Derfor er forskellen så stor

Relaterede dokumenter
Pejlemærker og kritiske succesfaktorer for fremtidens kvægbrug

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

10. Resultatopgørelse

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Driftsgrensanalyse med benchmarking

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2017

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Sådan styrker du din bundlinje

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kroner frem for kilo

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Driftsresultater 2009

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Økonomiske resultater for 2016

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND

Smågriseproducenterne

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Indhold. Postkort fra. Der ses nærmere på. Opsamling. Argentina USA Californien New Zealand

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Integrerede bedrifter

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Slagtesvineproducenterne

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Grovfoderseminar 2005

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Slagtesvineproducenterne

Kvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

Hvad gør naboen bedre?

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Rentabilitet i svineproduktion

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Resultatopgørelse. Bruttoresultat

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2018

Smågriseproducenterne

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Velkommen til. Marts Nr. 1

Samarbejde giver højere indtjening

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

Smågriseproducenterne

Slagtesvineproducenterne

for smågriseproducenterne

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

Transkript:

Derfor er forskellen så stor v/chefkonsulent Susanne Clausen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Forskel i driftsresultat pr. ko i 2009 Resultat pr. ko, kr. 4.000 2.000 - -2.000-4.000-6.000-8.000-10.000-12.000 3.264 1.419-462 0-80 80-160 -1.009 160-240 240-320 320- -2.756-2.101-3.317-3.645-4.702-5.223-6.115-6.253-8.771-10.461-9.933 Antal køer 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil

Sådan var det også for 10 år siden! 400 Driftsresultat for bedriften, 1.000 kr. 350 300 250 200 150 100 50 0-50 360 331 301 256 163 171 182 171 182 101 91 71 22 10 1-29 køer 30-49 køer 50-74 køer 75-99 køer 100-199 -28 køer 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil

. og sådan er det også andre steder i verden New Zealand 7.000 Indtjening før aflønning af kapital 6.000 5.000 4.000 Kr. pr. ha 3.000 2.000 1.000 0-1.000 0-25% fraktil 25%-50% fraktil 50%-75% fraktil 75%-100% fraktil -2.000

Hvad er årsag til den store forskel? Hvorfor bliver den ved med at være der? Hvad skal der til for at blive bedre og bedre end de bedste?

Årsag til forskel i økonomisk resultat De 10% bedste sammenlignet med gennemsnittet 0,70 Kr. pr. kg mælk 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 0,01 0,14 0,16 0,04 0,07 0,07 0,09 0,15 0,05 0,25 0,17 0,00 80-160 køer 240-320 køer Afkoblet EU støtte Finansomkostninger ialt, landbrug Afskrivninger mv. Kontante kapacitetsomkostninger Stykomkostninger Bruttoudbytte

Kapitalindsatsen pr. kg mælk 30 25 Kr. pr. kg mælk 20 15 10 5 8 17 10 14 3 19 4 16 Egenkapital Gæld - Gennemsnit 10% bedste Gennemsnit 10% bedste 80-160 køer 240-320 køer

Aflønning af egenkapitalen ved en forrentning på 5% 0,60 0,50 Kr. pr. kg mælk 0,40 0,30 0,20 0,38 10 øre 0,48 9 øre 0,10 0,13 0,22 - Gennemsnit 10% bedste Gennemsnit 10% bedste 80-160 køer 240-320 køer

De 10% bedste: Har 50 øre mere pr. kg mælk til sig selv

Omkostningsniveauet pr. kg mælk i 2009 5,00 4,50 0,41 Kr. pr. kg mælk 4,00 3,50 3,00 2,50 0,38 3,21 3,68 0,39 0,18 0,13 0,48 3,45 3,07 3,81 3,34 0,18 0,22 3,24 3,39 Aflønning af eget arbejde Forrentning af egenkapital Omkostninger pr. kg mælk Bruttoudbytte+ afkoblet støtte pr. kg mælk 2,00 Gns. 10%bedste Gns. 10%bedste 80-160 køer 240-320 køer Opgjort på baggrund af driftsregnskaber 2009

HVAD ER ÅRSAG TIL DEN STORE FORSKEL I RESULTATER, OG HVORFOR BLIVER DEN VED MED AT VÆRE DER?

Det er mennesker, som skaber resultater

.. men vi er forskellige som mennesker

Derfor denne forskel! 4.000 2.000 3.264 1.419 Resultat pr. ko, kr. - -2.000-4.000-6.000-8.000-10.000-12.000-462 0-80 80-160 -1.009 160-240 240-320 320- -2.101-2.756-3.317-3.645-4.702-5.223-6.115-6.253-8.771-10.461-9.933 Antal køer 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil

For at skabe bedre resultater må man bevæge mennesker

Ligesom planter kan mennesker vokse!

men ofte styrer vaner vores tanker og dermed vores holdninger og handlinger Dårlige vaner Gode vaner

Det er beskæmmende, at det er nemmere at sprænge et atom end at ændre en norm

Det kan kræve lige så meget energi at ændre en vane, som det kræver at ophæve tyngdekraften Stephen Covey

Alt har forandret sig, undtagen den måde, vi tænker på

I 1990 erne

I dag

Men har det ændret den måde, vi tænker på?

Mælk i tanken Kassekredit Mavefornemmelse Jeg ved, hvordan tingene skal gøres Mælk i tanken Kassekredit Mavefornemmelse Jeg ved, hvordan tingene skal gøres OG Medarbejderne skal gøre ligesom jeg

De alvorlige problemer, vi står overfor nu, kan ikke løses med det tankesæt, som vi havde, da vi skabte problemerne

Se på virksomheden med nye øjne FORRETNINGSOMRÅDER Produktion Produktion af salgsafgrøder Produktion af grovfoder Ledelsestid Maskinstationskørsel Kælvekvieproduktion Svineproduktion Arbejdsressourcer Kapital Mælkeproduktion Vindmølle Udlejningsejendomme Finansielle investeringer Virksomhedens resultat

Se på produktionsprocessen med nye øjne Input Output Kraftfoder Mælk Grovfoder Kælvekvier Mælkeproduktion Udsætterkøer Tyrekalve Service Avl Rådgivning Dyrlæge Kviekalve Gødning

Dækningsbidrag pr. ko Resultater fra KvægNøglen i 2010 14.000 12.000 10.000 9.968 2.934 12.902 Kr. pr. ko 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Gennemsnittet 10% bedste

Hvorfor en forskel på 3.000 kr. pr. ko? Input Kraftfoder -4øre pr. FE kraftfoder -2øre pr. FE korn Grovfoder? Kælvekvier (-270 kr. pr. opdræt) Service -451 kr. pr. ko Mælkeproduk-tion Fodereffektivitet 0,03 FE mindre pr. kg mælk Mælkekvalitet 231 i celletal vs. 271 Sygdomme pr. årsko Yver: -0,09 Fordøjelse: -0,03 Klovlidelser: -0,21 Døde dyr Kalve: -2,4% Køer: -2,0% Output Mælk +1.024 kg mælk pr. ko -1øre pr. kg mælk Udsætterkøer +325 kr. pr. ko Tyrekalve? Kviekalve? Gødning?

Optimer mælkeproduktionsprocessen Kvægrådgivning Dyrlægerådgivning Fælles forståelse Fælles mål Fælles handlingsplan Fælles opfølgning Effektive kommunikationsveje Medarbejdere

At blive bedre end de bedste kræver: Drivkraft og vilje Vilje (drivkraft)

At blive bedre end de bedste kræver Et klart mål! Viden om: Hvad der skal gøres og hvorfor

At blive bedre end de bedste kræver Kunnen.... Og træning Lionel Messi David Becham

At blive bedre end de bedste kræver: Vilje, viden og kunnen Viden (hvad der skal gøres og hvorfor) Kunnen (hvordan det skal gøres) Effektive vaner Vilje (drivkraften)

EU efter 2013 Væksten i Kina GMO Kvoterne forsvinder i 2015 Glem ikke omverdenen! Den finansielle krise Landbrugsloven Husdyrloven

Ikke kontrollérbart! Kontrollérbart! Påvirkning Påvirkning Påvirkning Påvirkning Kommune/Region Danmark EU Verden

En kvægbedrift er en del af en større helhed Mindre politisk regulering af markedet Ingen kvoteregulering af produktionen Mindre direkte støtte men støtte til bæredygtig produktion Fra standard til individualiserede produkter Stigende befolkningstilvækst Stigende velstand Markedsregulering Afskaffelse af eksportstøtte Øget importadgang Grønt landbrug Vækstorienteret landbrug Større skatter og afgifter på forhold som skader miljø og klima Dyrevelfærdsvenligt landbrug Ændrede vilkår for lån af penge Naboer med stigende fokus på Natur Miljø Lugtgener Og mindre forståelse for landbrug Bedriftsstrukturen ændrer sig Færre og større bedrifter Kvægproduktion uden jord? Landbrug ejes ikke kun af landmænd?

Derfor er forskellen så stor En forskel på 50 øre pr. kg mælk! Få fokus på omkostningerne ved at producere et kg mælk Mennesker skaber resultater. Derfor forskellen Bedre resultater: Fokuser på det du kan gøre noget ved men glem ikke omverdenen Udfordre dine vaner. Stil spørgsmål ved hvorfor du gør, som du gør Fastlåste tankemønstre forhindrer én i at se nye løsninger VILJE, VIDEN, KUNNEN OG KONSTANT TRÆNING er vejen til at blive bedre end de bedste