Det offentlige skal styre efter at skabe værdi og effekt for borgerne Den offentlige sektor er til for borgerne, og resultater til gavn for borgerne skal derfor gennemsyre alt, hvad det offentlige foretager sig det gælder både i organiseringen af den offentlige sektor, styringen af velfærdsområderne og åbenhed om institutioners formåen og resultater. Resultater for borgerne bør være det primære fokus i alt, hvad den offentlige sektor foretager sig. Det betyder først og fremmest, at styringen af velfærdsområderne i højere grad skal fokusere på resultater for borgerne frem for udelukkende at styre efter krav til økonomi, proces og aktiviteter. Historisk set har styringen haft fokus på, at budgetterne blev overholdt, og om økonomien hang sammen. Indsatsen har båret frugt, og der er i dag langt bedre styr på de offentlige pengekasser. Næste fase i styringen har været præget af et stærkt fokus på aktivitets- og proceskrav til den enkelte institution om, hvordan kerneopgaverne konkret skal løses. Udfordringspanelerne mener, at der er behov for at løfte styringen til et nyt niveau med fokus på, hvilken værdi og effekt, der skabes for borgerne. Hvis en given aktivitet eller indsats ikke skaber værdi eller resultater for borgerne, så skal den revurderes eller ressourcerne bruges andetsteds. Samtidig skal den offentlige sektor have større agilitet og eksekveringskraft det tager ofte for lang tid fra tanke til handling, når nye projekter igangsættes, og ideer afprøves. Der er generelt for lidt fokus på dette i styringen i dag, og der er intet politisk organ, der har det samlede, overordnede ansvar for, at borgerne får en sammenhængende, effektiv og værdiskabende indsats. Samtidig er der begrænset viden og åbenhed om, hvilke resultater velfærdsinstitutionerne skaber for borgerne. Det betyder, at borgerne oftest ikke ved, om den ene institution er bedre end den anden, og derfor må vælge i blinde, når de skal gøre brug af deres frie valg, fx i forbindelse med valg af daginstitution, plejehjem eller læge.
Side 2 af 5 Udfordringspanelerne mener, at det kræver et paradigmeskifte inden for en række områder, hvis det for alvor skal lykkes at sætte borgeren i centrum og sikre resultater for borgerne. Det gælder både i organiseringen af den offentlige sektor, i styringen af velfærdsområderne og i åbenheden om, hvilke resultater den enkelte institution skaber for borgerne. Organiseringen af den offentlige sektor skal understøtte fokus på borgerne Mange af udfordringerne med manglende sammenhæng og fokus på resultater for borgerne i det offentlige skyldes den måde, som vi gennem tiden har organiseret den offentlige sektor på. Det gælder i særdeleshed staten, der består af mange selvstændige enheder, og hvor ny lovgivning formuleres inden for det enkelte ministerområde, hvilket er en barriere i forhold til at skabe sammenhængende indsatser. For hvis der for alvor skal skabes sammenhængende velfærdsforløb, kræver det, at nogle myndigheder mister selvbestemmelse og afgiver en delmængde af deres magt og ansvar til gavn for det fælles mål om mere sammenhæng på tværs. Der er samtidig intet politisk organ, der har det tværgående ansvar for, at den offentlige sektor leverer sammenhængende velfærd, der skaber værdi for borgerne. Udfordringspanelerne mener, at arbejdet for mere sammenhæng bør begynde hos regeringen og i staten. Manglen på sammenhæng i reform- og lovgivningsarbejdet medfører siloer i hele den offentlige sektor. Der skal derfor etableres et nyt politisk resultatudvalg på regeringsniveau, der har det tværgående fokus på og overordnede ansvar for at sikre resultater og kvalitet for borgere og virksomheder på tværs af ministerområder. Opgaven skal fortsat løses decentralt. Nærheden til borgeren er vigtig, og det er tit i relationen mellem medarbejder og borger, at den gode, sammenhængende indsats opstår. Men resultatudvalget skal sikre, at politiske reformer realiseres, og derfor skal nye politiske reformer være forankret i udvalget, der systematisk skal følge op på, at politiske initiativer og reformer bliver
Side 3 af 5 implementeret og får den ønskede effekt for borgerne. Tilsvarende kan der etableres lignende resultatudvalg i kommunerne og regionerne. Et politisk udvalg kan ikke gøre det alene. Der er også behov for at gentænke den offentlige organisering på en række områder. Mange opgaver bliver forvaltet inden for den enkelte silo i enten stat, kommune eller region, og som resultat skal borgerne selv navigere mellem de forskellige sektorer. Opgaver bør løses og koordineres ud fra, hvad der giver mening for borgerne, og ikke hvordan vi historisk har opbygget den offentlige sektor. Der skal arbejdes med flere forskellige og mere fleksible opgavebestemte organiseringsformer. Fx kan der etableres forpligtende samarbejder på udvalgte, tværgående opgaver uden at der etableres et yderligere administrativt niveau. For disse samarbejder skal der være én fælles ledelse. Der kan hentes inspiration fra andre typer af forpligtende samarbejder, fx fra digitaliseringsområdet med NemID og Digital Post, der er tværgående, fælles løsninger på tværs af den offentlige sektor. Det er imidlertid langt fra en nem øvelse at samle beslutningskompetence ét sted. Det viser blandt andet erfaringerne med organiseringen omkring rejsekortet, der blev etableret som en selvstændig organisation på tværs af statslige, regionale og kommunale trafikselskaber. Her har det været en langstrakt proces at få enderne til at mødes. Resultatfokus i styringen af velfærdsområderne Det manglende fokus på resultater gør sig som nævnt også gældende i styringen af velfærdsområderne. Her mener udfordringspanelerne, at det er et paradoks, at en skoleleder i dag bliver afskediget, hvis der ikke er styr på økonomien, mens det sjældent har konsekvenser for samme skoleleder, hvis eleverne ikke lærer at regne, læse og skrive. Det samme gør sig ofte gældende i fx jobcentrene, hvor styringen
Side 4 af 5 typisk tager udgangspunkt i økonomien og aktivitetskrav frem for, om borgerne kommer i arbejde. Det skyldes sandsynligvis, at der historisk set og med god grund har været fokus på, at budgetterne blev overholdt, og som resultat har vi i dag langt bedre styr på de offentlige pengekasser. I forlængelse heraf har der været et intenst fokus på, hvordan kerneopgaverne konkret skal løses gennem fx aktivitetsmål og proceskrav. Udfordringspanelerne mener, at der skal ske et paradigmeskifte i styringen af velfærdsområderne, hvor resultater for borgerne fremadrettet skal have det altovervejende fokus i den styring, som de lokale institutioner er underlagt. Der skal fortsat stilles krav til økonomien og visse aktiviteter i styringen, men det er ikke nok, at der er styr på økonomien det vigtigste er trods alt, om eleverne lærer at regne, læse og skrive. Åbenhed om velfærdsinstitutioners resultater for borgere Det er oftest borgerne, der er eksperter i deres egen situation og dermed bedst ved, hvilke ønsker, behov og krav de har til offentlige indsatser. Det er derfor vigtigt, at borgerne får en stærkere stemme i udviklingen af den offentlige sektor. Det kræver, at borgerne får mulighed for at til- og fravælge offentlige services og tilbud på et enkelt og oplyst grundlag, og dermed via deres valg kan tilkendegive deres holdninger til institutionernes formåen og præge retningen for udviklingen af den offentlige sektor. Borgerne kan via deres valg skabe et pres for udvikling og forbedring af de offentlige institutioner. Det kræver åbenhed og viden helt ned på institutionsniveau om, hvilken værdi og effekt offentlige institutioner skaber på udvalgte kerneopgaver, fx om den ledige kommer i beskæftigelse, og om den ældre bliver mere selvhjulpen efter operation og genoptræning. Udfordringspanelerne mener, at denne viden skal stilles til rådighed for borgere og virksomheder på en let og tilgængelig måde. Der findes fx gode erfaringer med skoletal på undervisningsområdet, hvor forældre kan få indblik i skolernes karaktergennemsnit, trivsel, elever pr. klasse m.m., når de skal vælge en skole til deres barn. På samme måde har regeringen med udspillet Stærke dagtilbud for alle børn igangsat et arbejde med en brugerportal, der skal skabe gennemsigtighed om forældres frie valg af daginstitution. Udfordringspanelerne mener, at man fx kan begynde med de nationale test i folkeskolen og de sprogvurderinger, som gennemføres for nogle elever i dagtilbud og i de første år af folkeskolen til at sige noget om, hvordan daginstitutionerne har arbejdet med børnenes indlæring, hvor man samtidig tager højde for socioøkonomiske forhold.
Side 5 af 5 Større åbenhed kræver, at vi bliver bedre til at udnytte de data, som vi allerede har i dag. Indsamlingen og brugen af data skal derfor strømlines på tværs af landet, så det bliver lettere at sammenligne data, og der skal kun indsamles data på få, udvalgte parametre, der aktivt anvendes, og som vises i brugerportalerne. Det er dog et hensyn, at der ikke opfindes nye ressourcekrævende registreringer, og at det så vidt muligt tager udgangspunkt i eksisterende data og registreringer. Konkrete initiativer Vi anbefaler derfor, at: Regeringen nedsætter et nyt politisk resultatudvalg. Udvalget skal følge udviklingen med henblik på at sikre, at reformer skaber værdi for borgerne, og at borgerne får en sammenhængende velfærd. Udvalgte, tværgående opgaver kan flyttes fra de enkelte ministerområder til en fælles enhed med selvstændigt ansvarsområde og beslutningskompetence. Offentlige velfærdsinstitutioner skal først og fremmest måles og styres efter, hvilken effekt og værdi de skaber for borgerne. Borgere skal på let og tilgængelig vis sikres fuld gennemsigtighed om, hvordan de enkelte institutioner præsterer på en række udvalgte kerneopgaver på velfærdsområderne.