Dansk erhvervsliv tjener bedre end verdens største koncerner

Egenkapitalforrentning 1996* 16 Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 Danske virksomheder >20 ansatte Danske virksomheder > 500 ansatte Note: *Årets resultat i procent af egenkapitalen ultimo Kilde: Mandag Morgen Analyse Verdens 500 største virksomheder FINANS Dansk erhvervsliv tjener bedre end verdens største koncerner Sidste år var forrentningen af egenkapitalen 15 pct. i den typiske danske virksomhed, mens den kun var 10 pct. i verdens 500 største koncerner - Trods vækstpausen præsterede dansk erhvervsliv for tredje år i træk en r ekordhøj indtjening - Byggeriet og de små virksomheder i top - Den hidtil mest omfattende 1996-regnskabsanalyse, som omfatter Danmarks godt 10.000 selskaber med mere end 20 ansatte Figur 1: Dansk erhvervsliv er generelt bedre til at tjene penge end selv verdens største koncerner. Dansk erhvervsliv er generelt bedre til at tjene penge end selv verdens største og mest kendte koncerner. Sidste år præsterede de godt 10.000 danske virksomheder med mere end 20 ansatte for tredje år i træk en rekordhøj forrentning af egenkapitalen på godt 15 pct. De største danske virksomheders indtjening var lidt mindre, nemlig 12 pct. Men til sammenligning blev forrentningen kun 10 pct. efter skat i den eksklusive klub af verdens 500 største multinationale selskaber - anført af amerikanske General Motors med en omsætning på mere end 1.000 milliarder kr. Se figur 1. Tallene gør op med myten om, at danske virksomheder sakker bagud i forhold til især de gigantiske amerikanske koncerner, fordi amerikanerne går mere målrettet efter at skaffe aktionærerne størst muligt overskud. Det er bl.a. budskabet i en netop offentliggjort oversigt over udviklingen i Danmarks 300 største virksomheder. Den byggede på, at det samlede overskud i verdens 500 største virksomheder sidste år steg med godt 25 pct. til i alt 404 milliarder dollar, mens overskudsvæksten var betydeligt mindre herhjemme. Men denne dramatiske stigning i selskabernes samlede overskud skyldes først og fremmest fusioner og omstruktureringer i især USA, som ikke nødvendigvis har gjort virksomhederne mere rentable på kort sigt. Uanset hvor meget det samlede overskud er eksploderet, siger det ikke noget om rentabiliteten i de enkelte virksomheder. Snarere tværtimod. Overskuddet skal sættes i forhold til enten det enkelte selskabs egenkapital, samlede aktiver eller investerede kapital, for at det giver mening. Det afgørende er, at den typiske danske virksomhed (medianen) sidste år tjente betydeligt mere end den typiske multinationale gigant - uanset om overskuddet efter skat sættes i forhold til egenkapitalen eller de samlede aktiver. Totalt set er indtjeningen under alle omstændigheder højere i de danske virksomheder. Og det gælder også inden for en række nøglebrancher som IT, tele og elektronik, kemisk industri, metal- og stålindustri og maskinindustri. Til gengæld halter de danske virksomheder bagud efter de multinationale giganter, når det gælder indtjeningen inden for medicin og farmaceutiske produkter samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Se tabel 1. Det fremgår af den hidtil mest omfattende analyse af udviklingen i dansk erhvervsliv på basis af de netop offentliggjorte 1996-regnskaber. Den omfatter samtlige godt 10.000 regnskabspligtige danske virksomheder med mere end 20 ansatte - som i alt står for ca. to tredjedele af dansk erhvervslivs samlede omsætning, indtjening og beskæftigelse. Analysen er foretaget af Mandag Morgen på basis af virksomhedsdatabasen Corporate Denmark. Se også de to tekstbokse om analysen og dens metode. Nr. 26 11. august 1997 1

Ny status over dansk erhvervsliv Efter to år med tillægget Mandag Morgen 300 forbedrer ugebrevet nu den årlige status over udviklingen i dansk erhvervsliv. Formålet med oversigten over de 300 vigtigste danske virksomheder har hidtil været dels at tage temperaturen på virksomhedskonjunkturen i forskellige brancher og selskabsstørrelser, dels at benchmarke de enkelte virksomheders præstationer i forhold til hinanden med en række centrale nøgletal. For at gøre billedet af dansk erhvervsliv endnu mere præcist vil Mandag Morgen fremover fokusere på de to formål i to forskellige oversigter:! En konjunkturoversigt: Her gennemgås de vigtigste udviklingstendenser i samtlige godt 10.000 regnskabspligtige danske virksomheder med mere end 20 ansatte. Tilsammen står de for ca. to tredjedele af både omsætningen, beskæftigelsen og indtjeningen i det samlede danske erhvervsliv. Ud over at give et overblik over de vigtigste udviklingstræk i de netop offentliggjorte regnskaber kan de detaljerede branchefordelte nøgletal anvendes som benchmarkgrundlag. Første oversigt bringes i dag.! Rating af Danmarks største virksomheder: I foråret 1997 har ugebrevet ratet knap 30 af Danmarks største virksomheder for deres økonomiske performance og deres informationsperformance i forhold til omverdenen. Et af hovedelementerne har været at holde de enkelte virksomheders regnskaber op imod den internationale standard, som de efter alt at dømme skal leve op til inden årtusindeskiftet. Det sker i erkendelse af, at selv nok så nuancerede økonomiske nøgletal er misvisende, hvis de ikke beregnes ud fra et sæt af ensartede regnskabsprincipper. For øjeblikket arbejder Mandag Morgen på at udvide virksomhedsratingen til også at omfatte en række nye parametre. Omkring 1. oktober er vi klar med en omfattende rating af samtlige Danmarks 100 største virksomheder - uanset ejerform. Ud over den internationale sammenligning er analysens hovedkonklusioner:! Som følge af den internationale vækstpause i de første måneder af 1996 oplevede dansk erhvervsliv generelt en mindre nedgang i både omsætningsvæksten og rentabiliteten i forhold til det høje niveau i 1994 og 1995.! De små virksomheder var betydeligt bedre end de største danske koncerner til både at tjene penge og skabe nye arbejdspladser.! Kapitalgrundlaget er til gengæld dårligst i de små virksomheder med under 100 ansatte. Især for den dårligste fjerdedel af virksomhederne, som har en soliditet på under 13 pct., kan det blive en alvorlig barriere for den fremtidige vækst. Tabel 1: Den typiske danske virksomhed overhaler verdens største selskaber, både når det gælder forrentningen af egenkapitalen og afkastningsgraden. Mm Indtjeningen i udvalgte brancher* Danske > 20 ansat- te Global 500 Branche OG AG EKF OG AG EKF Maskinindustri 2,5 3,8 13,3 2,5 2,4 9,5 Medicin/farmaceutisk 6,0 8,1 14,8 17,1 13,8 30,1 Nærings- og nydelsesmiddel 3,4 4,3 15,7 4,0 6,7 11,3 Kemisk industri 4,0 4,1 14,7 5,1 3,9 13,3 IT, tele og elektronik 3,5 5,1 17,6 4,1 3,1 10,3 Metal og stål 2,4 4,6 15,6 1,5 1,7 6,1 Alle 2,5 4,4 15,0 2,9 1,7 10,0 Note*: Nøgletallene er i denne tabel beregnet på basis af nettoresultatet og egenkapital/balance ultimo, så de umiddelbart kan sammenlignes med nøgletallene i Fortunes Global-500-liste. I de øvrige tabeller anvendes gennemsnitlige balanceposter, ligesom det primære resultat anvendes ved beregning af overskudsgraden. Kilde: Mandag Morgen Analyse 2 Nr. 26 11. august 1997

Figur 2: Vækstpausen i første halvdel af 1996 halverede væksten i omsætningen. Figur 3: For tredje år i træk er indtjeningen i dansk erhvervsliv helt i top med en forrentning af egenkapitalen på mere end 15 pct.! Fordelt på brancher er indtjeningen størst i bygge- og anlægsvirksomhederne. Her forrentede den typiske virksomhed sidste år egenkapitalen med 24 pct. - en fordobling siden 1992. Dårlig start blev kun til mindre vækstpause I de første måneder af 1996 så det noget sort ud for efterspørgslen efter mange danske virkomheders produkter. Eksplosionen i danskernes privatforbrug, som satte ind i 1993, var aftaget. Men derudover fik mørke skyer, især på de afgørende markeder i Tyskland, Sverige, England, Frankrig og Italien, mange til at frygte, at vi igen var på vej ind i en lavkonjunktur. Det ændrede sig dog sidst på året, hvor væksten tog til igen - oven i købet i en sådan grad, at mange nu finder behov for, at politikerne skrider ind med afdæmpende foranstaltninger. Bortset fra det var stort set alle forudsætningerne til stede, for at danske virksomheder præsterede gode resultater: De danske lønninger steg med nogenlunde samme takt som i udlandet - med 3,7 pct. Da den effektive kronekurs samtidig blev svagere, blev de danske virksomheders konkurrenceevne forbedret med ca. én pct.. Samtidig lunede det, at renten faldt betydeligt. Det gav gode kursgevinster på virksomhedernes værdipapirbeholdninger, samtidig med at det blev betydeligt billigere at låne til både driften og nye investeringer. Danske virksomheder med over 20 ansatte 10 Pct. 8 6 4 2 0 92 93 94 95 96 Kilde: Mandag Morgen Analyse Danske virksomheder med over 20 ansatte 20 Pct. 15 10 5 0 92 93 94 95 96 Kilde: Mandag Morgen Analyse Resultatet var, at den typiske danske virksomheds omsætning steg med 4,4 pct. Det er næsten en halvering i forhold til de to foregående år. Se figur 2. En medianværdi på 4,4 pct. betyder, at omsætningsvæksten i halvdelen af de danske virksomheder var under 4,4 pct., mens væksten var over denne værdi i den anden halvdel. Det dækker over en meget stor spredning. Den mest ekspansive fjerdedel af de danske virksomheder voksede med mindst 16 pct., mens den mindst ekspansive fjerdedel skar omsætningen ned med godt 4 pct. eller mere. Det stigende salg og betydelige investeringer satte endelig gang i beskæftigelsen. Den typiske virksomhed forøgede således antallet af medarbejdere med 3,4 pct. Mange, specielt små virksomheder benytter sig af årsregnskabslovens dispensationsparagraf til at undlade at undlade at offentliggøre størrelsen af deres omsætning. Det fremgår dog af undersøgelsen, at udviklingen i bruttofortjenesten var nogenlunde parallel med væksten i omsætningen. Ser man på de danske virksomheder som helhed, faldt overskuddet på den primære drift med knap 2 pct. i 1996. Som følge af større finansindtægter og faldende finansudgifter steg resultatet efter skat dog med 2,8 pct. Det er en betydelig lavere vækst i overskuddet end i de foregående to år, hvor den typiske virksomheds resultat efter skat steg med henholdsvis 27 og 17 pct. Opbremsningen reducerede den typiske forrentning af egenkapitalen fra Nr. 26 11. august 1997 3

17 pct. i 1995 til 15 pct. i 1996. Se figur 3. Men i international målestok er det altså stadig et meget højt niveau. 4 Nr. 26 11. august 1997

Mm Benchmark på hovedbrancher - 5 års udvikling Vækst i omsætning Overskudsgrad Pct. 92 93 94 95 96 92 93 94 95 96 Nærings- og nydelsesmiddel 6,0 1,8 5,7 1,5 3,6 5,5 5,2 4,6 4,5 5,1 Tekstil og beklædning 6,2-4,7 6,3 5,7 0,4 6,7 6,2 5,8 4,9 4,4 Møbel og træ 3,4-0,1 18,4 8,6 0,9 4,8 6,1 7,3 6,0 5,8 Papir -0,1-10,5 5,8 9,1 5,7 9,3 6,1 6,2 5,9 5,3 Medier, forlag og tryk 2,5 0,9 4,0 9,6 3,0 4,5 4,1 4,8 6,1 4,6 Medicin/farmaceutisk 11,1 6,4 9,5 6,7 9,6 9,1 5,8 9,3 8,3 7,3 Anden kemisk/biologisk 3,4-3,2 8,4 8,4 4,2 5,7 5,7 5,9 5,3 6,2 Sten, ler og glas 2,2-3,9 14,0 6,6 2,3 5,1 5,3 8,6 7,3 6,9 Metal og stål 4,0-3,5 8,9 15,4 1,6 4,9 3,7 4,9 4,8 4,6 Maskinindustri 1,4-3,4 12,2 14,3 2,7 3,9 4,0 5,7 5,7 4,0 IT, tele og elektronik 4,2 5,3 10,3 12,5 7,2 4,4 3,6 5,2 5,1 4,6 Bygge og anlæg 0,0 0,0 10,9 9,1 6,7 2,8 2,5 3,2 3,4 3,6 Engroshandel 1,8 0,0 8,8 7,6 4,8 2,8 2,8 3,4 3,2 2,9 Detailhandel ekskl. biler 5,4 2,5 12,3 5,8 5,3 2,6 2,5 3,3 2,9 2,5 Automobilforhandlere 5,9 1,4 28,0 10,0 4,4 1,9 2,1 3,1 2,5 1,7 Hotel og restauration 4,6-3,1 8,6 5,6 4,6 1,3 0,3 1,6 2,0 3,1 Forlystelser, kultur og sport -0,2 9,0 6,0 4,5 11,4 1,6 3,4 3,8 1,7 3,7 Rejsebureauer -0,3 7,9 18,7 24,9 10,7 0,3 1,0 1,2 0,7 1,8 Landtransport 9,0 3,6 5,1 6,9 2,8 5,0 4,9 4,7 4,9 2,8 Søtransport/rederier 0,3 9,2 8,7 6,9 8,3 3,3 4,9 6,5 4,9 4,7 Egenkapitalforrentning Soliditet Pct. 92 93 94 95 96 92 93 94 95 96 Nærings- og nydelsesmiddel 13,6 13,4 11,8 13,3 16,1 24,3 25,5 28,5 25,9 26,9 Tekstil og beklædning 15,9 11,8 13,0 12,7 12,3 30,8 28,8 30,6 30,7 31,7 Møbel og træ 15,7 13,9 21,2 18,5 12,1 25,5 27,2 28,4 28,2 27,2 Papir 20,9 11,5 14,8 10,6 11,1 32,2 29,5 30,7 30,1 26,4 Medier, forlag og tryk 14,4 10,0 15,9 21,5 17,7 20,6 24,1 23,0 25,1 26,9 Medicin/farmaceutisk 12,7 7,4 12,8 10,3 16,2 29,6 41,4 38,0 39,0 29,2 Anden kemisk/biologisk 13,3 11,1 14,9 16,4 15,4 27,4 28,8 31,1 31,0 29,6 Sten, ler og glas 11,2 8,0 20,0 17,1 13,6 31,8 38,4 36,4 36,8 39,0 Metal og stål 12,6 8,1 13,6 17,7 15,5 25,8 25,4 26,1 25,8 27,1 Maskinindustri 10,7 10,6 13,9 16,4 13,5 25,7 26,1 27,9 26,9 27,2 IT, tele og elektronik 14,6 15,3 18,1 20,3 19,3 25,8 27,0 27,9 27,9 29,7 Bygge og anlæg 11,8 16,5 19,4 20,8 23,9 21,9 21,7 21,6 21,2 21,6 Engroshandel 10,9 11,1 17,0 17,8 15,4 26,9 27,8 27,7 28,3 28,4 Detailhandel ekskl. biler 13,4 10,0 20,2 18,1 13,7 25,1 25,6 27,1 28,5 28,2 Automobilforhandlere 10,6 12,2 23,3 21,7 14,5 20,2 19,9 20,0 20,8 20,6 Hotel og restauration 2,8 3,2 7,2 12,7 11,7 24,8 19,7 16,4 18,2 18,7 Forlystelser, kultur og sport 13,4 12,8 18,1 19,3 19,9 13,7 16,5 12,9 19,5 14,1 Rejsebureauer 25,8 32,1 30,0 17,8 20,4 25,6 19,8 17,8 18,0 18,1 Landtransport 18,2 14,2 18,6 19,2 14,3 22,1 21,5 20,8 21,6 20,4 Søtransport/rederier 5,7 10,0 13,2 9,1 12,0 36,8 34,5 34,4 38,9 37,4 Nr. 26 11. august 1997 5

Mm Nedre kvartil, median og øvre kvartil - 1996 Vækst i omsætning Vækst i bruttoresultat Vækst i nettoresultat Pct. Nedre Median Øvre Nedre Median Øvre Nedre Median Øvre Nærings- og nydelsesmiddel -0,5 3,6 14,9-5,5 4,2 20,2-26,8 3,2 46,1 Tekstil og beklædning -8,7 0,4 6,6-11,2 0,7 14,5-33,0 0,8 47,3 Møbel og træ -10,9 0,9 12,6-10,5 1,9 16,0-34,5-3,2 49,8 Papir -2,4 5,7 9,0-7,6 0,8 18,8-54,1-10,5 35,6 Medier, forlag og tryk -0,9 3,0 11,2-3,6 4,3 15,2-38,5 1,0 51,3 Medicin/farmaceutisk -1,6 9,6 25,6-1,0 8,3 27,5-24,6 12,6 47,2 Anden kemisk/biologisk -1,8 4,2 10,9-6,9 4,9 13,4-29,8 3,9 49,2 Sten, ler og glas -8,2 2,3 12,3-10,1 4,7 18,5-27,4 9,9 65,8 Metal og stål -7,2 1,6 11,0-7,6 3,8 15,7-36,4 0,9 64,5 Maskinindustri -8,3 2,7 13,1-12,1 3,1 19,0-49,2-6,0 66,8 IT, tele og elektronik -4,4 7,2 26,3-6,7 7,3 25,3-29,7 10,2 99,3 Bygge og anlæg -4,3 6,7 27,6-7,0 5,4 24,4-38,5 4,9 78,0 Engroshandel -4,0 4,8 14,7-5,5 4,4 16,5-36,2 1,3 44,3 Detailhandel ekskl. biler -1,8 5,3 11,7-3,4 4,6 14,0-37,6-0,3 41,7 Automobilforhandlere -2,4 4,4 16,2-4,5 4,3 13,2-49,0-10,9 34,3 Hotel og restauration -0,8 4,6 10,0-0,9 5,6 16,9-28,8 21,3 118,6 Forlystelser, kultur og sport -1,0 11,4 65,1-11,0 3,9 20,1-41,8 9,2 115,9 Rejsebureauer -0,7 10,7 14,6-7,3 8,2 19,6-31,1 2,6 77,7 Landtransport -5,0 2,8 8,6-5,4 1,9 12,1-44,9-8,4 41,8 Søtransport/rederier -1,2 8,3 23,4-2,1 8,2 28,2-36,1 4,3 94,1 Overskudsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Pct. Nedre Median Øvre Nedre Median Øvre Nedre Median Øvre Nærings- og nydelsesmiddel 2,0 5,1 8,1 6,2 16,1 35,1 15,0 26,9 41,7 Tekstil og beklædning 2,6 4,4 7,6 1,0 12,3 25,1 15,4 31,7 51,6 Møbel og træ 0,8 5,8 9,7 0,8 12,1 26,4 17,6 27,2 44,5 Papir 2,2 5,3 7,0 1,8 11,1 30,5 14,8 26,4 44,2 Medier, forlag og tryk 1,6 4,6 8,4 5,1 17,7 36,3 13,7 26,9 40,3 Medicin/farmaceutisk 4,5 7,3 13,3 8,0 16,2 52,8 17,2 29,2 49,9 Anden kemisk/biologisk 2,5 6,2 9,9 3,5 15,4 26,9 18,9 29,6 45,3 Sten, ler og glas 2,5 6,9 11,2 4,7 13,6 24,6 22,9 39,0 54,5 Metal og stål 1,7 4,6 8,3 5,1 15,5 33,9 17,1 27,1 39,7 Maskinindustri 0,5 4,0 8,0 1,4 13,5 30,2 15,8 27,2 40,3 IT, tele og elektronik 1,2 4,6 9,3 5,3 19,3 40,4 16,6 29,7 44,0 Bygge og anlæg 1,6 3,6 5,7 8,4 23,9 48,4 12,0 21,6 35,1 Engroshandel 0,8 2,9 5,9 4,7 15,4 31,6 15,4 28,4 44,0 Detailhandel ekskl. biler 0,4 2,5 4,7 3,1 13,7 29,6 14,9 28,2 46,3 Automobilforhandlere 0,8 1,7 3,3 4,0 14,5 29,3 12,1 20,6 31,6 Hotel og restauration 0,1 3,1 7,1-2,6 11,7 42,5 3,1 18,7 29,9 Forlystelser, kultur og sport 1,0 3,7 10,2 1,9 19,9 42,0-14,1 39,0 Rejsebureauer 0,1 1,8 8,4 5,0 20,4 36,0 3,3 18,1 25,9 Landtransport -0,3 2,8 6,2 2,8 14,3 30,2 10,8 20,4 37,4 Søtransport/rederier 1,5 4,7 11,5 5,1 12,0 24,9 20,6 37,4 49,3 6 Nr. 26 11. august 1997

Det gælder også, når forrentningen af aktionærernes formue - efter skat - sættes i forhold til alternativ-forrentningen i obligationer på 7-8 pct. - før skat. Her er der plads til en betydelig risikopræmie til den aktive investering. De små tjener mest Igen er der dog meget stor forskel på de danske virksomheders præstationer. Den bedst indtjenende fjerdedel af erhvervslivet forrentede deres egenkapital helt fabelagtigt godt med mere end 35 pct. Til gengæld var egenkapitalforrentningen kun 3,2 pct. eller endnu lavere i den dårligste fjerdedel af virksomhederne. Direkte underskud var der i 17 pct. af de virksomheder, der indgår i analysen. Ligesom i de foregående 5 år er der en klar tendens til, at de relativt små virksomheder med mellem 20 og 99 ansatte klarede sig betydeligt bedre end både de mellemstore og landets største koncerner med over 500 ansatte - både når det drejer sig om at tjene penge og om at skabe nye arbejdspladser. Vel at mærke selvom omsætningsstigningen var størst i de største koncerner. Mens de små virksomheder forrentede egenkapitalen med 17 pct., præsterede de mellemstore en noget lavere egenkapitalforrentning på 14 pct. De ca. 500 største danske koncerner lå lavest med en forrentning af aktionærernes formue på 12-13 pct. På samme måde skabte de små 4,3 pct. flere arbejdspladser, mens stigningen kun var 2,9 pct. i de mellemstore og 2,4 pct. i de store selskaber. Til gengæld er der en klar tendens til, at desto større virksomhederne er, desto bedre er deres kapitalgrundlag og dermed den soliditet, som skal finansiere den fremtidige vækst og danne bolværk imod underskud i dårligere tider. Danmarks største virksomheder har typisk en pæn soliditet, hvor egenkapitalen udgør 31 pct. af de samlede aktiver, mens resten er gæld og hensættelser. De mellemstore har en soliditetsprocent på 29, mens den kun er 25 i de små virksomheder. Det virker ikke umiddelbart alarmerende. Men problemet består snarere i, at den dårligste fjerdedel af de små virksomheder har en soliditet på kun 13 pct. eller derunder, hvilket er helt uholdbart i længden. Til sammenligning har den dårligste fjerdedel af de største koncerner en soliditet på 21 pct. eller derunder. Den forholdsvis lave egenkapitalandel i de små virksomheder kunne være forklaringen på, at de også har en langt højere indtjening, hvis den måles på forrentningen af egenkapitalen. En nærmere undersøgelse viser dog, at de små er bedst til at tjene penge - også selvom overskuddet sættes i forhold til den samlede balance. Gyldne tider for bygge- og anlægsvirksomhederne Fordelt på brancher er der ingen tvivl om, at det er bygge- og anlægsbranchen, som har de gyldneste tider for øjeblikket. Gruppen af entreprenører, vvs-selskaber, murere og tømrere Sådan er konjunkturoversigten lavet Både denne konjunkturoversigt og den senere rating-oversigt bygger på data fra virksomhedsdatabasen Corporate Denmark. Som noget helt gennemgående anvendes der ikke totaltal og simple gennemsnit, men såkaldte medianer og kvartiler til at beskrive udviklingen. Begrundelsen er, at totaltal og almindelige gennemsnit er særdeles følsomme over for ekstreme værdier. Disse skævvrider derimod ikke median-nøgletal, som udtrykker den midterste eller den centrale værdi i en population. For derudover at vise spredningen anvendes øverste og nederste kvartil som udtryk for, hvordan henholdsvis den bedste og den dårligste fjerdedel af populationen har klaret sig på et nærmere bestemt nøgletal. Det centrale nøgletal i ratingen af Danmarks største virksomheder er afkastningsgraden, mens vurderingen af indtjeningen i konjunkturoversigten først og fremmest er baseret på et andet nøgletal, nemlig forrentningen af egenkapitalen. Begrundelsen er, at der ikke foreligger tilstrækkeligt nuancerede regnskabsoplysninger om de godt 10.000 selskaber til beregning af den rigtige afkastningsgrad. I den internationale sammenligning er overskuddet sat i forhold til ultimoegenkapitalen, mens gennemsnittet af primo- og ultimoegenkapitalen anvendes i de rent danske sammenligninger. Regnskabsresultaterne for verdens største virksomheder stammer fra det ansete amerikanske tidsskrift Fortunes netop offentliggjorte "Global-500 -oversigt. I den internationale sammenligning er de danske nøgletal tilpasset Global-500. De forskellige regnskabsmetoder kan give en betydelig usikkerhed. Nr. 26 11. august 1997 7

m.v. præsterede sidste år dansk erhvervslivs største indtjening med en forrentning af egenkapitalen på 24 pct. Det er mere end en fordobling, siden før det nuværende opsving tog fart i 1992. Se også tabellerne i opslaget. Oversigten viser ganske vist, at både væksten i omsætningen og bruttofortjenesten er taget gradvist af siden det helt store boom i 1993. Men aktivitetsniveauet er stadig så højt, at flere eksperter har advaret om faren for flaskehalsproblemer og deraf følgende lønfest. Denne oversigt, som omfatter landets godt 1.000 største bygge- og anlægsvirksomheder, viser en klar tendens til, at indtjeningen pr. omsat krone har været jævnt stigende i branchen siden 1993. Helt i top, når det gælder om at tjene penge, er også højteknologivirksomhederne inden for IT, tele og elektronik - samt overraskende nok også rejse- og forlystelsesbranchen. Til gengæld ligger tekstil- og beklædningsbrancnen, papirindustrien og hotel og restauration i bund, når det gælder forrentningen af egenkapitalen. Det gælder også rederierne, hvilket dog bl.a. afspejler mere bogholderitekniske forhold. Den medicinske og farmaceutiske industri har traditionen tro den største indtjening pr. omsat krone - skarpt fulgt af sten-, ler- og glasindustrien. Til gengæld er overskudsgraden lavest i rejsebranchen og i automobilbranchen. Samtidig har bilforhandlerne og mekanikerværkstederne oplevet et fald i omsætningsvæksten i forhold til det boom, der satte ind i 1993. Det samme gælder den øvrige detail- og engroshandel, fremgår det af tabel 2 og 3. Hovedkonklusionen er, at for hovedparten af dansk erhvervsliv blev 1996 lidt dårligere end de to foregående år. Men indtjenings- og aktivitetsniveauet er stadig højt - også set i forhold til selv de største internationale konkurrenter. Med den nuværende vækst, konkurrenceevne og lave rente er der udsigt til, at de kommende regnskaber for 1997 bliver endnu bedre. 8 Nr. 26 11. august 1997