Opfølgning på kerneopgaven Læringsinformation Social Omsorg. April 2016. 5. udgave. Nettoudgave.015
Andel selvhjulpne Formålet er, at gøre flere borgere delvis eller helt selvhjulpne og dermed at reducere forbruget således, at der kan tages højde for det stigende antal borgere, der forventes at ville søge hjælp i årene fremover. I årene fra 2013 til 2015 observeres der en stigning i andelen af selvhjulpne i aldersgruppen 65+. Andel selvhjulpne blandt de 65+ årige*: 85% 83% 81% 79% 80,2% 80,6% 80,9% 81,0% 81,4% 77% 75% 2013 September 2014 Januar 2014 Juni 2015 Januar 2015 Juni *Andelen selvhjulpne blandt de 65+ årige er her defineret som andelen af det totale antal indbyggere i alderen 65+ der ikke modtager nogen ydelser med visiteret tid
Andel selvhjulpne fordelt på distrikter og aldersgrupper 95% 90% 65-74 år: 75-84 år: 85+ år: 94% 94% 93% 93% 80% 75% 76% 77% 75% 40% 35% 36% 35% 73% 32% 34% 72% 31% 85% 70% 30% 28% 80% 2013 September 2014 Juni 2015 Juni 65% 2013 September 2014 Juni 2015 Juni 25% 2013 September 2014 Juni 2015 Juni Fokuseres der på udviklingen i andel selvhjulpne per aldersgruppe for de tre distrikter, der ikke modtager ydelser, ses det: 65-74 år: Her har niveauet af andel selvhjulpne været mere eller mindre stabilt de sidste to år, hvor Øst generelt har haft en højere andel selvhjulpne i denne aldersgruppe. 75-84 år: Her har andelen af selvhjulpne generelt været stigende. Hvor Midt har haft den højeste andel, men hvor Øst har oplevet den største stigning med 3,9 %-point mens Vest har oplevet en stigning på 2,3 %-point. 85+ år: Generelt er andelen af selvhjulpne markant stigende for denne aldersgruppe i alle tre distrikter, hvor specielt Vest (6,4 %-point) og Øst (4 %-point) har oplevet en positiv udvikling.
Udvikling i visiteret tid efter afsluttet hverdagsrehabilitering Grafen viser udviklingen i det gennemsnitlige antal visiterede timer (for samtlige visiterede ydelser) per borger per kvartal blandt de borgere der har afsluttet et hverdagsrehabiliteringsforløb 40 35 34 35 30 25 20 21 21 23 26 15 10 5 0 I kvartalet med afslutning (n=416) Efter 1 kvartal (n=383) Efter 1/2 år (n=300) Efter 1 år (n=243) Efter 1 1/2 år (n= 217) Det ses, at omfanget af visiteret tid falder efter afsluttet hverdagsrehabilitering, men at denne stiger igen specielt efter 1 ½ år, og efter 2 år er mængden af visiterede tid i gennemsnit på niveau med mængden ved gennemførsel af forløbet. Efter 2 år (n=96) Bemærk at det kun er borgere der fortsat bor i Hedensted kommune per januar 2016 der indgår, således at fraflytning eller dødsfald ikke påvirker resultaterne.
Udviklingen i andel selvhjulpne efter afsluttet hverdagsrehabilitering (Kun med hverdagsrehabilitering) Andelen af borgere der er selvhjulpne (og ikke har fået anden indsats end hverdagsrehabilitering) efter afsluttet hverdagsrehabilitering 46% 42% 40,7% 38,6% 38,9% 38,3% 38% 35,4% 34% 30% Efter 1 kvartal Efter 1/2 år Efter 1 år Efter 1 1/2 år Efter 2 år Det er kun borgere der fortsat bor i Hedensted kommune per januar 2016 der indgår, således at fraflytning eller dødsfald ikke påvirker resultaterne.
Udviklingen i andel selvhjulpne efter afsluttet hverdagsrehabilitering Andelen af borgere der er selvhjulpne (i forhold til praktisk hjælp og personlig pleje) efter afsluttet hverdagsrehabilitering 70% 60% 57,2% 57,0% 56,8% 54,4% 50% 47,9% 40% 30% Efter 1 kvartal (n=383) Efter 1/2 år (n=342) Efter 1 år (n=243) Efter 1 1/2 år (n=180) Efter 2 år (n=96) Bemærk at da der kun fokuseres på de to ydelser Personlig pleje og Praktisk hjælp betyder det ikke at borgeren nødvendigvis samlet set er selvhjulpen Derudover er det kun borgere der fortsat bor i Hedensted kommune per januar 2016 der indgår, således at fraflytning eller dødsfald ikke påvirker resultaterne.
Tilfredshed med egen aktivitetsudførsel Borgere, der er svækkede i et omfang, der gør, at de ikke eller kun i begrænset omfang kan tage vare på eget liv, oplever at blive hjulpet til at bevare eller øge deres livskvalitet Øget tilfredshed med egen aktivitetsudførsel (via COPM)** efter afsluttet hverdagsrehabilitering: 100% 98% 100% 80% 75% 60% 40% 20% 0% 2013 2014 2015* * 2015 tallene gælder for januar til juni Claus opdaterer data i februar! ** Note: COPM= Canadian Occupational Performance Measure (et ergoterapeutisk redskab til resultatmåling)
Gennemsnitsalder for modtagere per ydelsestype Udvikling i gennemsnitsalder blandt alle modtagere af visiterede ydelser fordelt på ydelsestyper Udvikling i gennemsnitsalder blandt alle 65+ modtagere af visiterede ydelser fordelt på ydelsestyper 82 84 80 79,6 79,8 82,6 82,9 78 78,6 79,1 82 82,1 82,6 76 81,4 80,8 74 74,8 80 73,7 72 70 2011 2012 2013 2014 2015 78 2011 2012 2013 2014 2015 Personlig pleje Praktisk hjælp Sygepleje Personlig pleje Praktisk hjælp Sygepleje
Antal ydelsesmodtagere over tid Udviklingen i antallet af borgere med visiteret tid fordelt på ydelsestyper over tid 3.500 3.000 2738 2801 2944 3133 3173 2.500 2271 2044 2.000 1.500 1798 1573 1.000 1449 1354 500 0 2011 2012 2013 2014 2015 Total Sygepleje Praktisk hjælp Personlig pleje 2011 2012 2013 2014 2015 Udviklingen i det samlede antal 18+ årige i Hedensted Kommune 34.457 34.631 34.716 34.807 35.233
Udvikling i ledige pleje- og ældreboliger Plejeboliger: Ældreboliger: 30 60 25 50 20 40 15 30 10 20 5 10 0 K1 2014 K3 2014 K1 2015 K3 2015 0 K1 2014 K3 2014 K1 2015 K3 2015 Aktuelle ansøgere plejeboliger Ledige plejeboliger i alt Aktuelle ansøgere ældreboliger Ledige ældreboliger i alt Fordeling af anvendelse af ældreboliger (januar 2016): Visiterede: 241 boliger -> 64 % Integration: 14 boliger -> 4 % Handicap: 10 boliger -> 3 % Andre: 72 boliger -> 19 % Tomme: 38 boliger -> 10 %
MÅL Progression for voksen handicap Implementering af Forandringskompasset* Der er udviklet en skabelon i CSC Social til Forandringskompasset. Denne er blevet tilpasses, og er klar til brug. Velfærdsrådgivningen, Bofællesskaberne og Støttecentret har fået demonstreret systemet. Forandringskompasset vil blive brugt som forlængelse af VUM og de pågældende borgeres handleplaner. Alle socialrådgivere vil i løbet af 2016 få Forandringskompasset via de planlagte Stop-op-dage. I driften giver det ikke mening at anvende Forandringskompasset i hverdagen. Her vil man i stedet arbejde med SMARTE- Mål i forhold til handleplaner og evaluering heraf. En inspirationstur til Københavns Kommune er ved at blive planlagt i forhold til brug af Forandringskompasset og deres erfaringer med læringsinformation på socialområdet. Note: Forandringskompasset er et visuelt redskab til at arbejde med progression på individniveau i samarbejde med borgeren
MÅL Progression for de ældre Implementering af Forandringskompasset* Der er udviklet en skabelon i CSC Social til Forandringskompasset. Denne er blevet tilpasses, og er klar til brug. En arbejdsgruppe i regi af hverdags-rehabiliteringen er ved at se på mulighederne for at anvende Forandringskompasset for denne gruppe borgere. Deadline for arbejdsgruppen: Inden sommer 2016. Note: Forandringskompasset er et visuelt redskab til at arbejde med progression på individniveau i samarbejde med borgeren
MÅL Progression for sundhed og træning Implementering af Forandringskompasset* Der er udviklet en skabelon i CSC Social til Forandringskompasset. Denne er blevet tilpasses, og er klar til brug. En arbejdsgruppe i regi af Sundhed, Træning og Forebyggelse er ved at se på mulighederne for at anvende Forandringskompasset for de fleste af Sundhed og Træningsområdets opgaver. Deadline for arbejdsgruppen: Inden sommer 2016. Note: Forandringskompasset er et visuelt redskab til at arbejde med progression på individniveau i samarbejde med borgeren
MÅL Afdækning af rehabilitering Implementering af Targit* For at følge rehabiliteringen i hele Social Omsorg er Social Omsorg ved at tage et nyt system i brug: Targit. Targit kobles på de fire CSC domæner (Omsorg, sundhed, træning og social) og kommunen får 10 licenser. Undervisning af nøglemedarbejdere har fundet sted i november 2015. Dette vil give mulighed for udtræk af statistik og relevant data, som kan anvendes på alle niveauer i kommunen. Parallelt med udviklingen af de tekniske muligheder hos leverandøren vil en arbejdsgruppe afklare, hvilke indikatorer og mål som Targit-statistik-muligheden giver anledning til at følge. Note: Targit er et statistik-modul til fagsystemet CSC; men det vil også kunne bruges til andre fagsystemer.
MÅL Sunde borgere i en sund kommune Borgere får hjælp og rådgivning til at mestre sygdom og sundhed, opnå livskvalitet, tage ansvar for eget liv og klare sig selv bedst muligt. Alle indsatser i Sundhedsfremme, forebyggelse og træning har som mål, at borgerne opnår progression i forhold til forebyggelse og mestring af sygdom. Sundhedsfremme opsamler data (IT baseret i CSC Sundhed) om borgernes progression i forhold til de konkrete og forskellige indsatser, som Sundhedsfremme gennemfører med borgerne. Data indsamles før og 3, 6 og 12 måneder efter indsatsen. Data er vurderet individuelt og kan ikke umiddelbart akkumuleres til et generelt billede af progression hos borgerne på tværs af alle indsatser. Der arbejdes med forandringskompas med 10 dimensioner. De 10 dimensioner udgør områder, hvor der i praksis arbejdes på at opnå en bevægelse for borgeren, jf. kerneopgaven.
MÅL Involvering af frivillige og aktive medborgere Frivilligkoordinator er løbende involveret i aktiviteter i relation til frivillige og aktive medborgere. Eksempelvis: Spisevenner, sofacykler, team tvilling, brugen af busser på plejecentre og aflastningstjeneste via menighedsplejen i Hedensted. Der er afholdt frivilligfest i september 2015. Der er skabt overblik over frivillige lokalt i Social Omsorg: (pr. august 2015). Påtænkes gennemført igen medio 2017. Ny frivilligpolitik for Social Omsorg vedtaget november 2015. 2016 Opstart af Husets Venner på handicapområdet. Online katalog over frivillige aktiviteter på ældreområdet Tag med på cafétur, hvor frivillige er caféværter Øget fokus på spisevenner Løbende ad hoc projekter Der er basis for at øge fokus på demensområdet
MÅL: Etablering af Samarbejdsrum på tværs af organisationen 1 Social Omsorg har tovholderfunktion i forhold til to formelle samarbejdsrum, som er nedsat af kommuneledelsen Formål Folkesundheden er et fokusområde, der spiller ind i alle fire kerneområder. Indenfor alle kerneopgaverne er der én eller flere forudsætninger, hvor den enkeltes sundhed indgår herunder også udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Der skal med dette samarbejdsrum ske en målrettet investering i forebyggelsesindsatser og aktiviteter, sådan, at udkommet direkte eller indirekte kan aflæses i effekt på kerneopgavernes bevægelse for borgerne og/eller til svarende lavere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Aktiviteter I samarbejdsrummet defineres, hvilke forudsætninger der tages udgangspunkt i og dermed de konkrete aktiviteter. Samarbejdsrummet er et lærings-og udviklingsrum, hvor deltagerne byder ind med synspunkter, ideer, udfordringer, arbejdskraft mv. Der afholdes to årlige temamøder for den samlede gruppe og nedsattes arbejdsgrupper til udvikling og implementering af konkrete aktiviteter. Deltagere i arbejdsgrupper vil være afgrænset til de kompetencegrupper, der arbejder direkte med de adresserede forudsætninger. Omfang af indsatserne er ukendt, da disse fastlægges i samarbejdsrummet under hensyntagen til kompetencegruppernes ressourcer. Deltagende kompetencegrupper Beskæftigelse: Arbejdsfastholdelse, Psykiatri og Rusmiddelcenter, Ungeenheden. Læring: Folkeskoler, Sundhed for børn og unge. Fritid og Fællesskab: By og Landskab, Fritid Social Omsorg: Sygepleje, Sundhed, forebyggelse og Træning PKØ: Budget og regnskab, HR & Analyse Samarbejdsrum mht. Folkesundhed har foreløbig nedsat følgende grupper: Analyse af data fra Sundhedsprofillen: Hvordan har du det? sammenholdt med andre tilgængelige data. Formidling af muligheder for fysisk aktivitet Ulighed i sundhed
MÅL Etablering af Samarbejdsrum på tværs af organisationen 2 Samarbejdsrum: Socialpsykiatri, Ungeenheden og Social Omsorg Formål Mål Deltagere Formålet er at bidrage til gensidig tryghed, tillid og respekt mellem deltagerne i samarbejdsrummet med overførselsværdi til medarbejderne i de respektive samarbejdende afdelinger. Samarbejdsrummet skal bidrage til refleksion over de forskellige roller og funktioners bidrag til fælles mål, opfordre til videndeling og perspektivering samt reflektere nysgerrigt og åbent over grænser på trods af fag og skel. Målet er at sikre grundlag for meningsfulde og sammenhængende borgerforløb med et fælles mål og tværfaglig koordinering. Målet er ved disse, effektive borgerforløb at opnå en reduktion i de samlede udgifter, at opnå større livskvalitet og tilfredshed hos borgerne og at opnå større arbejdsglæde hos medarbejderne. Socialpsykiatrien, Ungeenheden, Social Omsorg.