ved afslutning af ungdomsuddannelsen. Variablen er intervalskaleret og indeholder derfor den enkelte unges gennemsnit ved afslutningen af sin ungdomsuddannelse. Registerdataene dækker tidsperioden, 1997 til 2006, hvorfor de unge, der indgår i datamaterialet alle er evalueret efter 13-skalaen. Dermed er ingen af de unge, der indgår i analyserne evalueret efter den nye 7-trinsskala. 5

Antal år i alt uden for uddannelsessystemet fra afsluttet grundskole til påbegyndt videregående uddannelse Denne variabel vedrører de unge, der er påbegyndt en videregående uddannelse. Variablen indeholder information om, hvor mange år den enkelte unge i alt tilbringer uden for uddannelsessystemet fra afslutning af grundskolen til påbegyndelse af videregående uddannelse. Variablen er intervalskaleret og indeholder information om det antal år, den enkelte unge har været uden for uddannelsessystemet. Afbrudt ungdomsuddannelse Denne variabel vedrører de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har afbrudt den påbegyndte ungdomsuddannelse. Skift af ungdomsuddannelse betragtes ikke som afbrudt ungdomsuddannelse. Variablen er dikotomt kodet i kategorierne, Afbrudt ungdomsuddannelse og Ikke afbrudt ungdomsuddannelse. Uddannelsesskift mellem ungdomsuddannelser Denne variabel vedrører unge, der er eller har været tilknyttet en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har skiftet fra en påbegyndt ungdomsuddannelse til en anden. Variablen er kodet i Skiftet ungdomsuddannelse og Ikke skiftet ungdomsuddannelse. Valg af type ungdomsuddannelse Denne variabel vedrører alle unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har påbegyndt en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfsaglig uddannelse. Variablen er kodet i flg. to kategorier: Gymnasial uddannelse og Erhvervsfaglig uddannelse/forberedende uddannelse. 1.2.2 Effektvariable vedr. videregående uddannelse Påbegyndelse af videregående uddannelse Denne variabel vedrører unge, der påbegynder en videregående uddannelse og indeholder information om, hvor mange år efter afsluttet grundskole den enkelte unge påbegynder en videregående uddannelse. 6

Variablen er kodet i de tre kategorier, Fem år efter afsluttet grundskole, Otte år efter afsluttet grundskole og Ti år efter afsluttet grundskole. Type af videregående uddannelse Denne variabel vedrører de unge, der er i gang med eller har afsluttet en videregående uddannelse og indeholder information om, hvilken videregående uddannelse den enkelte unge er eller har været tilknyttet. Variablen er kodet i de tre kategorier, Kort videregående uddannelse (KVU), Mellemlang videregående uddannelse (MVU) og Lang videregående uddannelse (LVU). 1.2.3 Effektvariabel vedr. ledighed og beskæftigelse Beskæftigelse Denne variabel vedrører alle unge, der har afsluttet grundskolen og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge er beskæftiget eller ledig efter afsluttet grundskole. At være i beskæftigelse er i denne sammenhæng defineret som værende i erhvervsmæssig beskæftigelse eller under uddannelse. At være uden for beskæftigelse er defineret som alle, der ikke er i erhvervsmæssig beskæftigelse eller under uddannelse, samt personer uden for arbejdsmarkedet, f.eks. førtidspensionister. 1.2.4 Forklarende variable Afgangsskoletype Denne variabel vedrører alle unge, der har afsluttet grundskolen og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har afsluttet grundskolen på en folkeskole eller på en efterskole. Variablen er dikotomt kodet i kategorierne, Efterskole og Almindelig grundskole. Således skelnes der i kategorien Almindelig grundskole ikke mellem Folkeskolen og forskellige typer af friskoler, der tilbyder Folkeskolens afgangsprøve. Afgangsklassetrin Denne variabel vedrører alle unge, der har afsluttet grundskolen og indeholder information om på hvilket klassetrin grundskolen er afsluttet for den enkelte unge. Variablen er kodet i de tre kategorier, 9. klasse, 10. klasse og 11. klasse. 7

1.2.5 Kontrolvariable vedr. eleven Køn Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om den enkelte unges køn. Variablen er kodet i Dreng henholdsvis Pige. Afgansprøvegennemsnittet fra grundskolen (9. klassetrin) Denne variabel vedrører alle unge, som har gennemført grundskolen og indeholder information om den enkelte unges karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Vi anvender udelukkende afgangsprøvegennemsnittet for 9. klasse i analyser, der omhandler unge, der har afsluttet grundskolen på 10. klassetrin. Årsagen er som følger: Hvis man forestiller sig, at en efterskole påvirker sandsynligheden for at en ung på 10. klassetrin påbegynder ungdomsuddannelse umiddelbart efter sine afgangsprøver, så vil denne påvirkning afspejle sig i det karaktergennemsnit den pågældende unge får ved afgangsprøverne på efterskolen. Karaktergennemsnittet fra 10. klassetrin på efterskolen vil til dels afspejle, hvordan efterskoleopholdet har påvirket den pågældende unge. Hvis karaktergennemsnittet fra 10. klassetrin medtages i nærværende analyse, vil effekten af efterskoleopholdet derfor blive sløret, idet en del af efterskoleeffekten vil være afspejlet i karaktergennemsnittet. Derfor kontrolleres for den enkelte unges karaktergennemsnit fra 9. klasse i analyserne af 10. klasses-elevers tilbøjelighed til at tage ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole, fordi denne variabel afspejler det faglige niveau den enkelte unge har på det tidspunkt, hvor et efterskoleophold indledes. I analyserne af sandsynlighederne for at påbegynde ungdomsuddannelse for unge, der afslutter grundskolen med 9. klassetrin medtages oplysninger om karakterniveau ikke. Dette skyldes, at valide oplysninger om unges karaktergennemsnit for 8. klassetrin ikke er tilgængelige via Danmarks Statistik. Variablen er intervalskaleret og indeholder den enkelte unges karaktergennemsnit. Etnisk oprindelse Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om den enkelte unges etniske oprindelse. Variablen er kodet i de to kategorier, Vestlig og Ikke-vestlig. 8

Geografi Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om den enkelte unges geografiske bopæl. Bystørrelse Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om størrelsen på den by, som den enkelte unge har bopæl i. I kontakt med de sociale myndigheder - tilbud efter Lov om social service Denne variabel har to kategorier og indeholder information, hvorvidt den enkelte unge er blevet anbragt i et tilbud af sociale myndigheder. De forskellige tilbud er Anbringelse uden samtykke (Paragraf 42), Forløbig anbringelse (Paragraf 45), Særforsognsklient i privat døgnpleje (Paragraf 68), Henstilling om døgnpleje (Paragraf 46.2), Anbringelse med samtykke (Paragraf 40.2.11), Aflastning for børn med ophold i hjem (Paragraf 40.2.5), Personlig rådgiver (Paragraf 40.2.6), Fast kontaktperson (Paragraf 40.2.7) og Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole (Paragraf 40.2.9). 1.2.6 Kontrolvariable vedr. forældre Alle de følgende variable vedrører forældre til alle de unge, der indgår i analyserne. For hver af kontrolvariablene vedr. forældre er en alternativ kategorisering også lavet. Foruden de variable, som de rapporterede analyseresultater bygger på, er analyserne også gennemført med de alternative kategoriseringer for at validere de valgte kategoriseringer. De kategoriseringer, som analyserne anvender valideres herved, fordi de alternative kategoriseringer ikke styrker analyserne. Forældrenes civilstatus Denne variabel omhandler forældrenes civile status og er kodet i kategorierne, Forældrene er samlevene/gifte og Forældrene er ikke samlevende/gifte. Alternativt er variablen kodet i følgende kategorier: Forældrene er gift/samlevende Den af forældrene, som den enkelte unge bor sammen med, er gift, samlevende, samboende eller registreret partner (hvis den enkelte unge ikke er hjemmeboende, er mindst én af forældrene gift, samlevende, samboende eller registreret partner) 9

Den af forældrene, som den enkelte unge bor sammen med, er ikke gift, samlevende, samboende eller registreret partner (hvis den enkelte unge ikke er hjemmeboende, er ingen af forældrene gift, samlevende, samboende eller registreret partner) Forældrenes uddannelser Denne variabel er kodet som én samlet variabel for begge forældre i kategorierne: Én eller begge forældre har en videregående uddannelse (hvis kun én forældre kendes, har denne en videregående uddannelse) Begge forældre har en grundskole-, gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse (hvis kun én forældre kendes, har denne en grundskole-, gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse) Alternativt kan forældrenes uddannelser kodes i to variabler, en for moderens og en for faderens uddannelse, med følgende kategorier: Grundskole, Gymnasial uddannelse, Erhvervsfaglig og Videregående. Forældrenes beskæftigelse Denne variabel er kodet som én samlet variabel for begge forældre i kategorierne: Begge forældre er i beskæftigelse (lønmodtager, selvstændig, hjemmegående eller under uddannelse). Hvis kun den ene forældre kendes, er denne i beskæftigelse Én eller begge forældre er uden beskæftigelse. Hvis kun én forældre kendes, er denne uden for beskæftigelse Alternativt kan forældrenes beskæftigelser kodes i to variabler, en for moderens og en for faderens uddannelse, med følgende kategorier: Lønmodtager, selvstændig eller hjemmegående, Under uddannelse, Arbejdsløs, ledig eller Pensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager. Forældrenes indkomst Denne variabel er kodet som én samlet variabel for begge forældre i kategorierne: Forældrene tjener tilsammen over DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst Forældrene tjener tilsammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst 10

Forældrenes alder Information om den enkelte unges forældres alder er indeholdt i to variabler, én for moderens alder og én for faderens alder. De to variable er intervalskalerede, hvilket betyder, at variablene indeholder moderens alder henholdsvis faderens alder. Læsning af resultaterne forudsætter metodisk indsigt i regressionsanalyse. Regressionsanalyse og fortolkning heraf er genstand for konstant metodisk debat i analysebranchen og i videnskaben. Derfor beskriver vi, hvilken tilgang vi anvender. Konkret anvender vi to former for regressionsanalyse; logistisk regressionsanalyse samt kovariananalyse. Retningslinjer for fortolkning af disse to analysetypers regressionskoefficienter beskrives dermed. 1.3 Analysemetoder Regressionsanalyse Om analyseresultaterne Udregning af sandsynligheder 1.3.1 Effektanalyser Til grund for effektanalysernes konklusioner ligger en række regressionsanalyser. Rent teknisk gennemføres de fleste som såkaldte logistiske regressionsanalyser, mens en mindre del af analyserne gennemføres som såkaldte kovariansanalyser. Analyserne beskrives nærmere nedenfor, således at fremgangsmåden kan følges og eventuelt gentages. Resultaterne fra regressionsanalyserne kan være komplekse at fortolke. Derfor har vi i stort omfang illustreret analyseresultaterne i læsevenlige figurer. Mange af de figurer, vi producerer på baggrund af analyserne, illustrerer de samme centrale tendenser. Derfor bringes kun et begrænset antal af figurerne i rapportens tekst, lige som vi kun rapporterer de centrale analyseresultater (med et signifikansniveau for variablene på 5 pct.). Imidlertid bringer vi alle illustrerende figurer og analyseresultater i Resultatappendiks. Baggrunden for, at vi i appendikset bringer alle de analyseresultater, der ligger til grund for rapporten, er, at vi ønsker at skabe så stor klarhed om rapportens faktuelle grundlag som muligt og dermed illustrere, at der med denne rapport er et solidt, evidensbaseret grundlag at diskutere den samfundsmæssige rolle for efterskolerne og for 10. klassetrin. De fleste analyseresultater fra effektanalyserne kommunikeres som sandsynligheder for forskellige udfald (f.eks. påbegyndelse af ungdomsuddannelse eller ej). Nedenfor beskriver vi, hvordan sandsynlighederne er udregnet, samt hvilke analyseresultater der ligger til grund for udregningerne. 11

1.3.2 Logistisk regressionsanalyse De fleste af de nærværende analysers effektvariable har alle et begrænset antal kategorier (fx Gymnasial uddannelse vs. Erhvervsuddannelse ). Derfor er analyserne gennemført som logistiske regressionsanalyser. Det undersøges, hvor stor betydning de forskellige forklarende variable og kontrolvariable har for sandsynligheden for, hvordan den enkelte unge klarer sig uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt. Koefficienten Exp(B) har derfor en lidt anden betydning end normale regressionskoefficienter. Hvis Exp(B) er større end 1, er der større sandsynlighed for det givne udfald. Hvis derimod Exp(B) er mindre end 1, falder sandsynligheden for det givne udfald. Koefficienterne kan omregnes til konkrete sandsynligheder for konkrete udfald. 1.3.3 Kovariansanalyse I en kovariansanalyse kombineres variansanalyse og regressionsanalyse til kovariansanalyse, hvor man undersøger grupperne på en eller flere uafhængige kategoriske variable, mens man kontrollerer for en anden kontinuert variabel eller omvendt undersøger den lineære sammenhæng mellem en eller flere kontinuerte uafhængige variable og den afhængige variabel for forskellige grupper på den kategoriske uafhængige variabel (regressionsanalyse). Den kontinuerte variabel kaldes en kovariat, og analysen kaldes derfor kovariansanalyse. I forhold til variansanalysen bliver det derfor muligt at kontrollere for en række variable på intervalskala niveau. 12

2. Resultatappendiks Dette appendiks indeholder alle analyseresultater fra undersøgelsen. Dermed fungerer appendikset som dokumentationsgrundlag for de analyser og konklusioner, der beskrives i hovedrapporten. 2.1 Målgruppeprofil 2.1.1 Hvad karakteriserer unge som vælger et efterskoleophold? Fig 2.1. Kønsfordeling: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Dreng 52 % (13587) 52 % (10531) 47 % (1343) 48 % (5877) 51 % (31338) Pige 48 % (12743) 48 % (9747) 53 % (1522) 52 % (6438) 49 % (30450) Total (26330) (20278) (2865) (12315) (61788) 13

Fig 2.2. Geografisk fordeling: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Øst 50 % (13143) 41 % (8311) 30 % (857) 31 % (3781) 42 % (26092) Vest 50 % (13113) 59 % (11900) 70 % (1982) 69 % (8489) 58 % (35484) Total (26256) (20211) (2839) (12270) (61576) Fig 2.3. Etnisk fordeling: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Vestlig etninsk oprindelse 90 % (23676) 87 % (17736) 99 % (2823) 99 % (12215) 91 % (56450) Ikke-vestlig etnisk oprindelse 10 % (2653) 13 % (2537) 1 % (42) 1 % (100) 9 % (5332) Total (26329) (20273) (2865) (12315) (61782) 14

Fig 2.4. Forældres uddannelse: Mor 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Grundskole 25 % (6214) 33 % (6225) 23 % (645) 19 % (2325) 26 % (15409) Gymnasial 6 % (1473) 5 % (966) 5 % (138) 4 % (540) 5 % (3117) Erhvervs-faglig 35 % (8770) 39 % (7493) 36 % (1018) 37 % (4416) 37 % (21697) KVU 5 % (1251) 4 % (758) 4 % (115) 5 % (602) 5 % (2726) MVU 22 % (5610) 17 % (3257) 27 % (749) 30 % (3624) 22 % (13240) LVU 7 % (1863) 2 % (442) 5 % (142) 4 % (495) 5 % (2942) Total (25181) (19141) (2807) (12002) (59131) Far 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Grundskole 24 % (5789) 30 % (5527) 26 % (705) 20 % (2383) 25 % (14404) Gymnasial 5 % (1296) 4 % (710) 5 % (128) 4 % (444) 5 % (2578) Erhvervs-faglig 39 % (9551) 47 % (8595) 39 % (1062) 44 % (5090) 42 % (24298) KVU 6 % (1571) 6 % (1106) 9 % (251) 10 % (1137) 7 % (4065) MVU 13 % (3219) 9 % (1623) 12 % (320) 14 % (1682) 12 % (6844) LVU 12 % (3030) 5 % (891) 9 % (230) 8 % (946) 9 % (5097) Total (24456) (18452) (2696) (11682) (57286) 15

Fig. 2.5. Forældrenes indkomst: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Under ½ mio 34 % (8830) 43 % (8586) 31 % (891) 26 % (3191) 35 % (21498) Over ½ mio 66 % (17252) 57 % (11490) 69 % (1954) 74 % (8968) 65 % (39664) Total (26082) (20076) (2845) (12159) (61162) Fig. 2.6. Forældrenes civilstatus: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Forældre ikke sammen 35 % (9192) 39 % (7770) 44 % (1256) 34 % (4111) 37 % (22329) Forældre sammen 65 % (16883) 61 % (12304) 56 % (1588) 66 % (8038) 63 % (38813) Total (26075) (20074) (2844) (12149) (61142) Fig. 2.7. Kontakt med de sociale myndigheder: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Ikke kontakt 99 % (25941) 97 % (19694) 87 % (2490) 92 % (11389) 96 % (59514) Kontakt 1 % (389) 3 % (584) 13 % (375) 8 % (926) 4 % (2274) Total (26330) (20278) (2865) (12315) (61788) 16

Fig 2.8. Forældrenes beskæftigelse: Mor 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Arbløs, pensionist 11 % (2758) 13 % (2583) 10 % (287) 8 % (988) 11 % (6616) Lønmodtager, selvstændig, udd 89 % (22926) 87 % (17130) 90 % (2537) 92 % (11055) 89 % (53648) Total (25684) (19713) (2824) (12043) (60264) Far 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Arbløs, pensionist 10 % (2459) 12 % (2373) 9 % (254) 7 % (795) 10 % (5881) Lønmodtager, selvstændig, udd 90 % (22584) 88 % (16702) 91 % (2487) 93 % (11036) 90 % (52809) Total (25043) (19075) (2741) (11831) (58690) 17

2.1.2 Hvilke typer går på efterskole? I rapporten er type 1 og 2 sammenlagt til en ny type 1, type 3 er holdt alene som type 3, mens type 4, 5 og 6 er lagt sammen til en ny type 3. Type 1 (13 pct. af alle efterskoleelever) Den typer, der udgør den mindste andel af efterskoleelever Moderens højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse Faderens højeste uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller en grundskoleuddannelse Forældrenes indkomst ligger under gennemsnittet Blandt denne type er der overrepræsentation af skilte forældre sammenlignet med de øvrige typer Denne type bor typisk vest for Storebælt Type 2 (20 pct. af alle efterskoleelever) Denne type udgør den næstmindste andel af efterskoleelever Moderen har erhvervsfaglig uddannelse Faderen har grundskoleuddannelse Forældrenes indkomster ligger under gennemsnittet Type 3: Unge fra elitehjem og større byer (28 pct. af alle efterskoleelever) Begge forældre har en videregående uddannelse Forældrenes indkomst ligger over gennemsnittet Begge forældre er i arbejde Overrepræsentation af forældre med lederstillinger på høje niveauer Overrepræsentation af unge, der kommer fra en større by i Danmark 18

Type 4: Unge fra stabile hjem og mindre byer (17 pct. af alle efterskoleelever) Begge forældre har typisk en erhvervsfaglig uddannelse Forældrene har typisk middelindtægt Begge forældre er typisk i arbejde De bor i en mindre dansk by Moderen er typisk beskæftiget med kontorarbejde, salg, service eller omsorgsarbejde Faderen er typisk beskæftiget med salg, service, omsorgsarbejde, landbrug eller håndværk Type 5: Unge fra stabile hjem i Østdanmark (6 pct. af alle efterskoleelever) Moderen har en mellemlang videregående uddannelse Faderen har en erhvervsfaglig-, gymnasial- eller grundskoleuddannelse Forældrene har en middelindkomst De er bosat i Østdanmark Type 6: Unge fra stabile hjem og større byer (16 pct. af alle efterskoleelever) Moderen har en grundskole-, erhvervsfaglig- eller gymnasial uddannelse Faderen har en videregående uddannelse Forældrene har middelindkomst De bor i en større dansk by 19

Fordeling af de forskellige typer Fig. 2.9. Fordeling af efterskoletyper Type 6 16% (7.007) Type 1 13% (5543) Type 5 6% (2.470) Type 2 20% (8707) Type 4 17% (7.200) Type 3 28% (11807) 20

2.2 Ungdomsuddannelse 2.2.1 Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, 2004 Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% 70% 65% Fig 2.2.1. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, 2004 60% 9.kl 10.kl Tabel 2.2.1. Effektvariable Intercept 1,391744 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,419342 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,435533 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,413538 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,125179 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,551063 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,448862 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,164942 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,260655 *** Dreng (ref. = pige) -0,114137 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,130077 *** 9. klassexfolkeskole 0,689122 *** 21

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes beskæftigelse, 2004 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% Fig. 2.2.2 Sandsyndlighed for at påbegynde en ungdomssuddannelse afhængigt af forældrenes beskæftigelse, 2004 65% Udenfor besk Besk Tabel 2.2.2. Effektvariable Intercept 1,3315 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,481943 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,419304 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,399533 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,005547 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,512593 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,371748 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,104037 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,066149 Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0,150966 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,130759 *** 9. klassexfolkeskole 0,595111 *** FolkeskoleXEn eller begge forældre er uden beskæftigelse -0,142575 * 22

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau, 2004 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% 65% 60% Fig. 2.2.3. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau, 2004 55% Kort Længere Tabel 2.2.3. Effektvariable Intercept 1,287017178 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,48189073 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,365476536 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,399464759 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,120749722 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,34442409 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,370777861 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,10510144 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,053408966 Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0,150692239 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,148647198 *** 9.klasseXFolkeskole 0,592626545 *** FoleskoleXForældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst -0,212109187 *** 23

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes indkomst, 2004 85% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig. 2.2.4. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes indkomst, 2004 60% 55% Un der ½ mio Over ½ mio Tabel 2.2.4. Effektvariable Intercept 1,315628784 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,425622614 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,345355933 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,413208466 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,123276134 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,388169806 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,448636864 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,166039134 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,244285709 *** Dreng (ref. = pige) -0,114498541 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,157067477 *** 9. klassexfolkeskole 0,692444865 *** FoleskoleXForældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst -0,20904194 *** 24

Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilestatus, 2004 85% 9. k l Folkeskole 9. k l E fterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig. 2.2.5. Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilestatus, 2004 60% Ikke sammen Sammen Tabel 2.2.5. Effektvariable Intercept 1,301396797 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,431649327 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,350635007 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,413876548 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,127139931 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,55105199 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,298850488 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,16572632 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,265637923 *** Dreng (ref. = pige) -0,114875158 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,151740392 *** 9. klassexfolkeskole 0,700083603 *** FolkeskoleXForældrene er ikke samlevende/gifte -0,188133364 *** 25

Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med geografisk bopæl, 2004 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% Fig. 2.2.6. Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med geografisk bopæl, 2004 65% Øst Vest Tabel 2.2.6. Effektvariable Intercept 1,421264265 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,419062651 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,477516445 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,413685034 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,125272569 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,550722652 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,448570646 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,262582287 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,264173398 *** Dreng (ref. = pige) -0,114097312 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,12892501 *** 9. klassexfolkeskole 0,686689208 *** FolkeskoleXVest Danmark 0,121425601 * 26

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, 2004 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 95% 90% 85% 80% 75% Fig. 2.2.7. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, 2004 70% 65% Ikke kontakt Kontakt Tabel 2.2.7. Effektvariable Intercept 1,603462 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,425984 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,894031 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,416504 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,129017 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,553144 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,44851 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,167317 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,268593 *** Dreng (ref. = pige) -0,116949 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0,874652 *** FolkeskoleXAldrig været i kontakt med de sociale myndigheder 0,513974 *** 9. klassexfolkeskole 0,691831 *** 27

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, 2004 Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% Fig. 2.2.8 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, 2004 70% 9.kl 10.kl Tabel 2.2.8. Effektvariable Intercept 1,871514 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,5503 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,5676 *** 9. klassexfolkeskole 0,942087 *** *** = signifikant på 0,001 niveau. 28

Fig. 2.2.9. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, sammenholdt med afgangsprøvegennemsnit, 2004 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med afgansprøve-eksamensgennemsnit, 2004 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Folkeskole Efterskole 6 7 8 9 10 11 12 13 Tabel 2.2.9. Effektvariable Intercept -5,05633 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,929355 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,011809 Insignifikant En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,01613 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,29982 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,28477 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,19669 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,53625 *** Dreng (ref. = pige) 0,368956 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0,612529 *** Karaktergennemsnit 9. klasse 0,91793 *** FolkeskoleXKaraktergennemsnit 9. klasse -0,12759 ** 29

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, 2005 Folkeskole Efterskole Fig. 2.2.10 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, 2005. 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 9.k l 10.kl Tabel 2.2.10. Effektvariable Intercept 1,360623 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,479174 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,445661 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,399563 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,122558 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,512319 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,371296 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,1037 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,071249 Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0,150789 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,115749 *** 9. klassexfolkeskole 0,593359 *** 30

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, 2005 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% Fig. 2.2.11. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, 2005 70% 65% Udenfor besk Besk Tabel 2.2.11.Effektvariable Intercept 1,3315 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,481943 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,419304 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,399533 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,005547 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,512593 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,371748 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,104037 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,066149 Dreng (ref. = pige) -0,150966 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,130759 *** 9. klassexfolkeskole 0,595111 *** 31

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, 2005 85% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig. 2.2.12 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, 2005 60% 55% Un der ½ mio Over ½ mio Tabel 2.2.12. Effektvariable Intercept 1,287017 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,481891 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,365477 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,399465 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,12075 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,344424 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,370778 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,105101 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,053409 Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0,150692 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,148647 *** 9. klassexfolkeskole 0,592627 *** 32

Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, 2005 85% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig. 2.2.13. Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, 2005 60% Ikke sammen Sammen Tabel 2.2.13. Effektvariable Intercept 1,229845 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,496798 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,329532 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,399942 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,152495 ** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,51228 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,123708 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,10563 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,077774 * Dreng (ref. = pige) -0,151246 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,15251 *** 9. klassexfolkeskole 0,609159 *** 33

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, 2005 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 95% 90% 85% 80% Fig. 2.2.14 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, 2005 75% 70% 65% Ikke kontakt Kontakt Tabel 2.2.14. Effektvariable Intercept 1,54995 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,48806 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,877211 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,891767 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,124136 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,514545 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,371811 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,105911 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,077219 * Dreng (ref. = pige) -0,15216 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0,402939 *** FolkeskoleXAldrig været i kontakt med de sociale myndigheder 0,47742 *** 34

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, 2005 85% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% Fig. 2.2.15 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, 2005 65% Øst Vest Tabel 2.2.15. Effektvariable Intercept 1,404764 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,480377 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,50874 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0,248522 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,122604 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,511938 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,370435 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,398818 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0,075992 * Dreng (ref. = pige) -0,150388 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,114421 *** 9. klassexfolkeskole 0,591863 *** 35

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, 2005 Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% Fig. 2.2.16 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, 2005 70% 9.kl 10.kl Tabel 2.2.16. Effektvariable Intercept 1,741144 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,59687 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,54838 *** 9. klassexfolkeskole 0,822753 *** 36

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, 10. klasses-elever, 2005 Folkeskole Efterskole 90% 85% Fig. 2.2.17. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, 10. klasses elever, 2005 80% Forældre ikke sammen Forældre sammen Tabel 2.2.17. Effektvariable Intercept -4,46212 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,075464 Insignifikant Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,009201 Insignifikant En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,08049 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sam-men en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,25996 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,01332 Insignifikant Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,16105 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,44113 *** Dreng (ref. = pige) 0,231643 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0,733897 *** FolkeskoleX*Forældrene er ikke samlevende/gifte -0,2584 *** Karaktergennemsnit i 9. klasse 0,787589 *** 37

Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med afgangsprøvegennemsnittet,, 10. klasse, 2005 Fig. 2.2.18. Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med afgangsprøvegennemsnittet, 10. klasse, 2005 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Folkeskole Efterskole 6 7 8 9 10 11 12 13 Tabel 2.2.18. Effektvariable Intercept -5,011 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 1,001129 ** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,016104 Insignifikant En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,08062 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) -0,26317 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,18683 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,16218 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,42076 *** Dreng (ref. = pige) 0,235632 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0,673042 *** FolkeskoleXGennemsnitskarakter i 9. klasse -0,13797 ** Gennemsnitskarakter i 9. klasse 0,873405 *** 38

2.2.2 Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, 2004 20% Folkeskole Efterskole 15% 10% Fig. 2.2.19 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, 2004 5% 9.kl 10.kl Tabel 2.2.19. Effektvariable Intercept -2,334993 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0,391665 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,22529 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,576214 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) 0,132324 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) 0,299884 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0,480663 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0,089515 ** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,088892 Insignifikant Dreng (ref. = pige) 0,480821 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0,648064 *** 9. klassexfolkeskole -0,736282 *** 39

Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, 2004 15% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 10% Figur 2.2.20. Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, 2004 5% Udenfor besk Besk Tabel 2.2.20. Effektvariable Intercept -2,286706 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0,392139 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,183664 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,5763 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,05582 Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) 0,300253 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0,48261 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0,089088 ** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,078179 Insignifikant Dreng (ref. = pige) 0,48162 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0,67849 *** 9. klassexfolkeskole -0,734841 *** 40

Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, 2004 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 20% 15% 10% Fig. 2.2.21. Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, 2004 5% Un der ½ mio Over ½ mio Tabel 2.2.21. Effektvariable Intercept -2,252081 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0,399904 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,133058 ** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,576858 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) 0,129637 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) 0,10643 Insignifikant Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0,481286 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0,089879 ** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,06454 Dreng (ref. = pige) 0,48166 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0,692596 *** 9. klassexfolkeskole -0,740026 *** 41

Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, 2004 20% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 15% 10% Fig. 2.2.22 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, 2004 5% Øst Vest Tabel 2.2.22. Effektvariable Intercept -2,375821 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0,390601 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,292903 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,576205 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) 0,132891 *** Forældrene har til sammen under DKK 500.000 i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK 500.000) 0,299574 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0,480432 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0,24897 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,096848 Insignifikant Dreng (ref. = pige) 0,480696 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0,649061 *** 9. klassexfolkeskole -0,730161 *** 42