Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Relaterede dokumenter
NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

4. møde. 10. oktober 2012 kl

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Fremtidens Transport VI

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

Arbejdsliste til eget brug

HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE?

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012

Styr på trafikken og renere luft

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Aktuelle udfordringer i den kollektive trafik

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

15.1 Fremtidens buskoncepter

BÆREDYGTIG OMSTILLING AF

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Dansk strategi for ITS

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Region Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Kollektiv Trafik Konference oktober Claus Hedegaard Sørensen. Tetraplan. TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1

Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplan 2013 for Frederiksberg Kommune

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Trafikbestillerkonference 21. juni 2018

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Udbygning af den kollektive trafik i København

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

CO 2 -tiltag her og nu

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring

TRANSPORT FOR COPENHAGEN 2016

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Politisk dokument uden resume. Beslutningsprotokol fra bestyrelsesmøde 3. november 2016 kl

Udbygning af den kollektive trafik i København

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

Vision for banetrafikken i

Politisk dokument uden resume. Beslutningsprotokol fra bestyrelsesmøde 15. september 2016 kl Til stede:

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Betalingsring En ekspertvurdering

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet

Status for evaluering af lov om trafikselskaber. k Søren Wille

En bæredygtig transportplan for Danmark

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

NOAH-Trafik Nørrebrogade København N noahtrafik@noah.dk

Transport for Greater Copenhagen

Overraskende hurtig 1

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Mobilitetsplanlægning som redskab

movia 2 O SEP Kommuner og regioner i Movias område INDGÅET POLITISK SEKRETARIAT 16. september 2016

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transkript:

NOTAT Dato J. nr. 6. september 2012 2012-2131 Arbejdsgruppe 1 Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: (...) kommissionen (skal) vurdere mulighederne for at skabe øget incitament til at anvende samkørsel, delebiler og biler m.m. med lavere miljøbelastning ved f.eks. at øge disses fremkommelighed, prioritere p-pladser eller lignende i hovedstaden. Trængslen i hovedstaden kan bl.a. mindskes ved at trafikanterne ændrer adfærd f.eks. køre uden for myldretiden eller vælger alternativer frem for bilen. Det vil derfor være relevant at bl.a. undersøge hvilke løsningsmodeller og initiativer som vil være effektive for at mindske trængslen i hovedstadsområdet. Tid, pris, komfort, udbud af transportformer og byens struktur er væsentlige elementer, når der vælges transportform. For at sikre det rette fokus og de rette virkemidler er det derfor nødvendigt at få et billede af, hvornår og hvordan de forskellige elementer spiller ind, således at der kan skabes et en forståelse for hvordan trafikanters adfærd kan optimeres på den mest hensigtsmæssige måde. Hvad skal der f.eks. til for at at fremme samkørsel, delebiler, cykelisme, mere miljøvenlige biler, rejser udenfor myldretiden og overflytning fra biler til kollektiv trafik? Arbejdsgruppens opgaver For at mindske trængslen og styrke anvendelsen af mere miljøvenlige transportformer undersøger arbejdsgruppe 1, hvordan og i hvilken grad trafikanters adfærd kan ændres således at det skaber mindre trængsel i hovedstadsområdet. Arbejdsgruppe 1 skal bl.a. kortlægge hvilke hvilke tiltag, som kan gennemføres for at skabe mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner. Derudover kan arbejdsgruppen undersøge effekterne af de forskellige tiltag.

Side 2/3 Endvidere kan der gennemføres analyser af f.eks. forskellige trafikanters præferencer og påvirkelighed. Arbejdet kan inddrage en bred vifte af forslag til initiativer, som ikke kun omhandler økonomiske incitamenter, men også f.eks. bedre muligheder for hjemmearbejde og arbejde under kollektiv transport, byens struktur mv. Emner arbejdsgruppen kan behandle: Forskellige trafikanttyper og deres påvirkelighed Incitamenterne for at øge anvendelsen af kollektiv trafik og cykel Incitamenterne til samkørsel og delebil Fremme anvendelsen af biler med lav miljøbelastning Incitamentet til at rejse uden for myldretiden Afrapportering Arbejdsgruppen fremlægger resultaterne og løsningsforslag for den samlede Kommission. Herudover skal der bl.a. udarbejdes en beskrivelse og vurdering af de enkelte løsningsforslag. Til brug for dette udarbejdes et fælles evalueringsskema, der skal sikre at alle projekter fra de forskellige arbejdsgrupper vurdere de samme effekter. Det er den samlede Trængselskommission, der endeligt udvælger og prioritere løsningsforslagene, som vil være en del af det samlede løsningskatalog, der skal fremlægges i januar 2013. Medlemmer fra Trængselskommissionen Susanne Krawack, Trafikkonsulent, Det Økologiske Råd (formand) Karl Vogt-Nielsen, CASA Analyse Charlotte Fischer, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden Michael Svane, branchedirektør, DI Vibeke Storm Rasmussen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden Eksterne medlemmer/eksperter Brian Hansen, Områdechef, Center for trafik, Teknik- og Miljøforvaltningen

Side 3/3 Københavns Kommune Miljøstyrelsen Bjarke Fonnesbech, direktør for delebilsfonden Lise Drewes Nielsen, Professor RUC Anna Thormann, Gate 21 Janni Torp Kjærgaard, Udviklingschef, Region Hovedstaden Ove Holm, Chefkonsulent, Dansk Transport og Logistik (DTL) Trine Wollenberg, direktør, Dansk Taxiråd Thomas Suenson, Chefkonsulent, Danske Speditører Henrik Busch, KCC Christian Ibsen, Plan og Klimachef, Fredensborg Kommune Jens Loft Rasmussen, Direktør, Cyklistforbundet Ole Christiansen, byplanlægger, Helsingør Kommune Sekretariatsbetjening Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af kontorchef Tine Lund samt specialkonsulent Karoline Lolk fra Transportministeriet.

NOTAT Dato J. nr. 14. september 2012 2012-2599 Arbejdsgruppe 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: Kommissionen skal ( ) komme med forslag til finansiering af initiativer til at mindske trængsel, luftforurening og løfte den kollektive trafik yderligere. ( ) Forslagenes omkostningseffektivitet i forhold til at reducere såvel trængsel som negative miljø- og sundhedseffekter skal indgå i vurderingen. ( ) Kommissionens arbejde skal ikke omfatte en trængselsring for hovedstadsområdet. Der er langt fra ubegrænsede midler til finansiering af trængselsprojekter. Derfor kan der med fordel ses på, hvorledes alternativ finansiering kan anvendes til de projektforslag trængselskommissionens vil komme frem med. Samtidig er der visse tiltag, som både kan bidrage til finansiering af andre trængselsinitiativer og i sig selv regulere trafikanternes adfærd og trængslen. Eksempler på dette kan være roadpricing, som behandles i arbejdsgruppe 6, og parkeringsafgifter. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppe 2 skal komme med forslag til alternativ finansiering af initiativer, der kan begrænse trængslen og luftforurening i hovedstaden. Dette kan f.eks. være developer-bidrag, herunder OPP-samarbejde og øget brug af parkeringsafgifter, brugerbetaling m.m. Arbejdsgruppen skal være særligt opmærksom på om finansieringsmodeller skaber merværdi. Herunder vurdere, om det er tilfældet i forhold til den enkelte bidragsyder, bruger og/eller i samfundsøkonomisk henseende. Arbejdsgruppen skal blandt andet belyse, hvor der kan ses på provenupotentialet for forskellige finansieringsmodeller, de administrative omkostninger samt fordelingsmæssige implikationer

Side 2/3 Arbejdsgruppen vil behandle: Fordele og ulemper ved inddragelse af developer-bidrag ved værdiskabelse i forbindelse med byudvikling - som finansieringskilde til ny infrastruktur P-afgifter som instrument til at begrænse trængsel samt P-afgifter som finansieringskilde og forholdet til private p-pladser Anvendelse af brugerbetaling ved nye større infrastruktur projekter Potentialet for anvendelse af OPP Betydningen af befordringsfradraget og andre skatte- og afgiftsmæssige instrumenter som eksempelvis benzinafgiften Afrapportering Arbejdsgruppen fremlægger resultaterne og løsningsforslag for den samlede Kommission. Herudover skal der bl.a. udarbejdes en beskrivelse og vurdering af de enkelte løsningsforslag. Til brug for dette udarbejdes et fælles evalueringsskema, der skal sikre at alle projekter fra de forskellige arbejdsgrupper vurdere de samme effekter. Det er den samlede Trængselskommission, der endeligt udvælger og prioritere løsningsforslagene, som vil være en del af det samlede løsningskatalog, der skal fremlægges i januar 2013. Medlemmer fra Trængselskommissionen Anne Skovbro, Københavns Kommune Ivan Lund Pedersen, NOAH Trafik Niels Buus Kristensen, Institutdirektør, DTU Transport Annette Christensen, DI Trængselskommissionens medlemmer bliver bistået af: Mads Monrad Hansen, Teamleder i Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Kristian Kristiansen, DTU Management

Side 3/3 Der er følgende eksterne medlemmer af arbejdsgruppen: Thomas Jørgensen,EuroPark A/S Thomas, TorpPFA Søren Ulslev, Pension Danmark Per Alkestrup, FDM Allan Skytte Christensen, FDM Jørgen Kønigshøfer, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) Henrik Busch, KCC Arbejdsgruppen inddrager eksterne medlemmer efter behov. Sekretariat Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af kontorchef Jakob Karlshøj samt fuldmægtig Christine Jørnø Vestergaard fra Transportministeriet.

NOTAT Dato J. nr. 19. september 2012 2012-2131 Arbejdsgruppe 3: Bedre trafikafvikling på vejene Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: Kommissionen skal endvidere vurdere perspektiverne i tiltag, som kan forbedre trafikafviklingen i hovedstadsområdet helt grundlæggende, herunder fx ved øgede incitamenter til at benytte den kollektive trafik gennem ændrede parkeringsvilkår, grøn differentiering af parkeringsafgifter samt brug af intelligente trafiksystemer og bedre samordning af vejarbejder. ( ) Også mulighederne på vejområdet skal vurderes, herunder vedrørende park and rideanlæg, ringvejsforbindelserne og de store indfaldsveje. Bedre trafikafvikling enten via udbygning af vejkapaciteten eller gennem bedre udnyttelse af den nuværende vejkapacitet kan bidrage til at mindske trængslen i hovedstadsområdet væsentligt. En bedre trafikafvikling på vejene vil også bidrage til at sikre fremkommelighed og øget hastighed for f.eks. busser. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppe 3 skal komme med konkrete forslag til udformningen af tiltag, der kan sikre en bedre og sikker trafikafvikling på vejene herunder forslag i form af investeringer i enten lokale løsninger eller i form af bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Arbejdsgruppen skal også se på mulighederne vedrørende parkér og rejsanlæg, ringvejsforbindelserne og de store indfaldsveje. Arbejdsgruppen kan endvidere se på mulighederne for bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet herunder f.eks. fordele og ulemper ved at taxaer og vare- og lastbiler kan køre i busbaner, ensretning af hastighedsbestemmelser for last- og personbiler, Intelligente Transport Systemer (ITS), vendbare vognbaner, inddragelse af kantstensparkeringer i myldretid, varedistribution udenfor myldretiden og samordning af vejarbejder mv.

Side 2/3 Endelig kan arbejdsgruppen se på, hvordan der sikres bedre forhold for cyklister i hovedstadsområdet, så det bliver mere attraktivt at cykle. Det kan være i form anlæg af nye cykelstier eller udvidelse af eksisterende cykelstier herunder kan også cykelsuperstier og grønne bølger inddrages. Emner arbejdsgruppen kan behandle: Forslag til forbedringer af den nuværende infrastruktur Optimering af signalregulering Bedre planlægning vejarbejde samt forslag til hvordan ledningsejere optimere arbejder, der begrænser vejkapaciteten Bedre afvikling af vejtrafikken gennem brug af ITS Bedre forhold for cyklister Bedre fremkommelighed for den kollektive trafik på vejene Forslag til nye større strategiske investeringer i udvidelsen af vejkapaciteten Afrapportering Arbejdsgruppen fremlægger resultaterne og løsningsforslag for den samlede kommission. Herudover skal der bl.a. udarbejdes en beskrivelse og vurdering af de enkelte løsningsforslag. Til brug for dette udarbejdes et fælles evalueringsskema, der skal sikre at alle projekter fra de forskellige arbejdsgrupper vurdere de samme effekter. Det er den samlede Trængselskommission, der endeligt udvælger og prioritere løsningsforslagene, som vil være en del af det samlede løsningskatalog, der skal fremlægges i januar 2013. Medlemmer fra Trængselskommissionen Erik Østergaard, Dansk Erhverv (formand for arbejdsgruppen) Henrik Holmer, Borgmester Vordingborg, KKR Thomas Møller Thomsen, Adm. Dir., FDM Trine Juncher Jørgensen, soufschef, Dansk Cyklist Forbund Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport

Side 3/3 Sekretariat Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af kontorchef Thomas Jørgensen og fuldmægtig Christian Løvenbalck Haxthausen fra Transportministeriet samt Henrik Backteman Larsen fra Vejdirektoratet.

NOTAT Dato J. nr. 25. september 2012 2012-2131 Arbejdsgruppe 4 Bedre kollektiv trafikbetjening Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: Kommissionen skal bl.a. vurdere perspektiverne i en bedre banebetjening af hovedstadsområdet, herunder fx letbaner, udbygning af metroen, udvikling af S-banen, busbetjeningen samt betjeningen af pendlertrafikken. ( ) Endvidere undersøges mulighederne for bedre kombinationsmuligheder mellem de grønne transportformer (kollektiv trafik, cykler og gang) samt bedre rammer for cyklister, fx i form af cykelsuperstier m.v. Attraktiv kollektiv trafik kan bidrage til at flytte trafikanter fra biler til kollektiv trafik og dermed mindske trængslen og gavne miljø og klima. Meget kollektiv trafik er dog ikke i sig selv en garanti for bedre miljø og mindre trængsel. Skal den kollektive trafik løfte størstedelen af fremtidens vækst i trafikken, er det væsentligt, at flere danskere finder det attraktivt at lade bilen stå og i stedet benytte den kollektive trafik. Det er derfor vigtigt, at bus- eller togrejsen er mere attraktiv end bilen. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til hvordan den kollektive trafik kan gøres mere attraktivt på kort, mellemlangt og langt sigt. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppe 4 skal undersøge hvad der gør den kollektive transport konkurrencedygtig i forhold til bilen samt hvordan den kollektive transport gøres mere attraktivt i forhold til bilen. I den sammenhæng kan det være relevant at se nærmere på hastighed, pålidelighed, fleksibilitet m.v. Arbejdsgruppen skal komme med konkrete forslag til, hvordan der kan sikres et bedre kollektivt alternativ til bilen herunder komme med konkrete forslag til hvordan den kollektive trafik gøres mere attraktiv. Arbejdsgruppens forslag kan være mindre forbedringer, der kan gennemføres på kort sigt og større strategiske forbedringer, som vil kunne gennemføres langt sigt.

Side 2/4 I den sammenhæng kan arbejdsgruppen bl.a. arbejde med at opstille servicemål for den kollektive trafik herunder f.eks. målsætninger som tager udgangspunkt i hovedstadens geografi (herunder de store indfaldskorridorerne) og betjeningsstandarder i form af antal afgange og rejsetider, som de mest centrale. Derudover kan der bl.a. udarbejdes forslag til, hvordan det nuværende kollektive net gøres mere attraktivt samt perspektiverne i en bedre banebetjening af hovedstadsområdet - herunder mulighederne og perspektiverne for at etablere nye metro- og letbanelinjer. Samtidig kan der ses på, om S-togstrafikken kan gøres mere attraktiv f.eks. med S-tog til Roskilde og Helsingør samt etableringen af flere knudepunkter, som f.eks. Ny Ellebjerg. Endvidere bør der også undersøges hvordan f.eks. regionaltog på Sjælland gøres mere attraktiv og dermed bidrage til at mindske trængsel på indfaldsvejene. Arbejdsgruppen skal endvidere se på mulighederne for bedre bustrafik og sammenhængen til de øvrige kollektive transportformer, men også i relation til biltrafikken og cykellister. I den sammenhæng kan det også være relevant at se på bedre busbetjening, f.eks. med flere busser i regnvejrsdage, hurtigere busser i myldretiden, hurtigbusser til og fra provinsbyerne m.v. Endelig skal arbejdsgruppen komme med bud på, hvordan der kan sikres bedre kombinationsmuligheder mellem transportformer (cykel med tog og bus, parkand-ride, kombinerede rejseplaner mv.). I de tyndere befolkede områder kan det være relevant netop, at se på kombinationsmulighederne mellem bil, tog og bus. Emner, arbejdsgruppen skal behandle: Analyse af kapacitet og flaskehalse i den kollektive trafik Potentialer for at øge attraktiviteten i det nuværende kollektive transportsystem på kort sigt og effekterne heraf Opstille forslag til servicemål for den kollektive trafik Betydningen af stationsnærhsedsprincippet lokalisering af større besøgsmål Strategisk udbygninger af banenettet herunder også letbaner og BRTløsninger (Bus Rapid Transit) Muligheder for at gøre regionaltog på Sjælland mere attraktiv Mere attraktiv S-togsdrift

Side 3/4 Muligheder og potentialer for optimering af køreplaner i relation til rejsetid, kapacitet og regularitet Bedre og mere attraktiv busbetjening Bedre kombinationsmuligheder mellem de forskellige transportformer (cykel med tog og bus, pendlercykler ved stationer, park and ride, kombinerede rejseplaner mv.) Potentialer og muligheder for at udbygge hovedstadsområdets kollektive net med flere trafikknudepunkter Overvejelser om den forventede fremtidige befolkningsudvikling i hovedstadsområdet i relation til målsætningerne om væksten i den kollektive trafik Afrapportering Arbejdsgruppen fremlægger resultaterne og løsningsforslag for den samlede Trængselskommission den 14. november 2012. Herudover skal der bl.a. udarbejdes en rapport indeholdende en overordnet beskrivelse af udfordringerne inden for den kollektive trafik samt beskrivelser og vurderinger af løsningsforslagene. Til brug for dette udarbejdes et fælles evalueringsskema, der skal sikre, at alle projekter fra de forskellige arbejdsgrupper vurderer de samme effekter. Endelig afrapportering afleveres til Trængselskommissionens sekretariat ultimo november 2012. Det er den samlede Trængselskommission, der endeligt udvælger og prioriterer løsningsforslagene, som vil være en del af det samlede løsningskatalog, der skal fremlægges i januar 2013. Medlemmer fra Trængselskommissionen Dorthe Nøhr Pedersen, Adm. Dir., Movia (formand) Hans Toft, Borgmester, Gentofte Kommune Steen Christiansen, Borgmester, Albertslund Kommune Peter Jacobsen, regionsrådsmedlem i Region Sjælland Vibeke Storm Rasmussen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden Henrik Plougmann Olsen, Adm. Dir., Metroselskabet Aino Vedel, Sekretariatschef, LO Storkøbenhavn

Side 4/4 Trine Juncher Jørgensen, Souschef, Dansk Cyklistforbund Per Homann Jespersen, Lektor, RUC Anne Skovbro, Direktør, Københavns Kommune Otto Anker Nielsen, Professor, DTU Transport Karl Vogt-Nielsen, CASA Analyse Jesper T. Lok, Adm. Direktør, DSB Eksterne eksperter Per Als, Kontorchef, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Kjeld A. Larsen, formand for Rådet for Bæredygtig Trafik Birgit Elise Petersen, chefkonsulent, Region Hovedstaden Steen Bundgaard, Adm. Dir., Danske Busvognmænd Alex Landex, lektor, DTU Transport Kristoffer Kejser, Albertslund Kommune Bo Rasmussen, Kommunaldirektør, Gladsaxe Kommune De eksterne medlemmer inddrages i arbejdsgruppen De eksterne eksperter har ikke mulighed for at sende suppleanter til møderne. Sekretariat Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af kontorchef Lasse Winterberg, specialkonsulent Jesper Overgaard samt fuldmægtig Jeppe Hartmann Rasmussen fra Transportministeriet. Sekretariatet er ansvarlig for mødeindkaldelser, udarbejdelse af notater, beskrivelser af løsningsforslag m.m.

NOTAT Dato J. nr. 2012-2131 Arbejdsgruppe 5 Tiltag til reduktion af biltrafikkens miljøpåvirkning Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: Kommissionen skal undersøge mulighederne for hurtigt virkende indgreb, der begrænser trængslen og forbedrer miljøet, herunder udvidelse og skærpelse af miljøzoner for person- og varebiler og skrappere krav for at opnå miljøgodkendelse af lastbiler. Trafikkens miljøpåvirkninger er markante. Der skal derfor findes helhedsorienterede løsninger på trængsels og mobilitetsproblemerne, der samtidig reducerer støj, luftforurening og klimapåvirkningen. Det skal derfor kortlægges hvilke løsningsmuligheder der er til rådighed for at reducere biltrafikkens miljøpåvirkning. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppe 5 skal bl.a. undersøge muligheden for at udvide og skærpe de eksisterende miljøzoner og indføre skrappere krav for at opnå miljøgodkendelse af varebiler og lastbiler. Det skal samtidig vurderes, om persontrafikken bør inkluderes i miljøzonerne, som det er tilfældet i flere andre europæiske storbyer. Arbejdsgruppen bør endvidere afdække forskellige transportformers miljøbelastning, således at der skabes en sammenligneligt billede af transportformernes miljøbelastning. Endvidere kan mulighederne og potentialerne ved hybrid, el-biler og andre alternative drivmidler kortlægges samt erfaringer med kampagner som f.eks. Kør grønt. Emner arbejdsgruppen kan behandle: Afdækning af transportformernes miljøbelastning

Side 2/3 Effekt af miljøzoner for biltransport (forurening, mobilitet, trængsel) Fordele og ulemper ved restriktioner på færdsel i indre by Fordele og ulemper med bilfri zoner Effekt af flere miljøzoner for varebiler og godstransport Internationale erfaringer med miljø-zoner Muligheder for at inddrage støjaspekter i miljøzoner Fremme af el- og hybridbiler samt andre drivmidler Afrapportering Arbejdsgruppen fremlægger resultaterne og løsningsforslag for den samlede Kommission. Herudover skal der bl.a. udarbejdes en beskrivelse og vurdering af de enkelte løsningsforslag. Til brug for dette udarbejdes et fælles evalueringsskema, der skal sikre at alle projekter fra de forskellige arbejdsgrupper vurdere de samme effekter. Det er den samlede Trængselskommission, der endeligt udvælger og prioritere løsningsforslagene, som vil være en del af det samlede løsningskatalog, der skal fremlægges i januar 2013. Medlemmer fra Trængselskommissionen Britta Gammelgaard, Professor, CBS Ivan Lund Pedersen, NOAH Trafik Morten Kabell, medlem af borgerrepræsentationen i København Eksterne medlemmer Tanja Provstgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Eksterne eksperter Miljøstyrelsen DI Transport DTL

Side 3/3 Gehl Arkitekterne Sekretariat Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af kontorchef Tine Lund samt fuldmægtig Anne Louise Kristiansen fra Transportministeriets departement og Ulrik Lopdrup fra Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport.

NOTAT Dato J. nr. 2012-2131 Arbejdsgruppe 7 Sammenhæng og organisering af den kollektive trafik En forudsætning for at skabe et attraktiv kollektivt transportsystem er, at brugeren oplever, at der er sammenhæng mellem de forskellige transportformer. Langt de fleste brugere af den kollektive trafik anvender en eller flere transportformer ved deres rejse. F.eks. anvendes ofte bus eller cykel i forbindelse med en togrejse. I hovedstadsområdet er der flere forskellige aktører inden for den kollektive trafik, herunder kommuner, region, stat, trafikselskaber samt bus- og togoperatører. Samarbejdet og koordineringen mellem trafikselskaberne foregår i dag gennem direktørsamarbejdet i hovedstadsområdet, hvor der arbejdes på at skabe et fælles kundefokus, både hvad angår de fysiske forhold omkring rejsen, trafikinformation og billetsamarbejde. Den kollektive trafik kan gøres mere attraktiv ved at skabe nye fleksible muligheder for kunderne til kombinere forskellige transportformer (f.eks. bil, tog, cykel) og dermed bidrage til at sikre en bedre trafikafvikling på vejene. Arbejdsgruppen skal komme med løsningsforslag til, hvordan der skabes bedre sammenhæng i den kollektive trafik, f.eks. gennem en bedre organisering af den kollektive trafik. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppe 7 skal se nærmere på den nuværende sammenhæng i den kollektive trafik og komme med forslag til, hvordan sammenhængen kan forbedres mellem de forskellige transportformer. Samtidig kan arbejdsgruppen undersøge fordele og ulemper ved den nuværende organisering og samarbejde mellem de forskellige parter i hovedstadsområdet herunder f.eks. i forbindelse med trafikbestilling, markedsføring,trafikinformation, billetter og køreplanlægning.

Side 2/3 Arbejdsgruppen kan kortlægge de nuværende udfordringer i forhold til at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik og på baggrund heraf komme med forslag til løsninger til, hvordan sammenhængen og organiseringen forbedres. Der kan inddrages erfaringer fra udlandet. Emner, arbejdsgruppen kan behandle: Forslag til løsninger og initiativer, som skaber bedre sammenhæng for kunderne i den kollektive trafik Kortlægge fordele og ulemper ved den nuværende organisering, herunder den strategiske planlægning, inden for den kollektive trafik Forslag til tiltag, som skaber større fælles kundefokus, f.eks. gennem fælles rejseregler, billetkampagner mv. Forslag til, hvordan brugen af Park and Ride fremmes herunder kortlægning af udfordringerne for at fremme brugen af kombinationsrejser mellem bil og kollektiv trafik. Afrapportering Arbejdsgruppen fremlægger resultaterne og løsningsforslag for den samlede Trængselskommission. Herudover skal der bl.a. udarbejdes en beskrivelse og vurdering af de enkelte løsningsforslag. Til brug for dette udarbejdes et fælles evalueringsskema, der skal sikre, at alle projekter fra de forskellige arbejdsgrupper vurderer de samme effekter. Det er den samlede Trængselskommission, der endeligt udvælger og prioriterer løsningsforslagene, som vil være en del af det samlede løsningskatalog, der skal fremlægges i januar 2013. Medlemmer fra Trængselskommissionen Adm. dir. Henrik Plougmann Olsen, Metroselskabet (formand) Per Homann Jespersen, lektor, RUC Jesper T. Lok, adm. dir., DSB Lise Bjørg Pedersen, politisk medarbejder, Forbrugerrådet Flemming Stenild, regionsrådsmedlem, Region Sjælland Morten Kabell, medlem af borgerrepræsentationen, Københavns Kommune

Side 3/3 Steen Christiansen, borgmester, KKR, hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden Eksterne medlemmer/eksperter Claus Hedegaard Sørensen, DTU Joost Nielsen, direktør, Region Hovedstaden Per Gellert, centerchef, Movia Per Henriksen, chefkonsulent, Dansk Kollektiv Trafik Niels Mortensen, direktør, Rejseplanen Sekretariat Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af kontorchef Mikkel Sune Smith samt fuldmægtig Line Ringsholt Jensen, Transportministeriet.