AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007
1-årig suppleringsuddannelse i Moderne græsk sprog og kultur ved Aarhus Universitet. Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i moderne græsk sprog og kultur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Studienævnet for de Klassisk-filologiske fag. 2. Uddannelsen introducerer til forskningsområdet moderne græsk sprog og kultur med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Suppleringsuddannelsen i moderne græsk sprog og kultur kvalificerer den studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for moderne græsks genstandsområder: sprog, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i moderne græsk sprog og kultur er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i moderne græsk sprog og kultur er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for de Klassisk- Filologiske fag kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Ved opgivelse af pensum regnes en normalside græsk prosa til 1300 bogstaver = 1550 typeenheder (tegn + mellemrum), en normalside græsk poesi til 25 vers. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for de Klassisk-filologiske fag kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 20. Generelle faglige mål stk. 1. Det kræves, at eksaminanden kan vise a) færdighed i at læse, forstå, tale og oversætte moderne græsk standardsprog. b) grundlæggende kundskaber i sproglig analyse og tekstfortolkning. c) færdighed i at foretage en elementær, men dog selvstændig bearbejdning af sproglige og kulturelle emner, dvs. i at afgrænse en problemstilling, indsamle og analysere relevant materiale, benytte de vigtigste håndbøger samt i at formidle resultaterne heraf mundtligt såvel som skriftligt. d) overblik over hovedtrækkene i Grækenlands kultur- og samfundsforhold i et historisk perspektiv, med særlig vægt på Grækenland efter 1821, samt et mere detaljeret kendskab til udvalgte enkeltområder. stk. 2. Ved bedømmelse af skriftlige opgaver skal stave- og formuleringsevne indgå. Det faglige indhold vægtes tungest, mens stave- og formuleringsevne kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere.
Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Studiet forudsætter kendskab til græsk svarende til den propædeutiske prøve, som er beskrevet i 34, eller tilsvarende gymnasial eksamen. Inden den studerende indstiller sig til den første prøve under suppleringsuddannelsen, skal han/hun have bestået den propædeutiske prøve. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Oversættelse fra intern 10 7-trinsskala 1.semester græsk til dansk Litteratur I intern 5 bestået/ikke best. 1.semester Sproghistorie intern 5 bestået/ikke best. 1.semster Historie og samfunds- intern 10 7-trinsskala 1.semester forhold Skriftlig sprogfærdighed intern 10 7-trinsskala 2.semester Mundtlig sprogfærdighed ekstern 10 7-trinsskala 2.semester Litteratur II ekstern 10 7-trinsskala 2.semester 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende begrænsninger: 1. Prøverne i Mundtlig sprogfærdighed og Litteratur II skal aflægges i samme termin. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Med græsk menes i det følgende moderne standard græsk, forkortet MGS. 26. Oversættelse fra græsk til dansk (Translation from Greek into Danish) stk 1. Disciplinbeskrivelse Undervisningen har til formål gennem skriftlige øvelser at give den studerende færdighed i at oversætte fra græsk til dansk. stk 2. Faglige mål Der kræves færdighed i at oversætte en græsk normalprosatekst til dansk. Oversættelsen skal gengive den græske teksts mening præcist og dækkende, og den skal være affattet på korrekt dansk
stk. 3 Eksamensbestemmelser Eksaminanden oversætter en ukendt græsk tekst på ca. 1 normalside. Prøveform: Bunden skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. 27. Litteratur I (Literature I) Undervisningen har til formål gennem en kombination af forelæsninger og værklæsning at give et overblik over den græske litteraturs historie med hovedvægten på tiden efter 1900. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i den græske litteraturhistorie med særlig vægt på tiden efter 1900. Der kræves færdighed i at indplacere væsentlige og repræsentative forfatterskaber i en litteraturhistorisk sammenhæng. stk. 3 Eksamensbestemmelser Pensum fastsættes af underviseren og består af ca. 25 normalsider originaltekst samt ca. 200 normalsider sekundærlitteratur. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Prøven kan beståes ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. Prøveform b: Prøven kan aflægges som en fri, skriftlig hjemmeopgave, som redegør for en problemstilling inden for det pågældende litteraturhistoriske felt, vejledende omfang 5 sider (jvf. 18). Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået / ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 28. Sproghistorie (History of Greek Language) Undervisningen har til formål gennem en kombination af forelæsninger, øvelser og opgaver at fremstille hovedtrækkene i det græske sprogs udvikling frem til MSG. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i det græske sprogs historie med særlig vægt på tiden efter 1821. Der kræves færdighed i at forklare sproglige fænomener historisk samt relatere dem til MSG. Pensum fastsættes af underviseren og består af ca. 10 normalsider originaltekst samt ca. 200 normalsider sekundærlitteratur. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Prøven kan beståes ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. Prøveform b: Prøven kan aflægges som en fri, skriftlig hjemmeopgave, som redegør for en
problemstilling inden for det pågældende sproghistoriske felt, vejledende omfang 5 sider (jvf. 18). Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået / ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 29. Historie og samfundsforhold (History and Society) Undervisningen har til formål gennem en kombination af forelæsninger, øvelser og opgaver at tegne et bredt billede af Grækenlands historie og samfundsforhold. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i Grækenlands historie fra Befrielseskrigen til i dag. Eksaminanden forventes at være i stand til at påpege væsentlige sammenhænge mellem moderne samfundsforhold og deres historiske baggrund. Endvidere skal eksaminanden være i stand til at karakterisere og placere tekster ideologisk/politisk og historisk/sociologisk. Prøven afvikles som en fri skriftlig hjemmeopgave på 8-10 sider. Titlen på opgaven aftales med underviseren. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang 8-10 sider (jvf. 18). Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. 30. Skriftlig sprogfærdighed (Proficiency, written) Undervisningen er udformet som øvelser og opgaver i grammatisk analyse, oversættelse til græsk og resumé på græsk. Eksaminanden må vise færdighed i grammatisk analyse og desuden have tilegnet sig et overblik over det græske sprogs morfologi, syntaks og almindelige ordforråd. Prøven afvikles som skriftlig opgave i grammatisk analyse, oversættelse til græsk og resumé på græsk. Prøveform: Bunden skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. 31. Mundtlig sprogfærdighed (Proficiency, oral) Undervisningen har til formål at indføre i de udtryksformer, der forekommer i dagligdags kommunikation. Der kræves korrekt udtale, sikker forståelse af talt græsk og sikkerhed i den praktiske brug af det
almindelige samtalesprogs former og strukturer. Prøven aflægges i samme termin som prøve i Litteratur II (jvf. 24). Med udgangspunkt i en udleveret kortere tekst med relation til det til prøve i Litteratur II opgivne pensum former prøven sig som en oplæsning og en dialog på græsk mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Forberedelsestid: 20 min. Hjælpemidler: Alle Varighed: Max. 20 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. 32. Litteratur II (Literature II) Tekstlæsning i forbindelse med udbudt undervisning evt. suppleret med selvstudium. Der opgives mindst 200 normalsider tekst på originalsprog og 1000 normalsider tekst i oversættelse (til et af de 3 hovedsprog eller et af de skandinaviske sprog). Poesi skal udgøre mindst 20 sider af pensum på originalsprog. Mindst 6 forfattere skal være repræsenteret inden for det samlede pensum, mindst 3 inden for det poetiske pensum. Hovedvægten skal ligge på litteratur efter 1900. Et værk opgivet i oversættelse skal også være repræsenteret på originalsproget, dvs. at det ikke er tilladt at opgive hele værker i oversættelse. Der kræves sikker sproglig og indholdsmæssig forståelse af de opgivne tekster samt evne til at indplacere dem i deres litterære, historiske og sociale kontekst. Der kræves endvidere evne til at relatere de opgivne tekster indbyrdes. Prøven aflægges i samme termin som prøve i Mundtlig sprogfærdighed (jvf. 24). Der prøves i en tekst valgt af eksaminator fra det opgivne pensum. En mindre del af det udleverede tekstmateriale oversættes (max. 1/3 normalside). Prøven former sig herefter som en dialog på dansk mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Forberedelsestid: 60 min. Hjælpemidler: Alle Varighed: Max. 30 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 33. Ordningen træder i kraft 1.9.2003.
Kapitel 10: Propædeutik 34. Propædeutisk prøve i græsk (Introductory) Undervisningen har til formål at give den studerende grundlæggende sproglige forudsætninger for at påbegynde en suppleringsuddannelse i græsk. Der kræves færdighed i at læse lette græske tekster, kendskab til den elementære morfologi og syntaks samt elementær samtalefærdighed. skt. 3. Eksamensbestemmelser Prøven foregår på basis af en ulæst græsk prosatekst på max. ½ normalside og omfatter oplæsning, oversættelse, elementær grammatisk kommentering samt besvarelse af enkle spørgsmål på græsk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Forberedelsestid: 20 min. Hjælpemidler: Ordbøger Varighed: Max. 20 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring af 9, 12, 20, 23, 25, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2, 28 stk. 2, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3 og 34 stk. 2 godkendt af Dekanen juli 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.