UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT

UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT 2017 / 2018 30. OKTOBER 2018

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og indledning... 2 2 Søgning til EUD og GYM i perioden 2016 2018... 3 2.1 Hvad driver unges uddannelsesvalg?... 4 2.2 Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet... 5 2.3 Gentagne reformer af erhvervsuddannelserne udfordrer vejlederne... 5 3 Uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse... 6 3.1 Specifikke parathedsvurderinger i de kommunale grundskoler... 6 3.1.1 EUD... 6 3.1.2 GYM... 7 3.1.3 HF... 7 3.2 Samlede parathedsvurderinger i de kommunale grundskoler... 8 3.3 Samlede parathedsvurderinger i fri- og privatskoler... 10 4 Uddannelsesvejledningen... 11 4.1 Den kollektive vejledning... 11 4.2 Introkursus i 8. klasse... 12 4.3 Individuel vejledning... 12 4.4 Erhvervspraktikker og fritidsjob... 15 4.5 Gruppevejledning... 15 4.6 Brobygning... 15 5 Lokale undersøgelser... 17 5.1 Ikke uddannelsesparate om vejledningsindsatserne... 17 5.2 Grundskolevejlederne om deres samarbejdsrelationer... 18 1

1 Baggrund og indledning Nærværende kvalitetsrapport om UU er den lokale udmøntning af de krav til kvalitetsarbejdet, der er givet ved vejledningsloven og bekendtgørelsen. Målgruppen for rapporten er først og fremmest Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, der er politisk ansvarlig for vejledningsindsatsen, Arbejdsmarkedsforvaltningens ledelse samt vejlederne selv. Men kvalitetsrapporten indeholder også elementer, der gør den relevant for Børne-, Fritidsog Undervisningsudvalget, eksterne samarbejdsparter, dvs. kommunale grundskoler, privat- og friskoler hvor UU varetager vejledningen samt ungdomsuddannelsesinstitutioner m.fl. Kvalitetsrapporten er struktureret som følger: I afsnit 2 ses på udviklingen i 9. og 10. klasse unges førsteprioriterede ungdomsuddannelse i perioden 2016 2018. I afsnit 3 præsenteres de specifikke parathedsvurderinger for EUD, GYM og HF pr. foråret 2018, og de samlede parathedsvurderinger i kommunen gennem de tre seneste skoleår. I afsnit 4 beskrives de konkrete vejledningsaktiviteter ved korte varedeklarationer og data, der beskriver udviklingen i gennemførte aktiviteter i Hjørring Kommune. Endelig præsenteres i afsnit 5 resultaterne af to lokale undersøgelser, der blev besluttet gennemført som opfølgning på resultaterne fra sidste års kvalitetsrapport, der bl.a. viste: at familien udgør den vigtigste sparringspartner for unge når de skal beslutte sig for, hvad de skal lave efter 9. klasse, at færre forældre til unge, der ikke var vurderet uddannelsesparate, deltog i vejledningsaktiviteterne end andre forældre at unge, der ikke var vurderet uddannelsesparate i højere grad end andre unge tillagde vejleder og lærer betydning når de skal beslutte sig for, hvad de skal lave efter 9. klasse. at erhvervspraktik er den aktivitet, de unge synes hjælper mest i forhold til at blive valgparate efter 9. klasse Analysen der lå forud var baseret på Hjørring-unges besvarelser i en landsdækkende undersøgelse gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2016. EVA har ikke gennemført en tilsvarende analyse i 2017. Når der i dette års kvalitetsrapport henvises til EVA-undersøgelsen, er det Hjørring-unges besvarelser i 2016 undersøgelsen, der refereres til. Den ene lokale undersøgelse var en spørgeskemaundersøgelse blandt de fem grundskolevejledere, og den anden undersøgelse var interviews med seks 9. klasses unge der ikke var vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. God læselyst. 2

2 Søgning til EUD og GYM i perioden 2016 2018 Erhvervsskolereformen trådte i kraft august 2015. Et af målene var, at flere unge skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen. På landsplan er der en svag stigning på 1 pct.-point hen over de tre år i andelen af unge fra 9. og 10. klasse, der har en erhvervsuddannelse (EUD) som førsteprioritet. I Hjørring udgør den stigende søgning til EUD ca. 1 pct.-point pr. år. Figur 1. Søgning til EUD i perioden 2016-2018 EUD HJK EUD DK 30% 22,1% 23,0% 20,7% 18,4% 18,5% 19,4% 20% I alle årene er der en højere andel unge i Hjørring, der har EUD som førsteprioritet, end blandt unge i Danmark under et. 10% 0% 2016 2017 2018 På landsplan falder søgningen til de gymnasiale uddannelser (GYM) med næsten 1 pct.-point i perioden. Figur 2. Søgning til GYM i perioden 2016-2018 80% GYM HJK GYM DK 74,3% 74,0% 73,1% 71,2% 69,6% 70% 66,4% Andelen af Hjørring-unge, der søger GYM i 2018 er næsten 3 pct.-point lavere end i 2016. I alle årene gælder, at andelen af Hjørring-unge, der søger gymnasievejen ligger under andelen på landsplan. 60% 50% 2016 2017 2018 Oversigt over tilmeldinger til alle ungdomsuddannelserne fordelt på hhv. 9. og 10. klasse findes i bilagssamling 1, bilag A. I EVA-undersøgelsen fra 2016 blev de unge, der havde overvejet en EUD, men endte med at vælge GYM spurgt om, hvorfor de fravalgte en erhvervsuddannelse. 3

Hvorfor valgte du ikke en erhvervsuddannelse? (sæt gerne flere krydser) (n = 40) Jeg vil gerne have en gymnasial uddannelse 68 % Det er ikke en uddannelse for mig 25 % Mine forældre synes ikke at det er en god ide 20 % Man har dårlige muligheder for at videreuddanne sig 13 % Man får et ensformigt job, når man er færdig 13 % Som det ses, pegede næsten 7 ud af 10 på et tilvalg af gymnasiet, mens en ud af fire pegede på et fravalg af erhvervsuddannelserne. En femtedel angav, at forældrene ikke synes EUD er en god ide. En række unge anvendte svarmuligheder, der under et kan betegnes som erhvervsuddannelsernes dårlige rygte. I to nylige forskningsrapporter underbygges og suppleres de unges begrundelser for uddannelsesvalg. Men rapporterne synes også at dokumentere, at baggrunden for de unges søgemønstre bl.a. skal findes i grundlæggende strukturelle forhold i uddannelsessystemet, og dermed udenfor rækkevidden af lokalpolitisk regulering. 2.1 Hvad driver unges uddannelsesvalg? Den uafhængige tænketank DEA har i foråret 2018 offentliggjort en række delrapporter om hvordan de unge oplever valget af ungdomsuddannelse, hvad der driver og påvirker deres valg, og hvilke overvejelser de gør sig i forløbet op til uddannelsesvalget. I delrapporten Valg for livet møder vi således unge der ser GYM som en udskydelse af valget, men også en ung, der af sine omgivelser blev mødt med en fordom om ubegavethed fordi han havde valget EUD. I opsamlingsrapporten Hvad driver unges uddannelsesvalg? fremhæver DEA en række vigtige konklusioner og indsigter i det samlede analyseprojekt, herunder at: unge vælger uddannelse efter interesse og områder hvor de er eller opfattes som dygtige GYM betragtes som en forlængelse af grundskolen, og er derfor et trygt valg..jeg valgte gymnasiet, fordi at jeg netop ikke ved, hvad jeg vil, når jeg så er færdig med gymnasiet, og så er det sådan lidt så er der mange muligheder, nu når jeg har valgt en STX....Jeg tror, min mor hun tror, at hvis du ikke har stx, så lukker det rigtig mange muligheder at han konstant var nødt til at forsvare sit valg af uddannelse og oplevede et behov for at tydeliggøre, at det var et aktivt valg fra hans side og hermed ikke et resultat af for lavt fagligt niveau til at kunne klare en gymnasial uddannelse: ( ) jeg gider ikke udstråle, at jeg er ubegavet. Det er hurtigt sådan du er dum, han er klog, selvom jeg har det samme faglige niveau som mange af dem, der går på gymnasiet Valg for livet, DEA, 2018 De vigtigste konklusioner og indsigter i analyseprojektet, er i sin helhed gengivet i bilagssamling 1, bilag B. Delrapporterne og opsamlingsrapport kan rekvireres ved sekretariatet. 4

2.2 Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet EVA har i forsommeren 2018 offentliggjort en rapport om fleksibiliteten i det danske ungdomsuddannelsessystem. Fleksibiliteten undersøges fra tre perspektiver: Den formelle fleksibilitet: hvilke faktiske muligheder findes for videreuddannelse efter afsluttet ungdomsuddannelse? Den oplevede fleksibilitet: hvilke opfattelser har unge og deres forældre af muligheder for videreuddannelse? Den praktiserede fleksibilitet: her er der særligt fokus på at afdække efteruddannelse blandt erhvervsuddannede. Erhvervsuddannelsesområdet er ( ) præget af kompleksitet med 105 både indholdsmæssigt og niveaumæssigt meget forskellige uddannelser og langt mere uigennemskuelige procedurer for videreuddannelse. og ikke mindst forældrene er ( ) bekymrede for omveje og blindgyder i systemet og understøtter de unge i at vælge gymnasiet som den sikre vej. Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet, EVA, 2018 Helt overordnet peger undersøgelsens hoveresultater i retning af, at det er muligt at videreuddanne sig alene på baggrund af en erhvervsuddannelse (praktiseret fleksibilitet), men der er færre videreuddannelsesmuligheder for erhvervsuddannede end for gymnasialt uddannede, og reglerne er komplekse (formel fleksibilitet), hvorfor gymnasievejen bliver det naturlige valg for (uafklarede) unge og (bekymrede) forældre (oplevet fleksibilitet). Rapportens resume er i sin helhed gengivet i bilagssamling 1, bilag C. Rapporten kan rekvireres ved sekretariatet. 2.3 Gentagne reformer af erhvervsuddannelserne udfordrer vejlederne Ikke blot unge og forældre kan have svært ved at overskue erhvervsuddannelsesområdet. Det er hvert fald påstanden, der bliver fremført af to tidligere uddannelsesledere i en kronik 24. juli 2018 i Jyllands-Posten, at hyppige reformer af erhvervsuddannelserne udfordrer vejlederne. Et andet vigtigt aspekt ved politisk hele tiden at ændre på uddannelserne er vejledningssystemet. Vejlederne, som objektivt skal vejlede eleverne til ungdomsuddannelserne efter endt folkeskole, har ikke en jordisk chance for at kunne følge med i udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet, når uddannelserne hele tiden skifter indhold, karakter og målsætning. Samme frustration har elevernes supervejledere, nemlig de unges forældre, der altid vil være de vejledere, som eleverne i overvejende grad lytter til, når der skal træffes uddannelsesvalg. I de unges valg af ungdomsuddannelse indgår allerede overvejelser om videreuddannelsesmuligheder, jf. EVA ovenfor. Hvis de centrale målsætninger om, at 30 pct. af en ungeårgang skal vælge en erhvervsuddannelse skal indfris synes det derfor ikke tilstrækkeligt at vejlede objektivt og kvalificeret om betingelser for og indhold i de forskellige erhvervsuddannelser. Det vil også være nødvendigt, at kunne vejlede om videreuddannelsesmuligheder. 5

3 Uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse De unge får efter eget ønske specifikke, men midlertidige parathedsvurderinger i 8 klasse i forhold til EUD, GYM og / eller HF. For at blive vurderet uddannelsesparat, skal den unge i udgangspunktet opfylde både faglige, personlige og sociale forudsætninger. Med virkning fra skoleåret 2018/19 skal den unges praksisfaglige forudsætninger vurderes i tilknytning til parathedsvurderingen. Den unges praksisfaglighed vurderes pr. definition som enten middel eller høj. En ung, som har usædvanligt høje praksisfaglige forudsætninger og som har de nødvendige faglige forudsætninger, kan i helt særlige tilfælde vurderes uddannelsesparat, selvom den unge ikke i fuldt omfang lever op til de sociale og personlige forudsætninger. Mere detaljeret præsentation af vurderingernes indhold findes i bilagssamling 1, bilag D. Vurderingerne er den første systematiske screening af en ungeårgang, der afgør hvor stor en del af årgangen i de kommunale grundskoler og de fri- og privatskoler, der lader UU-Hjørring varetage vejledning, der bliver omfattet af den særlige vejledningsindsats ved grundskolevejlederne. 3.1 Specifikke parathedsvurderinger i de kommunale grundskoler Det er grundskolerne, der gennemfører vurderingerne, og uddannelsesvejlederne inddrages i vurderingen i forhold til de unge, som skolen ikke vurderer uddannelsesparate. 3.1.1 EUD I alt 256 unge i de kommunale grundskolers 8. klasser ønskede at blive vurderet i forhold til en erhvervsuddannelse. Der er store forskelle på hvor store andele af de unge, der har ønsket denne vurdering. I Bagterp, Lundergaard og Sindal er præcis en tredjedel af de unge vurderet i forhold til EUD. Undervisningssted / Skole Tabel 1: Unge der er vurderet i forhold til EUD 2017/18. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale skolecentre. Bagterp Hirtshals Højene Løkken Lundergård Muldbjerg Sindal Tårs Vrå I alt Elever 54 70 94 64 31 75 63 41 54 546 Heraf vurderet til EUD 18 (33 %) 36 (51 %) 56 (60 %) 21 (33 %) 12 (39 %) 50 (67 %) 21 (33 %) 17 (41 %) 25 (46 %) 256 (47 %) Heraf parate 6 (33 %) 14 (39 %) 43 (77 %) 16 (76 %) 6 (50 %) 37 (74 %) 12 (57 %) 14 (82 %) 15 (60 %) 163 (64 %) I Højene og på Muldbjergskolen er der omtrent dobbelt så stor en andel unge, der er vurderet i forhold til en erhvervsuddannelse mens andelen i kommunen under et, udgør 47 pct. 6

163 af de 256 unge svarende til 64 pct. blev vurderet parate til EUD. Der er store forskelle på hvor store andele af de unge, der bliver vurderet parate til EUD. Størst er andelen i Tårs, hvor 82 pct. bliver vurderet parat, mens den tilsvarende andel i Bagterp udgør 33 pct. Blandt de 93 unge, der ikke blev vurderet parate, var manglende honorering af de faglige krav den største enkeltforklaring. 42 pct. af de ikke-parate unge havde således alene faglige udfordringer. Samlet set havde 93 pct. af de ikke-parate faglige udfordringer. 37 pct. af de ikke-parate unge havde udfordringer på alle tre parametre. 3.1.2 GYM Næste tre fjerdedel af unge i alt 402 i de kommunale 8. klasser blev vurderet i forhold til en gymnasial uddannelse. Blandt unge i Hirtshals er stort set alle blevet vurderet i forhold til gymnasiet, mens 62 pct. af de unge i Sindal blev vurderet i forhold til gymnasiet. I øvrige grundskoler ligger andelen med lidt god vilje mellem 70 og 80 pct. 280 af de 402 unge svarende til 70 pct. blev vurderet parate til en gymnasial uddannelse. Der er store forskelle på hvor store andele af de unge, der bliver vurderet parate til GYM. I Bagterp, Løkken, Sindal og Tårs bliver mere end 80 pct. af de unge vurderet parate, mens den tilsvarende andel i Hirtshals udgør 44 pct. Undervisningssted / Skole Tabel 2: Unge der er vurderet i forhold til GYM 2017/18. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale skolecentre. Bagterp Hirtshals Højene Løkken Lundergård Muldbjerg Sindal Tårs Vrå I alt Elever 54 70 94 64 31 75 63 41 54 546 Heraf vurderet til GYM Heraf parate 37 (69 %) 33 (89 %) 68 (97 %) 30 (44 %) 68 (72 %) 46 (68 %) 50 (78 %) 32 (64 %) 22 (71 %) 18 (82 %) 55 (73 %) 38 (69 %) 39 (62 %) 33 (85 %) 27 (66 %) 22 (81 %) 36 (67 %) 28 (78 %) 402 (74 %) 280 (70 %) Blandt de 122, der ikke blev vurderet uddannelsesparate, var manglende honorering af de faglige krav den største enkeltforklaring. 26 pct. af de ikke-parate unge havde således alene faglige udfordringer. Samlet set havde 85 pct. af de ikke-parate faglige udfordringer. 39 pct. af de ikke-parate unge havde udfordringer på alle tre parametre. 3.1.3 HF 102 unge blev vurderet i forhold til HF. Forskellen i andelen af unge på henholdsvis Muldbjergskolen og Tårs skole, der er vurderet i forhold til HF springer umiddelbart i øjnene. 7

61 af de 102 unge svarende til 60 pct. blev vurderet parate til HF. Også i forhold til parathed til HF er der store variationer mellem andel parate på grundskolerne. Undervisningssted / Skole Tabel 3: Unge der er vurderet i forhold til HF 2017/18. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale skolecentre. Bagterp Hirtshals Højene Løkken Lundergård Muldbjerg Sindal Tårs Vrå I alt Elever 54 70 94 64 31 75 63 41 54 546 Heraf vurderet til HF Heraf parate 5 (9 %) 5 (100 %) 15 (21 %) 4 (27 %) 14 (15 %) 8 (57 %) 7 (11 %) 2 (29 %) 4 (13 %) 1 (25 %) 42 (56 %) 33 (79 %) 3 (5 %) 2 (67 %) 1 (2 %) 1 (100 %) 11 (20 %) 5 (45 %) 102 (19 %) 61 (60 %) Blandt de 41 unge, der ikke blev vurderet parate var manglende honorering af de faglige krav den største enkeltforklaring. 22 pct. af de ikke-parate unge havde således alene faglige udfordringer. Næsten lige så mange unge 20 pct. havde alene personlige udfordringer. Samlet set havde 75 pct. af de ikke-parate faglige udfordringer, og 41 pct. havde udfordringer på alle tre parametre. Mere detaljerede opgørelser over specifik manglende parathed findes i bilagssamlingen1, bilag E. Opgørelserne er dels udarbejdet for de kommunale grundskoler under et, og dels for hver grundskole. 3.2 Samlede parathedsvurderinger i de kommunale grundskoler For unge, der ønsker at blive vurderet i forhold til flere ungdomsuddannelser bliver de specifikke parathedsvurderinger vedr. GYM, EUD og / eller HF omsat til en samlet parathedsvurdering. Hvis udfaldet af én af de specifikke vurderinger er, at den unge ikke er parat, bliver den samlede vurdering også, at den unge ikke er parat. Tabel 4: Unge der ikke er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. Samlet vurdering. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale skolecentre. Undervisningssted / Skole Bagterp Hirtshals Højene Løkken Lundergård Muldbjerg Sindal Tårs Vrå I alt DK (1) 2017/18 Andel IUP 26 % 57 % 32 % 34 % 35 % 35 % 25 % 20 % 33 % 34 % 32 % 2016/17 Andel IUP 19 % 39 % 16 % 22 % 42 % 30 % 39 % 37 % 16 % 28 % 28 % 2015/16 Andel IUP 29 % 47 % 34 % 39 % 14 % 17 % 23 % 41 % 14 % 27 % - Kilde (1): Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og læring, februar 2018. Det betyder, at der blandt ikke-uddannelsesparate unge (IUP) i oversigten ovenfor vil indgå unge, der ikke er vurderet parat til GYM, men er vurderet parat til EUD eller HF. 8

Oversigten viser udviklingen i de samlede parathedsvurderinger på de kommunale grundskoler på 8. klassetrin gennem de tre seneste skoleår. Udviklingen på kommuneniveau viser en stigning i andelen af unge, der ikke er blevet vurderet at være parate. I skoleåret 2015/16 blev det således vurderet, at godt en ud af fire 8. klasses elev ikke ville være klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. I skoleåret 2017/18 var dette steget til godt en ud af tre. Den generelle tendens genfindes på Muldbjergskolen og i Vrå, hvor andelen af unge, der ikke blev vurderet uddannelsesparate dog er fordoblet i perioden. Omvendt gælder i Tårs, at andelen er halveret. Det gælder, at forskelle på fx forældrenes uddannelsesbaggrund og indkomst medvirker til at forklare forskelle i andel parate i 8. klasse mellem kommunerne. 1 Sådanne faktorer kan muligvis også bidrage til at forklare forskelle mellem de kommunale grundskoler, men sandsynligvis ikke forskelle mellem årgangene indenfor de enkelte grundskoler. Et forhold, der givetvis påvirker udviklingen i skoleåret 2017/18, er de skærpede faglige krav til optagelse på en gymnasial uddannelse. Denne udvikling ses også på landsplan. Som det fremgår af figur 3, er der en meget tydelig sammenhæng mellem andelen af unge, der har ønsket en specifik parathedsvurdering til GYM og andelen af unge, der samlet set blev vurderet ikke-uddannelsesparate i de kommunale grundskoler i skoleåret 2017/18. Baggrunden er ligetil. For det første gælder det højeste karakterkrav til GYM. Det medfører sandsynligt, at jo flere unge, der ønsker en specifik vurdering i forhold til GYM, jo flere unge vil specifikt blive vurderet ikkeuddannelsesparate. For det andet gælder, at jo flere unge, der specifikt er vurderet ikke-uddannelsesparat til GYM, jo flere unge vil samlet blive vurderet ikke-uddannelsesparat. Fig. 3. Specifik og samlet parathedsvurdering Andel ikke-parate (samlet) 60% 50% R² = 0,8579 40% 30% 20% 10% 60% 70% 80% 90% 100% Andel specifikke parathedsvurderinger (GYM) Der findes både bekendtgørelser, vejledninger og andet centralt udarbejdet materiale, der kan understøtte arbejdet med at parathedsvurdere de unge. Forskellige lærere på forskellige grundskoler og forskellige vejledere omsætter disse materialer til praksis ved gennemførelse af parathedsvurderingerne. 1 Fra ikke-parat til parat, EVA, 2017. 9

En nærmere gennemgang af vurderingerne for 8. klasse i foråret 2018 rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en homogen kommunal praksis for parathedsvurderinger, eller om der eksisterer forskellige geografisk bestemte praksisser: Det gælder således, at udfaldet af de specifikke vurderinger i 29 tilfælde blev, at den unge ikke var parat alene på baggrund af personlige forhold. 23 af disse specifikke vurderinger stammer fra en og samme grundskole, mens der på fem grundskoler ikke var en eneste ung, der blev vurderet ikke parat, alene på baggrund af personlige forhold 3.3 Samlede parathedsvurderinger i fri- og privatskoler Set under et, er andelen af unge der ikke blev vurderet uddannelsesparate i fri- og privatskolerne er lavere end andelen i de kommunale grundskoler under et. Men som det også fremgår nedenfor, er der betydelige forskelle mellem skolerne. Det er bl.a. på baggrund heraf, at Børne- & Undervisningsforvaltningens og Arbejdsmarkedsforvaltningens fællesoplæg til en styrket ungeindsats i Hjørring Kommune fremlagt i Koordineringsforum 7. maj 2018 omfatter forslag om kompetenceudvikling for grundskolevejlederne og fase 3 lærerene, med fokus på et fælles sprog og forståelse af arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingerne. Tabel 5: Unge der ikke er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse skoleåret 2017/18. Fri- og Privatskoler i Hjørring Kommune. Astrup- Hjørring Vendsyssel I alt Friskolen Hjørring Lørslev Poulstrup Sindal Skole Sønderskov Realskole Friskole Private Skallerup Ny Steiner Friskole Friskole Privatskole Andel IUP 67 % 36 % 25 % 8 % 50 % 37 % 43 % 29 % 18 % Mere detaljerede opgørelser over parathedsvurderingerne findes i bilagssamling 2, bilag A og bilag B (LUKKET BILAG). 10

4 Uddannelsesvejledningen Aktiviteterne i uddannelsesvejledningen er nedenfor gengivet i oversigtsform. Figur 4: Aktiviteter i og målgrupperne for uddannelsesvejledningen Kollektiv vejledning Introkursus Individuel vejledning Erhvervspraktik Gruppevejledning Brobygning Alle unge Generel vejledning Generel vejledning Grundskolen Ungdomsuddannelserne Øvrige unge (1) Nogle unge Særlig vejledning Særlig vejledning Særlig vejledning Særlig vejledning Alle unge (STU, KUU, m.fl.) Særlig vejledning Udfaldstruede (EUD, GYM m.fl.) Særlig vejledning Alle unge Særlig vejledning (1) Øvrige unge: Samler tre grupper af unge, (a) unge der ikke opfylder undervisningsforpligtelsen i grundskolen, (b) unge, der har afsluttet grundskolen, men ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, og (c) unge op til 29 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktiviteterne i ovenstående inddeling udgør i en række tilfælde vejledningskategorier. I den efterfølgende gennemgang, vil de konkrete vejledningsaktiviteter være beskrevet ved korte varedeklarationer samt kvalitative og kvantitative data, herunder data, der beskriver udviklingen i gennemførte aktiviteter i Hjørring Kommune. 4.1 Den kollektive vejledning Den kollektive vejledning samler en række forskellige aktiviteter. I den landsdækkende brugerundersøgelse fra 2016 tillagde ikke uddannelsesparate unge i Hjørring Kommune den kollektive vejledning med en benchmarkscore på 66,7 samme værdi som vejledningen samlet set i forhold til at blive valgparate i 9. klasse. Ikke uddannelsesparate unge tillagde kollektiv vejledning større værdi end uddannelsesparate unge. Kollektiv vejledning på klassen: Kollektiv vejledning på klassen gennemføres i kommunale grundskoler og visse privat- og friskoler på 7. 10. klassetrin. Årlige lektioner kollektiv vejledning i grundskolen 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 2 5 4 5 11

Uddannelsesaftner: På uddannelsesaftenerne har den unge og forældrene mulighed for at møde ungdomsuddannelsesinstitutionerne på den lokale grundskole. På nogle grundskoler gennemføres aftenen som oplæg fra ledere og / eller lærere på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, mens der på andre grundskoler også er mulighed for at møde elever og fysisk stifte bekendtskab med værksteds-, køkken- og andre undervisningsfaciliteter fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Forældremøder: UU-vejlederne deltager i starten af skoleåret i alle forældremøder i 7, 8., 9. og 10. klasse. Her gennemgås bl.a. uddannelsessystemet, processen om uddannelsesparathedsvurderingen, behovet for praktik og brobygning, informationsmøder, åbent hus-arrangementer samt henvisning til UddannelsesGuiden (ug.dk), der både rummer oplysninger om ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser. På siden findes bl.a. chatfunktion via evejledning. Desuden er deltager vejlederne også i forældrekonsultationerne med de ikke uddannelsesparate elever. 4.2 Introkursus i 8. klasse I 8. klasse skal alle folkeskolens og ungdomsskolens elever på introduktionskursus til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse. Derudover kan der være introduktionskurser til almen gymnasial ungdomsuddannelse. Den unge deltager i undervisning og vejledning på uddannelsesstedet og får indblik i hverdagen og i, hvilke krav der stilles på en ungdomsuddannelse. Introkursus i 8. klasse 2015/16 2016/17 2017/18 Antal unge 725 773 729 Note; Opgørelserne viser hvor mange unge, der har deltaget i mindst et toeller tredages kursus. Den langt overvejende andel unge har dog deltaget i både et to- og et tredages kursus. Varigheden af de obligatoriske introduktionskurser er fem skoledage, og gennemføres i Hjørring Kommune som et henholdsvis to- og et tredags forløb. Alle 8. klasser i kommunen, herunder alle fri- og privatskoler, opdeles tre hold, og forløbene afvikles i foråret. Introkurset skal således være med til at give de unge et godt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse, men vi ved fra sidste års kvalitetsrapport, at det særligt er uddannelsesparate unge, der synes at kurset hjælper dem i forhold til at vælge, hvad de skal lave efter afsluttet 9. klasse. 4.3 Individuel vejledning Den individuelle vejledning forstås i denne sammenhæng som de aktiviteter, hvor UU-vejlederen har fokus på en enkelt ung. Den individuelle aktivitet er den aktivitet, der kan bringes i anvendelse i forhold til den største del af målgruppen for den særlige indsats. 12

Netværksmøde: Netværksmødet kan være relevant for unge i grundskolens 7. 10. klasse, såvel som i specialklasserne. Men netværksmødet kan også tages i brug i forhold til unge, der deltager i uddannelsesforløb ved EGU, KUU og STU, samt unge der deltager i et forløb på produktionsskolen. Endelig er netværksmødet relevant i de tilfælde hvor en ung 15 17-årig ikke er i gang med en uddannelse. Netværksmødet samler den unge, forældremyndighedsindehaver / den unges familie, UU-vejleder, skole, PPR, B&U m. fl. Formålet med et netværksmøde, er at belyse den unges ressourcer og udfordringer fra så mange faglige vinker som muligt og at finde en koordineret og konstruktiv løsning, som støtter den unge i at tage en ungdomsuddannelse. Individuelle samtaler: Ikke uddannelsesparate unge, tilbydes individuelle samtaler. Der er ingen faste regler om hyppighed eller antal, og de individuelle samtaler i grundskolen gennemføres efter en behovsvurdering. I den landsdækkende brugerundersøgelse fra 2016 vurderede ikke uddannelsesparate unge i Hjørring Kommune individuel vejledning med en benchmarkscore på 77,8 næsthøjest af alle vejledningsaktiviteter, når de blev bedt om at vurdere, i hvilket omfang aktiviteten havde hjulpet dem med at blive valgparate i 9. klasse. Vejledningsplan: For unge, der ikke bliver vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, skal skolens leder og UU i samarbejde iværksætte en indsats med det mål, at den unge kan blive uddannelsesparat i 9. klasse. Indsatsen skrives ind i en vejledningsplan, der opdateres løbende. Forældre og den unge er med til at sætte målene. Vejledningsplanen er forbeholdt for de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate i grundskolens 8., 9. og 10. klasser, samt unge i specialklasserne. Der udarbejdes dog ikke vejledningsplaner for unge i specialklasserne, der er i målgruppen for STU. Revurdering af uddannelsesparathed: Unge, der i 8. klasse ikke vurderes uddannelsesparate revurderes op til tre gange: en gang i 8. klasse og to gange i 9. klasse. Revurderingen gennemføres af grundskolelærerne. UU-vejleder kan beslutte at ændre vurderingen. Uddannelsesplan: For de unge, som UU i 9. klasse ikke vurderer uddannelsesparate, skal vejlederen sammen med den unge og forældrene udarbejde en uddannelsesplan, der peger på hvordan den unge i løbet af en periode efter grundskolen bliver klar til uddannelse. Uddannelsesplanerne revideres løbende frem til det 18. år. 13

Etablering af / målgruppevurdering i forhold til undervisnings- og uddannelsesforløb: UU medvirker i varierende omfang i etableringen af undervisnings- og uddannelsesforløb for unge, der ønsker at påbegynde forløb ved STU, EGU, KUU og Produktionsskolen. STU: I forbindelse med at en ung ønsker at påbegynde uddannelse ved STU, spiller UU en rolle i etableringen heraf - herunder bl.a. udarbejdelse af målgruppevurdering og indstilling til STU-visitationsudvalget. UU deltager i årlige opfølgningsmøder i STUforløbet, samt opfølgningsmøder efter behov. Etablering 2015/16 2016/17 2017/18 STU 22 24 30 EGU 20 20 24 KUU 31 31 32 Produktionsskole (1) 128 132 109 Noter; (1) For Produktionsskolen gælder opgørelserne henholdsvis kalenderårene 2015, 2016 og 2017. EGU: I forbindelse med at en ung ønsker at påbegynde en EGU, udarbejder UU praktikkontrakt, uddannelsesplan og aftale. UU afholder løbende statusmøder i forløbet. KUU / Produktionsskolen: UU foretager i forbindelse med samtaler med den unge målgruppevurdering for unge, der ønsker at påbegynde uddannelse ved KUU, eller deltage i et forløb ved Produktionsskolen. Med virkning fra august 2019 samles EGU-, KUU- og Produktionsskole-unge i FGU-forløb. Opfølgning i forhold til udfaldstruede: Unge der er i risikozonen for at droppe ud af uddannelsen ved EUC Nord, VUC, EGU, KUU, STU, SOSU eller gymnasiet, eller droppe ud af et undervisningsforløb ved Produktionsskolen opfanges af den UU-vejleder, der jævnligt har sin gang på uddannelsesinstitutionen. Disse unge er også i målgruppen for afdelingens uddannelsesmentorer, der vejleder, støtter, coacher og medvirker til at fastholde et uddannelsesfokus. Opsøgende vejledning: Den opsøgende vejledning omfatter 15 24-årige, der ikke er i uddannelse, og gennemføres via breve, hjemmebesøg, mails, sms er m.v. Formålet er at motivere den unge til at deltage i en indledende vejledningssamtale hvorefter der kan tilbydes forskellige vejledningsaktiviteter, som resulterer i opstart på uddannelse eller uddannelsesfremmende aktiviteter. Hjemmebesøgene kan være eneste mulighed for kontakt, hvis den unge ikke kan bevæge sig uden for hjemmet, fx grundet angsttilstande, men det kan også være øvrige unge, der profiterer mere af besøg i hjemmet end andet møde. Det er et lovkrav, at den unge skal kunne modtage vejledning i hjemmet, hvis dette er forudsætningen for at gennemføre den individuelle vejledning. 14

4.4 Erhvervspraktikker og fritidsjob I brugerundersøgelsen fra 2016 vurderede ikke uddannelsesparate unge erhvervspraktik som den mest værdifulde vejledningsaktivitet, når de blev bedt om at vurdere, i hvilket omfang aktiviteten havde hjulpet dem med at blive valgparate i 9. klasse. Erhvervspraktikker 2015/16 2016/17 2017/18 Grundskolen 318 284 309 Specialklasserne 48 21 12 Unge udenfor skolerne 32 28 20 Note; Opgørelserne viser hvor mange praktikforløb, der er etableret. Nogle unge deltager i flere praktikker. Erhvervspraktik i en lokal virksomhed er en mulighed for alle unge i grundskolens 6. 10. klasser, unge i specialklasserne såvel som unge, der ikke opfylder undervisningspligten. Praktikker varer typisk en uge, men er længere, hvis de kombinerer praktikopholdet med undervisning på klassen. Halveringen af praktikker for de unge i specialklasserne hvert år i perioden påkalder sig opmærksomhed. Baggrunden for udviklingen er uklar, men formodentlig spiller den ændrede målgruppesammensætning i specialklasserne som følge af inklusionen i almenklasserne en rolle. Færre og færre unge i specialklasserne kan profitere af en erhvervspraktik. Fritidsjobkonsulenten er ansat pr. august 2017. Fritidsjob 2015/16 2016/17 2017/18 Fritidsjob - - 52 4.5 Gruppevejledning Der kan gennemføres gruppevejledning for unge, der ikke er vurderet uddannelsesparate i grundskolens 8., 9. og 10. klasser, samt unge i specialklasserne, med henblik på at samle indsatsen for disse unge. 4.6 Brobygning Brobygning er et vejledningsværktøj, der kan tages i anvendelse når en ung har brug for hands on erfaring, før der vælges uddannelsesretning. I 8. klasse, kan Brobygning X være relevant for de unge, der har deltaget i det obligatoriske introkursus, men har behov for yderligere erfaring. Brobygning 2015/16 2016/17 2017/18 Brobygning X (8. klasse) 18 0 38 Brobygning 9. klasse 82 59 55 Brobygning 10. klasse 451 389 353 Specialbrobygning 9 12 12 Note; Opgørelserne viser hvor mange unge, der har deltaget i mindst 1 brobygningsforløb. 15

Forløbet varer i to uger, og gennemføres typisk på SOSU eller EUC Nord. Forløbet, der planlægges i samarbejde med den relevante uddannelsesinstitution, omfatter praktisk matematik og - dansk med henblik på at den unge vedligeholder disse færdigheder mens de deltager i forløbet. Der blev i skoleåret 2016 / 2017 ikke etableret Brobygning X forløb da medarbejderen med ansvaret herfor var syg. Som følge heraf, er det besluttet, at opgaven i fremtiden fordeles på flere medarbejdere. Der etableres brobygning i 9. klasse for unge fra alle kommunale grundskoler, for fri- og privatskoler samt efterskoler i kommunen. Tilbuddet gjaldt tidligere alene unge, der i 8. klasse ikke var vurderet uddannelsesparate. Med virkning fra skoleåret 2017/18 er det også et tilbud til uddannelsesparate, der ikke er valgparate. Brobygning i 10. klasse er obligatorisk, og omfatter også unge fra fri- og privatskoler samt efterskoler i kommunen. I specialklasserne er brobygning relevant for de unge, hvor man vurderer, at de på længere sigt vil kunne profitere af at have afprøvet forskellige brancher og værkstedsmiljøer. 16

5 Lokale undersøgelser Med afsæt i resultaterne i senest gennemførte landsdækkende spørgeskemaundersøgelse gennemført af EVA i 2016 og fordi den ikke ville blive gentaget i 2017 blev det besluttet at gennemføre to lokale undersøgelser i 2017. 5.1 Ikke uddannelsesparate om vejledningsindsatserne Der er i foråret gennemført interviews med seks 9. klasses unge, der har det til fælles, at de ikke var vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. For fem af de unge, er udfaldet af parathedsvurderingen ændret til uddannelsesparat på tidspunktet for interviewets gennemførelse. Der tegner sig et billede af, at de unge når de bliver spurgt generelt om vejledning ikke kan huske meget. Når de senere bliver spurgt til konkrete aktiviteter, kan de derimod alle bekræfte deltagelse i kollektiv vejledning, gruppevejledning, introkursus i 8. klasse og / eller erhvervspraktikker m.v. I interviewene giver flere af de unge udtryk for, at de har haft stor glæde af erhvervspraktikker. Nogle gange bare som skæg og ballade. Andre gange som det der motiverede til en ekstra indsats i skolen. Det har motiveret mig sådan, at jeg ved, at det er det her, jeg ved, at jeg skal. Det må jeg jo så hellere få karakteren til, så jeg kan gøre det. Interviewperson 3 Fire af de fem unge, der bliver vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, peger først og fremmest på, at en bedre egenindsats har gjort forskellen, fx som formuleret nedenfor: Gå lidt mere selv ind i det i stedet for at sidde og vente på at en lærer kommer. Man skal sætte sig selv mere i gang og prøve at blive bedre. Interviewperson 4 Uanset hvilke skole- og vejledningsindsatser, der iværksættes, vil disse være nytteløse, hvis ikke den unge griber muligheden. Hovedparten af de unge kan erindre, at have fået besked om udfaldet af parathedsvurderingen i 8. klasse, og beskriver forskellige processer for overbringelsen af beskeden: mundtlig, skriftligt og / eller fællesmøde på skolen med deltagelse af alle unge, der ikke er vurderet uddannelsesparate. Men der er også unge, der ikke husker at have besked om udfaldet, og to af de unge kender ikke udfaldet af vurderingen i 9. klasse, der er gennemført blot få måneder før interviewet. Det er afdelingens ambition, at der med afsæt i den forskningsbaserede viden på området skal udarbejdes sags- og arbejdsgange for grundskolevejledernes arbejde med uddannelsesparathedsvurderingerne i 8., 9. og 10. klasse. Parathedsvurderingerne er i høj grad et fællesanliggende mellem grundskolerne og vejlederne, og en udarbejdelse af sags- og arbejdsgange på området, forudsætter derfor samarbejde mellem de to forvaltningsområder. 17

5.2 Grundskolevejlederne om deres samarbejdsrelationer De fem grundskolevejledere deltog i efteråret 2017 i en spørgeskemaundersøgelse, hvor der var fokus på at afdække samarbejdet med den unge, den unges forældre og lærerne i grundskolen før og efter følgende vejledningsaktiviteter: Kollektiv vejledning Individuel samtale med unge i 8. klasse Introkursus i 8. klasse Brobygningsforløb i 9. klasse Erhvervspraktik Undersøgelsen viste områder med en homogen inddragende vejlederpraksis. På spørgsmålet om hvorvidt vejlederne taler med den unge i forbindelse med forberedelse af introkurset, svarer alle fem grundskolevejledere således, at det sker hver gang. Men vejledernes besvarelser peger også på områder, hvor den unges bopæl synes at være afgørende for vejlederindsatsen. Det gælder fx i forhold til om vejlederne taler med den unges forældre i forberedelsen af erhvervspraktik. Tre vejledere har således svaret, at de hver gang, eller stort set hver gang, taler med forældrene, mens to vejledere kun af og til taler med forældrene. På baggrund af undersøgelsens resultater, er det i afdelingen besluttet, at der skal udarbejdes sags- og arbejdsgange for de enkelte vejledningsaktiviteter. Arbejdet er iværksat og det forventes, at der vil findes førstegenerations sags- og arbejdsgange for de vigtigste vejledningsaktiviteter inden udgangen af indeværende kalenderår. 18